Danwatch kunne i januar dokumentere, at Danmarks Grundforskningsfond investerer i otte våbenleverandører til Israel, som er indklaget for krigsforbrydelser ved den Internationale Domstol (ICJ).  

Forskningsministeren har derfor via tilynsmyndigheden anmodet den statlige fond om en forklaring.

Fonden har bl.a. investeret i våbenvirksomheder, som producerer artillerisystemer, der sender bomber ind i Gaza og leverer luft-til-jord-missiler, som affyres fra Israels kampfly. 

Grundforskningsfondens midler tilhører staten, og derfor bør fonden frasælge sine våbeninvesteringer, mener flere politikere og NGO’ er. 

”Det er stærkt problematisk, hvis en dansk statslig fond investerer i våben, Israel benytter i krigen i Gaza.  Alt peger på, at Israels krigsførelse på en række punkter bryder med international humanitær lov. Israel er nu indklaget for Den Internationale Domstol,” vurderer generalsekretær i NGO’en Oxfam Danmark, Lars Koch. 

Fosfor granater vækker bekymring

Især den statslige fonds investering i verdens sjette største våbenfabrikant, britiske BAE Systems, vækker bekymring hos ministeren. BAE Systems leverer det artilleri, som den israelske hær blandt andet benytter til at affyre fosfor-granater. 

Videoer optaget af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch i Libanon og Gaza viser, at Israel anvender fosforgranater i tæt befolkede områder.  Oplysningerne bekræftes af Amnesty International. Fosforgranater er imod krigens love, hvis de benyttes i tæt befolkede områder, ifølge konventionen om konventionelle våben.

Udtalelsen fra fonden, som Christina Egelund har bestilt, kommer efter Enhedslistens udenrigs- og finansordfører, Trine Pertou Mach, har rejst sagen i Folketinget på vegne af Udenrigsudvalget.  

Også udenrigsordfører fra De Radikale Venstre, Christian Friis Bach, har været ude med kritik af fondens våbeninvesteringer, som kan knyttes til både krigen i Gaza og de besatte områder i Palæstina.  

“Det må og skal være dansk politik, at vi ikke støtte produktion der finder sted i de besatte områder og det bør fonden indrette sine investeringer efter,” siger Christian Friis Bach.

Forskningsminister Christina Egelund oplyser, at hun nu afventer en redegørelse fra fonden. 

Jeg forventer naturligvis, at de investeringer, som fonden foretager, sker inden for gældende lovgivning, internationale konventioner eller traktater tiltrådt af Danmark
Christina Egelund
Uddannelses- og forskningsminister

“Jeg forventer naturligvis, at de investeringer, som fonden foretager, sker inden for gældende lovgivning, internationale konventioner eller traktater tiltrådt af Danmark eller EU (…),” skriver Christina Egelund i sit svar til Udenrigsudvalget i Folketinget. 

Vicedirektør i Danmarks Grundforskningsfond, Steen Marcus, er indstillet på at genoverveje investeringerne.

 ”Vi vil undersøge BAE Systems nærmere på baggrund af disse oplysninger”, skriver Steen Marcus i en mail til Danwatch. 

Og det bemærker ministeren. 

“Jeg noterer mig, at Danmarks Grundforskningsfond – i lyset af Danwatch’s artikel af 29. januar 2024 – vil anmode den relevante porteføljeforvalter om at undersøge fondens investeringer i virksomheden BAE Systems nærmere, herunder i relation til virksomhedens involvering i produktion af granater indeholdende fosfor”, siger Christina Egelund i et ministersvar.

Den statslige fond, som skal sikre dansk “grundforskning på internationalt niveau”, har investeret 66 millioner af sin 4,7 milliarder kroner store formue i sammenlagt 27 våbenproducenter. 

Regeringen er fast besluttet på at fortsætte den danske milliardeksport til det amerikanske F-35 kampflyprogram, selvom en del af flyene ender i Israel, hvor de risikerer at blive anvendt til mulige krigsforbrydelser i Gaza.

Det fremgik af et nyt samråd om den kontroversielle eksport, som udenrigsminister Lars Løkke (M) var indkaldt til sent mandag.

På samrådet kom det frem, at Udenrigsministeriet har “genbesøgt” den såkaldte rammevurdering efter krigen mellem Israel og Hamas begyndte i oktober sidste år. 

Eksport er i orden

Og resultatet er ifølge Lars Løkke klart.

“Vi revurderer rammegodkendelsen, når der er anledning til det. Efter den 7. oktober har vi genbesøgt rammevurderingen og er nået til den konklusion, at der ikke er noget i vejen for, at vi fortsætter med at levere komponenter til F-35”, sagde udenrigsministeren. 

Ifølge den såkaldte rammegodkendelse kan danske forsvarsvirksomheder eksportere militært udstyr til Danmarks samarbejdspartnere i EU, EFTA og NATO uden at kontrollere mulige slutbrugere.

Regeringen overlader dermed fortsat ansvaret for at vurdere, om de danskudstyrede fly risikerer  bidrage til mulige krigforbrydelser i f.eks. Israel til USA. 

Samrådet om den kontroversielle kampflyeksport var indkaldt af Enhedslisten, efter Danwatch og Information har afdækket, hvordan dansk udstyrede F-35 fly i øjeblikket  deltager i Israels massive bombardementer af Gaza. 

En krig, som ifølge Al Jazeera indtil videre har kostet knap 25.000 palæstinensere, heraf 9.600 børn samt omkring 1.139 israelere livet.

Efterfølgende har en række internationale eksperter i folkeret og våbeneksportkontrol  samstemmende vurderet, at den danske praksis med rammegodkendelser af våbeneksport en overtrædelse af både FN’s Traktat om Våbenhandel og EU’s Fælleserklæring om Våbenhandel.

Den vurdering afviste Lars Løkke på det bestemteste.

“Danmark overholder sine internationale forpligtelser. Men den praktiske udfordring med F-35 programmet er, at 15 virksomheder leverer delkomponenter til F-35 og man kan ikke  differentiere, hvor det ender op,” sagde han og erkendte, at “det er åbenlyst, at det kan ende op i Israel”.

Risiko for krigsforbrydelser

Selv om Israel altså er en af i alt 16 kendte slutbrugere af F-35 kampfly, mener ministeren ikke, at det forpligter Danmark til at vurdere risikoen for, at det danske udstyr bliver anvendt til mulige krigsforbrydelser i Gaza.

Det har både Amnesty International, Human Rights Watch og FN-eksperter ellers advaret om. Og senest har Sydafrika anlagt sag mod Israel ved den Internationale Domstol i Haag med påstand om folkedrab. 

“Vi er nået til den konklusion, at vi deltager i det her samarbejdsprogram, hvor det er USA’s ansvar at foretage den endegyldige våbenkontrol. Det er en metode, der sikrer, at vi kan deltage i et samarbejdsprojekt som F-35,” sagde udenrigsministeren.

Selv hvis den Internationale Domstol i Haague i løbet af de kommende uger når frem til, at der er risiko for, at Israel begår folkedrab i Gaza, ville ministeren ikke love at stoppe eksporten.

Det var ellers et spørgsmål som Christian Friis Bach fra de Radikale meget gerne ville have svar på

“Hvis der pludselig er en faktuel vurdering af, at der foregår brud på folkeretten, vil det være en helt ny situation. Men regeringen har ikke information, der gør, at vi kan konstatere, at der er sket brud på folkeretten,” sagde han. 

Ifølge EU’s Fælleserklæring om våbenhandel er det tilstrækkeligt, at der er en risiko for, at det eksporterede udstyr bliver anvendt til mulige krigsforbrydelser. Men det spørgsmål forholdt Lars Løkke sig ikke til,  trods flere spørgsmål fra Enhedslistens ordfører Trine Pertou Mach.

Lord of war

Spillefilm (116 min.) instrueret af Andrew Niccol.

Kan streames gratis på Filmstriben her.

Den fik lidt blandede anmeldelser i de danske medier, men her 17 år efter, at filmen Lord of war med Nicolas Cage fik premiere herhjemme, kan det bestemt anbefales at give den en chance igen. 

Den amerikanske actionthriller er nemlig i den grad blevet aktuel. 

Filmen er inspireret af historien om en af verdenshistoriens mest notoriske våbenhandlere Viktor Bout med tilnavnet ‘Dødens købmand’, der i årtier menes at have at forsynet regimer og krigsherrer overalt på kloden med våben og ammunition, selvom de var ramt af et våbenembargo fra FN.

Først i 2012 lykkedes det at få dømt den i dag 55-årige russer, da en amerikansk domstol fandt Bout skyldig i blandt andet at have konspireret om at sælge våben til en terrorgruppe, hvilket udløste en straf på 25 års fængsel.

Siden har der været forholdsvis stille om Bout lige indtil starten af december. Her var han en del af en spektakulær fangeudveksling, hvor den amerikanske basketballstjerne og dobbelte OL-guldvinder Brittney Griner efter et længere diplomatisk tovtrækkeri blev udvekslet med Bout. Griner var i november måned blevet idømt ni års fængsel ved en russisk domstol for besiddelse af cannabisolie.

Du kan se den spektakulære udveksling i videoen herunder: 

Og det er her filmen Lord of war bliver særdeles interessant. For den understreger det gigantiske dilemma, de amerikanske myndigheder og præsident Biden har været i, da de frigav Viktor Bout, der om nogen har bidraget til menneskerettighedskrænkelser og folkedrab i en uhyggelig skala. 

Lord of war er ikke en 1:1 beskrivelse af Bout’s liv. Hovedpersonen hedder i stedet Yuri Orlov, og i filmen følger man den fuldstændige vanvittige handel med våben, der har været – og som desværre stadig finder sted ifølge blandt andet FN og Amnesty.

Et emne Danwatch også flere gange har berørt

Flere af filmens scener kan nærmest virke urealistiske, men det skræmmende ved Lord of war er, at den er meget tæt på sandheden. Da filmen udkom i 2005 udsendte Amnesty International en pressemeddelelse, hvor forsker i international våbenhandel Brian Wood udtaler:

“Den sørgelige sandhed er, at denne film i høj grad er baseret på fakta. Våbenhandlere er virkelig i stand til at flyve og sende våben ind i konfliktzoner, hvor civile bliver slagtet. De kan bevæbne nogle af verdens værste menneskerettighedskrænkere. Alligevel betyder manglen på juridisk bindende kontroller, at de – ligesom Nicolas Cages karakter – bare kan grine af loven.”

“Når folk forlader biografen, vil mange af dem sige ‘det er forfærdeligt, men Nicolas Cages karakter ville aldrig slippe af sted med det i det virkelige liv’. Men det gør våbenmæglere og transportører, selv i Storbritannien. Det er derfor, regeringer verden over skal sætte internationale våben, inklusive mæglere og transportører, under meget streng etisk kontrol.”

Præsident Biden har ikke offentligt talt om dilemmaet med at løslade en mand som Bout. Da Brittney Griner blev frigivet, gav Biden en tale i det Hvide Hus, hvor han blandt andet takkede de diplomatiske kræfter, der havde været med at til at få udvekslingen til at lykkes. Victor Bout blev ikke nævnt med et eneste ord. 

Der har dog været kritik internt i den amerikanske regering. Washington Post skriver på baggrund af kilder i Justitsministeriet, at man i ministeriet har betragtet fangeudvekslingen som en fejl, fordi der blandt andet var så stor uoverensstemmelse mellem den kriminalitet, som henholdsvis Bout og Griner havde begået. En anonym kilde siger blandt andet:

“Hvis hun var min slægtning, ville jeg gerne bytte.”

“Men at handle en berygtet international våbenhandler med en basketballspiller er vanvid.”

Lord of war er i sig selv bestemt et kig værd, men den aktuelle fangeudveksling giver den et ekstra interessant twist.

Den eneste anke er, at Nicolas Cage måske fremstår lidt for sympatisk. Eller også har han bare formået at ramme Victor Bout’s karakter spot on. CNN’s redaktør for international sikkerhed Nick Paton Walsh har tidligere interviewet Bout og beskriver ham som en charmerende polyglot, der kan tale uendeligt om listen over de politiske karakterer, han har personlige forhold til globalt. 

Bedøm selv. Filmen kan i øvrigt også anbefales 1. januar med cola og en skål popcorn.

Top 2022: Danwatch anbefaler det bedste fra året

Jul og nytår giver tid til fordybelse. Samtidig er det også her, vi typisk ser tilbage på det forgangne år. Derfor anbefaler vi på Danwatch det bedste, vi har læst, set eller lyttet i løbet af året.

Statsadvokaten i Viborg har besluttet, at der ikke skal rejses sag mod Systematic for vildledning af myndighederne i forbindelse med virksomhedens eksport til Emiraterne. 

Det sker, efter Østjyllands Politi har efterforsket firmaets eksport i næsten et år.

Det store Aarhus-firma, der også leverer IT-løsninger til staten, blev i december 2021 politianmeldt af Rigspolitiet, efter Danwatch og TV2 havde afsløret, at firmaet i flere år havde eksporteret et militært kommando- og kontrolsystem ved navn SitaWare til De Forenede Arabiske Emirater.

Eksporten foregik, selv om Danmark siden efteråret 2018 har haft et forbud mod eksport af våben og militært udstyr til landet på grund af det emiratiske militærs involvering i mulige krigsforbrydelser i Yemen.

Da Systematic fik nej fra Udenrigsministeriet til at fortsætte eksporten til det hovedrige ørkenland, valgte firmaet i stedet at søge eksporttilladelse fra sit datterselskab i Storbritannien, hvor myndighederne har en mere lempelig indstilling til eksport af våben til kontroversielle lande som Emiraterne.

Flere eksperter betegnede i efteråret 2021 Systematics praksis som en bevidst omgåelse af det danske eksportforbud.

Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra Østjyllands Politi samt at få opklaret, præcis hvilke lovovertrædelser Systematic har været mistænkt for. 

Det ønsker kommunikationsrådgiver Jakob Christiansen imidlertid ikke at oplyse og henviser i stedet til Anklagemyndigheden i Viborg.

Her bekræfter kommunikationsmedarbejder Anette Pedersen, at efterforskningen af Systematics eksport til Emiraterne er stoppet, men hun vil heller ikke fortælle, hvilke overtrædelser efterforskningen har drejet sig om, eller hvad baggrunden for afgørelsen om at stoppe efterforskningen er.

Licens-shopping

På et samråd i Folketinget dagen efter Systematic blev meldt til politiet, lod daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) forstå, at anmeldelsen blandt andet skyldtes, at Systematic var mistænkt for at misinformere Rigspolitiet i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til re-eksport via Systematics datterselskab i Storbritannien.

I november 2020 fik Systematic en eksporttilladelse til Storbritannien, hvor det fremgik, at den endelige slutbruger var “ukendt”, men kort efter søgte virksomhedens datterselskab så eksporttilladelse fra Storbritannien til Emiraterne.

Systematic søgte også eksporttilladelse fra Storbritannien til Bahrain, blot fire dage efter af en EU-resolution på det kraftigste opfordrede EU-medlemslande som Danmark til at standse militær eksport på grund af grove menneskerettighedskrænkelser. 

Den igangværende politiefterforskning skulle afgøre, om Systematic vidste, at man ville videre-eksportere til de to golfstater, da man ansøgte om eksporttilladelse i Danmark – og dermed om man har afgivet urigtige oplysninger.

Systematic understreger i en pressemeddelelse om sagen, at virksomheden ikke har misinformeret de danske myndigheder.

”Vi har været transparente og afgivet korrekte oplysninger til myndighederne og derigennem sikret os de relevante tilladelser, vores eksport kræver. Vi har hverken brudt eller omgået loven, og det er positivt, at statsadvokatens afgørelse er i tråd med vores opfattelse,” hedder det i pressemeddelelsen.

På sin hjemmeside skriver Systematic, at det var de danske myndigheder selv, der skrev “slutbruger ukendt” på firmaets eksportansøgning i november 2020 og ikke Systematic selv.

Slut med eksport til Emiraterne

I forbindelse med politianmeldelsen trak Rigspolitiet Systematics treårige eksporttilladelse tilbage, men ifølge kommunikationschef Maia Lindstrøm Sejersen har firmaet efterfølgende fået en række enkeltstående tilladelser til Storbritannien med navngivet slutbruger.

“De danske myndigheder har ændret praksis på området. Vi har derfor søgt og fået flere individuelle eksporttilladelser fra DK til UK og deres respektive kunder,” skriver hun i et mailsvar til Danwatch.

Til gengæld har Systematic ikke længere en eksport til De Forenede Arabiske Emirater.

“Ingen af disse eksporttilladelser omfatter eksport til UAE,” skriver Maja Lindstrøm Sejersen.

Danwatch har spurgt Systematic, om vi kan få en kopi af firmaets gældende eksporttilladelser, men det har firmaet ikke ønsket.

Trods voldsom kritik af det danske firmas eksport til Emiraterne og Bahrain, der også har problemer med menneskerettighederne, har Systematic ikke på noget tidspunkt  forholdt sig til det etiske i at eksportere militært udstyr til krigsførende lande som beskyldes for grove menneskeretskrænkelserne.

Det ansvar overlader firmaet til myndighederne.

“Vi har tillid til, at både de danske og de engelske myndigheder foretager de nødvendige sikkerhedspolitiske vurderinger, som ligger til grund for myndighedernes sagsbehandling og udstedelse af tilladelser,” skriver Systematic på sin hjemmeside.

Der var store smil blandt ordførerne hos regeringens støttepartier, da det på et samråd i Folketingets forsvarsudvalg i december blev annonceret, at Rigspolitiet havde meldt det danske IT-firma Systematic til Bagmandspolitiet og med omgående virkning sat en stopper for firmaets eksport af militært udstyr til blandt andet Emiraterne.

Anmeldelsen kom på baggrund af Danwatchs og TV2’s afsløringer af, at Systematic var fortsat med at eksportere militært software til Emiraterne på trods af et dansk eksportforbud til landet. Systematic eksporterede i stedet udstyret via sit britiske datterselskab, og det fremgik altså ikke af dets danske eksporttilladelser, at udstyret ville ende i Emiraterne.

Men siden har der været ganske tavst omkring efterforskningen, som Bagmandspolitiet med det samme overgav til Østjyllands Politi. Østjyllands Politi har siden maj måned oplyst Danwatch, at sagen ligger til juridisk vurdering i anklagemyndigheden, og det gentog politikredsens kommunikationsrådgiver i denne uge.

Det er imidlertid vigtigt, at sagen om Systematic relativt hurtigt kan statuere et eksempel og sætte nogle grænser for våbenindustriens ageren, mener Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm. Hun  peger på, at våbenindustrien for tiden “buldrer afsted” på grund af krigen i Ukraine, men at kontrollen med eksport af våben og militært udstyr har været mangelfuld i årevis.

“Jeg synes, at regeringen udviste en meget tiltrængt politisk handlekraft i den her sag. Men følges der ikke hurtigt nok op, er det jo med til at signalere mindre konsekvens overfor Systematic og andre militære producenter, som tager let på menneskerettighederne”, siger hun.

Myndighedernes ansvar

Hos Amnesty International siger afdelingschef Dan Hindsgaul ligesom Eva Flyvholm, at det er centralt, at myndighederne reagerer hurtigt, når dansk eksport af militært udstyr mistænkes for at være blevet brugt til at begå alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. 

“Den danske stat har ikke blot et ansvar for at sikre sig imod, at dansk eksport af varer og tjenesteydelser bruges til at begå alvorlige overgreb på menneskerettigheder men også for at prioritere, at disse sager efterforskes, og at de ansvarlige bliver retsforfulgt”, siger han.

Dan Hindsgaul understreger, at der selvfølgelig kan være gode grunde til, at sagen er trukket ud, og at han ikke ønsker at spekulere i, hvorfor der endnu ikke er nyt fra Østjyllands Politi.

En række politikere har tidligere været kritiske overfor, at efterforskningen af eksport til Emiraterne fra en anden dansk forsvarsvirksomhed, Terma,  blev sendt videre fra Bagmandspolitiet til Østjyllands Politi. 

Kritikken kom særligt efter sagen om Dan-Bunkerings brud på EU’s sanktioner mod Syrien, som blandt andet DR har afdækket. Efter at sagen var blevet sendt videre fra Bagmandspolitiet, lå den i mere end to år hos Fyns Politi og endte med at blive taget tilbage af Bagmandspolitiet efter kritik fra blandt andet justitsministeren og Rigsadvokaten.

Erhvervsstyrelsen politianmeldte Terma i efteråret 2020, efter Danwatchs og TV2’s afsløringer af virksomhedens eksport af radarudstyr til Emiraterne. Ni måneder efter henlagde Østjyllands Politi sagen.

Fra Enhedslisten understreger Eva Flyvholm ligesom Dan Hindsgaul, at hun ikke ved, hvorfor sagen om Systematic trækker ud. Men under alle omstændigheder kan myndighederne have brug for flere ressourcer i efterforskningen af komplekse internationale sager og en industri, der har penge til dyre advokater.

“Vi har tidligere set, at de almindelige politikredse, som er ret overbebyrdede, ikke har haft kapaciteten til at løfte den her type sager hurtigt og effektivt nok. Så derfor har jeg da en helt klar bekymring for, om det kommer til at ske nu her”, siger hun.

Enhedslisten vil nu spørge Justitsministeren til status på efterforskningen.

Danwatch har spurgt Østjyllands Politi til kritikken, men Østjyllands Politi har ingen kommentarer.

Systematic oplyser, at man heller ikke ønsker at forholde sig til sagen, da Østjyllands Politi stadig behandler den.

Danwatch laver journalistik, der forandrer verden. Og med den målestok har 2021 været et fantastisk år. Mange af vores afsløringer har fået omgående og konkrete konsekvenser i form af politiefterforskninger, stop for eksport og investeringer i lande, der krænker menneskerettighederne og politiske initiativer, der rækker langt ud i fremtiden.

Her har vi samlet nogle af de vigtigste.

Stop for militær eksport til Emiraterne

En af de historier, der har ført til omgående ændringer er vores afsløring Våben på afveje, der afdækker det danske IT-firma Systematics eksport at militært software til de Forenede Arabiske Emirater – et land, som FN-eksperter og menneskeretsorganisationer anklager for at begå krigsforbrydelser mod civilbefolkningen i Yemen-krigen.

Undersøgelsen, der er lavet i samarbejde med TV2 og det hollandske researchcenter Lighthouse fik i december 2021 Rigspolitiet til at trække Systematic eksporttilladelse tilbage og melde firmaet til Bagmandspolitiet for brud på de danske våbeneksportregler. 

Sagen er efterfølgende overgivet til Østjyllands Politi, der efterforsker sagen med henblik på at rejse en eventuel straffesag. Danmark suspenderede al militær eksport til Emiraterne i november 2018, men trods forbudet har Systematic fortsat eksporten af sit militære kampstyringssystem Sitaware via sit datterselskab i Storbritannien. 

Ud over at stoppe Systematics eksport har justitsminister Nick Hækkerup strammet kontrollen med eksport af våben og militært udstyr til tredjelande, så det ikke fremover bliver muligt for danske forsvarsvirksomheder at eksportere til tredjelande, som Danmark mener, det er uforsvarligt at eksportere til. 

Læs undersøgelsen af Systematics eksport til Emiraterne; Våben på afveje 
Og vores seneste afsløring af Systematics eksport til Bahrain her.

Slut med støtte til sorte kraftværker

En anden af vores historier, som har ført til konkrete ændringer, er afsløringen af den danske stats finansiering af oliefyrede kraftværker på Bermuda og i Mali – en støtte, der går stik imod de mange skåltaler for Danmark som grønt foregangsland. 

I samarbejde med Politiken har vi afdækket, hvordan Danmarks Eksportkreditfond (EKF) har postet ikke mindre end 768 millioner kroner i lån og bankgarantier til de to stærkt forurenende- og alt andet andet end grønne kraftværker. 

Takket være afsløringerne besluttede regeringen, at Danmark fra årsskiftet 2021-2022 ikke længere skal yde eksportkreditter og lån til “fossile brændsler i energisektoren i udlandet. 

Telenor indbragt for klagenævn

En tredje sag, hvor Danwatchs har spillet en betydelig rolle, handler om det norske teleselskab Telenors samarbejde med militærjuntaen i Myanmar, der i begyndelsen af 2021 tog magten ved et kup.

I samarbejde med det lokale medie Frontier Myanmar har vi først afdækket, hvordan Telenors master er blevet anvendt i forbindelse med folkemordet på rohingyaerne, og siden hvordan Telenor har delt følsomme mobildata med militærstyret og aktivt bidraget til at lukke munden på Myanmars kritiske medier. 

I juli besluttede Telenor at sælge alle sine aktiviteter i Myanmar, men salget gik til et firma, som har tætte forbindelser til militæret, hvilket har fået flere hundrede civilsamfundsorganisationer til at indbringe Telenor for det norske Klagenævn for virksomhedsansvar. 

Vestas vindmøllepark kendt ulovlig

En fjerde sag, som vi har haft afgørende indflydelse på i årets løb er vindmøllegiganten Vestas kontroversielle vindmølleprojekt i Kenya.

Efter flere års tovtrækkeri har en kenyansk domstol i oktober 2021 kendt projektet ulovligt og dermed bekræftet den undersøgelse af projektet, som Danwatch gennemførte i 2016.

Ifølge retten er de 254 møller, der udgør Afrikas største grønne investering nogensinde, bygget på ulovlig handlet jord og projektet etableret uden at de berørte parter, heriblandt områdets nomadestammer, er blevet hørt, som de skal ifølge konventionerne.

De ansvarlige politikere har fået et år til at genforhandle retten til jorden. Hvis det ikke lykkes, bliver jorden igen fælleseje, community land

Tsunami af spørgsmål og samråd

Ud over de fire sager har vores afsløringer ført til et væld af samråd i Folketinget om så forskellige emner som statslige investeringer via skattely, manglende kontrol med økologisk  kosmetik, skrotning af Mærsk-skibe i Indien og pensionsinvesteringer i afrikanske diamantminer

Folketingets medlemmer og udvalg har desuden stillet en tsunami af spørgsmål til regeringen på baggrund af vores undersøgelser. En hurtig optælling viser, at Danwatch har givet anledning til ikke mindre end 66 spørgsmål, blandt andet om danske pensionskasser investeringer i Myanmar og i virksomheder, der sælger våben til Saudi Arabien og Emiraterne og om Tvinds vildledende tøjindsamlinger til ulandene.  

Hvis du ikke vil gå glip af vores afsløringer i det kommende år, kan du hoppe ind på vores hjemmeside og tegne et gratis abonnement på vores ugentlige nyhedsbrev lige her.

En aktindsigt fra britiske myndigheder, som Danwatch og TV 2 har fået, giver nye oplysninger om den danske IT-gigant Systematics fortsatte militære eksport til Emiraterne på trods af et dansk eksportforbud.

Emiraterne står bag bombninger af civile mål og udsultning af civilbefolkningen i det borgerkrigshærgede Yemen, der af FN er betegnet som verdens værste humanitære krise.

Som Danwatch og TV 2 tidligere har fortalt, har Systematic efter forbuddet fortsat eksporten til Emiraterne via et britisk datterselskab. Det har fået Rigspolitiet til at indlede en undersøgelse af, hvad Systematic vidste om slutbrugeren af deres militære software, da de i november 2020 fik tilladelse til at eksportere fra Danmark til Storbritannien.

Ifølge eksporttilladelsen kendte Systematic ikke til den endelige slutbruger af deres software, da man søgte om tilladelse hos de danske myndigheder til at eksportere til Storbritannien. Men det såede Danwatch og TV2’s afsløringer tvivl om. Blandt andet viste jobannoncer, at Systematic søgte ansatte til at implementere deres militære software i Emiraterne både i tiden før og efter den danske eksporttilladelse.

De nye oplysninger dokumenterer nu, at Systematic ønskede at fortsætte sin eksport fra Storbritannien til Emiraterne, kort efter at man havde fået tilladelse til at eksportere softwaren fra Danmark. Ifølge en aktindsigt fra britiske myndigheder søgte og fik Systematic således i april og maj 2021 fire tilladelser til at eksportere deres militære software fra Storbritannien til Emiraterne.

Det får flere eksperter til at reagere.

“Bestyrker mistanken”

Eksperterne mener, at de nye oplysninger øger mistanken om, at Systematic har givet Rigspolitiet ufuldstændige oplysninger, da man ansøgte om en eksporttilladelse i Danmark. 

“Det virker usandsynligt, at virksomheden ikke i november 2020 vidste, at Emiraterne ville være slutbruger. Det ville være rimeligt at spørge virksomheden, hvor lang tid der normalt går, fra at man underskriver nye kontrakter, til at man indsender licensansøgninger”, siger Anna Stavrianakis, der er ekspert i våbenkontrol og professor i international politik ved det britiske University of Sussex, hvor hun følger våbeneksporten til de krigsførende parter i Yemen tæt.

Også Tom Kirchmeier, der er professor i økonomisk kriminalitet ved CBS og London School of Economics, finder det usandsynligt, at IT-firmaet var uvidende om slutbrugeren af deres produkter. Han hæfter sig på samme vis ved, at det normalt tager lang tid at lande ordrer om salg af forsvarsudstyr.

“De nye oplysninger bestyrker mistanken om, at Systematic vidste, at Emiraterne var slutbruger, da man søgte eksporttilladelse i Danmark”, siger Tom Kirchmeier.

Tilladelse til permanent militær eksport

Af aktindsigten fra Storbritannien fremgår det, at Systematic den 8. april og 4. maj 2021 søgte permanente udførselstilladelser til eksport af kommando- og kontrolsystemer til Abu Dhabi, som er Emiraternes hovedstad og huser Systematics lokale kontor i landet. 

Storbritannien, der ikke som Danmark har suspenderet militær eksport til Emiraterne som følge af Yemen-krigen, godkendte Systematics eksporttilladelser i maj og juni 2021.  

Derudover søgte Systematic to midlertidige udførselstilladelser til Emiraterne i april og maj 2021. Danwatch og TV 2 har tidligere fortalt, at Systematic allerede i december 2020 søgte en midlertidig tilladelse til at eksportere militært software til Emiraterne i salgsøjemed. 

Over for Danwatch har Systematic tidligere oplyst, at tilladelsen fra december 2020 blot drejer sig om en demo-version af et softwareprodukt, som skulle bruges til fremvisning og salg i Emiraterne. De permanente tilladelser, som fremgår af den nye aktindsigt, indebærer imidlertid eksport af militær software som skal forblive i Emiraterne.

Rigspolitiet har bedt Systematic om svar

Med henvisning til den igangværende dialog med politiet afviser Systematics pressechef Maia Lindstrøm Sejersen i en mail at kommentere på de konkrete eksporttilladelser til Emiraterne fra april og maj i år.

Systematic svarer således ikke på, om virksomheden vidste, at den ville videreeksportere sin militære software fra Storbritannien til Emiraterne, da man søgte eksporttilladelse i Danmark. 

Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra Rigspolitiet i sagen, men det har ikke været muligt.

En aktindsigt hos danske myndigheder viser imidlertid, hvad Rigspolitiet har spurgt Systematic om oven på Danwatch og TV2’s historier om Systematics eksport.

I september i år spurgte Rigspolitiet, om Systematic nu er blevet bekendt med slutbrugeren for de produkter, de i november 2020 fik tilladelse til at eksportere fra Danmark til Storbritannien. 

“Rigspolitiet vil gerne orienteres om, hvorvidt Systematic A/S på nuværende tidspunkt er bekendt med slutbrugeren af de produkter, der er omfattet af tilladelsen”, spurgte Rigspolitiet den 10. september 2021.

Den 17. september gentog Rigspolitiet spørgsmålet, til Systematics advokat.

”Rigspolitiet vil fortsat gerne orienteres om, hvorvidt Systematic A/S er bekendt med slutbrugeren af de produkter, der er omfattet af tilladelsen”, skrev de.

På grund af krigen i Yemen suspenderede Danmark i 2018 eksport af våben og militært udstyr til to af krigens hovedaktører, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

Alligevel spiller danske penge stadig en rolle i krigen. Ifølge en ny rapport fra Oxfam IBIS har 15 af de største danske pensionskasser nemlig investeret knap tre milliarder kroner i firmaer, som leverer materiel til De Forenede Arabiske Emirater og Saudi Arabien.

FN betegner situationen i Yemen som “verdens værste humanitære katastrofe”, og FN-eksperter har ad flere omgange understreget, at våbeneksport til landet kun er med til at forlænge krisen. Derfor bør danske pensionspenge heller ikke være at finde i firmaer, der forsyner krigens parter med våben, mener Kristian Weise, der er generalsekretær i Oxfam IBIS.

“Det skal stoppes, for som det er nu, er det flere millioner danske pensionskunder, som er med til at holde krigen i Yemen kørende. Og jeg tror faktisk, at det er de færreste danskere, som har lyst til at få deres pension forrentet ved at bidrage til krig og drab i Yemen,” siger han til TV2.

Dansk stop for salg

TV 2 og Danwatch dokumenterede i foråret, at Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma har eksporteret militært udstyr til Emiraterne, som er blevet anvendt i Yemen-krigen. Afsløringerne førte til kritik fra både politisk hold og menneskerettighedsorganisationer, og efterfølgende er Terma blandt andet blevet politianmeldt af Erhvervsstyrelsen.

“Min linje er helt klar: Der bør ikke eksporteres våben og militært udstyr til hverken Saudi-Arabien eller de Forenede Arabiske Emirater fra Danmark, så længe de pågældende produkter risikerer at blive anvendt i Yemen-konflikten,” udtalte Udenrigsminister Jeppe Kofod dengang.

Men en lang række udenlandske virksomheder eksporterer stadig i stor stil militært udstyr til Saudi-Arabien og Emiraterne.

Disse pensionsselskaber har investeret

Oxfam Ibis har undersøgt de 16 største danske pensionsselskabers investeringer i 21 virksomheder, som har leveret våben eller militært udstyr til Saudi-Arabien eller De Forenede Arabiske Emirater fra 2016-2019.

Ud af de 16 pensionskasser havde 15 investeringer i nogle af de 21 virksomheder.

Der er tale om AP Pension, ATP, Danica Pension, Industriens Pension, Lægernes Pension, Lærernes Pension, AkademikerPension, PenSam, PensionDanmark, PFA Pension, PKA, P+ Pension, Sampension, Topdanmark Forsikring og Pension, Velliv Pension & Livsforsikring A/S

Oxfam Ibis: Yemen-krigens Våben

Helt lovligt

De danske pensionspenge er blandt andet investeret i tyske Rheinmetall og amerikanske Raytheon, hvis bomber og krigsmateriel beviseligt er fundet i Yemen. Begge firmaer har presset kraftigt på for, at henholdsvis tysk og amerikansk våbeneksport til Saudi-Arabien ikke skal begrænses. 

Andre af de udenlandske virksomheder med danske investeringer har en bredere produktion end våben og militært udstyr. 

Fra brancheorganisationen Forsikring og Pension mener underdirektør Jan V. Hansen, at pensionskasserne har lov til at investere i de selskaber, de selv vælger.

“Fakta er, at pensionsselskaberne helt lovligt investerer i store udenlandske virksomheder med en bred produktion, som blandt andet har eksport til Saudi-Arabien” siger Jan V. Hansen til TV2 og fremhæver firmaer som Caterpillar, Volvo og Airbus.

“En lille del af disse firmaers produktion kan betegnes som våbendele eller kan bruges i forbindelse med krigsførelse”, siger Jan V. Hansen.

Krigen i Yemen har stået på siden 2015 og anslås at have kostet mellem 100.000 og 230.000 mennesker livet.

Krigen opstod, da houthi-oprørerer allieret med den tidligere præsident overtog magten i landet. Det fik en saudiarabisk-ledet koalition af ni lande, herunder De Forenede Arabiske Emirater, til at gribe ind i landet.

FN-eksperter og menneskerettighedsorganisationer vurderer, at begge sider er ansvarlige for mulige krigsforbrydelser, samt at eksport af våben og militært udstyr til de krigende parter er med til at forlænge konflikten.

En af landets største virksomheder, Terma fra Lystrup nord for Århus, politianmeldes nu for sin rolle i verdens værste humanitære krise, krigen i Yemen.

Det er Erhvervsstyrelsen, der har meldt Terma til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, populært kaldet Bagmandspolitet, efter at have færdiggjort en fem måneder lang undersøgelse af virksomhedens eksport, der har været anvendt i Yemen-krigen.

Undersøgelsen blev startet som resultat af Danwatch og TV2’s afsløringer af, at Terma har leveret radardele til emiratiske krigsskibe, der er involveret i mulige krigsforbrydelser i Yemen.

”Erhvervsstyrelsen kan bekræfte, at styrelsen har afsluttet undersøgelsen af Termas mulige eksporter af dual-use udstyr til Saudi-Arabien, Yemen og De Forenede Arabiske Emirater. Erhvervsstyrelsen har – på den baggrund – overdraget sagen til politiet med henblik på nærmere efterforskning”, lyder det i en udtalelse fra Erhvervsstyrelsen, der ikke har yderligere kommentarer.

Straframme på to års fængsel

Erhvervsstyrelsen er altså sparsomme med oplysninger om sagen. Men styrelsen har tidligere angivet, at en undersøgelse af mulige lovbrud drejer sig om, at Terma har leveret radarsystemer og radardele til De Forenede Arabiske Emiraters krigsskibe, som er blevet anvendt i Yemen-krigen.

Terma har aldrig søgt om tilladelse til at eksportere radarerne, men det burde man have gjort, hvis man havde mistanke om, at udstyret kunne blive anvendt til militære formål i Yemen, som er mål for flere internationale våbenembargoer.

Strafferammen for brud på reglerne om eksportkontrol omfatter bøder og fængsel i op til to år. I særligt grove tilfælde, hvor “der er tale om skærpende omstændigheder, kan der straffes med fængsel indtil 8 år,” fremgår det af Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Sagen kort

  • Danwatch kan sammen med TV2, hollandske Lighthouse Reports og researchcentret NOIR afsløre, at danske Terma leverer udstyr til krigsskibe og bombefly, som De Forenede Arabiske Emirater bruger til at udsulte og bombe civile i Yemen.
  • Ifølge eksperter og menneskerettighedsorganisationer kan Terma være medansvarlig for mulige krigsforbrydelser, og den danske eksport kan stride mod EU’s og FN’s retningslinjer.
  • Vores research viser også, at Termas eksport fortsatte trods det danske forbud mod militær eksport til Emiraterne i 2018.
  • Undersøgelsen er blevet til ved hjælp af satellitbilleder, fotos og videoer delt på sociale medier, aktindsigter, anonyme kilder og interviews med eksperter i ind- og udland.
  • Undersøgelsen er en del af projektet #EUarms. I Danmark har Danwatch, TV2, Berlingske og Nordic Reports (OSINT) fra Roskilde Universitets Center for Undersøgende Journalistik deltaget i projektet.

Minister: meget alvorlig sag

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) hilste her til morgen en politianmeldelse velkommen.

“Der er tale om en meget alvorlig sag. Det undergraver tilliden til danske virksomheder, hvis man eksporterer produkter, der anvendes til grove menneskerettighedskrænkelser”, sagde han til TV2 NEWS.

Ministeren forklarede, at afsløringerne af Termas eksport har været anledning til, at regeringen vil skærpe kontrollen med eksportvirksomheder.

“Reglerne har ikke været gode nok. Derfor øger vi kontroltrykket”, sagde Simon Kollerup og tilføjede, at regeringens nye forslag til stramninger skal diskuteres i Folketinget på tirsdag.

Overgivet til Østjyllands Politi

Sammen med TV2 og det hollandske medie Lighthouse Reports har Danwatch dokumenteret, at Termas Scanter 2001 radarsystemer er installeret på emiratiske krigsskibe og anvendes til at opretholde en flådeblokade mod Yemen.

FN-eksperter og menneskerettighedsorganisationer har vurderet, at blokaden kan være en krigsforbrydelse, fordi den forhindrer nødhjælp, mad og medicin i at nå frem til Yemen og dermed medvirker til at udsulte millioner af civile i det borgerkrigshærgede land.

Terma er Danmarks suverænt største virksomhed inden for militært udstyr. De eksporterer årligt for et milliardbeløb til en lang række lande verden over. Deres udstyr bliver blandt andet brugt på kampfly og krigsskibe.

Hidtil har Terma fastholdt, at dets leverancer af udstyr til Emiraternes flåde frem til oktober 2019 er fuldt lovlige.

Bagmandspolitet oplyser, at sagen nu er overgivet til Østjyllands Politi.

Danwatch arbejder på en kommentar fra Terma og Østjyllands Politi.

Uvarslede kontrolbesøg og fri adgang til at se alle former for handelsdokumenter.

Det bliver virkeligheden for den danske forsvarsindustri, hvis et nyt lovforslag om skærpet kontrol med dansk eksport af militært udstyr bliver vedtaget i Folketinget.

Forslaget er fremsat, efter Danwatch og TV2 i foråret afslørede, hvordan Terma i flere år har eksporteret radarudstyr og flyforsvarssystemer til de Forenede Arabiske Emiraters krig i Yemen. 

Kontrolbesøg og oplysningspligt

I denne uge har regeringen nemlig fremlagt et forslag, der forpligter de danske forsvarsvirksomheder til at åbne døren for Erhvervsstyrelsens inspektører og udlevere alle dokumenter, som de måtte ønske at seom virksomhedens eksport til udvalgte lande.

Sagen kort

  • Danwatch kan sammen med TV2, hollandske Lighthouse Reports og researchcentret NOIR afsløre, at danske Terma leverer udstyr til krigsskibe og bombefly, som De Forenede Arabiske Emirater bruger til at udsulte og bombe civile i Yemen.
  • Ifølge eksperter og menneskerettighedsorganisationer kan Terma være medansvarlig for mulige krigsforbrydelser, og den danske eksport kan stride mod EU’s og FN’s retningslinjer.
  • Vores research viser også, at Termas eksport fortsatte trods det danske forbud mod militær eksport til Emiraterne i 2018.
  • Undersøgelsen er blevet til ved hjælp af satellitbilleder, fotos og videoer delt på sociale medier, aktindsigter, anonyme kilder og interviews med eksperter i ind- og udland.
  • Undersøgelsen er en del af projektet #EUarms. I Danmark har Danwatch, TV2, Berlingske og Nordic Reports (OSINT) fra Roskilde Universitets Center for Undersøgende Journalistik deltaget i projektet.

Formålet med lovforslaget er at kontrollere, at de danske virksomheder, der eksporterer våben, andet militært udstyr og udstyr med såkaldt dobbelt anvendelse, overholder eksportreglerne.

I dag har Erhvervsstyrelsen begrænset adgang til at gennemføre kontrolbesøg og forlader sig stort set på virksomhedernens frivillige oplysninger, fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget.

Det vil erhvervsminister Simon Kollerup (S) lave om på.

Forslaget indeholder derfor også en strafbestemmelse, som betyder, at virksomheder eller medarbejdere, der nægter at samarbejde med Erhvervsstyrelsens inspektører, kan idømmes bødestraf.

Flertal på borgen

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra blandt andet. de Radikale, SF og Enhedslisten.

De tre parter har dog tidligere tilkendegivet, at de støtter en skærpelse af kontrollen med de danske virksomheder. 

 “Al eksport, der kan have et militært formål, skal igennem en godkendelsesprocedure. Det gælder især, når der er tale om en militær slutbruger, men eksporten skal også vurderes i forhold til menneskerettighederne”, har udenrigs og forsvarsordfører Eva Flyvholm fra Enhedslisten sagt.

Og SF bakker op. Det nuværende system lægger op til, at “det er lettere at få tilgivelse end tilladelse,” har udenrigsordfører Karsten Hønge sagt.

“Det duer ikke, at virksomhederne selv skal vurdere, om de skal søge tilladelse eller ej. Det svarer jo til at sætte ræven til at vogte gæs”. 

Også tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (RV) har opfordret til at stramme kontrollen.

 “Vi bør helt klart overveje en præcisering af reglerne og en stærkere opfølgning i forhold til virksomhederne”, sagde han oven på Terma-sagen.

Kritiske organisationer

Flere menneskeretsorganisationer er imidlertid kritiske over for de nye kontrolforanstaltninger, fremgår det af en række høringssvar. 

Institut for Menneskerettigheder og tænketanken Justitia, der også beskæftiger sig med menneskerettigheder, advarer blandt andet om, at lovforslaget krænker virksomhedernes ret til privatliv.

 “Husundersøgelser foretaget af administrative myndigheder kan udgøre et indgreb i retten til respekt for privatliv og hjem efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8”, skriver juridisk rådgiver Emilie Thage fra Institut for Menneskerettigheder.

Hun understreger, at det gælder uanset om der er tale om en privat bolig eller virksomhedslokaler og understreger, at indgrebet skal være “proportionelt i forhold til formålet”.

Tænketanken Justitia mener, at de planlagte kontrolbesøg strider mod Grundloven, fordi besøgene gennemføres uden dommerkendelse. 

“Denne del af lovforslaget rummer betydelige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, da tvangsindgreb af denne karakter efter Grundlovens paragraf 71 alene bør kunne foretages på baggrund af en kendelse afsagt af den domstol”, skriver Henrik Rothe, adjungeret professor på CBS på vegne af Justitia. 

Lignende bekymringer fremsættes af Advokatrådet og Danske Advokater. 

Protester fra industrien

Også interesseorganisationerne Dansk Industri, Dansk Erhverv og Danske Rederier er utilfredse med lovforslaget, som de mener, er meget vidtgående og unødvendigt.

Af et fælles høringssvar fremgår det, at de tre organisationer også finder muligheden for uvarslede kontrolbesøg uden retskendelse bekymrende. 

“Det har vidtrækkende retssikkerhedsmæssige konsekvenser for alle typer af eksporterende virksomheder” skriver de, og mener at loven “allerede i dag giver vidtrækkende muligheder for at kontrollere virksomhedernes eksport af dual.-use-produkter eller eksport til sanktionerede lande”.

De tre organisationer mener i øvrigt, at der har været så få tilfælde, hvor virksomheder har overtrådt våbeneksportreglerne, at lovforslaget er unødvendigt.

Tilsynsbesøg ikke grundlovsstridige

Ikke alle jurister deler imidlertid bekymringen over det nye lovforslag. 

Tidligere juridisk rådgiver i Amnesty International Claus Juul mener hverken, at de skitserede tilsynsbesøg er grundlovsstridige eller i øvrigt udgør en krænkelse af virksomhedernes ret til privatliv.

“Det kræver jo heller ikke en dommerkendelse, når veterinærmyndighederne kommer på  uanmeldt kontrolbesøg på et slagteri. Her er stikprøvekontroller noget, man må leve med som moderne fødevarevirksomhed,” siger han.

“Og i øvrigt kræver Grundloven kun en retskendelse, hvis loven ikke siger noget andet.”

Retten til privatliv er efter hans opfattelser heller ikke den samme, når man taler om en virksomhed.

“Retten gælder ganske vist også for virksomhedslokaler, men der må være en gradsforskel i betingelserne for kontrolbesøg i private hjem og de virksomheder, vi taler om her. Vi taler trods alt om en branche, der har solgt våben til diktaturer, der anvender dem til menneskerettighedskrænkelser”, siger Claus Juul.

“Man  må afveje hensynet til virksomhedernes ret til privatliv over for lovforslagets  formål, nemlig beskyttelsen af menneskerettighederne og menneskeliv ude i verden,” siger han. 

Havde Terma kendskab til, hvem der skulle anvende Scanter 2001 radarsystemet og til hvad? Vidste Terma, at radarsystemet skulle bruges i forbindelse med konflikten i Yemen?

De to spørgsmål skal den århusianske forsvarsvirksomhed blandt andet svare på som led i undersøgelsen af, om deres  radareksport til de Forenede Arabiske Emirater er lovlig eller ej.

Det viser en aktindsigt, som Danwatch og TV2 har fået i de spørgsmål, som styrelsen har stillet til Terma for at afklare, om eksporten er sket i strid med reglerne.

Undersøgelsen af Termas radareksport er sat i værk, efter at Danwatch og TV 2 har afsløret, hvordan radarsystemer er blevet anvendt i en flådeblokade, som i årevis har forhindret forsyninger og nødhjælp i at nå frem til millioner af sultende civile i Yemen.

Både FN, menneskerettighedsorganisationer og uafhængige eksperter har betegnet blokaden som en mulig krigsforbrydelse.

Hvem vidste hvad hvornår

Ifølge jurister skal Erhvervsstyrelsens spørgsmål afklare, hvorvidt Terma med eksporten har været i god tro eller ej.

“Erhvervsstyrelsen er i gang med at undersøge, hvad Terma vidste om anvendelsen af deres radarsystemer, og hvornår de vidste det”, siger Frederik Harhoff, der er professor emeritus på Syddansk Universitet, forfatter til flere lærebøger om folkeret og tidligere dommer til krigsforbrydertribunalet for Eks-Jugoslavien.

Firmaet har nemlig helt frem til oktober 2019 eksporteret dele til et radarsystem ved navn Scanter 2001. Det er installeret ombord på seks emiratiske krigsskibe, såkaldte Baynunah korvetter, hvoraf flere anvendes til at forhindre nødhjælp i at nå frem til den yemenitiske befolkning.

Eksporten er sket mere end fire år inde i krigen og næsten et år efter, at Danmark besluttede at suspendere eksporten af militært udstyr til Emiraterne – netop på grund af Emiraternes involvering i Yemen-krigen.

“Det er meget naturlige spørgsmål, som skal afklare, hvorvidt Terma var i god tro eller ej, da de eksporterede deres radarer og radardele til Emiraterne”, forklarer han.

Netop spørgsmålet om, hvorvidt Terma var i god tro eller ej, kan få stor betydning for, om sagen ender hos politiet.

“Det er afgørende for bedømmelsen af, om Terma med vilje har undladt at søge  eksporttilladelse i forbindelse med eksport af Scanter-radarerne”, siger Frederik Harhoff.

Hvis det viser sig, at Terma har overtrådt eksportkontrolreglerne, kan firmaets viden om Emiraternes deltagelse i mulige krigsforbrydelser i Yemen få betydning for straffen, understreger han.

“Hvis Terma ikke har brudt reglerne med vilje eller hvis de har en god undskyldning, så kan de måske slippe med en mindre bøde. Men hvis de har haft forsæt til at ignorere reglerne, vil de blive idømt en klækkelig bøde”, vurderer han.

Masser af information

Danwatch og TV2 har spurgt Terma, om firmaet var bekendt med, at Emiraterne anvendte deres nye Baynunah korvetter til at blokere for nødhjælp til sultende civile i Yemen, og hvornår firmaet i givet fald blev klar over dette.

Men Terma har ikke svaret på vores spørgsmål.

En simpel Google-søgning på ordene “Baynunah” og “Yemen” viser imidlertid, at det er forholdsvis let at finde ud af, at de emiratiske krigsskibe har været involveret i blokaden af Yemen, siden krigen begyndte i 2015.

På en halv time fandt vi blandt andet følgende oplysninger:

Helt tilbage i 2015 lagde en kendt militæranalytiker billeder op på sin Twitter-profil af de emiratiske korvetter i yemenitisk farvand.

Året efter i 2016 beskrev den amerikanske tænketank Washington Institute for Near East Policy, hvordan Baynunah-skibene deltog i flådeblokaden mod Yemen.

I januar 2017 dokumenterede FN’s ekspertpanel på Yemen i en rapport, at de emiratiske krigsskibe befandt sig på Assab-militærbasen, som ifølge FN er hovedkvarter for Emiraternes krigsindsats i Yemen.

Samme år skrev flere etablerede medier, at korvetterne bliver anvendt i Yemen-krigen. Det samme fremgår af en større feature fra 2017 og af en rapport fra det store netværk af menneskerettighedsorganisationer International Federation for Human Rights fra 2018.

Alligevel leverede Terma altså reservedele til radarerne på skibene frem til i hvert fald oktober 2019.

Adgang er afgørende

Ifølge Frederik Harhoff kan det udmærket få betydning for bedømmelsen af Termas ansvar, at det er så let at finde information om, hvad Emiraterne bruger krigsskibene og dermed det danske radarudstyr til.

“Når det i løbet af en halv time er muligt at finde en lang række artikler og rapporter fra 2015 og frem, hvoraf det fremgår, at Baynunah-korvetterne deltager i blokaden af Yemen, så er det vigtigt”, siger han.

“Terma kunne jo have foretaget nøjagtig samme søgning, som Danwatch har gjort. Men noget tyder på, at Terma har holdt sig i forsætlig uvidenhed. Det er en klar forsømmelse, for de er naturligvis forpligtet til at holde sig orienteret om forhold, der kan have betydning for lovligheden af deres eksport”.

Og det er Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet enig i.

“Hvis Terma har foretaget sig noget, som objektivt set er ulovligt, kan det have afgørende betydning for afgørelsen af både ansvarsspørgsmålet og sanktionsspørgsmålet, om nogen hos Terma vidste eller burde have vidst, at man var på gale veje”, siger Jørn Vestergaard.

Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) bliver Erhvervsstyrelsens undersøgelse af Termas radareksport først færdig på den anden side af sommerferien. På et samråd i Folketingets udenrigsudvalg forklarede ministeren, at det langvarige forløb blandt andet skyldes, at der kan være tale om en alvorlig lovovertrædelse, hvis det viser sig, at Terma har forbrudt sig mod de danske eksportkontrolregler.

“Det er jo en sag med forskellige straffebestemmelser knyttet til, så det er vigtig at få den belyst meget grundigt”, sagde erhvervsministeren.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifierchevron-down