Den futuriske byregion Neom, et af verdens mest ambitiøse anlægsprojekter, er under opførelse i Saudi-Arabien, og projektet skal fungere som et udstillingsvindue for grøn energi og futuristisk byudvikling.
Det er også i Neom, at man er i gang med at bygge et fodboldstadion 350 meter over jorden, som skal bruges, når landet afholder VM i 2034.
Danwatch gør nu status på det milliarddyre projekt, der siden begyndelsen har mødt massiv kritik, og meget tyder på, at kritikken ikke er ubegrundet.
For en ny rapport giver endnu et dystert indblik i migrantarbejdernes forhold, ligesom en ekspert påpeger, at den grønne dagsorden ikke vil erstatte den sorte olie.
Neom så dagens lys tilbage i 2017, og løfterne var store: Regionen skal køre på 100 procent vedvarende energi og på sigt blive verdens største eksportør af grøn brint.
De store armbevægelser har tiltrukket udenlandske virksomheder, herunder danske DSV, men otte år senere står det klart, at de klimavenlige ambitioner endnu ikke er indfriet.
Også for de tusindvis af migrantarbejdere, der bygger visionen i den saudiske ørken, tegner der sig et andet billede end et grønt eventyr.
“Arbejderne er fundamentet for projekterne, det er dem, der gennem deres hårde arbejde gør vanskelige planer til virkelighed. Alligevel udsættes de for en uretfærdig behandling,” siger en nepalesisk bygningsarbejder, der arbejder i Neom, i en ny rapport fra menneskerettighedsorganisationen Business & Human Rights Resource Centre.
Rapporten dokumenterer tvangsarbejde, tilbageholdt løn, urimelige arbejdstider og farlige arbejdsforhold for de migrantarbejdere, der arbejder på en række af Saudi-Arabiens projekter for grøn energi.
En migrant fra Nepal, der også arbejder i Neom, fortæller om en episode, hvor en maskinfører blev tvunget til at fortsætte arbejdet under en sandstorm.
På grund af støvet overså han en anden arbejder, som han ved et uheld kørte over.
“Han mistede begge ben,” lyder det i rapporten.
Danwatch har tidligere beskrevet, hvordan dårlige arbejdsforhold er hverdag for de mange arbejdere i Neom.
Men ud over fortællingerne om migrantarbejderne på byggepladserne melder sig et spørgsmål: Hvor engageret er et land, der har bygget sin økonomi og velstand på olieeksport reelt i den grønne omstilling?
Olieøkonomien skal ikke erstattes
Klimaforandringerne medfører, at Golfstaterne i højere grad rammes af ekstreme temperaturer, med et stigende antal dage, hvor temperaturen overstiger 50 grader celsius, hvilket er langt hyppigere end tidligere.
Flere rapporter viser, at ekstreme hedebølger, vandmangel og havvandstigning på sigt kan udfordre beboeligheden i regionen.
De dystre fremtidsudsigter vækker bekymring hos lokalbefolkningen, og den bekymring er en af motivationerne bag Saudi-Arabiens investeringer i den grønne omstilling.
Landet har som målsætning, at halvdelen af kongerigets strømproduktion skal komme fra vedvarende energikilder i 2030, ligesom de har forpligtet sig til en netto-nul-udledning af drivhusgasser senest i 2060.
Sune Haugbølle, professor ved Roskilde Universitet, forsker i, hvordan Saudi-Arabien udvikler grøn teknologi.
Ifølge ham prioriteres vedvarende energi politisk højt, da man ser mulige økonomiske gevinster ved investeringerne.
I Saudi-Arabiens reformprogram Vision 2030 er et gennemgående element derfor også, at landet skal reducere afhængigheden af olieindtægter.
Men Sune Haugbølle påpeger, at det ikke skal forveksles med en direkte udfasning af de fossile brændstoffer.
“Golfstaterne har bygget deres økonomi op omkring sort energi, og det vil der ikke blive ændret på. Det er derfor ikke et spørgsmål om at nedskalere olie- og gasproduktionen meget, og de grønne investeringer skal ses som et tillæg, der skal supplere olieøkonomien, ikke erstatte den.”
Den saudiske strategi bidrager derfor ikke nødvendigvis med en reel global grøn omstilling, men det kan profilere Saudi-Arabien som en grøn aktør.
Og det bør danske virksomheder, der ønsker at tage del i landets mange klimaprojekter, holde sig for øje.
“Det er vigtigt, at virksomhederne er klar over, at de bliver en del af et større projekt, der drejer sig om at bygge ovenpå den fossile økonomi, og det løser ikke problemerne med CO2-udledningen,” fortæller Sune Haugbølle.
Neoms sorte bagside
Beskyttelse, bevarelse og regenerering er tre nøgleord, når man læser PR-materialet omkring megaprojektet Neom.
Men at anlægge en futurisk byregion, der omfatter skisportsdestinationer, luksus resorter og den 170 kilometer lange by ‘The Line’, kræver knap så klimavenlige ressourcer som beton, cement og stål, ligesom transport af elementerne ødelægger det lokale miljø.
“Nogle af Neoms egne folk har råbt vagt i gevær, fordi de er bekymrede for effekten af ‘The Line’, som de mener kan øge forekomsten af tørke og skabe golde områder,” fortæller Sune Haugbølle, og han tilføjer, at man har iværksat en række initiativer, der skal sikre områdets biodiversitet – blandt andet ved beplantning omkring projektet.
“Her bruger man vand fra afsaltningsanlæg, som ikke nødvendigvis kører på grøn energi, så det kunne være interessant at se energiregnskabet,” påpeger han.
Arbejdet i Neom bærer også præg af, at projektet bygges i et autoritært regime, hvor beslutningsprocessen er ekstremt topstyret.
“Det kan være svært for de udenlandske eksperter, som projektet er afhængige af. Deres arbejde skal passe ind i den allerede fastlagte vision,” siger Sune Haugbølle, der i sin forskning har oplevet, at det har været svært at få ansatte i tale om deres arbejde, fordi de er bange for at blive fyret fra projektet.
Den danske logistikvirksomhed DSV indgik i 2023 et joint venture sammen med NEOM – en aftale til en værdi af 10 milliarder dollars, og partnerskabet betyder, at DSV står for logistikydelserne forbundet med projektet.
Danwatch har afdækket, at Neom er økonomisk udfordret, og at DSV’s arbejde med projektet heller ikke har givet det ønskede finansielle afkast, da man er ramt af forsinkelser, arbejdsstop samt nedskaleringer af visse dele i Neom.
“Der har været færre investeringer fra regeringen i Saudi-Arabien,” udtalte DSV’s administrerende direktør Jens Lund i sommer i forbindelse med virksomhedens regnskab for andet kvartal som svar på, hvorfor projektet i år ikke er gået som forventet.
Af regnskabet fremgår det desuden, at joint venturen med Neom endnu ikke har påbegyndt driften.
