Danske FLSmidth skal bygge en udskældt guldmine midt i Amazonas

En Danwatch-undersøgelse

Danske FLSmidth skal bygge en udskældt guldmine midt i Amazonas

Et 220 meter dybt krater der, hvor der engang var regnskov.

Det er det, der vil stå tilbage, når guldet er udvundet. Krateret, og så en mudret affaldssø med enorme mængder giftigt mineaffald nær bredden af en af Amazonas vigtigste flodsystemer.

Sådan ser planen ud for det, der skal blive Brasiliens største guldmine, og som den danske industrigigant FLSmidth har tegnet en kontrakt på, der er over en halv milliard kroner værd. Kontrakten er indgået med det canadiske minefirma Belo Sun, og den gør FLSmidth til hovedleverandør på minen, der skal ligge i hjertet af Amazonas.

Projektet hedder Volta Grande og ligger ved Xingu-floden i delstaten Pará i det nordlige Brasilien, og det har i årevis været genstand for omfattende kritik.

Mineprojektet risikerer nemlig at skabe massiv miljøødelæggelse af regnskoven og skade den oprindelige befolknings livsgrundlag. Det er en frygt som bliver delt af både eksperter, lokale myndigheder og miljøorganisationer, der kæmper indædt mod planerne.

Trods virksomhedens grønne og bæredygtige profil står den danske industrigigant FLSmidth bag en række kontroversielle og udskældte mineprojekter.

FLSmidth er både leverandør til kulminer, som skader klimaet, og til mineprojekter, der anklages for menneskerettighedskrænkelser, massiv miljøødelæggelse og rasering af regnskov.

Det viser en gennemgang af firmaets fondsbørsmeddelelser fra de sidste ti år, som Danwatch har foretaget.

I Mozambique udsættes både mennesker og miljø for alvorlig og sundhedsskadelig forurening fra en kulmine, som FLSmidth er med til at drive, og som Danwatch har besøgt.

I Amazonas kæmper lokalbefolkning og miljøorganisationer mod en guldmine, som FLSmidth efter planen skal bygge midt i regnskoven.

I Serbien er både luft og vand blevet alvorligt forurenet som følge af et kinesisk mineprojekt, som FLSmidth er leverandør til.

Tidligere

Næste

Brasiliens bristede dæmninger

Flavio Montiel fremstår ikke som prototypen på en miljøaktivist. Han er en høflig og afdæmpet mand med nystrøget skjorte og et stort kendskab til de love, der skal beskytte regnskoven.

“Det er vigtigt for mig at sige, at vi har en grundig og stærk miljølovgivning i Brasilien”, siger han til Danwatch på en Skype-forbindelse.

Han har selv været med til at skrive flere af lovteksterne som direktør for miljøbeskyttelse ved Brasiliens føderale miljøagentur IBAMA. Han er blandt andet medforfatter til Brasiliens lov om miljøkriminalitet, og en omfattende national plan for at stoppe afskovningen af Amazonas.

Det var alt sammen før, Jair Bolsonaro blev præsident i Brasilien.

Bolsonaro, den kontroversielle præsident, der gik til valg på at åbne regnskoven for minedrift og skovhugst, har siden tømt både IBAMA og andre brasilianske miljømyndigheder for ressourcer.

I dag arbejder Flavio Montiel for miljøorganisationen International Rivers, som direktør for organisationens Amazonas-program.

“Men selv om vi har en stærk lovgivning i Brasilien, har vi også haft store miljøkatastrofer som følge af bristede mineaffaldsdæmninger, som ikke levede op til lovkravene”, siger han om den dystre historie, der går forud for den planlagte mine i Amazonas.

De sidste 20 år har der været mindst 12 alvorlige miljøkatastrofer i Brasilien som følge af bristede mineaffaldsdæmninger.

2019: VM Mineração e Construção (Mato Grosso)
2019: Metalmig Mineração Indústria (Rodônia)
2019: Vale SA (Minas Gerais)
2018: Hydro Alunorte / Norsk Hydro ASA (Pará)
2015: Samarco Mineração SA (Minas Gerais)
2014: Herculano Mineração (Minas Gerais)
2012: AngloGold Ashanti (Goiá)
2009: Hydro Alunorte / Norsk Hydro ASA (Pará)
2007: Mineração Rio Pomba Cataguases (Minas Gerais)
2006: Mineração Rio Pomba Cataguases (Minas Gerais)
2003: Mineração Rio Pomba Cataguases (Minas Gerais)
2001: Mineração Rio Verde(Minas Gerais)

Kilde: WISE Uranium Project (2020) og World Mine Tailings Failures (2019), gengivet i i rapporten “Evaluation of the Tailings Dam, Cyanide Use and Water Comsumption at the Porposed Volta Grande Gold Project, Pará, Brazil”

Sådan en ulykke indtraf i januar 2019, da affaldsdæmningen ved en jernmine kollapsede ved byen Brumadinho og udløste et skred af mudret mineaffald, der slog 270 mennesker ihjel. Det skete også i november 2015, da affaldsdæmningen ved Mariana jernminen kollapsede, og det giftige mudrede mineaffald ødelagde over 500 kilometer af Rio Doce floden før det flød ud i Atlanterhavet, og førte til den største miljøkatastrofe i Brasiliens historie.

Det er præcis dette, som Flavio Montiel frygter vil ske, hvis FLSmidth og deres canadiske forretningspartner får tilladelse til at bygge guldminen.

“Det, jeg frygter allermest, er, at giftigt mineaffald ender i flodsystemet. At affaldsdæmningen brister, eller at vand fra affaldssøen flyder ud i floden”, siger Flavio Montiel.

Det er blandt andet ulykker som den der skete, da mineaffaldsdæmningen i en af Vales miner i Brumadinho brød sammen, der kan gøre lokale beboere bekymrede for lignende projekter. 165 personer døde ved denne ulykke.

Foto: Douglas Magno

Virksomhedens egne undersøgelser af miljøpåvirkningen er ikke rigtige undersøgelser. Det er copy-paste undersøgelser, der er lavet for at få en godkendelse fra myndighederne.

Copy-Paste

De studier af miljøpåvirkningen, som FLSmidths forretningspartner har fået godkendt hos de miljømyndigheder, Flavio Montiel selv plejede at repræsentere, kalder han for “copy-paste-studier”.

“Virksomhedens egne undersøgelser af miljøpåvirkningen er ikke rigtige undersøgelser. Det er copy-paste undersøgelser, der er lavet for at få en godkendelse fra myndighederne”, siger Flavio Montiel.

Han hævder, at mineselskabet ikke har undersøgt de reelle forhold i det område, hvor de vil placere minen. Blandt andet mangler seismiske undersøgelser, som er afgørende for at vurdere risikoen for om dæmningen kan kollapse, og en analyse af klimaændringernes påvirkning på mineprojektet.

Desuden har firmaet indleveret to forskellige undersøgelser af miljøpåvirkningen, der viser noget forskelligt, uden at de nogensinde har bekræftet, hvilken af undersøgelserne der er den rigtige.

Det er ikke kun ved en dæmningsulykke, at regnskoven risikerer at blive ødelagt af mineprojektet, mener Flavio Montiel. Han frygter, at de giftige stoffer, som bliver brugt i udvindingen af guldet, finder vej ud i miljøet på andre måder.

“Der skal bruges store mængder cyanid til at adskille guldet fra andre mineraler, og dæmningen beskytter ikke resten af miljøet mod giftstofferne i affalds-søen. Regnskoven er jo et meget fugtigt område med regn hver dag, og ved kraftig regn vil giftholdigt vand kunne løbe ned i floden”, siger han.

Kampen om regnskoven

Hvis altså mineprojektet overhovedet bliver til noget.

Næsten lige så længe, som mineprojektet har været offentlig kendt, har miljøorganisationer både i og uden for Brasilien kæmpet med næb og klør mod planerne om at bygge Brasiliens største guldmine i hjertet af Amazonas.

Organisationerne vandt en vigtig delsejr, da en domstol i 2017 besluttede, at mineselskabets byggelicens skulle suspenderes midlertidigt på grund af mangler i mineselskabets konsultationer med de oprindelige folk, der bor i området.

Men mineselskabet Belo Sun har kæmpet indædt for at få licensen til at bygge guldminen tilbage.

Efter årevis med anker, klager og nye domme kunne Belo Suns direktør i marts 2021 fortælle til canadiske medier, at de snart forventede at kunne gå i gang med at bygge guldminen. Meldingen kom, efter at brasilianske myndigheder havde godkendt deres plan for konsultationer med de oprindelige folk, som nu blot stod på hold på grund af corona-pandemien.

Kort før jul engagerede præsident Bolsonaros regering sig så direkte i mineprojektet, da de annoncerede, at Brasiliens Mine- og Energiministerium havde udvalgt Volta Grande guldminen til deres såkaldte Investment Partnership Program (“PPI” Programa de Parcerias de Investimento), som Bolsonaro lancerede tidligere i 2021.

Udnævnelsen indebærer, at mineprojektet er af national interesse, og at regeringen forpligter sig til at bistå mineselskabet med at få de nødvendige licenser.

FLSmidth forlænger “hvis begge parter ønsker det”

Bag de kobber-indrammede vinduer i FLSmidths historiske røde murstensbygninger i Valby udenfor København, afventer de resultatet på den årelange kamp.

I 2017, før licensen blev suspenderet, annoncerede FLSmidth for sine investorer, at de havde indgået en kontrakt på 100 millioner US Dollars (ca. 650 millioner kroner) med det canadiske mineselskab Belo Sun om at designe, bygge og levere udstyr til Volta Grande-guldminen i Amazonas.

Det viser en gennemgang af FLSmidths fondsbørsmeddelser fra de sidste ti år, som Danwatch har foretaget.

FLSmidth har allerede udført “ingeniør- og designarbejde” på mineprojektet, før licensen blev suspenderet og mineprojektet blev sat i bero. Hvad FLSmidths bidrag mere præcist har bestået i, har FLSmidth ikke ønsket at uddybe, men de skriver, at de endnu ikke har leveret noget af det aftalte udstyr til minen.

Årsrapporter fra Belo Sun viser, at mineselskabet – også efter at licensen blev inddraget – har “arbejdet tæt sammen med” FLSmidth for at være klar til bygge minen, så snart licensen genvindes.

Som det er i dag, vil kritikken af mineprojektet ikke få FLSmidth til at standse byggearbejdet eller leveringen af mineudstyret, hvis mineprojektet genvinder sin licens. Kritikken får dem heller ikke til at afvise, at de vil forny kontrakten med Belo Sun, når den snart udløber.

Den eksisterende kontrakt mellem FLSmidth og det canadiske mineselskab udløber den 22. februar 2022 “med mindre begge parter beslutter at forlænge den”, skriver FLSmidths pressechef Rasmus Windfeld i en mail til Danwatch.

Vi har bedt FLSmidth forholde sig til kritikken af projektet og den planlagte affaldsdæmning. Vi har også spurgt til hvilke etiske overvejelser FLSmidth gør sig om samarbejdet med Belo Sun, men FLSmidth har ikke svaret på de spørgsmål.

FLSmidth: En dansk minegigant

FLSmidth er en dansk industrivirksomhed, der blev stiftet af ingeniør Frederik Læssøe Smidth i hans mors lejlighed i København i 1882. I dag har virksomheden over 10.000 ansatte i mere end 60 forskellige lande, og de omsatte i 2020 for mere end 16 milliarder kroner.
FLSmidth har hidtil været kendt primært som en cement-virksomhed, selv om mineindustrien også har fyldt godt i ordrebøgerne. Nu har FLSmidth opkøbt den tyske industrigigant Thyssenkrupps minevirksomhed, og med opkøbet bliver FLSmidth verdens førende mineleverandør.
Minerne vil fremover udgøre 75-80 procent af virksomhedens forretning, og den 1. januar 2022 overtog FLSmidths tidligere minechef, Mikko Keto, rollen som koncernchef i FLSmidth.
FLSmidth er en privat virksomhed, men den danske stat og det danske kongehus har i stor stil støttet op om den danske industrigigant.
Godt over en milliard kroner er stillet til rådighed for FLSmidth forretninger gennem de statslige eksportkredit- og investeringsfonde EKF og IFU, samtidig som det danske kongehus har stået i spidsen for erhvervsfremmende statsbesøg, der har skaffet FLSmidth milliardkontrakter.
Flere danske pensionskasser har store investeringer i FLSmidth.

Men i et interview med Danwatch understregede de, at FLSmidth generelt set har et medansvar for de miner, de er leverandører til.

Det ansvar er dog ikke uden forbehold.

“Selvfølgelig har vi et ansvar, det har alle, der bidrager til sådan en mine. Samtidig prøver vi at se, hvor vi har indflydelse, og hvor vi ikke har det. Vi kan jo ikke blande os i alt mellem himmel og jord”, sagde FLSmidths vicepræsident og chef for bæredygtighed Fleming Voetmann.

Frygter cyanid i Amazonas-floden

Flavio Montiel, den tidligere topembedsmand for miljømyndighederne, er ikke alene med sin bekymring for mineprojektet i Amazonas

Den amerikanske geolog og mineekspert Steven Emerman, der er professor ved Utah Valley University I USA, har i en rapport udgivet i 2020 evalueret mineprojektets planlagte affaldsdæmning, brugen af cyanid, samt vandforbruget.

Mineselskabet vil opbevare 35 millioner kubikmeter cyanidholdigt mineaffald blandet med vand bag en 44 meter høj dæmning – en løsning, der ifølge geologen er utidssvarende, medfører betydelig risiko, og strider mod brasilianske regler for deponering af mineaffald.

Og ligesom Flavio Montel mener Emerman, at mineselskabets manglende geologiske og seismiske studier af det område, de vil placere affaldsdæmningen i, medfører betydelig risiko for et dæmningsbrud.

Ifølge Emermans beregninger vil et dæmningsbrud mest sandsynligt føre til, at giftigt mineaffald forurener 41 kilometer af Xingu-floden, og at kemikalierne siden vil føres ud i Amazonas-floden.

I værste fald vil 98 kilometer flod blive forurenet.

Lover guld fra grønne skove

Den administrerende direktør for mineselskabet Belo Sun, Peter Tagliamonte, ser anderledes lyst på tingene.

Danwatch har spurgt ham, om kritikerne har ret i deres påstande om mineprojektets mange fejl og mangler, og derudover om minefirmaet forventer at forny deres kontrakt med FLSmidth, når den snart udløber.

De konkrete kritikpunkter og spørgsmål svarer direktøren ikke på. Han skriver istedet i en mail, at Belo Sun “normalt ikke svarer på henvendelser fra medierne, fordi de oplever, at det er vanskeligt at præsentere en virksomheds side af sagen overfor en NGO”.

Peter Tagliamonte vil dog gerne gøre en undtagelse, og sige følgende:

“Volta Grande-projektet har fulgt alle de påkrævede regulatoriske processer og har modtaget sine tilladelser fra den licensudstedende myndighed, der er ansvarlig for at evaluere og udstede statslige tilladelser, herunder tilladelsen til affaldsdeponeringsløsningen”, skriver Peter Tagliamonte i mailen.

Han fremhæver samtidig de arbejdspladser, som mineprojektet vil skabe.

“Vi tror på, at Volta Grande-projektet vil bringe positive sociale og økonomiske fordele, i form af jobs, sikkerhed, uddannelse og forbedret livskvalitet til lokalsamfundene og de oprindelige folk i området, men også til hele regionen”, skriver direktøren.

“Vi lever af floden”

Ana Laide bor ved bredden af Xingu, længere nede af floden fra den planlagte guldmine. Hun tilhører et af de oprindelige folk, der vil bliver direkte påvirket af mineprojektet.

Selvom arbejdsløsheden er stor, ønsker hun sig ikke de arbejdspladser, som Peter Tagliamonte kan tilbyde.

“Vi lever af fiskene fra Xingu, og vi er meget bekymrede for, hvad der vil ske med floden, hvis de bygger minen. Cyaniden kan forurene fiskene, og det ville være helt ødelæggende for vores lokalsamfund”, siger hun til Danwatch på en Skypeforbindelse.

Selv er hun aktiv i aktivistgruppen Movimento Xingu Vivo, der kæmper imod mineprojektet.

Vi lever af fiskene fra Xingu, og vi er meget bekymrede for, hvad der vil ske med floden, hvis de bygger minen.

De har været med til at lægge sag an mod mineselskabet, da de har afspærret et større område af det land, som minen skal ligge på, og hyret bevæbnede private sikkerhedsfolk til at vogte området, selvom de har fået inddraget byggelicensen.

Belo Suns afspærringer afskærer adgangen for de oprindelige folk, der plejer at fiske og jage i området.

“Når sikkerhedsfirmaet henvender sig til folk, siger de at de er en del af militærpolitiet, så folk er bange for dem. De opfattes ikke som et privat sikkerhedsfirma”, siger Ana Laide.

Hun griner lidt af minefirmaets fremstilling af det område, som FLSmidth efter planen skal bygge en guldmine i.

“De kort over området, som mineselskabet har præsenteret for myndighederne, viser overhovedet ikke, at der bor mennesker, der hvor minen skal ligge. På deres kort er der kun skov”, siger hun.

“Men der bor 23 forskellige oprindelige folk i det her område. Det vil være et kæmpe tab, både for os, der lever her og for miljøet, hvis guldminen bliver bygget”, siger hun.

FAKTA

Her er FLSmidths mineprojekter

FLSmidth er leverandør til hundredvis af mineprojekter verden over, men vil ikke dele sine kundelister med medierne. Ved at gennemgå FLSmidths fondsbørsmeddelelser for de sidste ti år, har Danwatch identificeret 26 mineprojekter, som FLSmidth har indgået leverandør-kontrakt med.

Klik på symbolerne for at få mere information

Flere af mineprojekterne anklages for miljøødelæggelse og krænkelse af menneskerettighederne.

I Serbien har FLSmidth i 2019 indgået en kontrakt på 200 millioner kroner med et kinesisk mineselskab, som leverandør til en kobbermine der anklages for at forurene både luft og vand.

I foråret 2021 beordrede den serbiske regering et umiddelbart stop for mineprojektet, på grund af forureningen.

I Mozambique har FLSmidth tjent over en halv milliard kroner på en kulmine, der ødelægger både lungevæv og drikkevand for de mennesker, der bor omkring den.

I Brasilien har FLSmidth en gældende kontrakt til en værdi af 100 millioner dollar som leverandør til det, der efter planen skal blive Brasiliens største guldmine, beliggende midt inde i Amazonas.

NGO’er og forskere advarer kraftigt mod mineprojektet i Brasilien og den planlagte affaldsdæmning der ifølge forskerne risikerer at føre til stor miljøødelæggelse i regnskoven.

Kender du til problemer ved nogen af FLSmidths mineprojekter? Skriv til journalisterne bag denne undersøgelse på: ee@danwatch.dk eller or@danwatch.dk, eller krypteret via Signal til +47 53771104 eller +45 20722035

Danske FLSmidth skal bygge en udskældt guldmine midt i Amazonas

Journalist

Dato

En Danwatch-undersøgelse