En rasende klage
Den 4. april 2019 modtog Miljøstyrelsen for Råstofområdet i Grønland en klage skrevet i et rasende sprog. Klagen var fra John Mair, direktøren for mineselskabet Greenland Minerals, der beskyldte de grønlandske myndigheder for at “have alvorlige mangler”, “gemme sig bag bureaukrati”, “være ekstremt subjektive” og stille krav, der er “urimelige” og “vildledende og ondsindede”.
John Mairs klage handlede om Miljøstyrelsens håndtering af mineselskabets miljøvurdering, og den er interessant af især to grunde. Den fortæller en vigtig historie om forløbet med at få godkendt miljøvurderingen, som er en forudsætning for, at mineselskabet overhovedet kan få tilladelse til at udvinde sjældne jordarter fra Kvanefjeld. Ligeså vigtigt stiller klagen spørgsmålstegn ved, om Grønlands Selvstyre har ressourcerne til at håndtere så kompliceret et mineprojekt.
John Mair fortæller i dag, at han var ret frustreret, da han skrev og sendte klagen, men at der er kommet en bedre forståelse mellem mineselskabet og myndighederne.
“Der har været øjeblikke, som har været frustrerende, hvilket klagen er en demonstration af”, siger John Mair.
Greenland Minerals havde siden 2007 arbejdet på mineprojektet på Kvanefjeld og siden 2015 havde selskabet forsøgt at få en miljøvurdering godkendt. Med hjælp fra forskellige konsulenter havde Greenland Minerals regnet på de potentielle konsekvenser og risici for miljøet.
Planen, som Greenland Minerals havde dengang, er stort set den samme, som den der står i den godkendte miljøvurdering:
De vil lave en såkaldt åben mine på toppen af Kvanefjeld. Herfra vil de udvinde og bearbejde tre millioner ton malm årligt i de 37 år, som minen i første omgang skal være i drift.
I de 37 år vil minen producere mere end 100 millioner tons radioaktivt mineaffald, såkaldte tailings. Affaldet skal placeres under vand i søen Taseq, der ligger på den anden side af højderyggen, og inddæmmes af to dæmninger, der løbende bliver bygget højere, indtil de til sidst er 45 meter høje.
Det er en fuldstændig sikker plan, skriver John Mair i klagen.
“Det er intet mindre end fordomme at sige, at projektet skulle udgøre en substantiel miljømæssig risiko. Ingen risici er blevet identificeret i miljøvurderingsprocessen, der er designet specifikt til at undersøge risici”.
Alligevel havde Miljøstyrelsen på daværende tidspunkt sendt miljøvurderingen tilbage fire gange med besked om, at de ville have mere info, flere data eller andre former for forsikringer om, at mineprojektet ikke vil skade miljøet. I klagen skriver John Mair, at der er tale om et “endeløst krav”, der er resultatet af Miljøstyrelsens “ubeslutsomhed og tøven, grænsende til obstruktion”.
I dag er John Mair på god fod med de grønlandske myndigheder, og miljøvurderingen er godkendt. Alligevel mener internationale eksperter, som Danwatch har talt med, at miljøvruderingen er mangelfuld. Og de siger, det er fuldstændig forkert at påstå, at der ikke er store miljømæssige risici.
Miljøvurdering med mangler
Det er Greenland Minerals selv, der er afsender på miljøvurderingen, der bærer titlen, Projekt Kvanefjeld Environmental Impact Assessment, og de har hyret både danske og internationale konsulenter for at lave de omkring 9000 siders baggrundsmateriale, der følger med miljøvurderingen.
Miljøvurderingen er vigtig, fordi det er myndighedernes, Selvstyrets og ikke mindst befolkningens mulighed for at forstå, hvilke potentielle konsekvenser, det kan have at sige ja tak til en mine på Kvanefjeld.
Med myndighedernes godkendelse af mineselskabets miljøvurdering er Greenland Minerals kommet et stort skridt nærmere deres mål om at udvinde mineraler. Men det betyder ikke, at der ikke er miljømæssig risici forbundet med projektet. Det understreges af myndighedernes rådgivere, der har set miljøvurderingen efter i sømmene.
Det er forskere fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet og fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har vejledt myndighederne og Selvstyret i arbejdet med miljøvurdering fra Greenland Minerals.
Forskerne fra Aarhus og Grønland har sammen med myndighederne sagt god for mineselskabets miljøvurdering, fordi de mener, at den overholder de officielle kriterier. Men de har en række betingelser, der skal være opfyldt, før selskabet kan få tilladelse til at udvinde sjældne jordarter.
For det første kan mineprojektet kun gennemføres forsvarligt, hvis der er omfattende regulering, tilsyn, overvågning og dialog, står der i et notat, der er offentliggjort i januar 2021.
Det er myndighederne, der skal føre tilsyn med konstruktionen af minen og dæmningerne i Tarseq, og samtidig skal de overvåge det omkringliggende miljø, og det kan kun lade sig gøre, hvis der sker en omfattende rekruttering, påpeger rådgiverne fra DCE og Grønlands Naturinstitut.
Men vigtigere er det, at de også peger på, at der mangler ret afgørende undersøgelser, før Greenland Minerals kan få en endelig tilladelse til at grave i Kvanefjeldet. Og det drejer sig om risikoen for miljøet.
“Selskabets risikovurdering og konklusioner om muligheden for udsivning af forurening fra tailingsdeponierne er baseret på en række litteraturstudier, teoretiske vurderinger og antagelser,” skriver forskerne i notatet.
Mineselskabet mangler simpelthen at undersøge, om fjeldet rundt om søen Taseq, der skal fungere som affaldsdepot for de 100 millioner ton radioaktivt mineaffald, er tæt.
“Det er klart, at før man kan få endelig tilladelse til at lægge tailings (red. mineaffald) op i sådan en sø, så skal man jo meget klart kunne dokumentere med feltdata, at det man antager, nemlig at der ikke bliver spredt forurening, stemmer overens med virkeligheden.” siger Christian Juncher Jørgensen, der er ph.d. og en af rådgiverne fra DCE ved Aarhus Universitet.
Rådgiverne har derfor anbefalet myndighederne, at de afkræver de manglende undersøgelser fra mineselskabet, før man går videre med projektet.
På trods af de manglende undersøgelser, så holder Greenland Minerals fast i, at det radioaktive mineaffald skal placeres i Taseqsøen. Også selvom selskabet kender de enorme konsekvenser, det vil have, hvis det usandsynlige sker.
Det værst tænkelige
Selvom Greenland Minerals igen og igen understreger, at risikoen for fejl på dæmningerne er meget usandsynlige, har de efter pres fra forskerne ved Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut undersøgt, hvad der rent faktisk vil ske, hvis det går galt.
Et konsulentbureau ved navn Arcadis har på vegne af mineselskabet udført simuleringer af, hvordan miljøet vil blive påvirket under tre forskellige scenarier, hvor der kommer brud på den dæmning, der holder på størstedelen af mineaffaldet, som er det mindst giftige og mindst radioaktive.
I de to værst tænkelige scenarier, hvor affaldet enten flyder ud gennem en kanal i dæmningen, eller der sker et større brud på dæmningen, vil det få enorme konsekvenser for det omkringliggende fjeld, viser modellerne fra Arcadis.
Problemet med at opbevare mineaffald i en sø på toppen af et bjerg, er, at det kan ramme meget store områder, forklarer David Chambers, der er professor fra Berkeley og Colorado School of Mines.
“Hvis der er fejl på dæmningen, vil mineaffaldet være meget mobilt, og det vil flyde en betydelig afstand, hvis det slipper ud”, forklarer David Chambers, der i dag leder Center for Science in Public Participation og har 40 års erfaring inden for jagten på mineraler, hvor han har rådgivet om mineprojekters betydning for miljøet.
I værste tilfælde betyder det, at et nedbrud på dæmningen vil udløse en bølge af mineaffald og forurenet vand. Det vil oversvømme Taseq Elv og et område af Narsaq-dalen på op mod to kvadratkilometer.