Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi skal på stadion i Qatar. Ikke for at heppe på landsholdet, men for at spørge, hvad migrantarbejderne der har bygget stadion har med os at gøre, og om det er grund til at boykotte slutrunden.
VM har udviklet sig til et absurd teater med moralske kvababbelser i kulissen.
Slutrunden spilles helt uden fortilfælde i november og december, fordi ørkenstaten Qatar er vært. Målene scores på stadioner bygget af migrantarbejdere under dødsensfarlige forhold. Og det danske landshold vil blive straffet af fodboldforbundet FIFA, hvis de med et regnbuefarvet anførerbind manifesterer deres støtte til, at man kan elske, hvem man vil.
Det har efterladt nogle danskere med spørgsmålet om, hvorvidt de overhovedet skal se med?
Fra redaktionen på Danwatch følger vi slutrunden og debatten med en vis interesse. For VM i Qatar fungerer nemlig som en lup for en række af de problemer, vi i årevis har beskæftiget os med. Det viser os, hvordan vi er forbundet til migrantarbejdere. Det viser os, hvor svært det er at være bevidst forbruger. Og så viser det os noget om, hvordan verden fungerer.
I alt har Qatar 1,7 millioner migrantarbejdere, og de udgør 90 procent af arbejdsstyrken i landet. I verden er der 169 millioner migrantarbejdere.
Migrantarbejdere, som dem der er søgt mod Qatar, forsøger typisk at vriste dem selv og deres familier ud af fattigdom. Ifølge forskere, som professor Jørn Sønderholm, sidder migrantarbejderne fast i et system, som vi i Vesten har været med til at skabe. Dels har vi en handelspolitik, hvor det er svært for virksomheder fra fattige lande at sælge ting i rige lande, dels lukker vi nærmest ingen arbejdere fra fattige lande ind over vores egne grænser.
Hvis folk bliver i Bangladesh eller Nepal, vil de forblive fattige. Hvis de rejser, kan de ikke tage til Danmark. På den måde “er vi faktisk selv med til at skabe et marked for udnyttelse af migranter som i Qatar”, skriver seniorforsker ved DIIS, Sine Plambech i en kronik i Politiken.
Og det er ikke kun VM-stadioner, der er bygget på denne form for global ulighed. Danwatch har dokumenteret, hvordan migrantarbejdere plukker jordbær, tomater og druer til dyre champagner i Sydeuropa, samler elektronik i Malaysia og plukker kaffe i Brasilien. Alt sammen produkter, der ender i Danmark. Og som ofte er lavet under slavelignende forhold eller en hverdag med krænkelser og farlige arbejdsforhold.
Det var alt for dette overblik.
Tusind tak, fordi du læste med. Husk, at du altid kan komme med feedback, ønsker til emner eller forslag til nyheder ved bare at besvare dette nyhedsbrev.
De bedste hilsner
