Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Dansk militært udstyr bidrager til krigen i Gaza
- Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma eksporterer dele til F-35 kampfly, som Israel bomber med i Gaza.
- De dansk-udstyrede fly anvender megabomber, som FN advarer imod at bruge i tætbefolkede områder.
- Eksperter vurderer, at eksporten er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
- De danske myndigheder er blevet sagsøgt for våbeneksporten til Israel.
Når Storbritannien eksporterer kampfly-dele til F-35-programmet, er der en “klar risiko” for, at de kan blive brugt af Israel til at begå eller facilitere krigsforbrydelser i Gaza. Det har den britiske regering erkendt.
Nogle af de dele, som Storbritannien eksporterer, stammer fra Danmark. Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma er nemlig underleverandør til den britiske våbengigant BAE Systems, der er en af de største leverandører til det amerikansk-ledede F-35-program.
Nu viser det sig, at de danske myndigheder for kort tid siden har valgt at fornye Termas eksporttilladelse til Storbritannien, så virksomheden kan eksportere en ubegrænset mængde kampfly-dele til landet i de næste fem år.
Det fremgår af et dokument, som Rigspolitiet udstedte til virksomheden den 6 februar.
Nyheden vækker opsigt blandt juridiske eksperter. I modsætning til Storbritannien er Danmark nemlig bundet af EU-regler, som forbyder eksport af militært udstyr, når der er en “klar risiko” for krigsforbrydelser – hvilket den britiske regering altså har konkluderet, at der er.
“Der er meget, der peger på, at det ikke er lovligt”, siger Astrid Kjeldgaard-Pedersen, professor i folkeret ved Københavns Universitet.
Efter Brexit er Storbritannien ikke længere underlagt EU’s regler, men begrebet “klar risiko” er videreført som en del af den britiske regerings egne kriterier for våbeneksport. Det er derfor, de britiske myndigheder har foretaget vurderingen. Den britiske regering har medgivet, at “suspendering var påkrævet” efter disse kriterier. Men den britiske regering mener, at det står den frit for at “fravige” dem og gøre en undtagelse for F-35-programmet.
“EU’s regler tillader derimod ikke samme skønsbeføjelse”, siger Jacques Hartmann, professor i folkeret ved University of Dundee i Storbritannien.
Danmark og andre EU-lande er derfor “juridisk forpligtede til at nægte eksport til Storbritannien”, hvis der er risiko for, at delene vil ende i Israel, vurderer han.
“Ellers skabes et smuthul i reglerne”, siger Jacques Hartmann.
Rigspolitiet fremhæver i et skriftligt svar, at myndigheden har foretaget en høring af Udenrigsministeriet, som står for at foretage “en konkret udenrigs- og sikkerhedspolitisk vurdering af ansøgningen” i overensstemmelse med med EU-reglerne og Danmarks øvrige internationale forpligtelser.
Udenrigsministeriet har ikke ønsket at forholde sig til den konkrete sag, men skriver i et mailsvar, at ministeriets vurderinger af ansøgninger “inddrager alle relevante forhold, herunder udviklingen i regionen, FN-rapporter, domstolsafgørelser i andre lande osv.”.
“Det er Justitsministeriets og Udenrigsministeriets vurdering, at Danmarks tilgang til eksportkontrol, også når det gælder F-35-programmet, er i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser”, skriver ministeriet.
Dele til flyets hale
Danwatch og Information har i en stribe artikler afdækket, hvordan Israels F-35-kampfly har spillet en central rolle i krigen i Gaza, der har kostet titusinder af mennesker livet og jævnet store dele af området med jorden.
Samtidig står Israel på tærsklen til at få nye F-35-fly leveret. Landet råder i øjeblikket over 39 og har bestilt i alt 75, som leveres løbende.
Danske virksomheder som Terma er vigtige leverandører til F-35-programmet. Terma står efter eget udsagn for at producere mere end 80 “missionskritiske” dele til flyene. Heriblandt radarkomponenter, dele til flyets hale og de såkaldte air-to-ground-pyloner, der holder og slipper flyets eksterne bomber.
Der “flyver ikke ét F-35, hvor der ikke er dele med fra Terma”, sagde administrerende direktør Jes Munk Hansen til Avisen Danmark i 2022.
F-35-programmets hovedentreprenør, amerikanske Lockheed Martin, har ligeledes oplyst, at “alle F-35” indeholder komponenter produceret af Terma.
Danwatch og Information har forgæves forsøgt at få svar fra Terma på, om det også gælder specifikt for de dele, virksomheden leverer til BAE Systems i Storbritannien. Terma har heller ikke svaret på vores spørgsmål om, hvilken type dele det drejer sig om.
“Jeg kan bekræfte, at vi har modtaget en fornyelse af vores tilladelse til at eksportere F-35-dele til UK, hvor BAE Systems er en af de centrale partnere på programmet. Vi har haft aftaler med BAE Systems i adskillige år. Jeg kan ikke oplyse noget om indholdet af vores konkrete aftaler med kunder”, skriver Termas pressechef Kasper Hyllested i en mail til Information og Danwatch.
Det er offentligt kendt, at Terma i mange år har haft en aftale med BAE Systems om at levere dele til flyets hale. Den aftale blev senest forlænget i 2024, fremgår det af et opslag på det sociale medie LinkedIn.
“Klar” eller “overvejende” risiko?
Regeringens beslutning om at opretholde Danmarks eksport til F-35-programmet trods en lang række anklager om israelske krigsforbrydelser i Gaza har medført hård kritik fra en række juridiske eksperter. De mener, det er en overtrædelse af de internationale regler for våbeneksport, som Danmark har forpligtet sig på. Der er også anlagt to retssager om spørgsmålet.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har derimod fastholdt, at eksporten sker i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, og fremhævet, at regeringen betragter deltagelsen i F-35-programmet som “afgørende” for vores og vores allieredes sikkerhed.
Som regel går de danske virksomheders eksport af dele i første omgang til USA. Det er derfor den eksport, der hidtil har været i fokus i diskussionen. Men Terma eksporterer altså også til Storbritannien. Det udgør ifølge juridiske eksperter en selvstændig problematik, fordi den britiske regering så eksplicit har gjort klart, at den opretholder sin eksport af F-35-dele på trods af en “klar risiko” for, at de kan blive brugt til israelske krigsforbrydelser.
Principielt er Danmark ganske vist ikke bundet af andre landes vurderinger af, om der er en “klar risiko” eller ej. Men i realiteten udgør den britiske erkendelse et problem for den danske regering, forklarer Astrid Kjeldgaard-Pedersen fra Københavns Universitet.
“Det er muligt, at de danske myndigheder ikke mener, der er en klar risiko. Det bliver bare sværere og sværere at stå på mål for. Også når briterne rent faktisk selv har sagt det”, siger hun.
Sagen er, at de danske myndigheder ikke selv undersøger og foretager en risikovurdering af Israel som slutbruger, når de udsteder eksporttilladelser til F-35-programmet. Det har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen forklaret i et samråd i Folketinget. I stedet har de tillid til de vurderinger, USA – og i dette tilfælde Storbritannien – foretager.
Udenrigsministeriet har udarbejdet en såkaldt rammevurdering, som konkluderer, at Danmark godt kan have tillid til de amerikanske myndigheders vurderinger, selv om USA ikke er bundet af de internationale regler for våbeneksport. Udenrigsministeriet mener nemlig, at de amerikanske myndigheder følger de samme “principielle hensyn”.
I forhold til eksport til Storbritannien lægger Udenrigsministeriet vægt på, at landet ligesom Danmark er forpligtet af FN’s våbenhandelstraktat. Den forpligter landene til at afstå fra militær eksport, når der er en “overvejende risiko” for krigsforbrydelser.
Men en “overvejende” risiko er ifølge den britiske regering noget helt andet end en “klar” risiko. Ordet “overvejende” skal ifølge den britiske regering fortolkes sådan, at der kan være andre hensyn, som vejer tungere end risikoen for krigsforbrydelser – selv når den risiko er “klar”.
Og den britiske regering mener altså, at den har en meget tungtvejende grund til at opretholde eksporten til F-35-programmet. Eftersom det er USA, der leder det internationale kampfly-samarbejde, er Storbritanniens eneste mulighed for at forhindre, at de eksporterede dele ender i Israel, angiveligt at stoppe eksporten til F-35-programmet helt. Det ville ifølge den britiske forsvarsminister, John Healey, “underminere amerikansk tillid til Storbritannien og NATO på et kritisk tidspunkt i vores fælles historie” og føre til “meget alvorlige konsekvenser og forstyrrelser” for ikke bare Israels, men alle partnerlandenes fly – heriblandt Storbritannien og Danmarks.
Det vejer ifølge den britiske regering tungere end den klare risiko for, at eksporten understøtter israelske krigsforbrydelser.
Den britiske regerings argumentation er udtryk for en “kontroversiel” fortolkning af FN’s Våbenhandelstraktat, forklarer Astrid Kjeldgaard-Pedersen fra Københavns Universitet. Dengang traktaten blev forhandlet, var der ganske vist nogle få lande, der gav udtryk for, at det var sådan, de forstod begrebet “overvejende”: At andre hensyn kan trumfe risikoen for krigsforbrydelser. Men langt de fleste lande mente, at bestemmelsen indebar en forpligtelse til at give afslag, hvis det er overvejende sandsynligt, at udstyret vil blive brugt til at begå eller fremme krigsforbrydelser, forklarer hun.
Astrid Kjeldgaard-Pedersen stiller sig da også skeptisk over for den britiske regerings fortolkning.
