Den 4. november 2023 stævner det 299 meter lange containerskib Maersk Chicago ud fra havnen i New York og New Jersey, USA. Kursen er sat til Haifa i Israel, hvor Mærsks ikoniske blå farve kommer i havn en måned senere om aftenen den 4. december.
Skibet er lastet med syv forsendelser med en vægt på 75,6 tons. Det viser fragtbreve, som Danwatch har fået indsigt i fra datavirksomheden ImportGenius.
Forsendelserne er kategoriseret som “tanks og andre pansrede kampkøretøjer, motoriserede, uanset om de er udstyret med våben eller ej, samt dele af sådanne køretøjer” ifølge USA’s officielle kategorisering af varer.
Men hvis man ser nærmere på hvert fragtbrev, fremgår det, at pakkerne er beskrevet “HEMTT”–køretøjer. HEMTT refererer til militærkøretøjstypen Heavy Expanded Mobility Tactical Truck, som produceres af den amerikanske forsvarsproducent Oshkosh Defense. Et køretøj, som sælges på at klare “de hårdeste miljøer – både på og uden for slagmarken”.
Fire dage efter at lasten er havnet i Haifa, bliver et Oshkosh-militærkøretøj afbildet i brug 150 kilometer længere sydpå i Gaza. I ladet på militærkøretøjet sidder mere end 30 palæstinensiske fanger oveni hinanden, kun iklædt undertøj, med bind for øjnene og hænderne bundet bag ryggen.
Billedet, som skaber stort postyr i tiden efter, er taget lige før de tilfangetagne palæstinensere bliver transporteret til Israel, hvor de bliver udsat for voldelige forhør af israelske soldater. Flere af de tilfangetagne er civile.
Danwatch har fået indsigt i mere end 2.000 fragtbreve af forsendelser fra USA til Israel i perioden oktober 2023 til september 2024. De viser, at mindst 453 pakker af delkomponenter fra mærket Oshkosh Defense er blevet transporteret til den israelske regering under Mærsk logo.
Men Oshkosh-køretøjer er blot en lille del af det militære isenkram, som Mærsk har transporteret til Israel i perioden efter det brutale Hamas-ledede angreb mod Israel og Israels massive angreb på Gaza efter oktober 2023.
43 gange har 14 forskellige Mærsk-ejede containerskibe transporteret flere tusinde tons militært udstyr i løbet af det første år af krigen. Militært udstyr såsom delkomponenter til pansrede mandskabsvogne, krigskøretøjer, hylstre til missiler og andre varer til militært brug.
Fragten kommer i brug
Hvor lasten på Mærsk containerskibe ender, efter de er sejlet til Israel, vides ikke med sikkerhed.
Ifølge militæranalytiker ved Center for Militære Studier ved KU Alexander Tetzlaff kan det dog ikke udelukkes, at dele af lasten ender i Gaza.
“Det er nærliggende at tænke, at noget af det militære isenkram bliver brugt i Gaza”, siger militæranalytikeren.
FAKTA
Se hvad der er i lasten
Note: Hver forsendelse kan indeholde flere pakker. F.eks. blev der transporteret 78 pakker med militært isenkram i én forsendelse den 30. juli 2024 med skibet Maersk Seletar.
Lignende lyder det fra Peter Viggo Jakobsen, som er lektor ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet.
“Der er stor sandsynlighed for, at noget af lasten ender med at blive brugt i krigen i Gaza”, vurderer Peter Viggo Jakobsen.
“Amerikanerne ved godt, at det bliver brugt til krig, og derfor også i Gaza”.
Siden oktober 2023 er både den militære gren af Hamas og Israel blevet beskyldt for krigsforbrydelser. Sidenhen har den Internationale Straffedomstol (ICC) udstedt en arrestordre mod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og forsvarsminister Yoav Gallant samt tre Hamas-ledere, der mistænkes for at stå bag krigsforbrydelser og krigsforbrydelser mod menneskeheden.
FN har konkluderet, at Israel har begået krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og forbrudt sig mod folkeretten. Og i maj 2024 udstedte Den Internationale Domstol (ICJ) et påbud om, at Israel øjeblikkeligt skulle indstille sin militære offensiv i Gaza i forbindelse med behandlingen af et sagsanlæg, hvor Sydafrika har beskyldt Israel for at begå folkedrab.
Alt imens fortsatte Mærsk sejladsen af våbendele til Israel.
DOKUMENTATION
Fragtbrev med militært isenkram
Her fremgår et eksempel på et af de fragtbreve, som Danwatch har fået indsigt i. Fragtbrevet dokumenterer, at Mærsk har transporteret tanks og andre pansrede militærkøretøjer – eller delkomponenter hertil – fra virksomheden Oshkosh Corporation.
Mærsk har et etisk ansvar
I Danmark er der ingen lov, som forhindrer, at danske virksomheder transporterer våben til et land, som begår krigsforbrydelser. Og heller ikke EU’s eller FN’s våbenhandelsaftaler omfatter virksomheder, forklarer Peter Vedel Kessing, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.
“Det er det land, hvor udførelsen sker fra, der står til ansvar”, siger seniorforskeren.
Hvis våbnene transporteres fra USA, er det således den amerikanske stat, der har ansvaret for at overholde eventuelle traktater. Men da USA ikke har underskrevet FN’s våbentraktat, er de ikke underlagt disse forpligtelser.
“Det Mærsk laver er – i gåseøjne – bare at transportere det til og fra landene. Tilladelsen skal ske fra det land, hvor det militære udstyr befinder sig”, siger Peter Vedel Kessing.
Zeray Yihdego, som er professor i folkeret ved University of Aberdeen og en af Europas førende eksperter i våbenkontrollovgivning, peger i stedet på det etiske ansvar, Mærsk har.
“Virksomheder har pligt til at respektere menneskerettighederne, når de opererer uden for deres stats territorium”, siger Zeray Yihdego og understreger, at Mærsk og den danske stat ikke mindst har ansvar for at sikre, at der ikke sker nogen bidrag til overtrædelser af menneskerettighederne.
Hvis man læser Mærsks nyeste adfærdskodeks fra 2023, så skriver virksomheden da også, at de har implementeret FN’s vejledende principper om virksomheder og menneskerettigheder.
Det betyder blandt andet, at Mærsk har et ansvar for at undgå “negative indvirkninger” på menneskerettigheder, og at de skal håndtere sådanne indvirkninger. Det fremgår af FN’s retningslinjer for virksomheder og menneskerettigheder
Således har shippingmastodonten et ansvar for, at våbendelene ikke anvendes til at krænke menneskerettighederne.
Men hvordan kan man sikre sig, at Mærsk lever op til sine etiske forpligtelser?
Mastodonten tier
Ifølge Sune Skadegaard Thorsen, ekspert i ansvarlig virksomhedsadfærd og ejer af konsulentvirksomheden Global CSR, kan det hele koges ned til, om Mærsk har foretaget en såkaldt menneskerettigheds due diligence af den pågældende aktivitet.
“Det er den eneste måde at drage Mærsk til ansvar”, lyder det fra eksperten i ansvarlig virksomhedsadfærd, der samtidig pointerer, at dette ansvar gør sig gældende for alle virksomheder.
En menneskerettigheds due diligence proces skal dokumentere, at virksomheden jævnligt “identificerer risici for negative indvirkninger på menneskerettighederne, beskrive, hvad virksomheden gør for at forebygge eller afbøde disse, og måle effektiviteten af indsatsen”. Det fremgår af FN’s retningslinjer for virksomheder og menneskerettigheder, som Mærk har forpligtet sig på.
Det ville vi gerne spørge Mærsk om:
Danwatch har henvendt sig til Mærsk for at få svar på følgende spørgsmål:
- Kan I garantere, at intet af det militære isenkram, som bliver transporteret til Israel, bruges i krigen i Gaza? Hvordan sikrer I jer det?
- Har I foretaget en menneskerettigheds due diligence rapport over disse aktiviteter?
- Hvad er jeres overvejelser om, at de våben, som I har sendt til Israel, risikerer at blive brugt til at begå krigsforbrydelser i Gaza – ift. FN’s retningslinjer for virksomheder og menneskerettigheder og folkeretten?
Mærsk er blevet forelagt de 43 forsendelser af militær isenkram og spurgt, om de kan garantere, at lasten ikke anvendes til at begå krigsforbrydelser i Gaza.
Mærsks pressechef, Jesper Lov, er ikke vendt tilbage på de talrige henvendelser. Efterfølgende har Danwatch rakt ud til andre fra presseafdelingen.
“Vi ønsker ikke at udtale os”, lyder det fra Povl Rasmussen, som er ansvarlig for sager vedrørende “ocean business”.
Mærsk har heller ikke fremlagt nogen due diligence-rapport.
Og det kan kun betyde én ting, siger Sune Skadegaard Thorsen.
“Hvis Mærsk ikke kan fremlægge dokumentation for, at de har foretaget en menneskerettigheds due diligence, lever virksomheden ikke op til FN’s retningslinjer”, siger eksperten i ansvarlig virksomhedsadfærd, før hammeren falder.
“Det indikerer, at Mærsk ikke respekterer menneskerettighederne”, siger han.
Danwatch har også fremlagt sagen for udenrigsministeriet, for at høre hvad de har at sige.
De oplyser, at “Danske virksomheder selvfølgelig skal overholde alle internationale regler, og at myndighederne løbende holder øje med, at det sker”. Hvad virksomhederne derudover bør gøre, “kan vi ikke diktere”, lyder meldingen fra ministeriet.
Desuden har Danwatch forsøgt at komme i kontakt med det israelske forsvarsministerium, for at høre hvad lasten med militært isenkram er blevet brugt til. De er ikke vendt tilbage.
