Ansatte fra fabrikken Infochamp, som producerer sko til Adidas, forsøger at råbe europæiske tøjproducenter op under en protest mod fyringen af fabrikkens fire fagforeningsledere. Foto: Myo Min Soe
Chesa smiler, men det er et forlegent smil, og tydeligvis ikke fordi, at hun er glad. Hun synes ikke, det her er rart at tale om.
”Jeg kan ikke gå på toilettet, når jeg gerne vil. Det giver nogle problemer med min vandladning, og det giver mig ondt i maven”, siger hun.
Danwatch har været i Myanmar og har i samarbejde med de to burmesiske medier Myanmar Now og Frontier Myanmar samt tyske Der Spiegel talt med 14 tekstilarbejdere fra tre tøjfabrikker, der producerer tøj og sko til Lidl, ALDI, Adidas og danske Bestseller.
Af hensyn til deres sikkerhed, er tekstilarbejderne blevet anonymiseret. Danwatch er bekendt med deres rigtige indentitet.
Den 23-årige syerske folder hænderne omkring underlivet. Hun har arbejdet på tekstilfabrikken, der ligger i en industrizone lidt uden for Myanmars største by Yangon, i fem måneder nu. Her syr hun blandt andet tøj til de tyske supermarkedskæder Lidl og ALDI.
Internationale tekstilproducenter er på få år valfartet til Myanmar, efter det før så lukkede land nu er åbnet op og tilbyder en ekstremt billig arbejdskraft. Danwatch er fulgt efter for at undersøge forholdene på de mange nye fabrikker, der producerer tøj til europæiske mærker og supermarkeder.
Efter EU og USA begyndte at fjerne handelssanktionerne mod Myanmar i 2012, valfartede europæiske og amerikanske tøjgiganter til landet.
I 2014 åbnede der ifølge Myanmar Garment Manufacturers Association gennemsnitligt to nye tekstilfabrikker om ugen, og på fire år blev eksporten af tekstil næsten tredoblet.
I dag er virksomheder som H&M og danske Bestseller gået fra at have nul burmesiske leverandører i 2012 til at have omkring henholdsvis 60 og 20 i 2018.
Udover Lidl og ALDI syr tekstilarbejderne tøj til Adidas og Bestseller, og langt størstedelen af dem siger nogenlunde det samme som Chesa: At de begrænser toiletbesøg til dagens ene frokostpause, fordi de er bange for at blive skældt ud af deres supervisorer eller for ikke at nå de produktionsmål, som ledelsen har sat.
Flere siger, at deres toiletbesøg bliver nøje overvåget – hos leverandøren til Lidl og ALDI hævder arbejderne for eksempel, at de skal skrive under på et stykke papir hver gang de går på WC.
Angsten for at tage en toiletpause er på mange måder symptomatisk for det arbejdsmiljø, som de burmesiske tekstilarbejdere beskriver. Et arbejdsmiljø, som Jane Frølund Thomsen, overlæge og leder for Arbejdsmedicinsk Center på Bispebjerg Hospital, vurderer til at være ”helt, helt utrolig dårligt og ubehageligt”.
Supervisorerne har sparket mig, skældt mig ud og bandet ad mig med meget grimme og erotiske udtryk. Jeg har fundet mig i det, fordi jeg har haft brug for pengene til at kunne forsørge min familie
“De siger, at vi ikke arbejder, og at vi ikke er noget værd”, siger 23-årige Kyi, der arbejder på fabrikken, som producerer tøj til Bestseller.
”De bruger altid meget grimme ord om mig foran andre mennesker. Så jeg skammer mig og begynder tit at græde”, siger hun.
Kyi græder hver eneste dag, hun er på arbejde, fortæller hun.
Indtil for nyligt var fysisk afstraffelse også en del af hverdagen på flere af fabrikkerne. Arbejderne fra Adidas-leverandøren fortæller, at mænd gerne blev slået med en flad hånd i baghovedet, mens kvinder fik slag på underarmene.
“Jeg har set min ven blive slået her”, siger 20-årige Maung, mens han lader sin hånd glide mellem sin nakke og bagsiden af hovedet.
En ansat fra fabrikken, der producerer til Adidas. Han bekræfter, at de ansatte ind til for nyligt blev udsat for slag med flad hånd fra deres supervisorer. Foto: Thuya Zaw
Ifølge de ansatte fra Adidas-leverandøren stoppede de fysiske knubs først, da de begyndte at organisere sig i en fagforening henover sommeren 2018. Men inden da havde Maungs ven sagt op, fordi han ikke længere ville finde sig i at blive slået, fortæller Maung.
”Jeg føler mig generelt ret undertrykt på arbejdet. Lederne overvåger mig konstant”, tilføjer han.
21-årige Htay, der arbejder for Lidl- og ALDI-leverandøren, siger også, at fysisk afstraffelse har fundet sted indtil de seneste par år, hvor de ansatte er begyndte at organisere sig fagligt.
De fleste tekstilarbejdere i området omkring Myanmars tidligere hovedstad, Yangon, er migreret fra landområderne for at finde stabile indkomster eller flygtet fra de dele af Myanmar, hvor en cyklon i 2008 slog op mod 100.000 mennesker ihjel.
Mange bor nu tæt ved tøjfabrikkerne i forstædernes industrizoner, som er kendetegnet ved ringe infrastruktur og blikskure, der ofte huser mange arbejdere i hver.
De tekstilarbejdere, som Danwatch har interviewet, siger, at de plejer at arbejde ni timer om dagen mandag til lørdag. Søndag holder de fri.
“Jeg har oplevet meget på den her fabrik – supervisorerne har sparket mig, skældt mig ud og bandet ad mig med meget grimme og erotiske udtryk. Jeg har fundet mig i det, fordi jeg har haft brug for pengene til at kunne forsørge min familie”, siger Htay, der har arbejdet på fabrikken, siden hun var 17 år.
Når arbejderne konstant kritiseres for deres indsats og ikke føler, at de kan nå på toilettet, handler det ifølge dem selv om, at deres produktionskrav er urealistisk høje.
”Produktionskravene er ikke sat efter, hvad vi ansatte kan opnå, men efter nogle beregninger, som ledelsen har lavet”, siger 23-årige Gewa, der arbejder på fabrikken, som leverer til ALDI og Lidl.
Hun fortæller, at hun og hendes kolleger indimellem bliver nødt til at arbejde under frokostpausen, som er dagens eneste pause, eller at de må møde ind tidligere for at nå målsætningerne.
Ifølge Bent Gehrt, der er områdekoordinator for organisationen, Workers Rights Consortium, er ekstremt høje produktionsmål en fast del af arbejdsgangene på burmesiske tekstilfabrikker. Han har monitoreret tekstilfabrikker i Asien i mere end 14 år og besøger jævnligt Myanmar.
”På stort set alle fabrikker, vi kender til, er produktionsmålene faktisk tæt på uopnåelige. De er baseret på de allerhurtigste arbejdere, og de får hele tiden et nøk op, hvis nogen begynder at indhente dem. Hele fidusen er at få arbejderne til at yde det maksimale uden helt at nå det. I stedet bliver de holdt i den her konstante stress”, siger han.
Efter fem årtiers forbud, kunne burmeserne endelig begynde at danne lovlige fagforeninger i år 2012, da det daværende militærdiktatur påbegyndte reformer og indførte arbejderrettigheder såsom strejkeret.
Indtil da havde arbejderorganiseringen foregået under jorden, mens dele af fagbevægelsen havde været i eksil i nabolande som Thailand.
Ifølge eksperter er det stærkt medvirkende til de mange arbejdskonflikter Myanmar, at hverken fabriksejere eller de fabriksansatte er vant til lovlige fagforeninger og strejkeret på fabrikkerne.
Kombinationen af chikane og nærmest uopnåelige mål giver tilsammen et ekstremt dårligt psykisk arbejdsmiljø, forklarer Jane Frølund Thomsen.
”Det kan have mentale helbredsmæssige konsekvenser konstant at blive presset med nogle krav, der nærmest ikke kan nås. Når man arbejder meget hårdt, samtidig med at man får at vide, at man er ingenting værd, og at det, man laver, er dårligt, så tærer det jo på selvopfattelsen. Det er et mentalt pres som kan give evige spekulationer, dårlig nattesøvn og den slags mere psykiske belastningsmæssige symptomer”, siger hun.
Skønt de ansatte fortæller, at nogle af forholdene er blevet bedre, efter de har fået en fagforening på fabrikken, har den faglige organisering ikke været uden omkostninger.
Burmesisk arbejdslov giver fastansatte tekstilarbejdere ret til 98 dages barselsorlov.
Men ifølge den internationale arbejderorganisation ILO er det udbredt, at arbejdsgiverne får tekstilarbejderne graviditetstestet før deres fastansættelse, så man undgår at betale for barslen.
Der er ingen lov, der forbyder graviditetstests på arbejdet i Myanmar.
Både på fabrikken, der leverer til Adidas, og fabrikken, der leverer til ALDI og Lidl, har der i løbet af det seneste halve år været sager med fagforeningsfolk og fagforeningsledere, der er blevet pludseligt fyret. Begge steder fortæller de ansatte, at ledelsen udsætter fagforeningsmedlemmer for diskrimination.
På fabrikken, der leverer til Bestseller, er der ingen uafhængig fagforening. Ifølge de syersker, som Danwatch har interviewet, forsøgte en gruppe ansatte for tre år siden at oprette en fagforening, men lederne af organiseringen endte alle sammen med at blive fyret.
”Nu er folk er bange for at danne en fagforening”, siger 21-årige Marlar, der i fem år har arbejdet på fabrikken, som leverer til Bestseller.
Ansatte fra fabrikken, der producerer til ALDI og Lidl, har i smug taget billeder af mærkerne i det tøj, de syer, og vist billederne til Danwatch. ”Joggingsæt til piger” står der på dansk i nakken på et blåt, rødt og sølvfarvet sæt børnetøj fra ALDIs mærke, Poco Piano, som må formodes at skulle forhandles i danske ALDI-butikker.
Men de kvindelige syersker skal helst ikke selv planlægge at få børn, hvis de gerne vil ansættes på fabrikken. Ifølge de ansatte fra leverandøren til Lidl og ALDI bliver kvinder nemlig jævnligt afkrævet en graviditetstest, når de søger jobbet. Det gælder særligt gifte kvinder.
Men ifølge fagforeningen på fabrikken bliver ugifte kvinder også ofte testet af sygeplejersken på fabrikken, hvis de siger, de er syge eller skidt tilpas – det gælder særligt for de arbejdere, som stadig er ansat i de første seks måneders prøveperiode, hvor de lettere kan opsiges, hævder fagforeningslederen på fabrikken, Thet Htar Swe.
Som med meget andet i Myanmar, er der ingen lov, der forbyder graviditetstestene. Men noget lignende er ikke tilladt hos en dansk virksomhed, konstaterer Jane Frølund Thomsen.
”Det er jo en sortering af arbejdskraften, som vi aldrig ville acceptere herhjemme – det er jo virkelig en krænkelse af individet og diskrimination på baggrund af køn at skulle lade sin arbejdsgiver tjekke, om man er gravid”, siger hun.
Det har hverken været muligt at få en kommentar fra fabrikken, der leverer til Adidas eller til Bestseller.
Vores fabrik er ret fri. De kan frit bruge toiletterne og bruger gerne 20 eller 30 minutter på det, vi sætter ingen begrænsninger. Vi kommer ikke og banker på dørene og hiver dem ud
Men fra leverandøren til Lidl- og ALDI, afviser fabriksleder U Thein Swe en række af arbejdernes kritikpunkter. Han indrømmer, at han har bedt om optegnelser over, hvem der er medlemmer af fagforeningen, men han kan ikke umiddelbart se noget problem i det, og opfordrer i stedet fagforeninger til at være mere løsningsorienterede og stille krav på fredelig vis.
”Angående de ubehøvlede samtaler, så kan de komme til mig og rapportere det. Før denne sag havde vi allerede åbnet vores døre, så de kan komme til mig og rapportere det. Men der er ikke blevet lavet nogen anmeldelser”, siger han.
U Thein Swe tilføjer, at han ikke har hørt om fysisk vold mod de ansatte i de otte måneder, han har arbejdet på fabrikken, og siger, at arbejderne har fin tid til at gå på toilettet.
”Vores fabrik er ret fri. De kan frit bruge toiletterne og bruger gerne 20 eller 30 minutter på det, vi sætter ingen begrænsninger. Vi kommer ikke og banker på dørene og hiver dem ud”, siger U Thein Swe.
Skønt samtlige interviewede arbejdere hævder, at særligt gifte kvinder afkræves graviditetsts, så afviser U Thein Swe den anklage.
“Vi kræver, at ansøgere får en lavet sundhedsattest fra hospitalet. Vi har aldrig bedt dem om at tage en graviditetstest”, siger han.
Både ALDI og Lidl skriver, at de tager Danwatch’s beretninger ”meget alvorligt”. Begge supermarkedskæder siger, de har haft møder med medarbejdere og arbejdsgivere fra fabrikken efter Danwatch’s afsløringer.
Ifølge FN’s retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder, UNGP, skal staten beskytte menneskerettighederne, mens virksomheder skal respektere menneskerettighederne – også når staten fejler.
Alle virksomheder skal undersøge, om menneskerettighederne påvirkes negativt i deres varekæde, og de har et ansvar for at og gribe ind, hvis det sker.
Kilde: UNGP
”Vi vil gerne slå fast, at den påståede forekomst af verbal chikane, diskrimination af fagforeningsmedlemmer, obligatorisk graviditetstest af nye medarbejdere og overvågning af toiletpauser helt klart vil være i strid med Lidls generelle adfærdskodeks”, skriver Lidl’s kommunikationschef Morten Vestberg i en mail til Danwatch.
Ligesådan skriver både Bestseller, Adidas og ALDI, at de beskrevne problemer strider imod deres etiske retningslinjer for arbejdstagerrettigheder, som blandt andet tager udgangspunkt i den internationale arbejdsorganisation ILO’s standarder.
Lidl’s samarbejdspartner forhandlede med den pågældende fabriksledelse, da omtrent 30 strejkende fagforeningsmedlemmer blev fyret i efteråret. Da arbejderne protesterede udenfor fabrikken blev de ifølge øjenvidner overfaldet af civilklædte mænd med jernrør. Men efter længere tids forhandling blev de afskedigede medarbejdere efterfølgende genansat. Lidl har siden fulgt forholdene på fabrikken tæt og er derfor ”meget overraskede og bekymrede” over Danwatch’s beretninger, skriver Morten Vestberg.
Fra ALDI skriver CSR-chef Katrine Milman, at en opsigelse af samarbejdet med fabrikken kan blive en konsekvens af Danwatch’s afdækning, men at ALDI foretrækker at fortsætte samarbejdet for at forbedre forholdene for de ansatte. Ligesom Lidl pointerer hun, at fabrikken, der leverer til de to supermarkedskæder, i 2018 er blevet tilknyttet det EU-støttede program, SMART, som over fire år skal forbedre forholdene i tekstilindustrien.
Fra Bestseller skriver Social Sustainability Manager, Maria Lassen, at Bestseller er opmærksom på det dårlige forhold mellem de burmesiske arbejdere og de primært kinesiske mellemledere på fabrikkerne.
Vi vil sørge for, at arbejderne får erstatning, hvis de er blevet fyret på grund af fagforeningsaktiviteter, eller hvis de er blevet betalt mindre end mindstelønnen
”Det er et generelt problem i den burmesiske tøjindustri, og vi samarbejder med flere dygtige eksterne parter, der udbyder træning for kinesiske ledere i at opnå en ordentlig dialog på tværs af sprog og kulturforskelle”, skriver hun i en mail til Danwatch.
Bestseller tilføjer, at man samarbejder med 3F, det internationale fagforbund Industriall og lokale burmesiske fagforeninger for at undgå, at arbejdere bliver fyret for at ville danne fagforeninger. Ifølge Maria Lassen ligger udfordringen i at få oplyst både arbejdere og fabriksejere om, hvordan en lovligt registreret fagforening fungerer, så de ansatte for eksempel ikke fyres for ikke at passe deres arbejde, hvis de holder et møde på fabrikken.
”Vi er jo også fortsat til stede i lande som Kina, Indien og Tyrkiet, hvor arbejdsmarkedet har udviklet sig positivt gennem årene, men havde vi ikke holdt fast i disse lande, havde vi ikke kunne medvirke til at skabe denne udvikling”, skriver Bestsellers kommunikationschef, Jesper Stubkier, i et svar på mail.
Fra Adidas skriver pressechef Stefan Pursche, at Adidas i øjeblikket er ved at undersøge forholdene på fabrikken i Myanmar nærmere.
”Vi vil sørge for, at arbejderne får erstatning, hvis de er blevet fyret på grund af fagforeningsaktiviteter, eller hvis de er blevet betalt mindre end mindstelønnen”, skriver han.
Nikolaj Houmann Mortensen
Kyaw Lin Htoon
