Og de omfatter et ansvar både opad og nedad i værdikæden, hvilken hun mente er helt nødvendigt.
“Det har jo vist sig at være meget relevant også at have ansvar for, hvem man sælger til”, sagde hun og henviste blandt andet til Danwatch og TV2s afsløring af, hvordan den danske IT-virksomhed Systematic har solgt militært udstyr til Emiraterne med risiko for at det ender i krigen i Yemen.
Læs: Våben på afveje
Som udkastet til EU’s nye lov ser ud, lægger Kommissionen ikke op til, at de europæiske virksomheder skal helt ud i yderste led for at se, om deres bomuld bliver plukket under ordentlige forhold.
Tværtimod er de europæiske firmaers ansvar begrænset til egne aktiviteter, datterselskabers aktiviteter og aktiviteter, udført af såkaldt “etablerede forretningsforbindelser.
Selvom EU’s nye lov ikke lever op til blandt andet Amnesty Internationals ønsker, beskrev flere af de fremmødte det som historisk, at den nye lov vil gøre det muligt at idømme virksomheder bøder, hvis de ikke overholder deres forpligtelse til lave rettidig due diligence. Og ikke mindst, at loven giver eventuelle ofre mulighed for at rejse sag mod virksomhederne.
“Det er et historisk skridt”, sagde Christian Honoré fra konsulentfirmaet 3B Impact blandt andet.
“Adgang til restsprøvelse er nødvendigt. Det viser de sidste 20-25 år. Der skal straf til, hvis regler for virksomhedsansvar skal virke”.
Risiko for retssags-tsunami
Flere af virksomhedsrepræsentanterne frygter af samme grund, at den nye EU lov vil resulterer i en tsunami af retssager fra medarbejdere hos leverandører i den fattige del af verden, som mener, at deres rettigheder er trådt under fode eller fra miljøaktivister, der vil forsvare miljøet.
“Der er en stor risiko for et øget antal retssager”, sagde Nikolaj Kosakewitsch fra Nasdaq Cph og forudså, at det fremover vil blive svært at finde folk, der vil stå i spidsen for virksomheder og bestyrelser, fordi loven lægger op til, at lederne kan stilles personligt til ansvar.
“Vi ser frem mod et sandt mareridt, hvis det bliver vedtaget,“ sagde han blandt andet.
De fremmødte rettighedsorganisationer mente, at der var meget langt til en tsunami af retssager. Tværtimod frygter de, at det i praksis bliver for svært for eventuelle ofre at rejse en sag mod en stor virksomhed.
“Der er ikke ligefrem equality of arms i den slags sager”, som Sanne Borges fra Amnesty pointerede.
“En stor virksomhed kan jo møde op med de første hundrede advokater og uendelige ressourcer overfor en flok ansatte fra Bangladesh”, sagde hun op opfordrede til, at EU giver ofre mulighed for at anlægge kollektive søgsmål og evt retshjælp.
Præcis hvordan systemet kommer til at fungere i Danmark er noget, den danske regering, kommer til at fastlægge, eftersom EU’s direktiv kun er en rammelov.
Flere af deltagerne lagde derfor vægt på, at regeringen bør sørge for, at der bliver ført ordentligt tilsyn med, at virksomhederne lever op til lovens forpligtelser.
“Det er vigtigt, at der sættes tilstrækkeligt med ressourcer af til at føre et effektivt tilsyn, ellers sker der ikke noget”, sagde blandt andet Linda Jensen, som er formand for den såkaldte Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd,
Det er i øjeblikket det eneste sted, ofre i dag kan henvende sig, hvis de vil klage over en dansk virksomheds adfærd i udlandet.
Læs også: Klager over danske virksomheder afvises på stribe