Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Dansk militært udstyr bidrager til krigen i Gaza
- Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma eksporterer dele til F-35 kampfly, som Israel bomber med i Gaza.
- De dansk-udstyrede fly anvender megabomber, som FN advarer imod at bruge i tætbefolkede områder.
- Eksperter vurderer, at eksporten er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
- De danske myndigheder er blevet sagsøgt for våbeneksporten til Israel.
Et brag, en stor hvid paddehattesky, og derefter hylende sirener, forkullede telte, kvinder som skriger, mens børn bliver trukket blodige ud af sandet.
Sådan beskriver øjenvidner situationen i Mawasi, kort efter det israelske flyvevåben lørdag morgen den 13. juli kastede flere tonstunge bomber over en af Gazas sikre zoner, hvor palæstinensere har søgt tilflugt for krigens rædsler.
Målet for angrebet var Mohammed Deif, lederen af Hamas’ militære gren, og den lokale Hamas-leder Rafa Salameh. De to beskyldes af Israel for at være chefarkitekterne bag terrorangrebet den 7. oktober 2023, der udløste den igangværende krig.
Øjenvidneberetningerne viser, at de mange civile, der befandt sig i det tætbefolkede område, betalte en endog meget høj pris for angrebet.
"Der er mennesker, som har mistet lemmer overalt. Det er en scene, som intet menneske kan forestille sig," siger Mahmoud Shahin til det franske nyhedsbureau AFP.
Danwatch og Information har tidligere dokumenteret, at dansk-udstyrede kampfly spiller en helt central rolle i Israels bombardementer i Gaza, hvor de lastes med tonstunge bomber og er på vingerne i døgndrift. Vi har dog ikke tidligere kunnet dokumentere flyenes deltagelse i et enkeltstående luftangreb.
Nu kan vi for første gang under den igangværende krig dokumentere, at F-35-flyene, der indeholder avanceret militært udstyr fra den danske virksomhed Terma, har deltaget i et konkret luftangreb med tonstunge megabomber, der har ført til store civile tab.
Det israelske militær bekræfter i et skriftligt svar til Danwatch og Information, at F-35 flyene deltog i angrebet på Mawasi den 13. juli.
Megabomber anvendt
Fotos af bombekrateret samt ammunitionsrester fundet på stedet viser, at der blev kastet flere mega-bomber med en vægt på op til 2.000 pund (næsten et ton) under angrebet.
Eksperter fra det australske firma Ammunition Research Services (ARES), der er blandt verdens førende indenfor sit felt, har analyseret billeder fra angrebsstedet for Danwatch og Information.
De vurderer, at det højst sandsynligt er de allerstørste 2.000 punds bomber (GBU-31), som er anvendt. Ifølge eksperterne fra ARES viser luftfotos fra det israelske militær samt fotos af bombekrateret nedslag fra “mindst tre” megabomber.
Samme konklusion er en række eksperter kommet frem til efter at have analyseret fotomateriale fra angrebet for New York Times og for Washington Post.
DOKUMENTATION
Bombekrater og ammunitionsrester
FN har ved adskillige lejligheder advaret mod brugen af den slags megabomber i Gaza, der allerede før krigen var et af verdens tættest befolkede områder.
Bomberne kan være dødelige i en radius af 300 meter, og de efterlader typisk et 12 meter bredt bombekrater. En rapport fra en FN-nedsat kommission har tidligere advaret mod, at GBU-31-bomberne “kan sprænge lunger og bihuler og rive lemmer af folk hundredvis af fod fra eksplosionsstedet” og “kaste metalfragmenter et mil (1,6 kilometer red.) eller mere”.
I maj besluttede den amerikanske præsident Joe Biden da også at suspendere eksporten af de største megabomber til Israel på grund af de store civile tab, som de forårsager.
Militært mål i et civil zone
FN's Menneskerettighedskontor beskriver, hvordan angrebet fandt sted tæt på en interimistisk flygtningelejr med flere hundrede beboere. Blandt de mål, som ifølge FN blev ramt, var beboelsestelte, et madkøkken og et afsaltningsanlæg, hvor palæstinensiske flygtninge var samlet for at hente drikkevand.
Præcis hvor mange civile der blev dræbt og såret, er dog uklart.
Det Hamas-kontrollerede palæstinensiske Sundhedsministerium har oplyst, at 90 mennesker blev dræbt og mindst 300 blev såret i angrebet.
En foreløbig opgørelse foretaget af den britiske NGO Airwars, der arbejder med at dokumentere civile tab ved luftangreb, vurderer, at mindst 57 og måske helt op til 150 civile mistede livet ved angrebet.
Elleve navngivne kvinder og børn er identificeret blandt de dræbte i opgørelsen fra Airwars.
Det israelske militær IDF har i en pressemeddelelse skrevet, at Hamas-leder Mohammed Deif “gemte sig og ofrede sig sammen med sig sit folk og civile, der var i området, som var i fare, hvoraf meget få kom til skade”.
IDF har ikke svaret på Danwatch og Informations spørgsmål om, hvor mange civile, de vurderer, blev dræbt eller såret i angrebet.
Selv uden endeligt bekræftede civile tabstal vurderer folkeretsekspert Marc Schack, at angrebet ikke kan leve op til krigens regler om proportionalitet - altså om de militære fordele kan opveje forventelige civile tab.
“Der er ikke nogen formel på de her vurderinger, men i andre sammenhænge tåler man generelt meget små civile tabstal, og slet ikke så mange døde og sårede som det her ser ud til at være tilfældet. Så alt peger på, at det her angreb er et brud på krigens love, også selv om man har ramt højtstående militære mål”, siger Marc Schack, der er lektor ved Københavns Universitet.
Han mener heller ikke, at det kan forsvares at kaste tonstunge bomber i et så tætbefolket område som Mawasi.
“Man må formode, at det israelske militær har vidst, at der var mange mennesker i området, og at der ville være store civile tab”, siger Marc Schack.
Hvis Hamas-lederne med vilje har gemt sig blandt civile, sådan som det israelske militær IDF hævder, er det også et brud på krigens regler. Men det kan ikke retfærdiggøre at kaste megabomber i et område med mange civile, forklarer Marc Schack.
“Det er en krigsforbrydelse, hvis du udnytter tilstedeværelsen af civile til at sikre militære mål mod angreb. Men det er ikke noget, der giver IDF ret til at dræbe flere civile, for civile skal beskyttes lige meget hvad. Det betyder bare, at begge parter i så fald bryder krigens regler”, siger han.
Amnesty: Ulovligt at fortsætte eksporten
Den fortsatte danske militære eksport til F-35 flyene kan få retlige konsekvenser for Danmark.
Det mener Amnesty, der er en af fire ngo'er, der har sagsøgt den danske stat for våbeneksporten til Israel.
De dansk-udstyrede kampflys deltagelse i angrebet på Mawasi den 13. juli betyder, at Danmark ikke kan fortsætte sin eksport til de israelske kampfly uden at bryde EU's og FN's regler om våbeneksport, mener de.
"De dansk-udstyrede kampflys deltagelse i angrebet på Mawasi den 13. juli viser, at vi som land, via vores våbeneksport, er involveret i de mulige krigsforbrydelser, som finder sted mod palæstinenserne i Gaza", siger Annette Rimmer Stubkjær, politisk rådgiver i Amnesty Danmark.
Reglerne kræver at våbeneksporten stoppes, hvis der er en ”klar risiko” for at våbendelene kan blive brugt til brud på krigens regler.
"Vi mener, at denne klare risiko er meget tydelig i Gaza lige nu, og at vi derfor som land er forpligtet til at stoppe våbeneksporten til Israel hurtigst muligt", siger hun.
Amnesty International har indtil nu undersøgt 16 israelske luftangreb i Gaza og konkluderet, at alle angrebene bør efterforskes som krigsforbrydelser. De er også i gang med at undersøge angrebet på Mawasi den 13. juli.
"Det der går igen i de angreb, vi har undersøgt, er, at når man bruger de her enormt store bomber i et tæt befolket område, med lejre for internt fordrevne og i sikre zoner, hvor der findes rigtig mange mennesker, så vil det også ramme rigtig mange civile. For de her bomber er så store, at de rammer vilkårligt, og dermed ikke skelner mellem militære og civile mål", siger Annette Rimmer Stubkjær.
"Vi undersøger lige nu, hvad der konkret skete den 13. juli og kan se de samme bekymringer ved det her angreb. Der er tydelige tegn på, at der kan være sket brud på krigens regler, og så skal Danmark altså stoppe våbeneksporten", siger hun.
Amnesty peger på, at Israel også råder over præcisionsmissiler, der kan ramme meget mere præcist, end megabomberne kan, og dermed også minimere skaden på civile.
"Og det er jo det krigens love handler om, at man skal gøre, hvad man kan for at undgå og minimere skaden på civile", siger Annette Rimmer Stubkjær.
Afviser ansvar
Danwatch og Information har forholdt de forskellige opgørelser over civile tabstal for det israelske militær og også bedt dem svare på, hvorfor de ikke kunne have angrebet de militære mål med mere præcise våben og dermed minimeret skaden på civile, som krigens love kræver.
Vi har også forelagt ekspertvurderingerne af, at der er brugt flere megabomber i angrebet, og spurgt hvordan de kan retfærdiggøre at kaste sådanne bomber i et tætbefolket område.
IDF har ikke besvaret spørgsmålene, men henviser til “offentlige udtalelser om emnet”. Vi har spurgt om der er konkrete udtalelser de kan henvise til - og om de har udtalt sig om tallene på civile ofre. Det har IDF ikke svaret på.
Danwatch har desuden bedt Terma, der er Danmarks vigtigste eksportør til F-35 kampflyene, om at kommentere de nye oplysninger om, at kampfly med avanceret militært udstyr fra Terma er blevet anvendt i angrebet på Mawasi den 13. juli.
Kommunikationschef Kasper Hyllested henviser i et mailsvar til at Terma eksporterer kampflydelene til USA, og ikke direkte til Israel.
”Terma har ikke oplysninger om, i hvilken udstrækning bestemte F-35 fly er udstyret med komponenter fra Terma. Terma eksporterer ingen F-35 dele direkte til Israel. Vores leverancer ender udelukkende i USA, hvor flyene samles. Det gør vi med fuld opbakning og tilladelse fra de danske myndigheder, som Danwatch selv har dokumenteret tidligere.”
Ifølge Termas egen hjemmeside har virksomheden mere end 700 ansatte, som arbejder med at producere mere end 80 forskellige dele til F-35-kampflyene.
I et interview med Avisen Danmark i 2022 formulerede administrerende direktør Jes Munk Hansen det sådan, at “der flyver ikke ét F-35, hvor der ikke er dele med fra Terma”.
Lockheed Martin, flyenes amerikanske producent, har kaldt Danmark for en “uvurderlig partner” i produktionen af F-35-flyene. Både Lockheed Martin og Terma bekræftede i foråret 2024 til Danwatch og Information, at der er danske dele på alle F-35-fly, der produceres.
Danwatch og Information har også bedt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) forholde sig til beskyldningerne om, at dansk-udstyrede kampfly deltog i det blodige angreb på Mawasi den 13. juli.
Det er Udenrigsministeriet, der løbende vurderer, om den danske våbeneksport overholder EU's og FNs regler, som begge siger, at Danmark ikke må eksportere militært udstyr, hvis der er en “klar” eller “overvejende” risiko for, at det vil blive anvendt til brud på folkeretten.
Udenrigsministeriet afviser i et mailsvar at kampflyeksporten til Israel er i strid med reglerne.
“I lyset af den nuværende aktuelle situation i Gaza, anlægger Udenrigsministeriet i forvejen en meget restriktiv tilgang i vurderingen af sager om eksport af våben og militært udstyr samt dual-use udstyr til Israel. Det er fortsat Udenrigsministeriets opfattelse, at Danmarks tilgang til eksportkontrol, også når det gælder F-35-programmet, er i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser i øvrigt”, lyder det korte svar.
