Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

To år efter forbud: Farligt pesticid findes stadig i frugt og grønt

En dansk fødevareminister og EU-Kommissionen lovede i 2019 et forbud mod Chlorpyrifos, verdens mest solgte sprøjtemiddel, der anklages for at skade børns hjerner. I dag kan man stadig finde chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl i dansk frugt og grønt.

Mie Obbekær

Journalist

Vi har læst artiklen op. Lyt til den her

Chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl er insektmidler, der er særdeles effektive til at holde skadedyr væk fra frugt og grønt. Men stofferne mistænkes også for at skade arveanlæggene og udvikling af hjernen hos børn. 

Derfor besluttede daværende fødevareminister Mogens Jensen i december 2019, at det skulle være slut med at importere frugt og grønt som indeholdt chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl. Og jublen var stor, da EU et par måneder efter fulgte trop. 

“I dag er en stor dag”, sagde Mogens Jensen, der tog æren for det europæiske forbud.

“Det er lykkedes os at få vedtaget et EU-forbud mod rester af to skadelige sprøjtemidler i frisk frugt og grønt, og det har vi arbejdet hårdt for fra dansk side. Vi skal ikke tillade sprøjtemidler, der udgør en risiko for forbrugerne, og jeg er meget tilfreds med, at vi med det her forbud får beskyttet både danske og europæiske borgere”, sagde daværende fødevareminister Mogens Jensen. 

Læs også: Sprøjtemidlet, der gør dig dummere

Nu viser tal fra DTU Fødevareinstituttet, at der i første halvdel af 2021 er fundet chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl i 10 danske stikprøver af frugt og grønt. Det drejer sig om appelsiner fra Marokko og Egypten, grapefrugt og peberfrugt fra Tyrkiet, pærer fra Kina, hvedekerner fra Indien, bladselleri fra Thailand og ris fra Bangladesh. 

Det er ikke godt nok, siger chef for Kemi og Fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen, Henrik Dammand Nielsen. 

“Alle fund af chlorpyrifos er ét fund for meget, og så længe der stadig er produkter med chlorpyrifos på markedet, så er det ikke godt nok”.

Hvad er chlorpyrifos for en størrelse? 

De færreste kender til chlorpyrifos, selvom de fleste af os har det i kroppen. Chlorpyrifos, og søster-stoffet chlorpyrifos-methyl, er et af verdens mest solgte insektmidler, hævder Dow Chemicals, der patenterede stoffet i 1966. 

I løbet af 1990’erne begyndte folk at rapportere om bivirkninger, der kunne skyldes chlorpyrifos. I 1995 måtte firmaet bag sprøjtemidlet af med 4,7 millioner kroner i bøde for ikke at oplyse den amerikanske miljøstyrelse, EPA, om 249 tilfælde af mulig chlorpyrifosforgiftning. 

Flere forskere lavede rottestudier og undersøgte tidligere rottestudier, og flere vigtige opdagelser blev begyndelsen på, hvad der skulle blive afviklingen af chlorpyrifos. Rotternes hjerner blev påvirket af chlorpyrifos allerede i fosterstadiet, og hjernen udvikledes ikke i samme grad, som rotter, der ikke blev påvirket af insektmidlet. 

Et dansk studie fra juli 2021 viser, at der var chlorpyrifos i 90 procent af blod- og urinprøver hos en gruppe kvinder og børn. 

“Det er helt i tråd med, hvad man ser i andre undersøgelser”, sagde forskeren bag studiet, Helle Raun Andersen fra SDU. 

Chlorpyrifos kommer ind i kroppen gennem den frugt og grønt, vi spiser. Og selvom det længe har været forbudt at bruge i Danmark, så findes det altså stadig i nogle af de fødevarer, vi køber fra lande udenfor EU.

Er kontrollen god nok? 

“Nej”, siger chef for Kemi og Fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen, Henrik Dammand Nielsen. Det er hans job at sørge for, at chlorpyrifos og andre ulovlige pesticider ikke findes i vores fødevarer. 

“Virksomhederne gør en indsats, men målet er helt at undgå produkter med chlorpyrifos på det danske marked”, siger Henrik Dammand Nielsen.

Det er virksomhederne, der importerer frugt og grønt, som skal stå til regnskab, forklarer han. Supermarkeder, grønthandlere og andre importører skal kontrollere deres varer, og hvis de finder chlorpyrifos, så skal de få varerne af markedet helt ud til forbrugeren og sørge for, at det ikke gentager sig. Det vil sige, de skal bede deres leverandører droppe chlorpyrifos, hvis de fortsat vil sælge frugt og grønt til Danmark og resten af EU. 

“Chlorpyrifos blev ulovligt at anvende i EU for halvandet år siden, og det var allerede ulovligt i Danmark, men det er det ikke i resten af verden, og da vi handler med andre lande, så risikerer vi at finde stoffet i importeret frugt og grønt”, siger Henrik Dammand Nielsen. 

Fødevarestyrelsen udfører knap 2000 kontroller med pesticider i frugt og grønt om året, hvoraf to tredjedele er importeret. I alle stikprøver tester de for chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl. 

Danwatch har spurgt de to største danske supermarkedskæder, Salling Group, der står bag blandt andet Føtex, Kvickly og Netto og Coop, som står bag blandt andet Irma, Brugsen og Fakta, om de har fundet chlorpyrifos i deres frugt og grønt, men de er ikke vendt tilbage før redaktionens deadline. Vi følger op med supermarkedernes respons.  

Relaterede nyheder

Få vores nyhedsbrev

Hjælp os med at forbinde dig til verden …

Danwatch holder dig opdateret på, hvordan Danmark er forbundet til de mest sårbare mennesker i verden. Vi holder øje med de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under, og vi holder øje med, hvad danske virksomheder laver i udlandet.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Samtidig mener vi ikke, at vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.