Nikolaj Houmann MortensenMigrantarbejdere, der producerer komponenter, som ender i noget af verdens mest populære elektronik, hævder, at de har fået deres pas inddraget af deres arbejdsgiver i Malaysia og været forhindret i at rejse tilbage til deres hjemlande.
Om undersøgelsen
Danwatch har været i Malaysia for at tale nogle af de hundreder af tusindvis af migrantarbejdere, der spiller en afgørende rolle for landets elektronikindustri.
I Malaysia interviewede vi 12 arbejdere fra tre forskellige fabrikker og har siden gennemført en række interviews med arbejdere via videoopkald.
Fra Possehl-fabrikken interviewede Danwatch fem arbejdere i Malaysia, og vi har siden haft kontakt med flere ansatte via Whatsapp.
Alle arbejdere i undersøgelsen holdes anonyme af hensyn til deres sikkerhed. Danwatch er bekendt med deres virkelige identitet og har dokumentation for deres ansættelse på de angivne fabrikker.
Undersøgelsen blev støttet af det EU-finansierede projekt Make ICT Fair og udgivet i samarbejde med Setem.
Danwatch har interviewet nepalesiske og indonesiske arbejdere i Malaysia, som fortæller, at de har arbejdet ekstreme mængder overtid og har modtaget trusler om vold, hvis de har klaget over uforståelige beløb, der er trukket fra deres løn.
Det skønnes, at et sted mellem fire og seks millioner migranter arbejder i Malaysia – og særligt i landets elektronikindustri, hvor faglige organisationer længe har talt om alvorlige brud på arbejdstagerrettigheder.
Indtil maj måned i år var de arbejdere, som Danwatch har talt med, alle ansat af et malaysisk bureau, som leverede arbejdskraft til en malaysisk elektronikfabrik, der er ejet af tyske Possehl Group. Fabrikken bearbejder dele til nogle af Europas og USA’s største producenter af computer chips – og mange af disse firmaer sælger chips videre til nogle af verdens bedst kendte virksomheder såsom Intel, Samsung og Microsoft.
Siden Danwatch’s interviews er de fleste af arbejderne flygtet fra den bolig, som de var blevet tildelt af arbejdsgiveren, og de arbejder dermed ikke længere for bureauet.
Da Danwatch interviewede med dem i foråret, var mange desperate for at komme væk.
”Jeg vil bare gerne have mit pas tilbage og afslutte den kontrakt, som jeg arbejder på”, sagde Nurul, en indonesisk fabriksarbejder til Danwatch.
Hvem producerede arbejderne egentlig elektronik til?
De arbejdere, Danwatch har interviewet, var alle ansat hos outsourcing-bureauet JS Global.
I 2017 indgik den malaysiske fabrik Possehl Electronics Malaysia, der er et datterselskab af den tyske Possehl-koncern, en aftale med JS Global, og på denne måde blev migrantarbejderne nu kontraktansatte hos Possehl.
Danwatch har erhvervet kopier af kontrakter, der viser, at Possehl-fabrikken behandler produkter, som anvendes af de store europæiske og amerikanske chipproducenter Infineon, ST Micro, NXP, Texas Instruments og Vishay.
Disse virksomheder leverer dele af udstyr til nogle af de mest kendte computer- og telefonproducenter som f.eks. HP, Samsung, Microsoft, Google, HTC, Philips, LG, Sony, Lenovo, Dell, Intel, Siemens og Huawei.
”Men arbejdsgiveren holder mig her mod min vilje”.
Verdens mest populære gadgets
Possehls fabrik i Malaysia producerer såkaldte halvledere, eller computer chips; små komponenter, som stort set al moderne elektronik baserer sig på.
Danwatch har fået kopier af kontrakter, der viser, at Possehl-fabrikken forarbejder chips, der bliver anvendt af de store europæiske og amerikanske chip-producenter Infineon, ST Micro, NXP, Texas Instruments og Vishay. Disse selskaber sælger selv komponenter til nogle af verdens mest populære computer- og telefon-producenter såsom Sony, HTC, HP og Google.
Risikerer piskeslag
Nurul er ikke hendes rigtige navn, for migrantarbejderne er blevet anonymiseret af sikkerhedshensyn. Da Danwatch interviewede den 23-årige nepaleser, så hun sig konstant nervøst over skulderen, selvom vi befandt os langt væk fra elektronikfabrikken.
”Hvis jeg spørger efter mit pas, så truer bureauet med at melde mig til myndighederne”, fortalte hun.
Ligesom de andre fabriksarbejdere, som Danwatch interviewede, arbejdede Nurul uden gyldig opholds- og arbejdstilladelse i Malaysia, fordi hun var løbet væk fra den fabrik, hun oprindeligt var rejst til landet for at arbejde på.
Hvor er arbejderne nu?
De elektronikarbejdere, som Danwatch interviewede, var fra Indonesien og Nepal. De levede og arbejdede uden en gyldig arbejdstilladelse i Malaysia – i de fleste tilfælde fordi de var stukket af fra de fabrikker, de oprindeligt var ansat på, og som de havde malaysisk visum igennem. Flere af arbejderne hævder, at de løb væk på grund af grove overtrædelser af arbejdstagerrettigheder på den første fabrik.
Siden Danwatch’s interviews er næsten alle arbejderne stukket af fra den bolig, som deres arbejdsgiver, bureauet JS Global, havde tildelt dem, og de arbejder dermed ikke længere for bureauet.
En måned efter Danwatch’s interviews indgav de arbejdere, der ikke allerede var stukket af, en klage til Possehl-fabrikken, der informerede fabriksledelsen om, at JS Global ikke havde betalt dem løn i løbet af de seneste to måneder. Possehl-fabrikken klagede til JS Global, og kort efter besluttede bureauet at opsige kontrakten med Possehl. Arbejderne, som stadig er ansat hos JS Global, arbejder derfor ikke længere på Possehl-fabrikken.
Ved slutningen af juni 2019 er omkring 15 af de arbejdere, der har forladt JS Global, stadig i Malaysia uden arbejdstilladelse eller visum, og de fleste af dem er hjemløse uden nogen form for fast indkomst.
Bliver hun angivet til de malaysiske udlændingemyndigheder, risikerer hun ikke bare at blive deporteret og sortlistet i Malaysia. Ifølge udlændingeadvokater og faglige organisationer kan hun også blive udsat for velkendte strafmetoder i det malaysiske retssystem såsom piskeslag og måneders tilbageholdelse i detentionscentre.
To måneder efter Danwatch’s interviews, og da Nurul efterhånden havde arbejdet på Possehl-fabrikken i to år, gik bureauet med til at udlevere hendes pas. På det tidspunkt havde hun presset ekstra hårdt på for at få det tilbage, fordi hendes far var blevet alvorligt syg hjemme i Indonesien. Da hun fik udleveret papirerne, rejste hun hjem med det samme.
Måtte betale for at arbejde
I hjørnet af en gaderestaurant i den malaysiske by Melaka kunne papirløse migranter fremvise lønsedler til Danwatch, som vidnede om, at de jævnligt har fået fratrukket mere end halvdelen af deres månedsløn. På lønsedlerne er der angivet forskellige årsager for reduktionerne.
Bureauet, som de papirløse arbejdere var ansat igennem, havde lovet, at størstedelen af de penge, der blev trukket, ville blive brugt til at forny de ansattes arbejdstilladelser, så de kunne opholde sig lovligt i Malaysia igen. Men ifølge arbejderne blev prisen for de nye papirer konstant ved med at stige, og mange frygtede efterhånden, at de aldrig ville få noget for pengene.
Batsa, en 25-årig nepalesisk arbejder, blev i løbet af halvandet år trukket næsten 12.700 kroner i løn – ifølge bureauet for at dække udgifterne til en ny arbejdstilladelse. Beløbet svarer til otte måneders løn for Batsa, og reduktionerne fremgår af hans lønsedler, som Danwatch har kopier af.
”Nogle gange har jeg endda skulle betale penge tilbage i stedet for at få løn, når måneden var omme”, sagde han.
Batsa forklarede, at reduktionerne i løn, der skulle dække arbejdstilladelse, logi og andre formål nogle gange overgik den egentlig løn, som han fik udbetalt, hvis fabrikken ikke havde kunnet tilbyde en fuld arbejdsuge med overarbejde. Han hævdede, at han ikke havde fået udleveret nogen specificeret lønseddel som bevis i disse tilfælde, og derfor kan Danwatch ikke bekræfte den påstand.
Hvad er en halvleder?
Halvledere er fundamentale for stort set alle elektroniske apparater, der produceres i dag – fra telefoner og computere til tyverialarmer og smarte biler – alt, hvad der er computerbaseret eller bruger radiobølger, er afhængig af dem.
De er grundlaget for mikrochips, dioder og transistorer.
De fleste halvlederchips i dag er lavet med silicium – det, der hedder silicon på engelsk. Det er det, udtryk som Silicon Valley og The Silicon Economy kommer fra – opkaldt efter det silicium i halvledere, som al moderne elektronik i sidste ende baserer sig på.
Kilder: HowStuffWorks 2019, Science ABC, Encyclopædia Britannica
Batsa og en anden nepalesisk fabriksarbejder fortalte Danwatch, at at de helst ville rejse hjem til Nepal men blev på fabrikken, fordi de frygtede, at de ellers aldrig ville få noget ud af alle de penge, der var blevet trukket fra deres lønninger. Reduktionerne havde i høj grad forhindret dem i at sende penge hjem til deres familier over de sidste par år, og det havde været umuligt at lave nogen form for opsparing. Det var ellers hovedårsagen til, de var migreret til Malaysia i første omgang.
Nogle gange har jeg endda skulle betale penge tilbage i stedet for at få løn, når måneden var omme
I maj måned besluttede Batsa alligevel at flygte fra fabrikken og bureauet. Han arbejder nu i et køkken uden arbejds- eller opholdstilladelse. Han fik aldrig noget for alle de penge, der er blevet trukket fra hans løn over de sidste par år.
Absurd høje omkostninger
Danwatch har kontaktet bureauet, der havde arbejderne ansat, JS Global, for at spørge til reduktionerne i løn. Chef for JS Global, Jamal Mohd Sheike Mohd, indrømmer at have fratrukket over 12.000 kroner fra flere af de ansattes lønninger for at betale for nye arbejdstilladelser. Han hævder imidlertid, at han ikke har taget overpris men blot trukket de beløb, som de officielle regeringsudpegede firmaer krævede for at ’legalisere’ papirløse migranter.
Hver morgen kører busser migrantarbejdere fra deres hostels til Malaysias elektronikfabrikker. Otte, ti, tolv eller fjorten timer senere kører de dem tilbage igen.
Danwatch har kontaktet det firma, som JS Global hævder at have brugt til at anskaffe nye arbejdstilladelser. Medarbejdere herfra siger, at de overordnede udgifter til en ’legalisering’ af arbejdere er cirka 5.700 kroner. En ældre oversigt på firmaets hjemmeside angiver en lidt højere pris på 6.800 kroner.
Under alle omstændigheder er det kun cirka halvdelen af de beløb, som JS Global har trukket fra de nepalesiske arbejderes løn – uden at de ansatte nogensinde modtog noget for pengene.
Spurgt til dette svarer Jamal Mohd Sheike Mohd, at arbejderne havde problemer med deres papirer, og at firmaet, der står for arbejdstilladelser, derfor krævede flere penge.
Fanget i systemet
Menneskerettighedsorganisationer har længe kritiseret det officielle malaysiske system for legalisering af papirløse migrantarbejdere.
Ifølge nogle estimater har mere end 700.000 papirløse migranter betalt enorme beløb for at blive registreret i systemet over de seneste år – men kun lidt over 110.000 med succes.
I flere tilfælde er de papirløse migrantarbejdere, der allerede er registreret i systemet, blevet arresteret og tilbageholdt af politiet som “illegale indvandrere”, selv om de har betalt mange penge til regeringsudpegede firmaer for at blive legaliseret.
Kilder: Free Malaysia Today 2019, Tenaganita 2019, The Daily Star 2019
”Jeg havde fortalt de ansatte, at firmaet nu krævede ekstra betalinger. De sagde, at de ville betale, hvad end det kostede at få nye papirer”, siger Jamal Mohd Sheike Mohd.
Han understreger, at han på intet tidspunkt har kunnet garantere, at arbejderne ville blive tildelt arbejdstilladelser, selvom de betalte mange penge for at ansøge om det.
Sagen om JS Globals fratrækning af penge til opholdstilladelser er blot én blandt mange i Malaysia, hvor iagttagere og menneskerettighedsgrupper længe har kritiseret de officielle procedurer for ’legalisering’ af migranter.
Hundredtusinder af papirløse migrantarbejdere skønnes nemlig at have betalt større summer for at blive registreret i det officielle ’legaliserings’-system, og kun en brøkdel af dem har fået opholds- og arbejdstilladelser til gengæld. Der er i øjeblikket ingen klare indsatser for at hjælpe de migranter, der har betalt til systemet uden at få noget til gengæld, hævder kritikere.
Truet med kniv
Mere end to millioner registrerede migranter lever og arbejder i Malaysia ifølge FN’s Organisation for Migration, og antallet af papirløse arbejdere skønnes at være to til fire millioner.
De fleste papirløse arbejdere er kommet til Malaysia på lovlig vis men har ifølge eksperter og faglige organisationer ofte mistet deres arbejds- og opholdstilladelse, hvis de er flygtet fra deres oprindelige arbejdsgiver på grund af elendige vilkår. Når først migranterne opholder sig i landet uden papirer, er de i risiko for at blive udnyttet i endnu større grad.
”Bureauet hentede nogle mænd, der kunne tæske os, hvis vi spurgte efter vores løn”, fortalte Ram, en anden nepalesisk papirløs migrant, som også var ansat på Possehl-fabrikken gennem JS Global.
Bureauet hentede nogle mænd, der kunne tæske os, hvis vi spurgte efter vores løn
”På et tidspunkt havde agenten fra bureauet en kniv med. Han skulle til at bruge den, men så stoppede en anden mand ham”.
”Sådan nogle ting gjorde de, når vi spurgte efter vores løn”, sagde den 25-årige elektronikarbejder.
Det har ikke været muligt at bekræfte Rams udsagn. Men de ansatte har afspillet en lydoptagelse for Danwatch, på hvilken en ansat fra bureauet tilsyneladende antyder, at han kan melde de papirløse migranter til udlændingemyndighederne, efter de har klaget over at være blevet trukket i løn.
Klart eksempel på tvangsarbejde
Ifølge Jean Allain, der er juraprofessor ved Monash Universitetet i Australien og en ledende forsker i moderne slaveri, passer arbejdsforholdene på den malaysiske fabrik med definitionen på tvangsarbejde.
“Baseret på de forhold, du har præsenteret mig for, vil jeg sige, at der er tale om tvangsarbejde. Arbejderne bliver truet med forskellige typer straf i form af sortlistning, tilbageholdelse af deres pas og at blive meldt til udlændingemyndighederne. Sådanne trusler om straf er alle med til at tvinge de ansatte til at arbejde”.
Angående pengene, der er blevet fratrukket de ansattes lønninger, tilføjer Jean Allain: ”Lige meget hvad begrundelsen er, så holder bureauet dem bundet til arbejdet: de arbejder en ’gæld’ af for at blive legaliseret. I det tilfælde bliver de truet med en række sanktioner, inklusive vold og sortlistning – og så er det uden tvivl tvangsarbejde”.
Ifølge Gary Craig, der er ekspert i moderne slaveri og professor emeritus i social retfærdighed på Wilberforce Instituttet for Studier of Slaveri og Frigørelse på Hull University i England, så virker arbejdsforholdene umiddelbart til at være ”et helt klart (…) tilfælde af tvangsarbejde”.
Gary Craig lægger vægt på, at arbejderne både er udsat for tilbageholdelse af deres identifikationspapirer, trusler om at blive angivet til myndighederne, vold eller trusler om vold samt ulovlige fratrækninger af løn. Dette er fire ud af de seks originale og tungeste kriterier, der definerer tvangsarbejde ifølge den International Arbejderorganisation, ILO.
Jeg arbejdede uafbrudt uden fridage. Jeg arbejdede 365 dage på et år
”ILO har tidligere sagt, at når ét kriterie gælder, bør det vække bekymring om tvangsarbejde. Når to eller mere end to gælder, så er det klart bevis for tvangsarbejde”, siger Gary Craig.
Et helt år uden fridage
Ifølge malaysisk lovgivning er det ulovligt for arbejdsgivere at tilbageholde deres ansattes pas.
”Loven er helt klar. Du må ikke holde en anden persons pas”, fortæller Sumitha Shaanthinni, der er malaysisk advokat med speciale i udlændingesager.
Possehl-arbejderne beskrev desuden, at de jævnligt havde 14-timers arbejdsdage og to månedlige fridage. Ram fortalte, at han tidligere arbejdede på fabrikkens pakkeri, hvor der var meget travlt. Her hævder han at have arbejdet i omtrent et år uden at have haft en eneste fridag.
”Det var højsæson. Mange produkter blev sendt til pakning (…) Jeg arbejdede uafbrudt uden fridage. Jeg arbejdede 365 dage på et år”, sagde han.
Danwatch har forelagt udsagnet for Adrian Pereira, der er direktør i organisationen North South Initiative, som arbejder med migrantarbejderes rettigheder i Malaysia og deres hjemlande. Hans respons var, at han jævnligt har oplevet lignende tilfælde.
Konfiskering af pas
Den malaysiske paslov fra 1966 fastslår, at en person ikke må besidde andres pas.
Arbejdsgivere har generelt brug for migrantarbejdernes pas til papirarbejde og ansøgning om arbejdstilladelse, når migranterne først ankommer til Malaysia. Og selv om det er lovstridigt, beholder arbejdsgiverne ofte passet efterfølgende.
Kilder: Passport Act 1966, Verité 2014
”Jeg har mødt mange arbejdere, som slet ikke kendte til konceptet om fridage”, siger Adrian Pereira.
Arbejdsgivere: kan være en ’god grund’ til at tilbageholde pas
Tvangsarbejde, ulovlig tilbageholdelse af pas og store fratrækninger af løn har tidligere været veldokumenteret i den malaysiske elektronikindustri. I 2014 viste en omfattende undersøgelse fra den amerikanske organisation Verité, at hver tredje ud af 400 migrantarbejdere i Malaysias elektronikindustri arbejdede under tvang. 94 procent sagde, at deres arbejdsgiver holdt deres pas, og 71 procent fortalte, at det var umuligt eller svært at få passet tilbage.
Hos foreningen for malaysiske arbejdsgiver-bureauer, PIKAP, der repræsenterer 150 malaysiske bureauer, vil præsident Fiona Low kun gå så langt, at hun anerkender ”at det ikke kommer til at være 100 procent af alle arbejdsgivere, der gør tingene ordentligt. Ligesom det ikke kommer til at være 100 procent af alle arbejdere, der ikke har et problem. Det er umuligt, fordi der er tale om levende mennesker”.
Fiona Low fastholder, at malaysisk arbejdslovgivning er meget striks, og hun anbefaler, at ansatte går til politiet og anmelder overtrædelser, hvis de oplever noget.
Spurgt til om hun anser tilbageholdelsen af pas som et problem i Malaysias industri, svarer præsidenten: ”Det kan godt være et problem, men det behøver ikke at være et problem”.
Hun tilføjer, at det kommer an på den præcise kontekst, hvis for eksempel arbejdere og arbejdsgivere ”har visse forpligtelser eller løfter overfor hinanden, som vi ikke kender til”, eller hvis ”arbejderne har lånt penge af virksomheden”.
Men hvis nu passene bliver holdt tilbage mod arbejdernes vilje?
”Men hvad er grunden til, de ikke kan få deres pas igen? Den grund kender vi ikke. Og derfor kan vi ikke svare på det spørgsmål”.
Men synes du, at der kan være nogen god grund til det?
”Måske er der en god grund til det, og måske er der ikke”.
Afviser alle anklager
En måned efter Danwatch interviewede Possehl-arbejderne, indgav de arbejdere, der ikke allerede var flygtet, en klage til Possehl. De informerede fabriksledelsen om, at JS Global ikke havde betalt dem løn i løbet af de sidste to måneder. Possehl klagede til JS Global, og kort derefter besluttede JS Global at opsige dets kontrakt med fabrikken.
De ville gerne have mig til at holde deres pas, fordi de ikke ville have, de skulle blive stjålet
Derfor arbejder de migranter, der stadig er ansat af JS Global, ikke længere hos Possehl.
Hen mod slutningen af juni var 15 af de arbejdere, der var flygtet fra JS Global, stadig i Malaysia uden papirer, og de fleste af dem var hjemløse og uden nogen form for fast indkomst.
Chef for JS Global, Jamal Mohd Sheike Moed, indrømmer at arbejderne modtog nogle måneders løn forsinket i foråret, men han afviser i øvrigt samtlige af arbejdernes anklager.
Jamal Moed siger, at han aldrig har truet arbejderne, men at han derimod har hjulpet dem på hospitalet i nogle tilfælde, hvor de ansatte selv var kommet op at slås.
Han understreger, at alle ansatte havde underskrevet et brev, hvori der stod, at de gerne ville have ham til at holde deres pas af sikkerhedshensyn. Spurgt til, om nogle arbejdere nogen sinde havde sagt, at de hellere selv ville holde deres eget pas, sagde bureauchefen nej.
Ifølge FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, UNGP, bør staten beskytte menneskerettighederne, mens virksomhederne bør respektere dem – også når staten svigter sin opgave.
Alle virksomheder bør undersøge, om menneskerettighederne påvirkes negativt i deres varekæde, og virksomheden bør skride til handling, hvis det viser sig at være tilfældet.
Kilde: FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv 2019
”De ville gerne have mig til at holde deres pas, fordi de ikke ville have, de skulle blive stjålet”, siger Jamal Mohd Sheike Moed til Danwatch.
Søger en løsning
Fra Possehl Group fortæller kommunikationschef Lutz Nehls, at Possehl har sat en række interne undersøgelser i gang, efter Danwatch har kontaktet dem. Han understreger, at Possehl kontaktede JS Global, så snart arbejderne klagede til fabrikken, og at fabrikken siden har udbetalt forårets manglende månedslønninger direkte til de ansatte.
”Baseret på de forhold er ledelsen af Possehl Electronics Malaysia overbevist om, at man har overholdt gældende regler og love fuldt ud. Dog har ledelsen af Possehl også pålagt Possehl Electronics Malaysia at betale de retmæssige udeblevne lønninger tilbage til de tidligere kontraktarbejdere”, skriver Lutz Nehls i en email til Danwatch.
Han svarede ikke på spørgsmål om, hvad selskabet har gjort for at sikre, at ansatte på Possehl-fabrikken har arbejdstilladelser, ikke er udsat for tvangsarbejde og andre overgreb, eller om Possehl vil gøre noget for at hjælpe eller kompensere de tidligere arbejdere, som nu er hjemløse og uden indkomst. I stedet understregede han, at Possehl i øjeblikket undersøger sagen nærmere.
Tidligere Possehl-arbejdere har bekræftet overfor Danwatch, at de i nu forhandler en kompensation med Possehl for de penge, de er blevet trukket i løn.
Infineons talsperson, Diana Kaaserer, siger, at man er meget overrasket over Danwatch’s afsløringer, som strider imod Infineons politikker om arbejdstagerrettigheder.
”Sagen, der er beskrevet her, stemmer ikke overens med vores dedikation og krav til forholdene i vores varekæde. Som konsekvens har vi henvendt os til Possehl med den kritik, som migrantarbejderne kommer med, og bedt om en grundig forklaring.”
Kommunikationschef i ST Micro, Alexis Breton, siger til Danwatch, at selskabet på det sidste har arbejdet på at finde mulige løsninger for de arbejdsløse tidligere Possehl-ansatte i samarbejde med industrisammenslutningen, Responsible Business Alliance (RBA).
”Som konsekvens deraf, er marts’ og aprils lønninger blevet betalt direkte til de berørte arbejdere. Vi arbejder stadig på de resterende problemstillinger med støtte fra RBA – både på kort sigt og i forhold til langtidsorienterede, systemiske løsninger”, siger Alexis Breton.
Trods gentagne forsøg er det ikke lykkedes for Danwatch at få kommentarer fra NXP, Texas Instruments eller Vishay.
