En Danwatch-undersøgelse

Eksperter: Mineselskab vælger farligste løsning til radioaktivt affald i Grønland

Narsaqdalen er et af de eneste steder i Grønland, hvor der er landbrug. Kvanefjeldet hæver sig over dalen, og her vil et mineselskab grave efter sjældne jordarter. Foto: Scanpix

Mie Obbekær

Journalist

Jonathan Tybjerg

Journalistik

Mie Obbekær

Journalist

Jonathan Tybjerg

Journalistik

Redaktør: Jesper Hyhne | Executive Editor: Jesper Nymark | Vil du vide mere om denne undersøgelse, kan du kontakte Danwatch her

I samarbejde med Politiken
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
20. marts 2021
En flodbølge med flere millioner ton radioaktivt mineaffald kan vælte ned langs fjeldet og udslette alt levende på sin vej. Det er yderste konsekvens ved det planlagte mineprojekt på Kvanefjeld i Grønland. Førende forskere i minedrift kritiserer projektet, mens mineselskabet insisterer på, at der ikke er noget at være nervøs for.

Inden længe skal Grønlands Selvstyre beslutte om et australsk mineselskab, Greenland Minerals Limited, får tilladelse til at udvinde uran og sjældne jordarter fra Kvanefjeldet i Sydgrønland. 

Der er stor efterspørgsel på de sjældne jordarter, fordi de anvendes til grønne energikilder som eksempelvis genopladelige batterier. Kvanefjeld gemmer på en femtedel af verdens beholdning af sjældne jordarter, det kan dække en stor del af den globale efterspørgsel og skabe tiltrængte arbejdspladser i Grønland, hævder Greenland Minerals. 

Mineselskabet vil udvinde tre millioner tons malm fra fjeldet om året over de næste 37 år. Fra malmen vil de udvinde 30.000 ton sjældne jordarter og 700 ton uran årligt. Bagsiden af mineprojektet er de knap 100 millioner ton radioaktivt mineaffald, som selskabet vil placere bag to dæmninger i en nærliggende sø, Taseq. 

Danwatch har bedt førende internationale mineeksperter om at læse mineselskabets miljøvurdering. De mener, at det er en farlig og risikabel opbevaring af radioaktivt mineaffald.

Problemet med at opbevare mineaffald i en sø på toppen af et bjerg er, at det kan ramme meget store områder, forklarer David Chambers, der er professor fra Berkeley og Colorado School of Mines.

“Hvis der er fejl på dæmningen, vil mineaffaldet være meget mobilt, og det vil flyde en betydelig afstand, hvis det slipper ud”, siger David Chambers. 

Danwatch har igennem flere år fulgt mineprojektet på Kvanefjeld.

Da VVM-redegørelsen blev godkendt, sendte vi i samarbejde med Politiken rapporten til en række eksperter med erfaring fra lignende mineprojekter, og bad dem se nærmere på de områder, de var ekspert inden for.

Samtidig har vi samlet alle baggrundsrapporterne og lagt dem i Google Pinpoint, et program, der gør det muligt at sortere og filtrere materialet, ligesom at Danwatch har kunne søge efter udvalgte kerneord på tværs af rapporterne.

En flodbølge af radioaktivt affald

Kvanefjeldet ligger i den sydligste del af Grønland knap otte km fra byen Narsaq, et af de eneste steder i Grønland, hvor landbrug er muligt. Udslip af mineaffald vil få alvorlige konsekvenser for miljø på land og i havet, hvilket i flere omgange har fået en koalition af 141 ngo’er til at kræve udvinding fra Kvanefjeld stoppet, før det begynder. De mener, at Kvanefjeld kun er begyndelsen på jagten efter jordarter til grøn energi i Grønland. 

Hvis der går hul på dæmningen, eller den styrter sammen, vil der opstå en flodbølge af mineaffald og forurenet vand, som vil oversvømme elve og et område af dalen på op mod to kvadratkilometer, viser modeller fra Arcadis, et konsulentbureau, som Greenland Mining Limited har fået til at lave konsekvensberegninger. 

Ifølge mineselskabets miljøvurdering vil flodbølgen kvæle alt liv på sin vej, og det vil være vanskeligt at få arterne tilbage igen.

Risikoen er meget lille, hævder John Mair, direktør for Greenland Mining Limited. Han understreger, at mineselskabet følger retningslinjer for minedrift fra Det Internationale Atomenergiagentur og EU.

“Alt er blevet gennemgået meget, meget grundigt”, siger John Mair.

I USA er Steven H. Emerman mindre rolig. Han er professor i geologi gennem 30 år ved Utah Valley University og nu ejer af Malach Consulting, der specialiserer sig i arbejdet med miner og håndtering af medfølgende affald. 

“Jeg var ret overrasket over planen om at dække affaldet til med vand”, siger Steven H. Emerman. Han mener, at det i udgangspunktet er en farlig måde at opbevare mineaffald på.

“Meget store mængder vand bag en dæmning til mineaffald øger både sandsynligheden for – og konsekvensen ved fejl på dæmningen”, forklarer Steven H. Emerman.

FAKTA

Mineaffaldets vej ned gennem dalen

Ved et brud på den yderste dæmning vil mineaffald og forurenet vand, løbe fra Taseq, ned i Narsaqdalen og til sidst ende i bugten.

Narsaq
Taseq
Kilde: Google Maps / Greenland Minerals

Radioaktivt affald lagres for evigt

En af grundene til, at de internationale forskere er bekymrede for den affaldsløsning, som Greenland Minerals har valgt, er, at de dæmninger, der skal holde mineaffaldet og det forurenede vand tilbage, skal eksistere i al evighed. Ifølge Greenland Minerals vil de to dæmninger være i stand til at holde i 10.000 år.

Men det er en kompliceret affære at bygge de enorme dæmninger, siger Gavin Mudd, lektor ved Department of Environmental Engineering på RMIT University i Australien og en af de førende eksperter, når det kommer til håndteringen af mineaffald. 

“Det kræver rigtig meget arbejde, mange omhyggelige undersøgelser og test af designet –  og en grundig overvågning af selve konstruktionen, for du kan have et fantastisk design, men hvis konstruktionen er noget lort, kan det stadig give fejl”, forklarer Gavin Mudd til Danwatch.

“Det er permanent. Det er for evigt. Vi kan ikke fjerne øjnene fra de her bygningsværker. Vi er nødt til at holde øje med dem i al evighed”.

En lignende historie fortæller David Chambers, der er professor fra Berkeley og Colorado School of Mines:

“Som minimum vil overvågning af dæmningen være påkrævet i al evighed”, siger David Chambers.

“I dag anbefaler de af os, der beskæftiger sig med fejl på dæmninger til mineaffald, at affaldet bliver opbevaret i en tør tilstand frem for en våd tilstand for at minimere den potentielle konsekvens ved fejl på dæmningen”. siger David Chambers, der i dag leder Center for Science in Public Participation og har 40 års erfaring inden for jagten på mineraler, hvor han har rådgivet om mineprojekters betydning for miljøet.

Ole Christiansen er geolog og rådgiver for Kujalleq Kommune på råstofområdet og har sin faste gang på Kvanefjeld. Han mener ikke, at Greenland Minerals har taget højde for lokale forhold, men lavet antagelser og fulgt retningslinjer i blinde.

“Søen er omgivet af stejle fjelde med hyppige stenskred og sneskred. Jeg har arbejdet meget i Grønland, der er masse af skred, og man kan faktisk se på google earth, hvordan de løber lige ned mod søen og dæmningen,” siger Ole Christiansen.

Vejen her går fra Kvanefjeldet og ned til byen Narsaq, som man kan skimte i horisonten. Dalen under vejen kan blive oversømmet af radioaktivt affald,  hvis dæmningerne, der skal holde de 100 millioner tons mineaffald tilbage, bryder sammen. Foto: Inuk Jørgensen.

Mineselskab er ikke nervøse

Direktør for  Greenland Minerals, John Mair, kender kritikken af at opbevare mineaffald bag dæmninger, men han mener, at udgangspunktet for en mine ikke kan være mere sikker, end den plan som Greenland Minerals har præsenteret. Enhver lille detalje er gennemgået af internationale eksperter, understreger John Mair igen og igen.

John Mair er selv økonomisk geolog og mener, at Taseq søen giver en særlig mulighed, fordi den allerede er formet som en stor skål i solid klippe.

“Vi tager det overskydende materiale fra den ene side af højderyggen og placerer det på den anden side oven på lignende geologi, i et område hvor der ikke er nogen konfliktende brug og et meget stabilt miljø”, siger John Mair.

Da Danwatch spørger ham, om Greenland Minerals kunne gøre mere for miljøet, siger han, at man “altid kan blive klogere”.

“Men vi ville ikke foreslå det her til det grønlandske folk, hvis vi ikke havde en stor tro på det, vi lægger frem”.

Danwatch har kontaktet de grønlandske myndigheder for en kommentar, men de er ikke vendt tilbage. 

en danwatch-undersøgelse
Hele undersøgelsen delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?​

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.