Dagen før Saudi-Arabiens kronprins Mohammed bin Salman satte foden på amerikansk jord den 18. november, kunne USA’s præsident Donald Trump meddele, at han var klar til at godkende salg af amerikanske F-35-kampfly til Saudi-Arabien.
“De har været en god allieret,” lød det fra Det Ovale Kontor i forbindelse med annonceringen.
Danwatch har skrevet om besøget her.
Set med danske briller var udmeldingen om et potentielt salg af kampfly ikke uvæsentlig, eftersom Danmarks største forsvarsvirksomhed, Terma, eksporterer dele til F-35-flyene, der produceres af virksomheden Lockheed Martin i USA.
Dermed kan avanceret dansk militærteknologi ende i Saudi-Arabien i fremtiden.
Det udstiller ifølge en ekspert et grundlæggende problem med den danske eksportkontrol og kan få alvorlige konsekvenser.
“Militærteknologi og våben produceret i Danmark kan ende med at krænke menneskerettighederne. Udstyret kan ende hos diktaturer, der bruger det til undertrykkelse af civile eller til brud på krigens love,” siger Trine Rosengren Pejstrup, der forsker i dansk våbeneksportkontrol hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Danwatch har afdækket, hvordan dansk militært udstyr bidrager til krigen i Gaza, og også her handler det om Termas eksport til F-35-programmet.
Ifølge flere eksperter skyldes Saudi-Arabiens interesse i F-35-flyene både ønsket om militær modernisering og behovet for stærkere afskrækkelse af regionale stormagter – særligt efter nylige angreb fra Israel og Iran på nabolandet Qatar.
Samtidig vil flyene styrke Saudi-Arabiens samarbejde med USA, ligesom det vil styrke regimets Vision 2030-plan om at opbygge en mere avanceret forsvarsindustri.
Ukendte slutbrugere
Dansk eksportkontrol involverer flere myndigheder. Rigspolitiet udsteder tilladelser til eksport af våben og militært udstyr, mens Erhvervsstyrelsen håndterer ansøgninger om eksport af dual-use-produkter – udstyr, der kan anvendes både civilt og militært.
Udenrigsministeriet bidrager i en række tilfælde med risikoanalyse og vurderinger af konkrete udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold.
Eksportkontrollen bygger på slutbrugerprincippet, der er en del af FN’s våbenhandelstraktat, som Danmark har underskrevet.
Princippet kræver, at eksportlande vurdere, hvem der modtager teknologi og udstyr, og hvilke risici det kan medføre for menneskerettigheder og overtrædelser af krigens love.
Men DIIS-forskeren Trine Rosengren Pejstrup peger på et hul i systemet.
Når danske virksomheder ansøger om eksport af komponenter til F-35-programmet, kan de i praksis angive enten ‘ukendt slutbruger’ eller en række potentielle slutbrugere.
Det gør det svært for myndighederne at foretage en reel risikovurdering af, hvem der ender med at modtage teknologien, og hvordan den vil blive brugt.
“Muligheden for at angive ukendt slutbruger eller en række potentielle slutbrugere går imod vores mulighed for at analysere risikoen for, om teknologien kan misbruges,” siger Trine Rosengren Pejstrup.
Den nuværende kontrol betyder, at når komponenterne først er i USA, som ikke har underskrevet FN’s våbenhandelstraktat, kan amerikanerne videresælge flyene med danske dele til hvem de vil, og dermed mister danske myndigheder kontrollen over slutbrugeren.
Danwatch har spurgt Udenrigsministeriet om, hvordan man forholder sig til, at Saudi-Arabien potentielt kan blive slutbruger af militært udstyr, der indeholder dansk teknologi.
“Det er Udenrigsministeriets og Justitsministeriets vurdering, at Danmarks tilgang til eksportkontrol, også når det gælder F-35–programmet, er i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser i øvrigt,” skriver ministeriet i en mail og tilføjer:
“Ansøgninger med ukendt slutbruger forekommer, idet det på ansøgningstidspunktet ikke er kendt om, og i givet fald, hvilke F-35-partner- eller brugerlande det færdige produkt med de pågældende delkomponenter evt. skal videresælges til.”
Udenrigsministeriet skriver desuden, at de har noteret de amerikanske udmeldinger om salg af F-35 flyene, og at dette er i overensstemmelse med F-35-programmets aftalegrundlag.
Dansk eksport til Saudi-Arabien
Men mens Donald Trump anser Saudi-Arabien som en god allieret, så har det danske forhold til militæreksport til saudierne traditionelt set været langt mere tilbageholdende.
Danmark indførte i november 2018 en streng våbenembargo mod Saudi-Arabien efter drabet på journalisten Jamal Khashoggi og på grund af landets rolle i krigen i Yemen.
Embargoen betød, at eksporten af våben og militært udstyr stoppede helt, fordi risikoen for, at teknologien kunne misbruges, blev vurderet som for høj.
I marts 2023 blev embargoen fjernet, og danske virksomheder kan i dag igen eksportere visse typer militært udstyr til Saudi-Arabien under dansk kontrol.
Ifølge Trine Rosengren Pejstrup viser både afskaffelsen af embargoen mod Saudi-Arabien og den generelle oprustningsdagsorden, at der politisk er et ønske om at give danske virksomheder lettere adgang til nye markeder – også i Mellemøsten.
“Når omkring 80 procent af den danske forsvarsindustris omsætning kommer fra eksport, og industrien er afhængig af at indgå i store internationale våbenprogrammer for at kunne overleve, så rammer det ind i det dilemma, Danmark står i: Vi er dybt afhængige af eksporten, men det gør det også vanskeligere at fastholde en stram kontrol med, hvor teknologien ender.”
At en så stor del af industriens indtjening kommer fra eksport, skaber samtidig et politisk og økonomisk incitament til ikke at gøre eksportkontrollen for restriktiv – en strammere kontrol kan gøre det sværere for danske virksomheder at indgå i de internationale våbenprogrammer, som de er økonomisk afhængige af.
I et skriftligt svar til Danwatch oplyser Terma, at virksomheden opererer inden for de rammer, som de danske myndigheder har fastsat.
“Vores deltagelse i F-35-programmet bygger på Folketingets forsvarsforlig,” skriver Terma.
Virksomheden har ikke svaret på, hvad deres holdning er til, at Terma-komponenter i F-35-fly kan ende i Saudi-Arabien.
Udover et potentielt salg af F-35-fly har USA’s udenrigsministerium den 1. december desuden godkendt en mulig våbensalgspakke til Saudi-Arabien til en værdi af cirka 1 milliard dollar.
