Helle Løvstø Severinsen, kommunikationsmedarbejder hos Clean Clothes Campaign Danmark (CCCDK), der arbejder for at forbedre vilkårene for tekstilarbejdere i lande som Myanmar, mener, at det er vigtigt, at virksomhederne reagerer, når de hører om lave lønninger:
“Det er udtryk for en desperat situation, de mennesker er i. Grunden til, at folk har et job til så lav en løn, er fordi, de virkelig ikke har nogen muligheder. Når virksomhederne opdager, at der er alt for lave lønninger på deres fabrikker, så skal de reagere. Man skal ikke bare tænke, at de skal være glade for, at de har et job” siger hun til Danwatch.
Ifølge SOMO arbejder tekstil-arbejderne ofte mere end 60 timer om ugen uden betaling for overarbejde.
Textilarbejder på en fabrik i Myanmar (©Martje Theuws |SOMO)
Efter at militærjuntaen trak sig tilbage i 2011, har Myanmar vedtaget en række reformer, der åbner landet op for udenlandske virksomheder. Især tøjindustrien i Myanmar er vokset eksplosivt i de senere år. SOMO beskriver udviklingen som “et kapløb mod bunden”, hvor andre lande, der ellers tidligere har haft billig tekstilproduktion, nu er begyndt at flytte produktionen til Myanmar, f.eks. Kina og Sydkorea.
Eksport af tekstiler fra Myanmar til EU er steget med næsten 80 % fra 2014 til 2015, viser en rapport fra EU-Kommissionen. Og 8 ud af de 12 undersøgte tekstilfabrikker er ejet af udenlandske virksomheder.
Martje Theuws, som er researcher hos SOMO, mener at virksomhederne skal tænke sig godt om, når de åbner en fabrik i Myanmar:
“Tøjmærkerne bør tænke sig om en ekstra gang, inden de starter med at producere i Myanmar. Risikoen for at overtræde arbejdernes rettigheder er meget høj. Firmaerne bør derfor lave en grundig analyse af alle potentielle problemer. De bliver nødt til at sikre sig, sammen med leverandørerne, at de får identificeret og tacklet risiciene før de laver bestillingerne. Vores forskning viser, at firmaerne ikke får gjort dette godt nok” siger hun i pressemeddelelsen til rapporten.
Arrow, Bessshirt, Cardin, C&A, Erima, Fair Wear Foundation members, Gaastra, Giorenzo, Henri Lloyd, H&M, Izumifuhaku, I-max, Karrimor, Kawasaki, Lonsdale, LL & S Purchasing Corp (The Levy Group), Muji, Pierre Primark, Suitsupply, Hudy, New Look, Sports Direct, Takko, K2 (Korea).
Helle Løvstø Severinsen fra Clean Clothes Campaign Danmark påpeger, at virksomhederne skal være utroligt opsøgende hos leverandørerne i udviklingslande, for at sikre sig at arbejderne har ordentlige vilkår:
“Man skal sørge for, at ledelsen på den fabrik, hvor man køber ind, skriver under på firmaets code of conduct. Men man er nødt til at følge op. Det gøres helt konkret ved at man mødes med repræsentanter fra fagforeningen på den aktuelle fabrik. Man skal mødes med dem, og det skal være uden for fabrikken, så repræsentanter fra fagforeningen kan udtale sig frit. Man kan ikke bare læne sig tilbage,” siger hun til Danwatch.
For at firmaerne kan gøre en forskel i forhold til lønninger understreger hun:
“Hvis virksomhederne har skrevet i deres code of conduct at man skal kunne dække sine basis leveomkostninger, så skal man undersøge det. Og det gør man ved at se lønsedler. Det er ikke nok at spørge ledelsen på fabrikken, om lønningerne er i orden. Man er nødt til at få dokumentation på det,” siger hun.
Danwatch har tidligere dokumenteret hvordan tekstilarbejderne i Bangladesh arbejder under kummerlige forhold.
Billeder brugt i artiklen er fra Myanmar men ikke fra de undersøgte fabrikker.
Coverbillede: ©Martje Theuws | SOMO
Nadia Pedersen
