En Danwatch-undersøgelse
I Italien bliver op imod en halv million migranter og kontraktløse arbejdere udnyttet til at plukke tomater for helt ned til 2,5 euro timen under kummerlige forhold. Dansk Supermarked, Coop og Dagrofa siger, at de “har bedt producenten om en redegørelse”.
nikolaj_WEB-1.jpg
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
jm
Josephine Mittag
Research
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Josephine Mittag
Research
Foto: Alessandro Penso / Arkiv
I Italien bliver op imod en halv million migranter og kontraktløse arbejdere udnyttet til at plukke tomater for helt ned til 2,5 euro timen under kummerlige forhold. Dansk Supermarked, Coop og Dagrofa siger, at de “har bedt producenten om en redegørelse”.

Det har vi undersøgt

Danwatch lavede i 2014 undersøgelsen ‘Bagsiden af dåsetomater’, som påviste voldsomme brud på arbejdstager- og menneskerettigheder blandt tomatplukkere i Syditalien. Dengang konkluderede vi, at de danske supermarkeder fralægger sig ansvaret for forholdene i de italienske landbrug i strid med FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.

Danwatch har nu set nærmere på forholdene igen. Ingen af de eksperter, vi har været i kontakt med, vurderer, at situationen i mellemtiden skulle være blevet bedre. Tværtimod tyder fagforeningers estimater på en stigning i antallet af kontraktløse arbejdere i landbruget.

Vi har derfor nu igen spurgt en række danske detailkæder, hvad de gør for at sikre sig, at arbejdsforholdene bliver overholdt hos deres italienske leverandører og de landmænd, som de køber tomater fra. Og vi har kontaktet de danske supermarkeders leverandører i Syditalien for at høre, hvor de får deres tomater fra.

Af danske supermarkedskæder har vi kontaktet Dansk Supermarked, Coop, Rema 1000, Lidl og Dagrofa.

Sidste år spiste danskerne 31.000 tons dåsetomater. Flere end to ud af tre af dem kommer fra Italien, hvor virkeligheden for tomatplukkerne måske forklarer den billige pris.

En dåse tomater fra Mutti koster 11,50 i Coops butikker, og dåsetomater fra Conserve Italia koster cirka det samme, knap 11 kr, i Dansk Supermarked og Dagrofas butikker.

Af de penge får kontraktløse tomatplukkere gerne under 20 kroner i timen for at arbejde i sommerheden 12 timer i døgnet og uden ugentlige fridage. Mange lever i ghettoer eller asylcentre, der i flere tilfælde er drevet af organiserede kriminelle, og de har sjældent adgang til lægehjælp.

Derfor døde den 47-årige sudanesiske migrantarbejder, Abdullah Muhammed, af et hjerteanfald, da han i 2015 arbejdede i de syditalienske tomatmarker i regionen Puglia. Først nu stilles Abduallah Muhammeds arbejdsgivere til regnskab for at have nægtet ham lægehjælp.

Den italienske statsanklager har sigtet landbrugsejeren, Giuseppe Mariano, og en bandeleder eller såkaldt ‘caporale’, Mohammed Elsalih, for manddrab.

Men hvilket ansvar ligger hos de danske supermarkeder, der køber dåsetomaterne?

Uansvarlige virksomheder

Supermarkederne gør ikke nok for at sikre, at de dåsetomater, der sælges herhjemme, er plukket under ansvarlige forhold.

Det vurderer Troels Børrild, politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke og medlem af Erhvervsministerens ekspertarbejdsgruppe om virksomheders samfundsansvar, på baggrund af en undersøgelse af supermarkedskædernes politikker på området, som Danwatch har lavet.

Dåsetomater i Danmark

Danmark importerede i 2016 mere end 22.000 tons dåsetomater for mere end 143 millioner kroner. Knap 70 procent af de importerede dåser tomater er fra Italien.

Kilde: UN Comtrade 2017

Konkret drejer det sig især om Lidl, som ikke vil oplyse, hvor de får leveret deres dåsetomater fra, og Dansk Supermarked, som ikke kontrollerer, at deres italienske leverandører lever op til deres etiske retningslinjer.

”De kan ikke garantere, at tomaterne er produceret under ordentlige forhold, og lige præcis derfor kan de ikke kalde sig ansvarlige virksomheder. De vælger at se stort på de internationale retningslinjer i deres måde at drive forretning på,” siger Troels Børrild.

Tilbage i 2014 undersøgte Danwatch sidst arbejdsforholdene på de italienske tomatmarker. Her konkluderede vi bl.a., at danske supermarkedskæder fralægger sig ansvaret for tomatplukkernes forhold, som også dengang var stærkt kritisable.

Ingen af de eksperter, Danwatch har været i kontakt med i denne omgang, vurderer, at forholdene i mellemtiden skulle være blevet bedre. Tværtimod mener flere, at det er blevet værre, og fagforeningen FLAIs estimater er vokset med 30.000 kontraktløse arbejdere i landbruget siden da.

Danwatch har derfor nu igen spurgt en række danske detailkæder, hvad de gør for at sikre sig, at arbejdsforholdene bliver overholdt hos deres italienske producenter og de landmænd, som de køber tomater fra. Og vi har kontaktet de danske supermarkeders leverandører i Syditalien for at høre, hvor de får deres tomater fra.

Der er jo ikke tale om et enkelt lille problem, men om omfattende, horrible arbejdsforhold, der påvirker ekstremt mange mennesker, hvilket er blevet påpeget år efter år.

Troels Børrild, politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke Tweet

Tavshed som taktik

Af danske supermarkedskæder har vi kontaktet Dansk Supermarked, Coop, Rema 1000, Lidl og Dagrofa. Hos Lidl fortæller CSR-ansvarlig Tina Kaysen, at Lidl’s leverandører altid underskriver Lidl’s code of conduct – dvs. deres etiske regelsæt – som bl.a. tager afstand fra overtrædelser af menneske- og arbejdstagerrettigheder.

I en mail skriver hun, at LIDL i øjeblikket arbejder på ”at implementere internationale anerkendte sociale standarder i leverandørkæden”, og at eksterne inspektører ind imellem laver ”uafhængige inspektioner”. Men hun går ikke i detaljer med, hvordan eller hvor ofte de italienske tomatproducenter konkret bliver tjekket, om man nogensinde har ekskluderet eller kritiseret en producent, eller om der er taget ekstra tiltag siden Danwatch’s undersøgelse i 2014.

Lidl vil som den eneste supermarkedskæde ”af forretningsmæssige årsager” ikke oplyse, hverken hvem deres producenter i Italien er, eller hvor i landet deres dåsetomater kommer fra.

Troels Børrild mener ikke, man som social ansvarlig virksomhed kan lade være med at udlevere de oplysninger, når man har at gøre med en branche med så store problemer med arbejdstagerrettigheder.

”Det gør jo forbrugeren ude af stand til at vide, om de handler forsvarligt. Og det er er under al kritik, at de ikke engang vil redegøre for det,” siger han.

Lektor ved CBS med speciale i virksomheders sociale ansvar, Steen Vallentin, er enig.

”At LIDL ikke gør mere for at svare på de her spørgsmål viser, at det mest er priser, man ønsker at konkurrere på – ikke social ansvarlighed og bæredygtighed,” siger Steen Vallentin.

”Men dem, der lever stille, lever jo ofte godt. Der er fordele ved ikke at sige noget, for så kan man heller ikke blive stillet til regnskab for noget. Eller, det gør i hvert fald opgaven vanskeligere for gravende journalister og andre kritiske interessenter”, siger Steen Vallentin.

Bør oplyse forbrugere om problemer

Udover Lidl sælger samtlige adspurgte supermarkedskæder tomater, der er høstet i enten Puglia, Campania eller Basilicata, som er nogle af de regioner, hvor det står værst til med kontraktløse arbejdere.

Eksempelvis står én tomatproducent fra Puglia, Giuseppe Mariano, nu anklaget for manddrab. Producenten leverer tomater til dåsetomatproducenterne, Mutti og Conserve Italia, som forhandles af Dansk Supermarked, Coop og Dagrofa i Danmark.

Hverken Dagrofa, Coop eller Dansk Supermarked har udtalt sig til Danwatch om de italienske anklager om manddrab, før de blev konfronteret med nyheden.

Kun én enkelt af de italienske producenter har villet udlevere en liste over de landbrugskollektiver, som de får leveret tomater fra, nemlig Rispoli, som leverer til Coop.

Skønt samtlige leverandører hovedsageligt høster mekanisk, sælger alle supermarkedskæderne tomater, som i visse tilfælde kan være høstet manuelt – hvor altså problemet med kontraktløse arbejdere kan opstå.

Dagrofa, der ejer MENY og KIWI og leverer til SPAR og Min Købmand, har bl.a. været på flere besøg og diskvalificeret to italienske leverandører siden Danwatch’s undersøgelse i 2014.

Rema 1000 skiftede leverandør efter 2014 og skriver bl.a., at de tager ansvar for deres varer i gennem hele varekæden.

Ifølge FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv skal man dog også løbende oplyse forbrugerne, hvis man kender til større menneskerettighedsproblemer i en branche eller værdikæde, og fortælle hvad man gør for at komme problemerne til livs. Det er kun Coop, der løbende har oplyst om sagen i bl.a. rapporter på deres hjemmeside, i et tv-program og på madmesser.

Hos Rema 1000 oplyser indkøbsdirektør Anders Rene Jensen, at man nu ”overvejer at inkludere noget om forholdene i tomatindustrien i næste års CSR-rapport."

Dansk Supermarked

Efter offentliggørelsen af Danwatch’s undersøgelse af dåsetomater i 2014, fortalte Dansk Supermarked til DR Nyheder, at man nu ville skride til handling.

”Vi vil rejse sagen overfor vores leverandører, og understrege vigtigheden af at alle tomaterne kommer fra ansvarlige producenter,” udtalte koncernens pressechef, Mads Hvitved Grand, dengang.

Men da Danwatch i en rundspørge i år vil vide, hvilke konkrete tiltag, der har været taget efter undersøgelsen i 2014, er udmeldingen noget anderledes:

”Ingen yderligere tiltag. Det er leverandørens ansvar at overholde vores Code of Conduct,” skriver Dansk Supermarked. Og det er ”stærkt bemærkelsesværdigt,” mener Troels Børrild.

”Det går simpelthen ikke, at de tre år efter at være blevet gjort opmærksomme på problemet slet ikke tjekker, om det stadig foregår. Ifølge FN’s retningslinjer har man et øget ansvar for både at undersøge, følge op på og rapportere om, hvordan det går, når man er blevet gjort bekendt med, at der findes sådan et problem her,” siger han.

”Der er jo ikke tale om et enkelt lille problem, men om omfattende, horrible arbejdsforhold, der påvirker ekstremt mange mennesker, hvilket er blevet påpeget år efter år.”

I deres svar skriver Dansk Supermarked desuden, at man kun sporer dåsetomaterne ét led tilbage i kæden – dvs. kun til den italienske leverandør og altså ikke til de kooperativer eller landmænd, hvor problemerne med udnyttelse af arbejdskraft under plukningen kan foregå. Dansk Supermarked svarer desuden, at ansvaret for at identificere eventuelle negative påvirkninger af menneskerettigheder og arbejdstagernes rettigheder i værdikæden udelukkende er producentens.

Svaret er, ifølge Troels Børrild både i strid med FN’s retningslinjer og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, som Dansk Supermarked også er omfattet af.

”Det er et helt utilstrækkeligt at svare, at det kun er producentens ansvar. Det er også køberens ansvar, fordi man er forbundet til problemet – det står meget klart i de internationale retningslinjer,” siger han.

Fejer ansvar til side

Dansk Supermarked svarer desuden, at de ikke kontrollerer, hvorvidt de italienske producenter overholder koncernens code of conduct, fordi den i sig selv er en forudsætning for samarbejdet. Det kommer bag på Steen Vallentin.

”Jeg synes, det er overraskende, at Dansk Supermarked fejer deres eget ansvar af på den måde. Det er ligesom at sige, at nu har vi sendt vores code of conduct afsted, og så er vores ryg fri. Men sådan fungerer verden jo ikke. En code of conduct er ikke i sig selv garanti for ordentlige arbejdsvilkår. Så ville det også være meget let at være en socialt ansvarlig virksomhed!” siger han.

Troels Børrild bemærker desuden, at Dansk Supermarked skriver på deres hjemmeside, at koncernen bekymrer sig om social ansvarlighed. Men når man samtidig ikke kontrollerer tomatproducenternes overholdelse af koncernens etiske retningslinjer, kalder han det “grænsende til vildledning af forbrugerne.”

”Juridisk kan man ikke give dem en bøde, men samtidig kan de ikke sige, at de agerer som en ansvarlig virksomhed, for der er ikke frit lejde til at sige, at man agerer ansvarligt. Det er faktisk et område, som er defineret med nogle minimumsforventninger, og dem forbryder de sig altså direkte på her,” siger Troels Børrild

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

En danwatch-undersøgelse

Den skjulte pris for dåsetomater

Hele historien delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.