Der var engang for borgerne i Ogale i Nigerdeltaet i det sydlige Nigeria. Før det sorte vand og de døde fisk. Før olien.
I 1956 fandt det hollandske energiselskab Shell, dengang Royal Dutch Shell, enorme forekomster af olie i Nigerdeltaet. Fundene gjorde Nigeria til Afrikas største olieproducent, og Shell til en af klodens rigeste virksomheder. Men for Ogale og nabosamfundene blev det begyndelsen på et liv i sod og svovl.
Amnesty International har kaldt Nigerdeltaet for “et af de mest forurenede steder på kloden”, og nu vil en gruppe på over 13.500 borgere i området – heraf 11.300 fra Ogale – have stillet Shells britiske moderselskab, Shell plc, til ansvar ved Højesteret i Storbritannien.
Sagen handler imidlertid ikke alene om olieforurening.
Den kan sætte en helt ny præcedens i international selskabsret, vurderer en dansk professor i selskabsret.
Sagen mod Shell har været længe undervejs. I oktober 2015 indgav borgerne fra Ogale og Bille, et nabosamfund i Nigerdeltaet, for første gang et sagsanlæg mod Shell i Storbritannien.
Men først i november 2021 fik nigerianerne grønt lys af Højesteret i London til rent faktisk at føre sagen i Storbritannien.
Indtil da havde det britiske retsvæsen vurderet, at der ikke var tilstrækkelige indikationer på, at moderselskabet Shell plc vil kunne holdes til ansvar for forurening udledt af det nigerianske datterselskab, Shell Petroleum Development Company of Nigeria.
“Der er nogle variationer fra land til land , men bredt betragtet har der traditionelt været en juridisk barriere mellem moder- og datterselskaber, der er blevet behandlet som to separate enheder”, siger professor på Syddansk Universitet, Troels Michael Lilja.
Men det kan altså ændre sig med sagen mellem Shell og borgerne i Ogale og Bille.
Derfor følger Shells konkurrenter og andre multinationale selskaber også sagen tæt, vurderer Troels Michael Lilja.
“Hvis en udenlandsk sagsøger, uden klar lovhjemmel, lykkes med at gøre et engelsk selskab ansvarlig for et datterselskab under nigeriansk jurisdiktion, vil det være et selskabsretligt nybrud, der kan få store konsekvenser for multinationale virksomheder. Det åbner for en bølge af nye retssager”, siger han.
Selv hvis Shell plc skulle vinde den forestående sag i den britiske Højesteret, er det juridiske forhold mellem moder- og datterselskab under forandring i disse år.
“Vi kan se et stadigt stigende pres på moderselskaberne og deres forpligtelser. Det bliver sværere og sværere for dem at frasige sig ansvar over for eksempelvis deres datterselskabers negative indvirkninger på klima og miljø”, siger Lone Wandahl Mouyal, lektor i erhvervsret og bæredygtig udvikling på Københavns Universitet.
Lektoren henviser til de igangværende forhandlinger i EU om ny lovgivning for de største virksomheders samfundsansvar.
“De lægger meget klart op til, at moderselskaberne skal til at tage juridisk ansvar for deres datterselskabers aktiviteter”, siger Lone Wandahl Mouyal.
Mens Shell nu skal forsvare sig ved Højesteret i London, er selskabet ved at sælge sine aktiviteter i Nigeria.
I marts 2022 gav en nigeriansk domstol dog Shell ordre om at standse frasalget, indtil der er faldet dom i en anden retssag, hvor virksomhedens nigerianske datterselskab er sagsøgt for 2 millioner dollars for forurening udledt i Egbalor Ebubu, Rivers State.
Også en række af Shells konkurrenter trækker sig fra det nigerianske marked. Senest annoncerede det norske olieselskab Equinor, at det har indledt et salg af deres oliefelt ud for Nigerias kyst.
Det sker blandt andet efter, den nigerianske olieindustri de seneste år har oplevet stigende problemer med olietyverier.
Ikke desto mindre annoncerede olieselskabet for nylig et rekordoverskud på 40 milliarder dollars. Samtidig er selskabets ledelse blevet sagsøgt for ikke at leve op til Parisaftalens klimamål.
Sagen om forureningen i Nigerdeltaet forventes at begynde i løbet af 2024.
Oscar Rothstein
