18. juni 2022

Virksomheder vil have EU til at lovgive om deres ansvar, men frygter resultatet

Virksomhederne frygter en tsunami af sagsanlæg i kølvandet på den kommende lov om virksomheders ansvar for menneskerettigheder og miljø, mens NGO'erne frygter manglende tilsyn med om loven bliver overholdt. Men mest af alt er alle bekymret for, at loven skal ende som et uklart kompromis, som det bliver svært at ændre de næste mange år

EU har udpeget tre risikobrancher, som bliver omfattet af den nye lov om virksomhedsansvar; tekstil, landbrug og minedrift. NGO'er og fagforinger vil have flere brancher med

Det er på høje tid, at EU lovgiver om virksomheders ansvar for, hvordan de påvirker menneskerettighederne og ikke mindst miljøet. Så langt er virksomheder, brancheforeninger, menneskeretsorganisationer, fagforeninger, konsulenter - og den danske regering - enige. 

Men så hører enigheden også op.

Det stod klart, da op mod 100 repræsentanter for dansk erhvervsliv, fagforeninger, konsulenthuse og rettighedsorganisationer i denne uge mødtes i Erhvervsstyrelsens lokaler på Langelinie for at diskutere den nye lov om virksomhedsansvar, som EU ventes at vedtage  i løbet af det kommende år.

Nu tænker du nok, at en debat om virksomhedsansvar lyder lidt nørdet. Og det er det måske også. Men det er en lov, som kan få enorm betydning for arbejdsforhold, miljøsvineri og menneskerettigheder i hele verden, og det er en lov som vil stille helt nye krav til virksomheder. Og så handler det også om dig, og hvordan dine produkter bliver til. 

Derfor er det også en lov, der er mange stærke interesser i. Og en lov, der af den grund kan ende med at blive udvandet.

I øjeblikket er der nemlig ingen lovgivning, som fastlægger virksomhedernes ansvar, hvis de påvirker mennesker og miljø negativt i forbindelse med deres produktion rundt omkring på kloden.  

Flere virksomheder skal med

Lad os først lige se på, hvad forslaget fra EU-kommissionen indeholder. 

Først og fremmest skal private og offentlige firmaer, der har mere end 500 ansatte eller en omsætning på mere end 150 millioner euro, identificere, forebygge og afdække menneskeretskrænkelser og miljøsvineri i deres værdikæde. Det vil for eksempel sige, at virksomhederne skal sikre sig, at deres leverandører ikke bruger børnearbejde.

For industrier, der har historie for at have problemer med de her ting, skal reglerne omfatte virksomheder med over 250 ansatte og en omsætning på mere end 40 millioner euro.

EU-Kommissionens forslag til et direktiv om virksomhedsansvar forpligter de 27 medlemslande til at vedtage eller tilpasse deres egen lovgivning om virksomhedsansvar, så både private og offentlige firmaer fremover bliver forpligtet til at identificere, forebygge og afbøde menneskeretskrænkelser og overtrædelser af miljøstandarder i deres værdikæde. 

Ifølge Kommissionen omfatter forslaget cirka 13.000 europæiske virksomheder samt cirka 4.000 udenlandske virksomheder, som:

  • Har mere end 500 ansatte eller en omsætning på mere end 150 millioner euro (1.115.880.000 kroner).
  • Har mere end 250 ansatte, en omsætning på mere end 40 millioner euro (297.568.000 kroner) samt en omsætning, hvor halvdelen kommer fra risikosektorerne tekstilindustri, minedrift eller landbrug. 
  • Virksomheder uden for EU som har en omsætning på mere end 150 mio euro i EU
  • Finansielle virksomheder (lempeligere krav)
  • Virksomhedernes ansvar skal  omfatte væsentlige leverandører, som virksomhederne har et etableret forretningsmæssigt forhold til. 
  • Virksomheder, der ikke lever op til deres forpligtelser, skal kunne pålægges en bøde, hvis størrelse skal afhænge af virksomhedens omsætning.
  • Det skal være muligt at sagsøge virksomheder, der ikke lever op til deres forpligtelser.

Kilde: EU-Kommissionens forslag og Erhvervsstyrelsen

Hvis virksomhederne ikke lever op til forpligtelserne, kan de få en bøde, ligesom det skal være muligt at sagsøge dem for det.

Danmarks største erhvervsorganisation Dansk Industri har ført en intensiv kampagne for at påvirke loven, men til mødet erkendte de faktisk, at der er behov for klare regler for virksomhedernes ansvar ude i verden. 

“EU har fundet det rigtige scope”,  erklærede Dansk Industris chef for global udvikling og bæredygtighed Marie Gad

Hun roste, at EU-kommisionens foreløbige udkast til en lov vil lægge ansvaret på de største virksomheder og dermed de bredeste skuldre.

“Det giver rigtig god mening, at EU-forslaget fokuserer på de største virksomheder med mere end 500 ansatte samt virksomheder med mere end 250 ansatte i risiko-brancher som tekstil, landbrug og minedrift”, sagde Mette Gad.

Alligevel gik en del af mødet med at diskutere, hvilke virksomheder der burde være omfattet af loven.

Både DI og flere af de store danske virksomheder, som var mødt op, argumenterede faktisk for, at loven skulle udvides til at omfatte endnu flere virksomheder. Både virksomheder uden for EU og ikke mindst de små og mellemstore virksomheder, som Danmark har hele 300.000 af. 

“Det er helt rigtigt, at de store virksomheders kommer til at trække nogle af de mindre virksomheder med, fordi nogle af dem leverer til de store, men det er langt fra altid tilfældet”, sagde Claus Teilmann Petersen, Bestsellers kommunikationschef.

“De små tekstilvirksomheder i Herning leverer jo ikke til Bestseller, og det samme gælder Thy Bryghus. De leverer jo heller ikke til Carlsberg”. 

Andre  af deltagerne i debatten, heriblandt Fagforbundet 3F kritiserede loven for at have for smalt fokus på risikobrancher. Som lovforslaget ser ud I øjeblikket stilles der kun særlige krav til virksomheder med mere end 250 ansatte som har en væsentlig omsætning  inden for tekstil, landbrug eller minedrift

“Hvorfor er elektronikbranchen, skibsophugning eller transport ikke omfattet”, spurgte chefen for 3Fs internationale afdeling Jesper Nielsen og opfordrede den danske regering til arbejde for at udvide listen over særlige risiko brancher.

Og det var bæredygtighedschef i brancheorganisationen Dansk Mode og Tekstil Marie Busk faktisk enig i.

“Hvorfor skal fokus kun være på os. Vores branche er kendt for at have problemer, men det er der også mange andre brancher der har”, sagde hun. 

Langt fra Danmark

Både virksomheder og menneskeretsorganisationer var enige om, at problemerne med krænkelser af mennesker og miljø oftest sker ude i de yderste led af produktionen, langt væk fra Danmark.

Hvad er due diligence?

Due diligence oversættes ofte med “rettidig omhu” eller “risikovurdering” på dansk, men ingen af begreberne er rigtigt dækkende. Begrebet dækker over en praksis, hvor virksomheden løbende vurderer sin påvirkning af samfundet.

Ifølge FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGP) skal alle virksomheder uanset størrelse løbende gennemføre en grundig due diligence for at sikre sig, at de ikke påvirker hverken menneskerettigheder eller miljø på en negativ måde. 

Hvis det alligevel sker, skal virksomheden omgående rette op på forholdene, forebygge gentagelse og sikre oprejsning til ofrene. 

Kilde: UNGP 

Og flere af de fremmødte rådgivningsfirmaer gav dem ret.

“Når sandheden skal frem, aner de fleste danske virksomheder ikke, hvad der foregår derude i de yderste led”, sagde Morten Lehmann fra konsulentfirmaet Tailwind.how.

Og det gør det selvsagt svært for virksomhederne at identificere krænkelser af menneskerettigheder eller miljøsvineri, selvom det er i dette led det oftest sker. Det er ellers en central del af lovforslaget, at virksomhederne skal vurdere risikoen for det i deres såkaldte due diligence

“Når det kommer til at gennemføre ordentlig due diligence, er det de få cases, der gør det godt”, sagde Morten Lehmann. 

Sådan ser de største danske virksomheder dog ikke på det. 

Ifølge Nikolaj Kosakewitsch, direktør fra Nasdaq Cph, der repræsenterede de store, børsnoterede virksomheder i Danmark, har netop de store virksomheder allerede godt styr på, hvad der foregår i deres varekæder.

“De fleste af vores virksomheder laver rigtig god due diligence”, mente han og slog samtidig et slag for, at den kommende lov kun bør omfatte leverandørerne, ikke kunderne. 

Grænser for ansvar

“Virksomhederne skal ikke være være ansvarlige for, hvad kunderne gør med deres varer. De fleste virksomheder har jo tusindvis af kunder, som igen har tusindvis af kunder. Det er helt umuligt”, sagde Nikolaj Kosakewitsch.

Det var Amnesty Internationals seniorrådgiver for Erhverv og Menneskerettigheder Sanne Borges ikke helt enig i. Hun understregede, at uanset udformning af den nye lov, gælder både FN's retningslinjer og OECD's regler stadig.

Og de omfatter et ansvar både opad og nedad i værdikæden, hvilken hun mente er helt nødvendigt.

“Det har jo vist sig at være meget relevant også at have ansvar for, hvem man sælger til”, sagde hun og henviste blandt andet til Danwatch og TV2s afsløring af, hvordan den danske IT-virksomhed Systematic har solgt militært udstyr til Emiraterne med risiko for at det ender i krigen i Yemen.

Læs: Våben på afveje

Som udkastet til EU's nye lov ser ud, lægger Kommissionen ikke op til, at de europæiske virksomheder skal helt ud i yderste led for at se, om deres bomuld bliver plukket under ordentlige forhold.

Tværtimod er de europæiske firmaers ansvar begrænset til egne aktiviteter, datterselskabers aktiviteter og aktiviteter, udført af såkaldt "etablerede forretningsforbindelser. 

Selvom EU’s nye lov ikke lever op til blandt andet Amnesty Internationals ønsker, beskrev flere af de fremmødte det som historisk, at den nye lov vil gøre det muligt at idømme virksomheder bøder, hvis de ikke overholder deres forpligtelse til lave rettidig due diligence. Og ikke mindst, at loven giver eventuelle ofre mulighed for at rejse sag mod virksomhederne.  

“Det er et historisk skridt”, sagde Christian Honoré fra konsulentfirmaet 3B Impact blandt andet. 

“Adgang til restsprøvelse er nødvendigt. Det viser de sidste 20-25 år. Der skal straf til, hvis regler for virksomhedsansvar skal virke”.

Risiko for retssags-tsunami

Flere af virksomhedsrepræsentanterne frygter af samme grund, at den nye EU lov vil resulterer i en tsunami af retssager fra medarbejdere hos leverandører i den fattige del af verden, som mener, at deres rettigheder er trådt under fode eller fra miljøaktivister, der vil forsvare miljøet.

“Der er en stor risiko for et øget antal retssager”, sagde Nikolaj Kosakewitsch fra Nasdaq Cph og forudså, at det fremover vil blive svært at finde folk, der vil stå i spidsen for virksomheder og bestyrelser, fordi loven lægger op til, at lederne kan stilles personligt til ansvar.

“Vi ser frem mod et sandt mareridt, hvis det bliver vedtaget,“ sagde han blandt andet. 

De fremmødte rettighedsorganisationer mente, at der var meget langt til en tsunami af retssager. Tværtimod frygter de, at det i praksis bliver for svært for eventuelle ofre at rejse en sag mod en stor virksomhed.

“Der er ikke ligefrem equality of arms i den slags sager”, som Sanne Borges fra Amnesty pointerede. 

“En stor virksomhed kan jo møde op med de første hundrede advokater og uendelige ressourcer overfor en flok ansatte fra Bangladesh”, sagde hun op opfordrede til, at EU giver ofre mulighed for at anlægge kollektive søgsmål og evt retshjælp. 

Præcis hvordan systemet kommer til at fungere i Danmark er noget, den danske regering, kommer til at fastlægge, eftersom EU's direktiv kun er en rammelov. 

Flere af deltagerne lagde derfor vægt på, at regeringen bør sørge for, at der bliver ført ordentligt tilsyn med, at virksomhederne lever op til lovens forpligtelser.

“Det er vigtigt, at der sættes tilstrækkeligt med ressourcer af til at føre et effektivt tilsyn, ellers sker der ikke noget”, sagde blandt andet Linda Jensen, som er formand for den såkaldte Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd,

Det er i øjeblikket det eneste sted, ofre i dag kan henvende sig, hvis de vil klage over en dansk virksomheds adfærd i udlandet.

Læs også: Klager over danske virksomheder afvises på stribe

Hvad siger FN’s regler?

FN’s Vejledende Principper for Erhverv og Menneskerettigheder  (UNGP) forpligter virksomhederne til at udvise “due diligence” eller rettidig omhu i forbindelse med deres aktiviteter.

Ifølge retningslinjerne skal staten beskytte menneskerettighederne, mens virksomhederne skal respektere dem – også når staten svigter sit ansvar.

UNGP kræver, at virksomheder skal tage ansvar for potentielle negative effekter på menneskerettighederne hele vejen igennem deres varekæder. De skal have en klar politik for, hvordan de forebygger eller afbøder en negativ indvirkning på menneskerettighederne.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram