En Danwatch-undersøgelse
Danwatch dokumenterer i ny undersøgelse, at danske supermarkeder sælger dåsetomater fra Syditalien, hvor migranter arbejder under “slavelignende forhold”, og en stor tomat-producent anklages for manddrab for at nægte lægehjælp til tomatplukker.
nikolaj_WEB-1.jpg
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
jm
Josephine Mittag
Research
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Josephine Mittag
Research
Foto: Alessandro Penso / Arkiv
Danwatch dokumenterer i ny undersøgelse, at danske supermarkeder sælger dåsetomater fra Syditalien, hvor migranter arbejder under “slavelignende forhold”, og en stor tomat-producent anklages for manddrab for at nægte lægehjælp til tomatplukker.

Migrantarbejdere i Italien

Det bedst tilgængelige estimat lyder, at der i øjeblikket arbejder omkring 430.000 kontraktløse arbejdere i det italienske landbrug, hvoraf 100.000 arbejder under “slaveligenede arbejdsforhold”.

Tallene kommer fra Placido Rizzotto Observatoriet under den italienske fagforening for landbrugsarbejdere FLAI-CGIL, og de anvendes bl.a. af den italienske regering og af det italienske parlament.

Ifølge en ny rapport fra European University Institute er majoriteten af arbejderne ikke papirløse men er enten migranter med opholdstilladelse, flygtninge eller EU-migranter.

I Danmark er dåsetomater populære. Virkelig populære. Sammenlignet med andre dagligvarer er de billige, og de indgår i mange af danskernes yndlingsretter. Så sidste år importerede vi her til lands mere end 31.000 tons konserverede tomater.

Men der kan være en ubekvem årsag til tomaterne lave pris.

Danwatch kan i dag afsløre, at dåsetomater solgt af danske supermarkedskæder kommer fra landbrug i Italien, hvor forholdene  bliver betegnet som “slavelignende” af italienske fagforeninger og eksperter.

Det ses i dokumenter fremlagt i en italiensk retssag om en sudanesisk tomatplukkers død, som konsekvens af at have været nægtet lægehjælp fra hans arbejdsgiver.

Den 47-årige migrantarbejder, Abdullah Muhammed, døde af et hjerteanfald i 2015, da han arbejdede i de syditalienske tomatmarker i regionen Puglia.

Anklageren vil nu have landbrugets ejer og den lokale bandeleder, en såkaldt ‘caporale’, som ulovligt organiserer og rekrutterer arbejdere, dømt for manddrab. Hun mener, at Abdullah Mohammed kunne have overlevet, hvis bare han var blevet tilladt lægehjælp.

Tomaternes varekæde

De italienske dåsetomater, der sælges i Danmark, har en dansk detailhandel købt af en større italiensk producent. Producenten har stået for konserveringen og forarbejdningen af tomaterne, og tomaterne er som regel opkøbt fra organisationer af landbrugsproducenter, der igen får dem leveret gennem kooperativer af landbrug.

Bliver tomaterne høstet manuelt, så er det sæsonarbejderne, der står for plukningen. Er arbejderne ulovligt rekrutteret og organiseret under en såkaldt caporale, er arbejderne som regel slet ikke i kontakt med landmanden, som blot har hyret caporalen til at skaffe dem billig og fleksibel arbejdskraft.

Men det var ikke normen i det pågældende landbrug. Anklageren i sagen har derimod  påvist, hvordan Muhammed ligesom de andre arbejdere i den italienske sommerhede måtte arbejde 12 timer om dagen, 7 dage om ugen uden pauser og uden adgang til lægehjælp.

Ifølge konklusionen på retssagens forundersøgelse var arbejderne “frataget alle formelle arbejdsrettigheder”.

“Det var ikke noget system for lægetilsyn eller førstehjælpsudstyr. Arbejderne havde heller ikke tilgang til vand på arbejdsstedet eller i umiddelbar nærhed,” står der videre.

Anklageren i retssagen har nu gennem en omfattende gennemgang af fragtdokumenter, kommunikation, telefonaflytninger og luftfotos konkluderet, at tomaterne fra det pågældende landbrug bl.a. endte hos tomatproducenterne Mutti og Conserve Italia. Producenter, som leverer dåsetomater og tomatpure til de danske supermarkedskæder Dansk Supermarked, Coop og Dagrofa.

Flere end to ud af tre af de dåser tomat, vi importerer i Danmark, kommer fra Italien. Ifølge humanitære og faglige organisationer er kontraktløst arbejde under stærkt kritisable forhold især et problem i syditalienske regioner som Puglia, Campania og Basilicata. Det er her, størstedelen af Italiens eksporterede dåsetomater kommer fra, og både Coop Danmark, Dansk Supermarked, Dagrofa og Rema 1000 sælger tomater, der er høstet i områderne.

Slaver i Europa

Ifølge den italienske fagforening for landbrugsarbejdere FLAI-CGIL arbejder der i øjeblikket 430.000 kontraktløse arbejdere i det italienske landbrug, og 100.000 arbejder under, hvad fagforeningen kalder “slavelignende arbejdsforhold”. Den sidste gruppe tæller næsten udelukkende migranter og flygtninge, som rekrutteres og udnyttes af kriminelle bander, forklarer Jean-René Bilongo, der er national chef for migrant-anliggender i fagforeningen.

“Med 'slavelignende forhold' mener vi, at de både arbejder og lever som slaver: De har ekstremt lange arbejdsdage for en ussel løn, de har meget ringe boligforhold og er udsat for vold,” siger han.

”Det lyder måske absurd at tale om slaveri-lignende tilstande i dag i et europæisk land, men det er ikke desto mindre hvad, vi oplever.”

De kontraktløse arbejdere er i modstrid med italiensk arbejdslovgivning som regel akkordlønnede. Med 2,5-3,5 euro per fyldte kasse tomater, der ofte svarer til omkring 300 kg, arbejder mange gerne i 12 timer eller mere for at kunne tjene nok. Og al erfaring viser, at det er migranter og flygtninge, der bliver grovest udnyttet.

”Der er eksempler på, at folk får taget deres pas eller papirer, for at sikre, at de ikke kontakter myndighederne. Og folk er totalt afhængige af den her indtjening, samtidig med at de arbejder næsten gratis,” fortæller Susi Meret, der er lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet og beskæftiger sig med migrantarbejderes organisering i Italien.

Højrisikoområde

Det italienske forskningsinstitut Eurispes vurderede i 2014, at ulovlige ansættelser påvirker knap en tredjedel af alle arbejdere i det italienske landbrug. Men problemet med kontraktløse arbejdere vurderes til at være langt større I Syditalien.

Ifølge en optælling af den italienske organisation, Læger for Menneskerettigheder (MEDU), var mere end halvdelen af de arbejdere, man var i kontakt med i Puglia i 2014, ansat uden kontrakt.

Forskningsassistent ved Aalborg Universitet, Sergio Goffredo, der forsker i migrantarbejderes forhold i Italien, mener, at problemet især er stort i de pågældende regioner på grund af manglende myndighedskontrol og begrænset indflydelse fra faglige organisationer.

“Derfor er risikoen ved at købe tomater herfra virkelig høj. For ulovlig arbejdsrekruttering og lave lønninger er mere eller mindre reglen blandt størstedelen af tomatproducenterne i de her dele af Syditalien,” siger han.

Klager gav tæsk

Abdullah Muhammed ankom til Italien med sin kone og to børn i sommeren 2015. Drømmen var at komme til Frankrig, men på vejen forsøgte Muhammed altså at forsørge familien ved at arbejde i tomatmarkerne.

En rapport fra European University Institute vurderede sidste år, at knap 330.000 migranter arbejder i det italienske landbrug.

“I dag er størstedelen af de udnyttede migrantarbejdere ikke papirløse udenlandske arbejdere men migranter med en opholdstilladelse, flygtninge, asylansøgere og fattige EU-migranter,” konkluderede rapporten.

Der er som regel tale om sårbare migranter, som er dybt afhængige af at sende penge hjem til deres familier, og i nogle tilfælde endda flygtninge fra asylcentre, som enten ikke har kunnet leve af de 2-3 euro, de modtager i daglige lommepenge, eller direkte er blevet tvunget ud i markerne af en korrupt centerledelse.

Rumænere udgør imidlertid den største gruppe af migrantarbejderne, og det var da også 35 rumænere, som FLAI-CGIL i denne måned kunne afsløre, arbejdede for helt ned til 1,5 euro i timen, 17 timer i streg og uden ugentlige fridage.

”Hvis de på nogen måde klagede, så fik de tæsk,” fortæller Jean-René Bilongo.

Ligesom i Abdullah Muhammeds sag, er oftest bandeledere, de såkaldte 'caporale', der rekrutterer og organiserer arbejderne, samtidig med at de overtager en god del af arbejdernes løn. Ifølge MEDU's undersøgelser tager caporalerne i Puglia gerne 5 euro om dagen, efter en tomatplukker har tjent 25- 30 euro på 12 timers arbejde.

Caporalato-systemet er godt nok ulovligt men ældgammelt og vidt udbredt i det italienske landbrug. Mens caporalen både kan true med vold og f.eks. sikre, at der ikke opstår protester og strejker blandt arbejderne, så er migrantarbejderne samtidig ofte afhængige af, at caporalen skaffer arbejde, mad, husly og transport.

”Så det, at arbejderne ofte bliver nødt til at betale caporalen for mad og transport bliver også en måde at kontrollere arbejdsstyrken på – ikke mindst fordi de som regel lever isoleret og uden kontakt til resten af befolkningen,” forklarer Sergio Goffredo.

Supermarkeder “følger op”

De italienske producenter, Mutti og Conserve Italia, medgiver begge at have købt tomater fra det storlandbrug, som Abdullah Muhammed arbejdede i.

En survey, Danwatch har lavet, viser, at dåserne herefter er blevet solgt videre til de danske supermarkedskæder Dansk Supermarked, Coop og Dagrofa.

Vi har spurgt dem, om de kender til forholdene for tomatplukkerne, som de burde i overensstemmelse med FN’s retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder? Hvis ikke, hvorfor? Og hvad de har tænkt sig at gøre i lyset af ny viden?

Ingen har imidlertid valgt at svare på vores konkrete spørgsmål, men detailkæderne har i emailsvar sendt nogle mere generelle udtalelser.

Fra Dagrofa skriver kategoridirektør Hans Holmstedt, at “vore leverandører naturligvis skal overholde EU-lovgivning, menneskerettigheder, forbud mod anvendelse af børnearbejde m.m”.

“Vi har derfor bedt vores leverandør om en redegørelse omkring situationen, og har ikke yderligere kommentarer, før denne redegørelse foreligger."

Hos Coop skriver Informationsdirektør Jens Juul Nielsen, at man kender Mutti “som en seriøs og ansvarlig leverandør”.

"Mutti har længe haft fokus på at bekæmpe de problemstillinger, der kan være i det italienske landbrug. De besøger jævnligt deres leverandører for at sikre, at alt går rigtigt til. Derfor er sagen hos en underleverandør til Mutti også helt ny viden for os. Vi har selvfølgelig været i kontakt med Mutti og er forsikret om, at Mutti følger op på denne sag."

Hos Dansk Supermarked skriver kommunikationskonsulent Kasper Reggelsen, at koncernens dåsetomater primært høstes maskinelt, og at man nu vil indskærpe, at tomathøsten skal være 100 procent maskinel.

“Vi tager naturligvis afstand fra enhver hændelse af den karakter, som beskrives i sagen. Det samme har vores leverandører gjort, da hændelsen kom til deres kendskab, og begge har øjeblikkeligt ophævet samarbejdet med den pågældende producent.”

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

En danwatch-undersøgelse

Den skjulte pris for dåsetomater

Hele historien delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.