Siden 2021 har Danmark postet små 39 millioner i Northern Kenya Carbon Project, et program for klimakompensation drevet af den kenyanske organisation Northern Rangelands Trust.
Projektet påstår at kunne trække 50 millioner tons CO2 ud af atmosfæren over de næste 30 år ved at “forbedre” græsningen for kvæghyrder i det nordlige Kenya.
Men som Danwatch tidligere har afdækket, tvivler danske eksperter stærkt på projektets gevinster.
“Det er godt, at vi er så rigt et land, at vi kan smide penge væk efter ren varm luft”, sagde Jørgen E. Olesen, professor på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, til Danwatch den 1. maj.
Over en måned efter Danwatch første gang forholdt Udenrigsministeriet den alvorlige kritik projektet, er det stadig sparsomt med oplysninger fra ministeriet.
“Vi følger sagen løbende og er i dialog med relevante partnere”, skriver presseafdelingen i en kortfattet mail efter næsten fem ugers tavshed.
Svaret kommer efter adskillige skriftlige og telefoniske henvendelser og netop, som Danwatch var på vej med en artikel om kritik af Udenrigsministeriets tavshed.
Hos Rådet for Grøn Omstilling er man ikke begejstrede for ministeriets håndtering af sagen.
De vil have minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, på banen.
“Når anklagerne er så alvorlige som her, må ministeren naturligvis tage affære”, siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, til Danwatch.
Northern Kenya Carbon Project er en del af et voksende marked for såkaldte klimakreditter.
En klimakredit er en form for aflad. Selskaber, stater eller personer, der har svært ved at reducere deres egen CO2-udledning, kan kompensere ved at finansiere – eller købe om man vil – en CO2-reduktion et andet sted i verden. For eksempel i det nordlige Kenya hos Northern Rangelands Trust.
Siden 2012 har Northern Kenya Carbon Project tilbudt klimakreditter, og de har nogle af verdens største virksomheder som deres kunder. Både Netflix og Meta – virksomheden bag Facebook og Instagram – har investeret i projektet
Northern Kenya Carbon Project baserer sig på en præmis om, at de lokale kvæghyrders gammeldags græsningsmetoder har udpint jorden og ødelagt vegetationen.
Men ifølge både Jørgen E. Olesen og Kåre Press-Kristensen mangler det videnskabelige belæg.
“Man har sat sig for at løse et problem, der formentlig slet ikke eksisterer”, har Jørgen E. Olesen tidligere vurderet.
Også den britiske NGO Survival International afviser, at Northern Kenya Carbon Project kan skaffe de lovede CO2-reduktioner.
Imens har Verra, den største certificeringsordning for klimakreditter, midlertidigt suspenderet projektet.
“Vi deler bekymringen for, at virksomheder i nogle tilfælde køber klimakreditter – i Kenya såvel som i andre lande – der reelt ikke klimakompenserer”, lyder det i Udenrigsministeriets mail til Danwatch.
Forholdt den konkrete kritik af kreditterne, nøjes ministeriet med at henvise til Verras certificering og igangværende undersøgelser af projektet.
Når Dan Jørgensen bør kaste sig ind i sagen, handler det ikke alene om at få klarlagt de nøjagtige forhold bag Northern Kenya Carbon Projekt, siger Kåre Press-Kristensen.
Det handler også om at udrydde den tvivl, der risikerer at opstå ved lignende, men mere troværdige klimaprojekter.
“Hvis jeg var en investor, der stod foran at investere i 10 projekter af nogenlunde samme slags, så ville jeg da blive bekymret over, om der ville kunne findes tilsvarende problemer i dem og måske trække min investering”, siger han.
Det skal ministeren sørge for at undgå sker, mener Kåre Press-Kristensen.
“Fejl kan ske. Det er aldrig uden risiko at involvere sig i denne type projekter i Afrika. Men når mulige uoverensstemmelser bliver påpeget, må man selvfølgelig forvente, at der straks bliver lavet en handlingsplan, og at offentligheden bliver informeret”.
På Christiansborg stiller Christian Friis Bach, udviklingsordfører hos Radikale Venstre, sig også tvivlende over for Northern Kenya Carbon Project.
“Det virker urealistisk, at projektet kan sikre en markant kulstoflagringseffekt alene gennem ændret græsning”, skriver han til Danwatch.
“Og hvis projektet er slået fejl, skal vi i det mindste sikre, at vi lærer af det og det kræver åbenhed og dialog. Det håber jeg, Udenrigsministeriet vil arbejde for”, lyder det videre fra ordføreren.
Alternativets udviklingsordfører, Sascha Faxe, appellerer ligeledes til større transparens.
“Det er helt rimeligt, hvis man har brug for tid til at undersøge en sag, men mere end en måned er langt ud over det rimelige”, skriver hun til Danwatch.
Hun oplyser desuden, at hun har bedt ministeren om, at ordførerne på udviklingsområdet bliver briefet om sagen.
Professor på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen, er ikke overrasket over Udenrigsministeriets fodslæben.
“Tja. Det er jo ikke en god historie”, siger han til Danwatch.
Udenrigsministeriet har afsat yderligere 65 millioner kroner til Northern Rangelands Trusts klimaprojekter frem mod 2025.
Oscar Rothstein
