To år efter forbud: Farligt pesticid findes stadig i frugt og grønt

Chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl er insektmidler, der er særdeles effektive til at holde skadedyr væk fra frugt og grønt. Men stofferne mistænkes også for at skade arveanlæggene og udvikling af hjernen hos børn. 

Derfor besluttede daværende fødevareminister Mogens Jensen i december 2019, at det skulle være slut med at importere frugt og grønt som indeholdt chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl. Og jublen var stor, da EU et par måneder efter fulgte trop. 

“I dag er en stor dag”, sagde Mogens Jensen, der tog æren for det europæiske forbud.

“Det er lykkedes os at få vedtaget et EU-forbud mod rester af to skadelige sprøjtemidler i frisk frugt og grønt, og det har vi arbejdet hårdt for fra dansk side. Vi skal ikke tillade sprøjtemidler, der udgør en risiko for forbrugerne, og jeg er meget tilfreds med, at vi med det her forbud får beskyttet både danske og europæiske borgere”, sagde daværende fødevareminister Mogens Jensen. 

Læs også: Sprøjtemidlet, der gør dig dummere

Nu viser tal fra DTU Fødevareinstituttet, at der i første halvdel af 2021 er fundet chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl i 10 danske stikprøver af frugt og grønt. Det drejer sig om appelsiner fra Marokko og Egypten, grapefrugt og peberfrugt fra Tyrkiet, pærer fra Kina, hvedekerner fra Indien, bladselleri fra Thailand og ris fra Bangladesh. 

Det er ikke godt nok, siger chef for Kemi og Fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen, Henrik Dammand Nielsen. 

“Alle fund af chlorpyrifos er ét fund for meget, og så længe der stadig er produkter med chlorpyrifos på markedet, så er det ikke godt nok”.

Hvad er chlorpyrifos for en størrelse? 

De færreste kender til chlorpyrifos, selvom de fleste af os har det i kroppen. Chlorpyrifos, og søster-stoffet chlorpyrifos-methyl, er et af verdens mest solgte insektmidler, hævder Dow Chemicals, der patenterede stoffet i 1966. 

I løbet af 1990’erne begyndte folk at rapportere om bivirkninger, der kunne skyldes chlorpyrifos. I 1995 måtte firmaet bag sprøjtemidlet af med 4,7 millioner kroner i bøde for ikke at oplyse den amerikanske miljøstyrelse, EPA, om 249 tilfælde af mulig chlorpyrifosforgiftning. 

Flere forskere lavede rottestudier og undersøgte tidligere rottestudier, og flere vigtige opdagelser blev begyndelsen på, hvad der skulle blive afviklingen af chlorpyrifos. Rotternes hjerner blev påvirket af chlorpyrifos allerede i fosterstadiet, og hjernen udvikledes ikke i samme grad, som rotter, der ikke blev påvirket af insektmidlet. 

Et dansk studie fra juli 2021 viser, at der var chlorpyrifos i 90 procent af blod- og urinprøver hos en gruppe kvinder og børn. 

“Det er helt i tråd med, hvad man ser i andre undersøgelser”, sagde forskeren bag studiet, Helle Raun Andersen fra SDU. 

Chlorpyrifos kommer ind i kroppen gennem den frugt og grønt, vi spiser. Og selvom det længe har været forbudt at bruge i Danmark, så findes det altså stadig i nogle af de fødevarer, vi køber fra lande udenfor EU.

Er kontrollen god nok? 

“Nej”, siger chef for Kemi og Fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen, Henrik Dammand Nielsen. Det er hans job at sørge for, at chlorpyrifos og andre ulovlige pesticider ikke findes i vores fødevarer. 

“Virksomhederne gør en indsats, men målet er helt at undgå produkter med chlorpyrifos på det danske marked”, siger Henrik Dammand Nielsen.

Det er virksomhederne, der importerer frugt og grønt, som skal stå til regnskab, forklarer han. Supermarkeder, grønthandlere og andre importører skal kontrollere deres varer, og hvis de finder chlorpyrifos, så skal de få varerne af markedet helt ud til forbrugeren og sørge for, at det ikke gentager sig. Det vil sige, de skal bede deres leverandører droppe chlorpyrifos, hvis de fortsat vil sælge frugt og grønt til Danmark og resten af EU. 

“Chlorpyrifos blev ulovligt at anvende i EU for halvandet år siden, og det var allerede ulovligt i Danmark, men det er det ikke i resten af verden, og da vi handler med andre lande, så risikerer vi at finde stoffet i importeret frugt og grønt”, siger Henrik Dammand Nielsen. 

Fødevarestyrelsen udfører knap 2000 kontroller med pesticider i frugt og grønt om året, hvoraf to tredjedele er importeret. I alle stikprøver tester de for chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl. 

Danwatch har spurgt de to største danske supermarkedskæder, Salling Group, der står bag blandt andet Føtex, Kvickly og Netto og Coop, som står bag blandt andet Irma, Brugsen og Fakta, om de har fundet chlorpyrifos i deres frugt og grønt, men de er ikke vendt tilbage før redaktionens deadline. Vi følger op med supermarkedernes respons.