Nikolaj Houmann MortensenEn Danwatch-undersøgelse
Sådan blev den globale elektronikindustri afhængig af tvangsarbejde og gældsslaveri
…
Langs tårnets skinnende glasfacade dingler stilladsarbejdere i hvad, der ser ud til at kunne være hundrede meters højde over Kuala Lumpurs gader.
Om undersøgelsen
Danwatch har været i Malaysia for at tale nogle af de hundreder af tusindvis af migrantarbejdere, der spiller en afgørende rolle for landets elektronikindustri.
I Malaysia interviewede vi 12 arbejdere fra tre forskellige fabrikker og har siden gennemført en række interviews med arbejdere via videoopkald.
Undersøgelsen blev støttet af det EU-finansierede projekt Make ICT Fair og udgivet i samarbejde med Setem.
Den malaysiske hovedstad befinder sig tilsyneladende i et uendeligt byggeboom. Lige meget hvor man vender blikket hen, arbejder enorme kraner på at udvide det brede spektrum af glinsende skyskrabere på byens allerede overvældende skyline. Byen emmer af høje vækstrater og de milliarder af dollars, yuan, euro og schweizerfranc, som har fundet vej til Malaysia over de sidste årtier.
Typisk er det dog ikke malaysiske statsborgere, som hænger i stilladserne over hovedstadens gader for at færdiggøre de mange byggerier. Som regel er det nogle af landets millioner af udenlandske arbejdere.
Det anslås, at et sted mellem fire og seks millioner migranter fra Bangladesh, Nepal, Myanmar og Indonesien er ansat som bygningsarbejdere, sikkerhedsvagter, tjenestefolk og fabriksarbejdere i Malaysia. Og en stor andel af dem spiller en essentiel rolle for Malaysias vigtigste økonomiske drivkraft: dets elektronikindustri.
Så godt som hver eneste dims på markedet
Malaysia er en af verdens ledende eksportører af informations- og kommunikationsteknologi (ICT). Ifølge den malaysiske regering udgjorde elektronik knap 40 procent af landets totale eksport i 2018.
Malaysias elektronikeksport
I 2018 udgjorde elektronik mere end en tredjedel af Malaysias totale eksport.
Samme år importerede EU malaysisk elektronik for omkring 8 milliarder euro fra landet.
Næsten en tredjedel af Malaysias elektronikeksport gik til Kina i 2018.
Generelt er størstedelen af malaysisk producerede komponenter blevet skibet til Kina, Hongkong og Singapore over de seneste år. Her bliver delene gerne samlet til andre produkter og muligvis videreeksporteret til nogle af de samme lande, inden de udskibes til forbrugermarkeder – for eksempel til Europa, som importerer langt størstedelen af dets elektronik fra Østasien.
Kilder: UN Comtrade 2019, MATRADE 2019
De fleste af verdens bedst sælgende elektronik-producenter opkøber på den ene eller anden måde dele, der kommer fra eller har været igennem landet.
Halvledere – der er hovedbestanddelen af computer-chips – er Malaysias største elektroniske eksportvare. Og de sidder inde i stort set alt teknologisk udstyr, som produceres i dag – fra din mobiltelefon til tyverialarmer og smarte biler.
”Så godt som alle elektroniske varer på markedet” kan i dag have komponenter, der har passeret gennem Malaysia, som den amerikanske organisation Verité har formuleret det i en præsentation af deres studie af elektronikindustrien.
Invitation til en hel industri
Når Malaysia er blevet så central for den globale tech-industri, skylde det en hel bevidst satsning fra den malaysiske regerings side.
Allerede i 1970’erne gennemførte landet en række økonomiske tiltag for at tiltrække elektronikfirmaer fra Japan og USA, og i 1980’erne voksede mængden af udenlandske investeringer i landet dramatisk. Herefter boomede Malaysias elektronikindustri, og udviklingen fortsatte i årene, der fulgte.
Fordi investeringerne var målrettet den arbejdsintensive fabriksproduktion, blev der skabt stor efterspørgsel efter billig arbejdskraft. Løsningen for Malaysia blev at rekruttere udenlandske arbejdere fra lande uden de samme vækstrater, og lige siden er importen af migrantarbejdere kun vokset.
I det her land er vi afhængige af billig arbejdskraft. Vi er afhængige af migrantarbejdere
”I det her land er vi afhængige af billig arbejdskraft. Vi er afhængige af migrantarbejdere”, som Charles Santiago, medlem af det malaysiske parlamentet og tidligere menneskerettighedsaktivist, formulerer det.
Joseph Paul Maliamauv, direktør for den malaysiske arbejdstagerorganisation Tenaganita, formulerer det en tak mere dystert:
“Malaysia er bygget på migrantarbejderes sved, blod og knuste knogler”.
Sydøstasiens Qatar
Ser man nærmere på statistikkerne kan forholdene for migrantarbejdere i Malaysia sammenlignes med forholdene i de arabiske Golfstater.
Kuala Lumpurs skyline.
I 2014 viste en omfattende undersøgelse fra den amerikanske organisation Verité, at hver tredje migrantarbejder fra den malaysiske elektronikindustri arbejdede under tvang. Og det er endda et konservativt estimat baseret på en meget nøje definition af tvangsarbejde.
Ifølge studiet udviste 73 procent af elektronikarbejderne tegn på tvangsarbejde. 94 procent sagde, at deres arbejdsgiver havde konfiskeret deres pas, og 71 procent fortalte, at det var umuligt eller svært at få deres pas tilbage.
Udnyttelse på hvert eneste niveau
Udenlandske arbejdere kommer generelt til Malaysia med høje forventninger.
Migranter i Malaysia
Sidste år var der 2,2 millioner registrerede migranter i Malaysia, mens antallet af papirløse migranter blev anslået til at være mellem 2 og 4 millioner ifølge FN’s Internationale Organisation for Migration (IOM).
Top fem oprindelseslande var Indonesien (1.091.841), Bangladesh (365.600), Myanmar (308.337), Nepal (209.121) og Indien (135.352).
Kilde: IOM 2019
Som flere arbejdere har fortalt Danwatch, beretter de agenter, der rekrutterer migrantarbejdere, gerne om enormt gode løn-, arbejds- og levevilkår i Malaysia. Men løfterne viser sig ofte at være meget langt virkeligheden.
”Hvis du ser på den menneskelige varekæde, som migrantarbejderne er en del af, så bliver migranterne udnyttet under hvert eneste led i kæden”, siger Adrian Pereira, som er generaldirektør for organisationen North South Initiative, der yder juridisk hjælp og anden støtte til migrantarbejdere i Malaysia og deres hjemlande
”Alle vil gerne tjene en hurtig skilling på migrantarbejderne. Det gælder både på arbejdspladsen, efter arbejdstid, før de møder på arbejde og på selve rejsen til Malaysia. Selv detentionscentrene i Malaysia tjener penge på at udnyttearbejderne”, siger han.
Ifølge Verité-studiet har 92 procent af migrantarbejderne i Malaysia betalt ’rekrutterings-gebyrer’ for at blive ansat i Malaysia, og disse gebyrer kan det ofte tage måneder og endda år for de lavtlønnede arbejdere at betale tilbage. Når migranterne kommer frem til fabrikken, risikerer de, at yderligere beløb til betaling af visum eller arbejdstilladelse bliver lagt oveni, og fordi lønnen er lavere, end de havde forventet, er de udenlandske arbejdere ofte ivrige efter at tage så meget overarbejde som overhovedet muligt. Resultatet bliver gerne arbejdsdage på op til 14 timer og meget få hviledage.
Blandede signaler
I årevis har det været et mål for malaysiske politikere at begrænse andelen af udenlandsk arbejdskraft.
Den tidligere regering introducerede afgifter på at have udenlandske ansatte for at anspore virksomhederne til ikke at satse for stort på migranter. Men ifølge en rapport fra den Internationale Arbejderorganisation, ILO, har mange arbejdsgivere bare trukket afgifterne fra migrantarbejdernes lønninger. Den procedure fortsatte indtil 2018, hvor regeringen slog fast, at det skal være arbejdsgiverne, der betaler.
Arbejder-hostels i et industriområde i udkanten af Kuala Lumpur. Bygningerne er i en anden stand end tårnene i den centrale del af hovedstaden.
Malaysias nye regering, som blev valgt ind i 2018 og erstattede et 61-år gammelt et-partistyre, har lovet at forbedre forholdene for de udenlandske arbejdere. Den nye koalition har målrettet indsatser mod mellemmænd og rekrutteringsfirmaer, og man har lavet aftaler med nogle af migranters hjemlande for at kunne rekruttere arbejdere direkte derfra.
Hvis du ser på den menneskelige varekæde, som migrantarbejderne er en del af, så bliver migranterne udnyttet under hvert eneste led i kæden
Men regeringen har også sendt temmelig blandede signaler. Da den britiske avis The Guardian og den australske tv-station ABC for nyligt afslørede, hvad der blev betegnet som tvangsarbejde og gældsslaveri på malaysiske handskefabrikker, afviste beskæftigelsesminister M. Kulasegaran i første omgang anklagerne fuldstændigt og holdt på, at man ikke kan bebrejde producenterne.
Bør gentænke hele økonomien
Rettighedsforkæmpere og faglige organisationer kritiserer jævnligt malaysiske myndigheder for gerne at slå ned på de papirløse migranter men sjældent at sanktionere arbejdsgiverne, der udnytter dem.
De peger på, at migrantarbejderne dybest set afholdes fra at anlægge sager mod arbejdsgiverne, fordi de skal blive i Malaysia under hele forløbet, samtidig med at ikke de må arbejde og tjene penge.
Hvad er en halvleder?
Halvledere er fundamentale for stort set alle elektroniske apparater, der produceres i dag – fra telefoner og computere til tyverialarmer og smarte biler – for alt, hvad der er computerbaseret eller bruger radiobølger, er afhængig af dem. De er grundlaget for mikrochips, dioder og transistorer.
De fleste halvlederchips i dag er lavet med silicium – det, der hedder silicon på engelsk. Det er det, udtryk som Silicon Valley og The Silicon Economy kommer fra – opkaldt efter det silicium i halvledere, som al moderne elektronik i sidste ende baserer sig på.
Kilder: HowStuffWorks 2019, Science ABC, Encyclopædia Britannica
Ifølge Sumitha Shaanthinni, der er malaysisk advokat med speciale i udlændingesager, ses der visse tegn på forandring i den nye regerings udmeldinger.
“Men ser du på nogle af udtalelserne fra ministerierne, så er de ikke ligefrem arbejder-venlige. Så kan man godt føle, at det er et déjà vu – at man i virkeligheden har at gøre med den samme regering som før”, siger hun.
Adrian Pereira fra North South Initiative hævder også, at regeringens reformer er blevet formuleret med en “anti-migrant” retorik, der “klart bebrejder de udenlandske arbejdere for landets lave lønninger”.
“Hovedproblemet er, at vi ikke er klar til en omstilling fra en total afhængighed af udenlandsk arbejdskraft, og at vi samtidig fortsætter den her grove udnyttelse. Jeg mener, at hele økonomien bør gentænke de varekæder, den baserer sig på. Vi bør genoverveje hele den her økonomiske model”, siger Adrian Pereira.
Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra malaysiske myndigheder angående forholdene for migrantarbejdere og deres adgang til retshjælp. Vi modtog imidlertid kun denne korte erklæring fra generalsekretær i Beskæftigelsesministeriet, Amir bin Omar:
Vi bør genoverveje hele den her økonomiske model
“Vi sætter i øjeblikket kraftigt ind på det her område og får lavet jævnlige inspektioner – ikke bare i elektronikindustrien men i alle sektorer, hvor udenlandske arbejdere er ansat”, sagde generalsekretæren, og lovede i samme ombæring, at hans ministerium meget snart vil annoncere en række nye politikker på området.
Kontraktarbejde er især et problem
For mange af de elektronikarbejdere, som er fastansatte på de malaysiske fabrikker, er situationen tilsyneladende forbedret de seneste år.
Samsung er for eksempel af flere omgange blevet anklaget for grove overtrædelser af arbejdstagerrettigheder i Malaysia, men da Danwatch møder ansatte fra en Samsung-fabrik, fortæller de om minimale rekrutteringsgebyrer, fri adgang til deres pas, gode boligforhold, og om hvordan de for nylig har holdt fælles fødselsdage på fabrikken med fest og gaver, som Samsung sørgede for.
En luksus-svømmepøl i én af Kuala Lumpurs skyskrabere.
For nyligt afslørede The Guardian imidlertid, at mens forholdene for de direkte ansatte virkede til at være forbedret, så kunne Samsung-fabrikkernes mange kontraktarbejdere fortælle om nogle helt andre arbejds- og leveforhold.
De vil måske ikke være i stand til at forstå eller dedikere sig selv 100 procent, hvis de ikke har betalt noget selv
På samme måde kan Danwatch afsløre alvorlige eksempler på overtrædelser af arbejdernes rettigheder blandt kontraktarbejdere på en fabrik, som er ejet af tyske Possehl – og disse ansatte fortalte, at arbejderne, som var direkte ansatte på fabrikken, nød langt bedre forhold.
Over de seneste år er flere og flere udenlandske arbejdere blevet ansat gennem bureauer og agenter fremfor direkte på fabrikkerne.
Et studie fra 2019 af ILO, OECD og Asian Development Bank Institute konkluderede, at den tendens sætter arbejderne “i en underprivilegeret og sårbar situation, karakteriseret ved lange arbejdstider, manglende social sikkerhed og i mange tilfælde inddragelsen af deres pas og andre dokumenter.”
“Den laveste kategori af arbejdere”
Hos foreningen for malaysiske kontrakt-bureauer, PIKAP, der repræsenterer 150 malaysiske arbejdsgiver-bureauer, understreger præsident Fiona Low, at den malaysiske lovgivning er “meget, meget striks”. Hun siger, at migrantarbejdere altid kan melde overgreb til politiet, Arbejdsministeriet eller på deres ambassader.
Danwatch præsenterer Fiona Low for nogle af de mange historier om tvangsarbejde og gældsslaveri i Malaysia. Både faglige organisationer og store internationale elektronikvirksomheder har talt for, at en løsning på problemerne kunne være, at migranterne ikke skulle betale de rekrutteringsgebyrer, som ofte gældsætter dem i stor grad. Men Fiona Low mener ikke, at arbejdsgiverne burde dække de udgifter.
Arbejder-hostels.
“Det ville ikke være fair. For det er ikke sundt, hvis de ikke skal betale noget. Nogle arbejdere føler ingen forpligtigelser og er ikke opsatte på at arbejde effektivt, hvis de ikke har betalt nogle af omkostningerne for ansættelsen. Så nogle arbejdere vil nok udnytte situationen og faciliteterne, fordi de ikke har noget at tabe”.
Men generelt betaler folk jo som regel ikke for at blive ansat et sted. Du har heller ikke betalt noget for at blive ansat her, og alligevel møder du op?
“Man bliver nødt til at møde op, og jeg tror ikke på at samtlige af arbejderne ville møde op”.
Men hvad er så forskellen på dig og dem?
“Det her er arbejderne, vi taler om. Taler du også om arbejderne? Den laveste kategori af arbejderne? Du bliver også nødt til at se på standarden – for eksempel i forhold til den uddannelse, de har. De vil måske ikke være i stand til at forstå eller dedikere sig selv 100 procent, hvis de ikke har betalt noget selv”, siger Fiona Low.
Udenlandske firmaer bør reagere
Mens den politiske forandring forhales, opfordrer både malaysiske politikere og civilsamfundet nu internationale elektronikvirksomheder til at tage ansvar for de overtrædelser, der foregår på landets fabrikker.
“Vi bliver nødt til at have en åben proces, hvor de ansvarlige stilles til ansvar. Og der bliver nødt til at være regulering, som dækker hele industrien – indadtil såvel som udadtil – for at sikre at den her type slaveri ikke foregår under nogen som helst moderne produktion”, siger Charles Santiago, der medlem af parlamentet og tidligere menneskerettighedsaktivist, til Danwatch.
Hans støttes af Sumitha Shaanthinni, advokaten med speciale i udlændingeret.
“De internationale virksomheder bliver nødt til at gennemgå hele deres varekæde. Det er ikke nok bare at se på første eller andet led i kæden. Der bliver begået grovere overtrædelser i den del af produktionen, som de internationale firmaer ikke har øje for”, siger hun.
