Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Carlsberg betaler millioner af skattekroner til Myanmars brutale militærdiktatur. Er det altid godt at betale skat?

Normalt får multinationale virksomheder som den danske bryggerigigant Carlsberg kritik for ikke at betale nok skat. I Myanmar, hvor det brutale militær har kuppet magten, er kritikken vendt på hovedet. “Hvis det var mig, ville jeg ikke have betalt”, siger en forsker i virksomhedsetik.
Demonstranter indhyllet i tåregas i forbindelse med, at politiet forsøger at opløse protester over militærkuppet i Myanmar.
Demonstranter indhyllet i tåregas i forbindelse med, at politiet forsøger at opløse protester over militærkuppet i Myanmar.
Foto: STR / AFP
Emilie Ekeberg
Emilie Ekeberg
Journalist / Mobil: +45 53771104 / Signal: +47 45033479

Derfor skal du bruge 7 minutter på denne artikel:

For det meste giver det sig selv, at en virksomhed skal betale skat. De får veluddannet arbejdskraft, infrastruktur etc. og betaler til gengæld en del af deres overskud. Men i nogle tilfælde går skattekronerne til regimer, hvor det ikke længere er så selvfølgeligt, at skatten skal betales.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Foto: STR / AFP

Pårørende, der møder op foran fængsler og lighuse for at få udleveret ligene af døde demonstranter, er blevet en dagligt tilbagevendende begivenhed i Yangon og det øvrige Myanmar. 

Siden militæret kuppede magten den første februar i år, har det slået hårdt ned på demokratisk opposition, journalister og kunstnere. Samtidig bliver beretningerne om kupregimets brutalitet værre og værre. Senest kunne dagbladet Politikens korrespondent fra et grænseområde i det nordlige Thailand fortælle, at pårørende tilsyneladende havde fået udleveret lig der var blevet skåret op fra brystbenet og ned til underlivet. Billeder af de opskårne torsoer, som journalisten var kommet i besiddelse af, indikerer, at ofrenes indre organer er blevet fjernet. Samtidig har FNs Myanmar-udsending dokumenteret, at militæret er begyndt at bortføre familiemedlemmer til regimemodstandere der er flygtet eller gået under jorden. Det yngste tilfælde var en 20 uger gammel baby.

Dag for dag stiger tallet over dræbte, arresterede og fængslede. Da Politikens journalist rapporterede om de ubehagelige billeder, havde kupregimet dræbt 1.136 mennesker, ifølge Assistance Association for Political Prisoners. Nu, to uger senere, har den blodrøde graf der viser antallet af dræbte nået 1.170 mennesker. 

English-Design-10

Terrorregimet fortsætter altså. Det samme gør danske Carlsberg, der har et bryggeri i Myanmar. Det betyder også, at den danske bryggerigigant er en vigtig indtægtskilde for regimet, siden Carlsberg er en vigtig skattebetaler i det voldshærgede land. Og det efterlader et lidt uvant spørgsmål: Bør Carlsberg betale skat i Myanmar?

Svaret på det, vender vi tilbage til.

Betalte 84 millioner kroner i skat

Carlsberg vil ikke ud med, præcis hvor meget de i dag betaler i skat i Myanmar. Men i en artikel i et lokalt medie fra oktober 2020 fremgår det, at Carlsberg er en yderst vigtig skattebetaler i Myanmar, og at selskabet i 2019 betalte næsten 26 milliarder kyat  – svarende til omkring 84 millioner danske kroner efter dagens kurs – i skat i Myanmar.

Det beløb bekræfter Carlsberg, som også oplyser, at de har betalt skat i Myanmar i både 2020 og 2021. “Vi betaler skat i Myanmar efter gældende lovgivning. Vi kommenterer derudover ikke på land-for-land skattebetalinger”, skriver Carlsbergs pressechef Nina Jakobsen i en mail til Danwatch.

I Myanmar er store dele af økonomien og erhvervslivet ureguleret. Det betyder, at det først og fremmest er de større virksomheder, der opererer inden for landets relativt få regulerede brancher, der står for skattebetalingen. Såsom bryggerierne. 

Samtidig har Carlsberg siden kuppet den 1. februar i år øget sin markedsandel i landet, fordi befolkningen boykotter de ølmærker, der er ejet af militæret.

NGO: “Bør ikke betale skat til en terror-organisation”

Inden vi går videre med spørgsmålet, så er vi nødt til at slå én ting fast: Grundlæggende er det godt at betale skat. Når vi forarges over multinationale firmaer der flytter sit overskud til lavskatteland, er det fordi, at det er et brud på selve samfundskontrakten. Virksomhederne nyder godt af uddannet arbejdskraft, og af infrastruktur som veje og strømnet, som fællesskabet har betalt for. I retur betaler virksomhederne skat af sit overskud. 

Alligevel mener NGOen Justice for Myanmar ikke, at Carlsberg burde betale skat i Myanmar overhovedet.

“Carlsberg og andre virksomheder, der opererer i Myanmar, bør undgå at betale skat til den illegale militærjunta, som er en terrororganisation, der stjæler statens indtægter for at finansiere deres igangværende forbrydelser mod menneskeheden”, udtaler talsperson Yadanar Maung i en mail til Danwatch. 

I stedet, mener NGO’en, burde Carlsberg, for at overholde sine menneskeretlige forpligtelser i Myanmar, samarbejde med organisationer, der repræsenterer den afsatte regering og det afsatte parlament. Organisationer der har vedtaget midlertidigt at suspendere virksomheders skattebetaling som følge af kuppet. 

Carlsberg selv henviser til, at de skaber arbejdspladser i Myanmar, når de bliver spurgt, hvordan de forholder sig til det dilemma det er at betale skat til et regime, der har taget magten ved et militærkup og krænker befolkningens menneskerettigheder?

“Siden vi kom til Myanmar i 2015 har vi søgt at bidrage positivt til landets udvikling ved at tage vare på vores medarbejdere og deres familier, samt være en del af den økonomiske genopretning af landet gennem jobskabelse med videre. Vi betaler skat i Myanmar, ligesom vi naturligvis gør det i alle de lande, hvor vi driver virksomhed”, skriver Carlsbergs pressechef til Danwatch.

Ingen enkle svar 

Justice for Myanmar og Carlsberg er altså uenige om, hvad Carlsberg gør i den situation, de lige nu befinder sig i. 

Spørgsmålet finder heller ikke entydige svar, når man søger hjælp andre steder. Ihvertfald ikke i FN’s retningslinjer for virksomheders menneskeretlige ansvar – The United Nations Guiding Principles on Business and Human Rights (UNGP) – som også Carlsberg har sluttet sig til. 

På dette punkt kan retningslinjerne påstås at være modstridende. Det mener Andreas Rasche, en CBS-professor der forsker i netop virksomheders samfundsansvar og FN’s retningslinjer. 

“Det her er tricky”, siger han. 

“I de fleste lande er det et lovkrav at betale skat, så her har vi en situation hvor national lov er i konflikt med de internationale menneskeretlige forpligtelser”, siger han. 

“Alt i alt kan retningslinjerne endog læses som at være selvmodsigende”, siger Andreas Rasche, med henvisning til, at retningslinjerne på den ene side slår fast, at virksomheder skal overholde national lovgivning hvor end de driver sin virksomhed, mens de på den anden side slår fast, at virksomheder skal “søge at ære” internationale menneskeretlige standarder. 

Selv hælder professoren til, at internationale virksomheder ikke burde betale skat til et regime som det, der sidder på magten i Myanmar.

“Min egen tolkning er, at forpligtelsen til at “ære” menneskerettighederne giver virksomheder et moralsk ansvar for at sætte menneskerettighederne først, i de situationer hvor de står i modsætning til national lov. Altså vil det at betale skat til et regime der systematisk krænker menneskerettighederne efter min mening være et brud på det internationale samfunds forventninger til virksomhederne”, siger Andreas Rasche. 

Selv ville jeg nok prøve at komme ud af det, ved i det mindste at lægge produktionen ned

Jacob Dahl Rendtorff, professor i ledelsesfilosofi ved Roskilde Universitet

Et grundlæggende dilemma

Der er altså ikke stor hjælp at finde i UNGP, der er det bedste bud på retningslinjer for, hvordan en virksomhed handler ansvarligt. 

Det betyder dybest set, at svaret på spørgsmålet må tage udgangspunkt i virksomhedsetik. Det er noget, som Jacob Dahl Rendtorff har forstand på. Han er professor i ledelsesfilosofi ved Roskilde Universitet, forsker i virksomhedsetik og mener, det grundlæggende er godt at betale skat, men: 

Hvis man betaler skat til en korrupt regering eller et militærdiktatur, er det ikke altid godt. At betale skat er ikke bare at betale skat. Det er et bidrag til samfundet. Og hvis militærdiktaturet bruger pengene til at undertrykke befolkningen, så er det ikke en god ting. Spørgsmålet er jo, om man vil være en del af det samfund”, siger han og tilføjer:

“Det grundlæggende dilemma er jo, hvornår Carlsberg skal trække sig ud af Myanmar”.

Til det dilemma har Jacob Dahl Rendtorff et argument fra hver side:

“Man kan jo lade helt være med at sælge øl. Eller i det mindste kan man jo flytte produktionsfaciliteterne, altså bryggeriet, ud af landet”, siger Jacob Dahl Rendtorff. 

“Det modsatte argument er jo, at der stadig er en befolkning i Myanmar der skal have arbejdspladser, og som måske også ønsker Carlsbergs produkter”, siger han.

Etiker: Jeg ville trække mig ud, hvis jeg var Carlsberg

I første omgang har Carlsberg valgt argument nummer to. De er blevet i Myanmar med argumentet om at skabe arbejdspladser. 

Hvis den beslutning er for bestandig, burde virksomheden forsøge at bistå befolkningen uden at støtte regimet, mener Jacob Dahl Rendtorff. 

“Hvis de bliver, skal de ihvertfald forsøge at bidrage til, at menneskerettighederne respekteres”, siger han. “Carlsberg er så store, at borgerpligten, så at sige, ikke blot er at opføre sig neutralt. De er forpligtet til at tage en mere aktiv rolle, og stille nogen krav”.

Skattebetalingen betyder, at Carlsberg alt andet lige har økonomiske bånd til militærregimet, ligesom at de er afhængige af myndighederne for overhovedet at få lov til at drive virksomhed i Myanmar.

“Selv ville jeg nok prøve at komme ud af det, ved i det mindste at lægge produktionen ned. For man kommer til at støtte et militærdiktatur ved at operere i landet og betale skat”, konkluderer Jacob Dahl Rendtorff.. 

“Og for Carlsberg er det jo pinligt at støtte dansk kunst og kultur med penge tjent under et militærdiktatur”.

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig til verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Det holder vi fast i, selvom nedlukningen af vores samfund også har store økonomiske konsekvenser for os.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.