Verdens rigeste lande har på forhånd sat sig på langt størstedelen af de kommende corona-vacciner, og det kan få meget alvorlige konsekvenser for størstedelen af verdens befolkning, som bor i lavindkomstlande i Afrika, Asien og Latinamerika.
Det konkluderer en ny undersøgelse fra den amerikanske forskningsinstitution Global Health Innovation Center.
Det er især Canada, USA, Australien, Storbritannien, Japan og EU, der har sat sig på de nye vacciner, som ventes at komme på markedet i løbet af de kommende uger og måneder.
Alt i alt har de rigeste lande reserveret mere end fire milliarder doser vaccine. Og det betyder, at befolkningerne i resten af verden må vente flere år på blive vaccineret, konkluderer de amerikanske forskere.
Flere af verdens førende NGOer er dybt bekymrede over udviklingen, som de mener kan få store konsekvenser.
“Det er en meget alvorlig situation, at rige lande har hamstret vacciner på denne måde,” siger Mogha Kamal Yanni fra Oxfam-kampagnen Peoples Vaccine.
“En dag vil der naturligvis være vacciner til alle, men det er på ingen måde tilfældet de første mange måneder, formentlig år.”
Flemming Konradsen, professor i global sundhed på Københavns Universitet, finder den ulige adgang til vacciner meget bekymrende.
“Som situationen er nu har ingen af de fattigste lande i verden ikke indgået en eneste national vaccineaftale. Det kan få store konsekvenser, ikke bare for de mange mennesker, der ikke kan blive vaccineret i overskuelig fremtid men også for vores evne til at stoppe pandemien”, siger han.
Listen over lande, der har indgået forhåndsaftaler om levering af vaccinere, toppes af de mest velstående lande i verden.
På en klar førsteplads ligger Canada, der ifølge en opgørelse i det britiske magasin The Economist har sikret sig ikke mindre end 9,5 doser vaccine til hver eneste af Canadas 37 millioner indbyggere.
På andenpladsen og tredjepladsen ligger Australien og Storbritannien, der hver har sikret sig fem doser per indbygger, på fjerdepladsen kommer USA med tre doser og på femtepladsen EU, der har e sikret sig 2,8 doser vaccine til samtlige af Unionens 450 millioner indbyggere.
Alt i alt har EU i skrivende stund købt forhåndsadgang til levering af mere end 1,225 milliarder doser vaccine plus mulighed for at bestille yderligere 450 millioner doser, hvis det skulle vise sig nødvendig.
Hvis alle vaccinerne bliver godkendt, betyder det, at hver eneste borger i Unionen fra vugge til grav har adgang til mindst tre doser vaccine.
Sådan ser situationen slet ikke ud, hvis man f.eks. bor Bangladesh.
Her har myndighederne har ikke været i stand til at sikre sig nogen som helst vaccineaftaler. Og samme gælder resten af verdens 92 lavindkomstlande.
Deres eneste mulighed er at få udleveret vaccine fra det såkaldte Covax initiativ, som Verdenssundhedsorganisationen WHO, EU og Frankrig står bag.
Men heller ikke her er der nogen garanti.
Indtil videre har Covax nemlig kun været i stand til at sikre sig 0,2 dosis vaccine per til hver af indbyggerne i de 92 fattigste lande.
Faktisk vurderer forskerne på Duke Center, at størstedelen af befolkningen i lavindkomstlande kommer til at vente helt til 2024 på at blive vaccineret.
Det gælder f.eks. Afrikas næststørste land Etiopien.
Ligesom Bangladesh håber Etiopien på, at Covax kan levere vaccine til de første tyve procent af befolkningen, sådan som organisationen har lovet.
Det vil betyde, at sundhedspersonale, ældre, indbyggere med kroniske sygdomme og måske de ansatte i politiet og forsvaret kan vaccineres.
Men resten af befolkningen må indstille sig på at vente, formentlig til 2024, lyder vurderingen fra Duke Centers programchef Elina Urli Hodges.
“En håndfuld lande har undermineret bestræbelserne på at opbygge et globalt system, der giver ligelig adgang til vacciner”, sagde hun i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen.
Flere NGOer advarer om, at den skæve fordeling af vacciner vil komme til at koste mange menneskeliv i det globale syd og i sidste ende forlænge pandemien.
En af dem er den britisk baserede nødhjælpsorganisation Oxfam International.
“Det er et uomgængeligt faktum, at der ikke vil være vacciner nok til udviklingslandene. Det kommer til at koste mange mennesker livet i de pågældende lande” siger Mogha Kamal Yanni fra Peoples Vaccine kampagnen.
“Men det betyder også, at det bliver umuligt at stoppe pandemien i store dele af verden”,
Hjælpeorganisationen Læger uden Grænser er enig.
”Den form for vaccinehamstring, som vi ser, forlænger pandemien. Det hjælper jo ikke noget, at de rigere dele af verden har overstået pandemien, hvis lavindkomstlandene stadig står midt i den”, siger siger Hanne Klink Epstein, medicinsk talsperson for Læger Uden Grænser.
Hun mener derfor, at det også må være i den rige verdens interesse at rette op på den skæve adgang til vacciner.
“Det må være i alles interesse at få pandemien slået ned hurtigt i stedet for at trække den i langdrag”, siger hun.
“Vi må ikke glemme, at pandemien ikke er ovre, før hele verden er coronafri.
Covax er et initiativ, taget af Verdenssundhedsorganisationen WHO, EU og Frankrig i april 2020. Indtil videre har Covax modtaget indbetalinger og løfter om ialt 2 milliarder dollars.
EU har foreløbig bidraget med 600 millioner dollars, Frankrig 120 millioner, Spanien 50 millioner, Sydkorea 10 millioner og Bill and Melinda Gates Foundation 156 millioner dollars.
Covax har 184 medlemmer og adgang til verdens bredeste portefølje af vacciner.
Målet er at skaffe to milliarder doser corona-vaccine og sikre, at de 92 lav- og mellemindkomstlande, som ikke selv kan betale fuld pris for corona-vaccine får samme adgang til vaccine som højindkomstlande, der selv kan finansiere vaccineindkøb.
De foreløbige indbetalinger sikrer en milliard doser. 700 millioner doser er aftalt med vaccineproducenterne.
Alle selvfinansierende medlemslande betaler minimum 1,6 dollar per dosis til The Covax Facility. Det svarer til 15 procent af den forventede vaccinepris.
Når vaccinerne er klar, fordeles de ligeligt til alle medlemslande, baseret på befolkningstal. Prisen for vaccinen bliver maksimum tre dollars per dose i for de fattigste lande.
Omkring fem procent af vaccinerne tilbageholdes til brug i nødsituationer eller til nødhjælpsorganisationer. Disse doser kan f.eks. bruges til flygtninge eller andre, som eller ikke har adgang til vaccine.
Selvfinansierende lande kan få vacciner nok til at vaccinere op til 50 procent af deres befolkning, men først når alle lande har fået tilbud om vaccination af 20 procent af befolkningen.
Både NGOer og eksperter er bekymret for, at det Covax-initiativ, som de fattigste lande må læne sig op ad, ikke er tilstrækkeligt til at sikre adgang til de kommende vacciner.
“Covax er en god idé, men det er langt fra tilstrækkeligt til at sørge for vacciner til det globale syd”, siger Manual Martin, læge og policy advisor for Læger Uden Grænsers Internationale afdeling.
Han mener,, at Covax indtil videre ike har været i stand til at skaffe tilstrækkelig med forhåndsaftaler, fordi de må konkurrere med den rige verden om ordrerne.
Men Covax-ordningen halter også i sig selv, siger han.
“Selv inden for Covax-systemet er der ikke lighed mellem de rige og de fattige medlemslande. Der rige lande, der bidrager til Covax har mulighed for at vaccinere op til 50 procent af deres befolkninger, mens de fattige lande i Covax-samarbejdet må nøjes med 20 procent,” siger Manuel Martin.
En talsmand for Covax bekræfter over for Danwatch, at det forholder sig sådan og at alliancen satser på at nå tyve procent af befolkningen i de mellem- og lavindkomstlande, som er med i samarbejdet.
Men det er også rigtigt, at samarbejdet endnu ikke er i mål med at sikre forhåndsaftaler med de kommende vaccinefirmaer, skriver talsmanden i et mailsvar til Danwatch
“Vi har indtil videre sikret levering af mindst 700 millioner doser og fortsætter indsatsen for at sikre flere doser,” skriver hun.
Nogen forklaring på, hvorfor det ikke er lykkedes at sikre flere doser, kommer Covax ikke med og ingen af organisationens talsmænd har ønsket at stille op til interview.
Covax planlægger i første fase at vaccinere 3 procent af befolkningen i lav- og mellemindkomstlandene og sidenhen op til 20 procent, hvilket ventes at omfatte blandt andet ansatte i sundhedsvæsenet, socialarbejdere, ældre mennesker og folk med kroniske sygdomme.
Det fremgår af organisationens hjemmeside.
Flere sundhedseksperter er enige om, at Covax ikke er nok til at stoppe corona-smitten.
“Covax er lavindkomstlandenes eneste redningsplanke, som situationen ser ud i øjeblikket og det er langt fra tilstrækkeligt. Covax kan måske lægge en bund, men det kan ikke stoppe pandemien,” siger han.
På længere sigt håber Flemming Konradsen, at der vil komme andre, billigere vacciner på markedet, så flere af lav- og mellemindkomstlandene også kan være med.
“Både den Indiske vaccine og de kinesiske vil være væsentligt billigere end de vacciner, der kommer fra Vesten”, siger han.
“Og så kan man jo håbe, at de rige lande finder ud af, at de ikke har brug for fire milliarder doser og ender med at donere dem til Covax.”
Følgende vacciner befinder sig i testfase tre, hvor den enkelte vaccine testes på 30.000 eller flere testpersoner.
Når både NGO’er og eksperter er så bekymrede for, om vaccinerne når ud til alle, skyldes det, at en del af lav- og mellemindkomstlandene er meget hårdt ramt af corona. Det gælder blandt andet i Asien og i Latinamerika.
Det er stadig uvist, hvor mange vacciner de enkelte lande har brug for, ikke mindst i de dele af verden, hvor testning og registrering af syge og døde ikke fungerer ordentligt.
Men forskerne er enige om, at behovet for vacciner ikke er det samme i Europa og f.eks. Afrika. Faktisk ser mange af de afrikanske lande ud til at have klaret pandemien langt bedre end de udviklede lande, forklarer de.
“Selv om vi ikke kender de præcise tal, er der er ikke noget der tyder på, at pandemien i Afrika har haft de samme direkte konsekvenser og de samme dødsrater som i Nordeuropa”, siger Flemming Konradsen fra Københavns Universitet.
De indirekte sundhedskonsekvenser af pandemien har dog været meget omfattende i de fattigste lande da normale sundhedsprogrammer har været meget hårdt ramt af nedlukninger og restriktioner.
““Den lavere covid-19 dødsrate i Afrika skyldes blandt andet, at mange afrikanske lande kun har meget få borgere over 65 år, de mange tidligere infektionssygdomme i Afrika giver måske også en bedre beskyttelse mod nye corona infektioner og at de afrikanske lande har heller ikke den samme tradition for plejehjem og ældrecentre. Disse institutioner har resulteret i mange dødsfald i Europa.”
Christian Wejse, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet er enig i, at vaccinebehovet er mindre i Afrika. Til gengæld peger han på, at mange fattige asiatiske og latinamerikanske lande slås med store smittetal og dødstal.
“I Latinamerika lever man længere og der er også flere, som har kroniske sygdomme. I mange afrikanske lande overlever du ikke med diabetes eller alvorlige hjerte-karsygdomme, men det gør du i højere grad i Asien og Latinamerika”, siger han.
“Derfor er behovet for vaccine større i de dele af verden end i Afrika.”.
Christian Wejse hører i øvrigt til dem, der mener at Covax-strategien er helt fin.
“Jeg synes, det giver god mening at vaccinere tyve procent af befolkningen. Hvis du kan tage de sårbare personer ud af ligningen, har du et meget mindre problem i de fleste lande”, siger han og understreger, at man efter hans vurdering godt kan godt bremse pandemien ved at vaccinere de sårbare og acceptere at unge, raske mennesker bliver smittet.
“Det vil være en farbar vej i mange lande, selv om nogle unge også kan få alvorlige forløb og senfølger”, siger han.
Men det er hverken Oxfam eller Læger Uden Grænser enig i.
De mener, at vaccinerne skal stilles til rådighed for alle, der gerne vil vaccineres og opfordrer derfor politikere og myndigheder til at stille helt anderledes krav til vaccineproducenterne, når de forhandler kontrakter.
“Vi ønsker, at EU og de enkelte lande tvinger vaccineproducenterne til at dele både deres patenter og deres viden om, hvordan vaccinerne skal produceres”, siger Manuel Martin fra Læger Uden Grænser International..
“Vi befinder os i en global pandemi og det er helt uacceptabelt, at medicinalfirmaerne har monopol på vaccineproduktionen. Der er brug for, at vaccinerne også kan produceres i de fattige lande, så alle der ønsker det, kan blive vaccineret.”
Ideen om at sløjfe patenterne på de kommende vacciner er Læger Uden Grænser ikke ene om.
I oktober foreslog Indien og Sydafrika, at intet enkelt medlemsland i Verdenshandelsorganisationen WTO skal have mulighed for at udstede eller håndhæve patenter og andre intellektuelle ejendomsrettigheder på lægemidler, vacciner, diagnostik og andre teknologier, som anvendes til behandling af corona, indtil pandemien er slut.
Ifølge Læger Uden Grænser har forslaget foreløbig fået opbakning fra 99 lande, men hverken USA, Storbritannien, Canada, Japan, Norge, Brasilien, Rusland eller EU er blandt dem.
Som medlem af EU er Danmark også modstander af forslaget, som WTO ventes at tilkendegive sin holdning til i midten af december. En egentlig afstemning ventes dog først næste år.
Danwatch har forsøgt at få et svar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på, hvorfor Danmark er imod forslaget, men det er ikke lykkedes.
Indtil videre har ingen af de store vaccinefabrikanter fraskrevet sig patent- eller produktionsrettigheder eller erklæret sig villig til at dele deres viden om, hvordan vaccinerne produceres.
Trods de massive offentlige investeringer i vaccineudvikling er der heller ingen af medicinalfirmaerne, der har været villige til at producere deres vaccine uden at tjene penge på det.
Kun det svensk-britiske medicinalfirma AstraZeneca, hvis vaccineudvikling er 100 procent finansieret af offentlige midler, har lovet at producere non profit frem til juni 2021, hvor firmaet vurderer, at pandemien er forbi.
“Verdenssundhedsorganisationen havde håbet, at de massive offentlige investeringer i vaccineudviklingen ville få medicinalfirmaerne til at være large i forhold til ophavsret og priser. Men det håb er slået fejl”, siger professor Flemming Konradsen.
Indtil videre er der ingen officielle tal for, hvor meget vaccinefabrikanterne venter at tjene på corona-pandemien. Men rygterne om vaccinepriser varierer fra 20 kroner for AstraZenecas vaccine til 200 kroner for Modernas. Men priserne er ikke officielt bekræftet.
Charlotte Aagaard
