30. juni 2023

Regnskovens hemmeligheder

I Camerouns regnskov finder man flere af verdens mest eftertragtede tropiske træsorter. Man finder også et mylder af kriminelle netværk, der tjener fedt på at styre uden om staten og sende tømmeret verden rundt. Også til Europa.


Når man kører på landevejen mellem Camerouns to største byer, den administrative hovedstad Yaoundé og den kommercielle hovedstad Douala, møder man med jævne mellemrum store lastbiler fyldt med hele, massive stammer af tropisk træ. 

Træet kommer fra den tætte camerounske regnskov, hvor man finder flere af verdens mest værdifulde træsorter: mahogni, iroko, padouk, tali, doussie, sipo, obeche, sapelli, dibetu. 

I en ny undersøgende serie lavet i samarbejde med den franske avis Le Monde afdækker det centralafrikanske graverprojekt InfoCongo, at store mængder af Camerouns tømmer er genstand for kriminel aktivitet. 

I tolv måneder mødtes journalister fra InfoCongo og Le Monde med Camerouns illegale skovfældere. Deres vidnesbyrd samt dokumenter fra de camerounske myndigheder viser, at landets tømmerindustri flyder over med korruption og svindel til stor skade for både klimaet, biodiversiteten og oprindelige befolkningsgrupper. 

“De eneste, der ikke ved, at det her foregår, er staten”, siger Guillaume, en af de illegale skovfældere, InfoCongo og Le Monde, har interviewet. 

Guillaume optræder i artiklerne med dæknavn af frygt for repressalier fra den camerounske regering. 

Ond cirkel

Ifølge Global Forest Watch mistede Cameroun over en million hektar skov fra 2013 til 2021. Især den sydlige del af landet er hårdt ramt.

InfoCongo og Le Mondes kilder beskriver, hvordan Cameroun er fanget i en ond cirkel. 

“Når vi mister vores skove, falder vores levestandard. Skovene renser luften, opretholder vores mikroklima og er hjem for dyrene”, siger Justin Kamga, repræsentant for Bagyeli-folket, et jæger-samler-folk i det sydlige Cameroun. 

Skovrydningen gør det sværere for småsamfund som Bagyeli-folkets at finde mad. Derfor er flere og flere tilbøjelige til at lade sig hyre af illegale tømmervirksomheder. 

Bagyeli-folket kender skovene som ingen andre og kan hurtigt udpege de forskellige sorter. Det skaffer dem meget vel en hyre, men fører også til, at endnu mere skov fældes. 

Den camerounske regering er opmærksomme på problemerne. Sidste år kaldte Jules Doret Ndongo, minister for skov og dyreliv, til kamp mod illegal skovhugst. 

InfoCongo og Le Monde dokumenterer imidlertid, at de camerounske myndigheders indsats på området er utilstrækkelig. 

En lang række virksomheder er således blevet tildelt fældningstilladelser efter, at de er blevet sanktioneret for illegal tømmervirksomhed. 

Købere i Europa og Asien

Som InfoCongo og Le Monde også får vist, trækker historien om plyndringen af Camerouns regnskove tråde langt ud i verden.

I 2021 var Belgien, Italien og Frankrig blandt de fem største importører af træ fra Cameroun. Derfra har træet kunne bevæge sig videre rundt i Europa og til USA. 

I takt med EU’s stramning af den europæiske tømmerlov er det dog særligt lande som Kina og Vietnam, der i dag handler på det camerounske tømmermarked. Meget af denne eksport til Asien foregår tilsyneladende som smugling. 

Et eksempel: 

I Cameroun blev der i 2018 deklareret eksport af træ til Kina til samlet værdi af 153 millioner dollars. 

I Kina blev der samme år deklareret import af træ fra Cameroun til en samlet værdi af 325 millioner dollars. 

Differencen på 172 millioner dollars fortaber sig i regnskovens fugtige luft. 

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right