Emilie Ekeberg
En Danwatch-undersøgelse
EU-finansieret grænsekontrol ved Hvideruslands grænser chikanerer politisk opposition
Politibetjente tilbageholder deltagere ved en oppositions-forsamling i den hviderussiske hovedstad Minsk i marts 2018.
Siden begyndelsen af Alexander Lukashenkos styre i 1994 har menneskerettighedssituationen i Hviderusland ifølge flere rapporter været støt nedadgående. Politiske opponenter, bloggere, uafhængige journalister, miljøaktivister, medlemmer af en uafhængig fagforening, menneskerettighedsforkæmpere og andre har været forfulgt.
De er ikke typiske kriminelle på flugt, deres eneste forbrydelse lader til at være uoverensstemmelser med den hviderussiske regering.
I løbet af disse år har regimet udviklet mange taktikker til at chikanere dets rivaler: Fra at udskrive bøder til fredelige demonstranter til at fængsle oppositionsledere under falske anklager.
En af taktikkerne til at fortie regimets opposition involverer den hviderussiske grænsekomite (SBC), der har modtaget overvågningsudstyr – herunder overvågningskameraer, kommunikationsudstyr og patruljefartøjer for over 2 millioner euro fra EU.
Selvsamme grænsemyndigheder er kendt for chikane af civilsamfundet. De er involveret i at stoppe folk, der er “ubehagelige” for staten, mest når de vender tilbage til Hviderusland fra udlandet, ved grænseovergange. Her bliver de udsat for grundige undersøgelser af personlige ejendele, herunder kommunikationsudstyr. Nogle gange bliver de nøgenvisiteret.
Andrej Sryzhak er næstformand i en lokal afdeling af den hviderussiske fagforening for medarbejdere i radio og -elektronikindustrien (REP), en uafhængig fagforening, der er kommet i søgelyset hos de hviderussiske myndigheder:
“Jeg opfatter det som en forfølgelse på grund af mine professionelle aktiviteter, og som et udtryk for pres. Der er intet rationale i at stoppe en person ved grænsen fire gange i træk uden grund”, siger Andrej Sryzhak.
Andrej Sryzhak blev stoppet og visiteret ved grænseposter fire gange i 2018 alene – og hver gang blev han fortalt, at han blev tilfældigt stoppet.
De hviderussiske grænsemyndigheder vil ikke udtale sig om konkrete episoder, men alle grænsestop er foretaget i overensstemmelse med hviderussisk lov og praksis for europæisk grænsekontrol i øvrigt, skriver Anton Bychkovskiy, officiel repræsentant for State Border Committee of the Republic of Belarus i en email.
De uenige: 23 personer, der har oplevet chikane af grænsevagter
Danwatch og det undersøgende research netværk, Organized Crime and Corruption Reporting Project (OCCRP), har undersøgt 23 personer, der har været udsat for grænsekontrol fra 2012 til 2018. Blandt dem er prominente menneskerettighedsforkæmpere, oppositionspolitikere, anarkistiske aktivister og fagforeningsfolk.
Grænse-stoppene falder sædvanligvis sammen med bølger af forfølgelser af visse grupper. Andrej Stryzhak oplevede grænse-visitationer efter, at ledere af den fagforening, han repræsenterer, REP, i august 2017 blev anklaget af myndighederne for at unddrage titusinder af euro til skat. Anklagerne opstod i kølvandet på økonomisk støtte fra den danske fagforening 3F. Beskyldningerne var et resultat af hviderussisk lovgivning målrettet til at begrænse NGO’ers modtagelse af finansiel støtte fra udenlandske organisationer eller individer.
I sidste måned blev formanden og regnskabschefen fra REP kendt skyldige og idømt fire års begrænset frihed samt tvunget til at fratræde deres ledelsesposter. Mere end 800 fagforeningsmedlemmer blev afhørt under efterforskningen, en efterforskning, der både af REP og International Trade Union Confederation (ITUC) opfattes som et politisk pres for at miskreditere og begrænse fagforeningens aktiviteter.
Selvom Andrej Stryzhak blev fortalt, at de gentagne grænse-visiteringer var tilfældige, siger han, at han ved med sikkerhed, at de ikke var det.
“Jeg fandt ud af under sagen mod REPs ledelse, at der var opfordring fra en efterforsker om at udsætte visse personer for særlig undersøgelse ved grænsekontrol. Blandt disse personer var både min hustru og jeg”, siger han.
Chikane af oppositionen ved grænseposter er også beskrevet af menneskerettighedsorganisationer. Det amerikanske statssekretariat fastslår i deres menneskerettigheds-rapport for Hviderusland i 2017, at “sikkerhedsinstanser fortsætter med at sigte efter prominente opponenter og civile ledere via arbitrære visitationer og afhøringer ved grænseovergange og i lufthavne”.
Rapporten nævner også et tilfælde, hvor grænsevagter undersøgte ejendele tilhørende en prominent oppositionspolitiker og konfiskerede hans digitale memory cards.
Stoppet fem gange efter forsamling
De 23 personer, der har oplevet chikane ved grænserne fortæller, at de blev udvalgt til visitationer efter en betjent fra grænsekomiteen tjekkede deres pas og et “rødt signal” opstod.
“Når man giver dem sit pas, kan man se på grænsevagtens ansigt, at der er noget i vejen. Så tilkalder de en overordnet. Når jeg spørger, hvad der er i vejen, siger de, at de ikke kan oplyse mig om det”, siger Maria Rabkova, en politisk aktivist, der er blevet stoppet to gange ved grænseovergangene i løbet af det sidste år.
Hun er overbevist om, at hun er i en database over ekstremister efter at hun var mistænkt i en sag, der blev igangsat efter at uidentificerede personer smed maling mod den statsstøttede medievirksomhed, Belteleradiocompanias, bygning. Medievirksomheden anses af de fleste i oppositionen som den primære leverandør af statslig propaganda.
“Alle aktivister, der nogensinde har tiltrukket sig opmærksomhed fra den hviderussiske sikkerhedstjeneste, bliver stoppet ved grænserne”, siger Rabkova.
Hendes historie minder om Lenas, en politisk aktivist, der fortalte, at hun blev stoppet og visiteret ved grænseposter fem gange siden hun deltog i en oppositions-forsamlinger i marts 2017. Forsamlingerne blev afbrudt med magt af myndighederne. Ifølge menneskerettighedsorganisationer blev mere end 700 personer tilbageholdt under forsamlingerne, og tilbageholdelserne blev ifølge iagttagere udført med en unødvendig brug af magt. Sagen mod hende blev senere droppet.
Lena ønskede kun at blive nævnt ved fornavn for at forblive anonym.
“Jeg ved ikke, om de vil udøve moralsk pres eller demonstrere, at vi bliver holdt øje med”, siger hun.
Stoppende er et “stort pres”, siger Lena.
“Ofte, når man skal gennem grænsekontrol, udvælger grænsevagterne én og beder én om at vente. Så tjekker de alle de andre passageres pas i bussen, og bussen kører. Og så står man alene tilbage ved grænseovergangen uden at få at vide, hvad der foregår”.
Den første gang var den værste, siger Lena:
“Det var ikke ret klart for mig, hvad der skulle ske. De sidste to gange gik jeg til stoppene med et grin. Og når jeg rejser, sikrer jeg mig ikke at købe en direkte billet til Minsk, så jeg ikke mister for mange penge, hvis jeg bliver stoppet ved grænsen”, siger Lena.
Røde signaler
Andrej Stryzhak fra REP har set sit navn markeret med rødt på skærmen hos grænsevagterne.
“Grænsevagterne har en database, hvor de modtager signaler i løbet af paskontrollen. Nogen gang er der mulighed for at få et smugkig på skærmen af pas-scannings-apparatet. Der er et rødt og orange lys med en tekst, som beskriver, hvad der skal stilles op med personen. For det meste er det en inspektion eller beslaglæggelse af visse genstande, for eksempel værdigenstande, penge eller teknisk udstyr”, siger Stryzhak.
Visitationen eller beslaglæggelsen af teknisk udstyr og kommunikationsudstyr er særligt bekymrende, siger Joshua Franco, chef for Teknologi og Menneskerettigheder ved Amnesty International, som har undersøgt hviderussisk telekommunikationsovervågning.
“Visitation efter udstyr er en form for overvågning, der er meget invaderende. Hvis myndighederne har adgang til din computer eller din telefon, kan det afsløre meget, særligt i et land som Hviderusland, hvor man straffer politisk opposition”, siger Franco.
Afklædt til undertøjet
Efter at grænsevagter har modtaget advarsler, bliver man overleveret til betjente fra grænsekomiteen, som udfører inspektioner, visitationer og konfiskeringer”, forklarer Lena.
“Man bliver ført ind i et separat rum. Der inspicerer betjente alle ens ting meget grundigt. Så bliver man beordret til at tage alt sit tøj af udover ens undertøj, og de kigger tøjet igennem, undersøger syningerne og banker på sålerne af ens sko. To gange har de konfiskeret mine bøger, men efter noget tid returnerede de dem til mig. Sidste gang kunne jeg ikke får lov at gå på toilettet før betjentene havde færdiggjort den personlige inspektion”, siger hun.
Andrej Stryzhak beskriver også, hvordan han er blevet tvunget til at afklæde sig ned til undertøjet. Han opfatter grænse-visitationerne primært som en form for demoralisering af opponenter.
“Jeg tror ikke, hovedformålet er at få information. Når man først er blevet stoppet én gang, forstår man, at man er nødt til at rejse “rent”. Jeg antager, at det er formålet med grænse-stoppene: At lægge pres, at demoralisere én og forhindre ens arbejde”, siger Stryzhak.
Ifølge de hviderussiske grænsemyndigheder har alle episoder ved checkpoints været i overensstemmelse med hviderussisk lov, skriver Anton Bychkovskiy, officiel repræsentant for grænsemyndighederne i Hviderusland.
“Angående inspektioner ved checkpoints og tilbageholdelse af personer, så har grænsevagterne handlet indenfor lovens rammer og fastsatte procedurer. Det er desuden almindelig praksis i Europa og resten verden. Yderligere inspektioner og afgørelser vedrørende enkeltsager ligger udover grænsemyndighedernes beføjelser. Skulle nogen føle sig uretmæssigt behandlet har de ret til at klage, hvilket vil blive taget i betragtning”.
Denne undersøgelse er finansieret af et legat fra IJ4EU-fonden.
