I tilblivelsen af denne artikel har vi gjort brug af Pensionsmaskinen. Udviklet af Danwatch.
Selvom store dele af befolkningen fordømmer styret i Qatar og håndteringen af VM i fodbold, så har 1,5 mio. danskere selv enorme investeringer i den stenrige ørkenstat gennem deres pensionsselskab.
Det afslører en gennemgang, som Danwatch har foretaget af danske pensionskassers investeringer i obligationer udstedt af staten Qatar. VM-værten har blandt andet fået massiv kritik for behandlingen af de migrantarbejdere, der har bygget stadions og infrastruktur til slutrunden.
I alt er der postet 878 millioner danske pensionskroner i statsobligationer fra Qatar. Topscoreren er Akademiker Pension, der på vegne af deres 150.000 kunder har investeret 219,3 mio. kroner i statsobligationer fra Qatar. Herefter følger Danica Pension, der har investeret næsten lige så meget, mens PKA, Lærernes Pension og Lægernes Pension også har store millionbeløb i obligationerne.
Læs pensionsselskabernes fulde svar i bunden af artiklen.
Investeringer i statsobligationer udstedt af Qatar.
Det er penge, de danske pensionsselskaber sender direkte i Qatars statskasse, siger professor i finansiering Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet.
“En statsobligation er et værdipapir, som en investor kan købe af det land, der udsteder dem. Så det er en form for lån, der ryger ned i den store statskasse - og i det her tilfælde Qatars.”
“Herfra kan myndighederne i Qatar bruge pengene til alt fra VM-stadions, våben og investering i den fossile industri. Det kan pensionsselskaberne hverken spore eller kontrollere,” siger han.
I et af prospekterne for de qatarske statsobligationer, som danske pensionskasser har investeret i, fremhæver styret selv, at det er en særdeles god investering på grund af VM. Slutrunden præsenterer nemlig “nye muligheder for landet” og har øget kreditvurderingen af obligationerne.
Det fremgår også, at styret i Qatar vil bruge 36,4 milliarder kroner på VM-relaterede sportsfaciliteter, herunder bygning eller ombygning af otte stadions.
Allerede da Qatar blev tildelt VM-værtskabet i 2010 under forhold, der beskyldes for korruption, begyndte de kritiske historier at strømme ud af det autoritære land. Og de seneste 10 år har der løbende været rapporter om dødsensfarlige forhold for de migrantarbejdere, der har bygget VM-slutrundens stadions og infrastruktur.
Historierne om dårlige forhold for migrantarbejdere, der er kommet til Qatar fra lande som Nepal, Indien og Kenya for at bygge stadions og infrastruktur, er strømmet.
For eksempel har der været to dødsulykker på Al Janoub Stadium, hvor Danmark på onsdag møder Australien, skriver belgiske medier.
FAKTA
Gennem det seneste år er danskerne flere gange blev spurgt om deres syn på Qatar:
43 procent af de adspurgte mener, at Danmark bør boykotte VM i Qatar. 17 procent ved ikke. 40 procent er imod.
60 procent af danskerne mener, at det internationale fodboldforbund skal bruge en del af sit overskud fra VM i Qatar på at betale erstatning til de migrantarbejdere.
69 procent mener, at DBU offentligt bør italesætte menneskerettigheds spørgsmålene i forbindelse med VM
53,6 procent svarer, at Danmark ikke bør sende repræsentanter til VM i Qatar.
Samtlige af pensionsselskaberne bryster sig af, at deres investeringer er ansvarlige og bæredygtige, men det klinger hult, når man smider penge i Qatar, mener Amnesty, der definerer Qatar som et “absolut højrisikoland for menneskerettighedskrænkelser”.
“Det vil som investor være meget svært at sikre sig imod, at man via sine investeringer i landet ikke indirekte kommer til at understøtte et styre, som systematisk bryder menneskerettighederne”, siger Sanne Borges, der er Amnesty Danmarks seniorrådgiver på Menneskerettigheder og Erhverv.
”Vi ser blandt andet et styre, der forbyder fagforeninger og politiske partier, undertrykker kritik, diskriminerer kvinder og forbyder homoseksualitet. Og så er der igennem årtier foregået en systematisk og grov udnyttelse af millioner af lavtlønnede migrantarbejdere, som i værste fald har knoklet sig selv ihjel på byggepladser i Qatar”, siger Sanne Borges.
De fem pensionsselskaber flager heller ikke just med deres investeringer i Qatar. Da Danwatch undersøgte dem, lå tallene gemt væk i beholdningsoversigter.
Carsten Tanggard mener ellers, at pensionsselskaberne bør være meget transparente om sådanne investeringer.
“Når selskaberne går ind i sådan noget her i Qatar, bør de være meget klare i mælet om, hvad det er, de har gjort her, og hvorfor de har gjort det. Så kan det blive en diskussion mellem pensionsopsparerne og selskabet, om det er den rigtige vej at gå”, siger han.
Hos AkademikerPension er direktør, Jens Munch Holst, enig i, at investeringer i Qatar kalder på en forklaring, når selskabet i forvejen har ekskluderet 44 andre stater som Kina og Saudi Arabien, men han afviser, at AkademikerPension skulle prøve at gemme investeringen væk.
”Vores beholdningslister ligger frit tilgængelige, og vi har gennem lang tid fortalt helt åbent om vores dilemma med Qatar. Vi har skrevet om det på vores hjemmeside siden begyndelsen af november, i vores ansvarlighedsrapport fra marts 2022, og i Jyllands-Posten i begyndelsen af november”.
Danica Pension, der har 800.000 danske pensionskunder, lover på deres hjemmeside, at de gør, hvad de kan, for at investeringer i statsobligationer ikke skal bidrage til krænkelser af menneskerettighederne.
Det kan være “dilemmafyldt” at investere i statsobligationer, og derfor analyserer Danica, hvordan landene forholder sig til blandt andet rettigheder for piger og kvinder, menneskerettigheder, slaveri og rettigheder for minoriteter.
Alligevel har pensionsselskabet altså valgt at købe statsobligationer fra Qatar.
”Vi har naturligvis fulgt med i debatten om Qatar, der er opstået før og under VM i fodbold, og det er dilemmafyldt at investere i statsobligationer fra særligt udviklingslande, som kan have udfordringer med menneskerettigheder og andre forhold”, siger Mads Steinmüller, der er konstitueret chef for ansvarlige investeringer i Danica Pension.
Akademiker Pension, der ligesom Danica har investeret mere end 200 mio. kr. i Qatar, fortæller, at de har diskuteret Qatar rigtig meget på det sidste - og at de “tager skarp afstand fra de overtrædelser af arbejdstager- og menneskerettigheder, der ulykkeligvis er foregået og stadig foregår i Qatar”.
Alligevel vil de ikke love, at de trækker deres investeringer. For hvis de trækker sig fra for mange lande, kan de ikke længere investere i statsobligationer fra udviklingslande og såkaldte "emerging markets", vurderer administrerende direktør i i Akademiker Pension Jens Munch Holst.
“Udfordringen for os er, at vi på den ene side gerne vil undgå de ”slemme stater”, men samtidig skal vi på den anden side også have en rimelig risikospredning, hvis vi overhovedet skal være i disse markeder”, siger han.
Hos Lærernes Pension, der investerer 153.000 danskeres pensionsopsparing, tror de heller ikke, at medlemmerne er ubetinget glade for deres Qatar-investering.
“Vi kan godt forstå, hvis der er medlemmer, som ikke er glade for det. Det er også et punkt på vores bestyrelsesmøde til december, hvor vi skal diskutere, hvad forholdene i Qatar skal betyde for vores investeringer”, siger kommunikationschef Susanne Bych.
Anderledes forholder det sig hos Lægernes Pension, der har 50.000 kunder og PKA, der har 350.000 kunder. De afviser begge, at de vil genoverveje deres investeringer i Qatar.
“VM sætter spot på kendte problemstillinger omkring politiske og civile rettigheder i Qatar og andre mellemøstlige lande. Slutrunden har derfor ikke givet anledning til at genoverveje vores retningslinjer for investeringer i statsobligationer”, udtaler Peter Rasmussen, der er chef for bæredygtige investeringer i Lægernes Pension.
PKA ekskluderer kun lande, der enten er underlagt sanktioner fra EU eller FN, eller lande, der optræder på EU’s liste over skattely.
“Den aktuelle debat har ikke fået os til at overveje at ændre på vores retningslinjer for investeringer i statsobligationer”, siger PKA’s pressechef Nicholas Rindahl.
FAKTA
Thomas Gösta Svensson
Emilie Ekeberg
