62 medarbejdere på seks af H&Ms fabrikker i Indien, Tyrkiet, Bulgarien og Cambodia er blevet interviewet til rapporten “Turn Around H&M”, der er udarbejdet af græsrodsbevægelsen Clean Clothes Campaign.
Ingen af de interviewede arbejdere tjener i nærheden af mindstelønnen. På bulgarske fabrikker får arbejderne, for et almindeligt fuldtidsjob, udbetalt cirka 735 kroner om måneden, hvilket svarer til knap halvdelen af den officielle mindsteløn. De 735 kroner svarer dog kun til 9% af den estimerede leveløn for Bulgarien.
Rapporten viser også, at arbejderne ofte bliver tvunget til at arbejde langt mere end fuldtid. En arbejder på den bulgarske fabrik Koush Moda udtaler, at hun aldrig kan vide, når hun møder ind klokken 8 om morgenen, hvornår hun får fri – af og til er det først klokken 4 næste morgen.
Titlen på rapportens opfordring til, at H&M “vender om”, er en henvisning til H&Ms egen såkaldte køreplan, som tøjkæden lancerede i 2013. Køreplanen skulle sikre, at alle H&Ms leverandører i 2018 havde fastlagt lønstrukturer, der som minimum sikrede arbejderne mindsteløn.
Med køreplanen fulgte en række udtalelser fra tøjkæden, der udtrykte frustrationer over regeringers manglende indgriben i dårlige arbejdsvilkår, hvorfor H&M, som virksomhed, selv ville gribe ind. Udtalelserne blev i 2013 mødt med stor offentlig omtale og ros.
De nylige inspektioner viser dog, at H&M ikke har holdt deres løfte. Det er generelt for fabrikkerne i de fire lande, at den lovlige arbejdstid overskrides markant, at mange af arbejderne lever under fattigdomsgrænsen, at de ofte besvimer, og at de frygter at blive fyret, hvis de organiserer sig i fagforeninger.
Samtlige af fabrikkerne i rapporten er hos H&M registreret som såkaldte “guld- eller platin-leverandører”, der skulle være de fabrikker med de allerhøjeste standarder i overensstemmelse med H&Ms krav.
Flere af H&Ms løfter fra 2013 er nu forsvundet fra deres hjemmeside – herunder løftet om, at 850.000 arbejdere i 2018 skulle modtage en rimelig leveløn.
Sally Jensen
