For at redde verdens fattigste børn køber UNICEF medicin af virksomheder, der er dømt for at skade tusindvis af fattige indere

FNs børneorganisation, Unicef, køber medicin fra tre indiske medicinalselskaber, der er dømt for at forurene i Hyderabad. De kender til problemet og må blive en del af løsningen, siger en jurist.
Dato
22. april 2022
FNs børneorganisation, Unicef, køber medicin fra tre indiske medicinalselskaber, der er dømt for at forurene i Hyderabad. De kender til problemet og må blive en del af løsningen, siger en jurist.
Ditte Valente/Ritzau Scanpix
Redaktør: |
En Danwatch-undersøgelse

For at redde verdens fattigste børn køber UNICEF medicin af virksomheder, der er dømt for at skade tusindvis af fattige indere

En af verdens største indkøbere af medicin, er også den, der kan gøre den største forskel. FNs Børneorganisation, Unicef køber hvert år medicin for milliarder i hele verden for at redde verdens mest udsatte børn.

Størstedelen af Unicefs indkøb af medicin sker i Indien, hvorefter det enten flyves til lageret i Nordhavn eller direkte ud til de lande, hvor det skal bruges. Det er lægemidler mod malaria, HIV/AIDS og hepatitis, altså livsnødvendig medicin, der skal være så billig som mulig, så Unicef kan hjælpe så mange som muligt.

Unicef køber i sidste ende ind for skatteydernes penge, og der skal sikres mest mulig medicin for pengene. Og det er mange penge. I 2020 købte Unicef medicin og medicinsk udstyr for 3,4 milliarder kroner i Indien. 

Her opstår dilemmaet. For produktionen af de store mængder af billig medicin ødelægger nemlig livet, der hvor det produceres.

Danwatch kunne i går afsløre, at en del af medicinen, vi køber i Danmark, er produceret på indiske medicinalfabrikker, der udleder tonsvis af spildevand med medicinrester. Forureningen har ødelagt miljø og menneskeliv i den indiske by, Hyderabad, hvor landmænd ikke længere kan dyrke den giftige jord. Fiskene er døde. 

Læs historien: Vores medicin og de døde søer

Otte indiske medicinalvirksomheder fik i februar i år en bøde for at bryde miljøloven i Indien. Virksomhederne har betalt kompensation til indiske landmænd på mellem 150.000 og 350.000 kroner, og tre af dem, Aurobindo, Mylan og Hetero Lab, leverer alle medicin til Unicef. 

“Vi er i dialog med virksomhederne”, er Unicefs svar. Meget mere vil de ikke sige.

Vil ikke stille op til interview

Vi har spurgt Unicef, hvad de siger til, at tre af deres leverandører er dømt for at bryde miljøloven i en by, hvor tusindvis af mennesker har mistet deres job og livskvalitet på grund af forurening, blandt andet fra medicinalselskaber. Det har de ikke svaret på, og de ønsker ikke at stille op til interview, skriver Stephanie Brickman, kommunikationsansvarlig i Unicef i en mail til Danwatch.

I mailen står der, at Unicef har rakt ud til Aurobindo, Mylan og Hetero Labs i forhold til “fastsatte standarder af de indiske myndigheder og FN”, og de har bedt om at få bekræftet leverandørernes “klare mål imod at møde disse standarder i fremtiden”. 

Derudover skriver Stephanie Brickman, at Unicef udvælger sine leverandører omhyggeligt “med børns tarv for øje”, og så må man læse om resten af deres indkøbspolitik på WHOs hjemmeside.

  1. How much medicine does UNICEF buy from India?

    According to our Annual Report https://www.unicef.org/supply/media/8246/file/Supply-Annual-Report-2020.pdf

    UNICEF procurement in USD aggregating local, country to country and international       procurement came to a value of 503,089,554 for 2020 (the latest available information).
  2. Which companies in India does UNICEF buy from?

    The latest list is from 2020 and is available in our Annual Report          https://www.unicef.org/supply/media/8246/file/Supply-Annual-Report-2020.pdf

    See page 46 of the PDF, page 88 in the printed version.
  3. How does UNICEF ensure due diligence ensuring that the procurement does not have an adverse effect on human rights or the environment?

    UNICEF carefully selects its suppliers with the best interests of children in mind. We evaluate and register all suppliers we do business with and require them to support our core ethical values in order to protect accountability, integrity, fairness and transparency across our supply chains.

    UNICEF is not a regulatory body and relies on other UN agencies to engage with regulators to set or improve standards. We then procure goods in line with these standards.

    UNICEF observes the standards of the World Health Organization’s Good Manufacturing Practices and request that all suppliers adhere to the UN Supplier Code of Conduct, which includes labour, human rights, environmental and ethical provisions. We only work with companies that are lawfully established as well as licensed and authorized by competent regulatory bodies within the countries where they operate. In case of suspension of such a license, procurement would cease.

    Please also refer to the following UNICEF web pages: https://www.unicef.org/supply/about/ethics#:~:text=UNICEF%20suppliers%20shall%20operate%20in,engage%20only%20in%20fair%20trade

    https://www.unicef.org/supply/resources/procurement-policies
  4. How much and from whom does UNICEF buy medicines in India?

    Please refer again to the latest information as listed in our Annual Report                          https://www.unicef.org/supply/media/8246/file/Supply-Annual-Report-2020.pdf

    (Page 46 of the PDF, page 88 in the printed version.)
  5. Does the figure of $ 503,089,554 only cover medicines from India or is it divided into several product categories?

    This figure covers various categories of product including medicines, vaccines and other supplies.
  6. If so, how much does UNICEF spend on medicines and medical devices in India?

    We don’t report on product groups by country, however some detailed information is available in the Annual Report https://www.unicef.org/supply/media/8246/file/Supply-Annual-Report-2020.pdf
  7. As you probably know, Aurobindo, Mylan and Hetero were fined in February this year for violating environmental laws by not handling their wastewater properly. I would like to ask for a comment on that decision? (attached)

    We have sought clarification from the companies in question with regards to their observance of standards set by national authorities and the UN, as well as their assurances that they have clear goals toward meeting these standards in the future. Discussions are ongoing.
  8. What do you do to ensure that your suppliers do not emit excessive amounts of drug residues into the environment? Drug residues in sewage have been a problem in Hyderabad since 2008. It is understandable that UNICEF should make the best price agreements to ensure as much medicine for the money as possible, but I would like to talk to you about this dilemma?

    Please see the answer to questions 3 and 7.
  9. An expert in corporate responsibility points out that you as a customer have a responsibility to influence your supplier to stop the pollution in hh. UNGP and OECD Guidelines for Multinational Enterprises. I’d like to hear your comments on that?

    UNICEF carefully selects its suppliers with the best interests of children in mind. We evaluate and register all suppliers we do business with and require our suppliers to support our core ethical values in order to protect accountability, integrity, fairness and transparency across our supply chains. As mentioned above we have reached out to the companies in question. Discussions are ongoing.

Gå i dialog  – eller bryd kontrakterne

Unicefs sag er både kompleks og i en gråzone, siger Karin Buhmann. Hun er jurist, professor og leder af Centre for Law, Sustainability and Justice ved Syddansk Universitet.

Kompleks, fordi Unicef er en international organisation, der falder uden for den del af folkeretten, som regulerer forholdet mellem stater, og i en gråzone, fordi børneorganisationen samtidig er en offentlig indkøber. Det vil sige, at når Unicef køber ind, skal organisationen sørge for at få mest mulig kvalitet for skatteborgernes penge. 

Indien er et stort og vigtigt medlemsland af FN, og medicinalindustrien er væsentlig for landets økonomi på samme måde, som Unicef er afhængig af at kunne købe den billige medicin, landet procedurer. Endelig har Unicef den vigtigste målgruppe i verden, nemlig de fattigste og mest udsatte børn i udviklingslande og konfliktområder. 

Når alt det så er sagt, så gælder FN’s retningslinjer for Erhverv og Menneskerettigheder for alle virksomheder i verden, uanset form og sted, forklarer Karin Buhmann. Når FN’s egen børneorganisation køber ind, er den en vigtig spiller, der kan få stor betydning for, om indiske medicinalvirksomheder holder op med at udlede medicinrester i deres spildevand. 

“Nu er de bekendt med problemet med forurening hos deres leverandører i Indien, og så bør de blive en del af løsningen”, siger professoren. 

Første skridt for Unicef er, at de undersøger problemets omfang og i dialog med deres leverandører finder ud af, om problemet umiddelbart kan løses. 

“Som FN-organisation har Unicef ekspertise om lokale forhold, og det er oplagt, at man bruger den viden til at ændre produktionsforholdene, så de ikke skader miljøet og det omliggende samfund. Det er jo ikke kun miljøet, men også indernes landbrug, sundhed og livskvalitet, og dermed har vi jo at gøre med et menneskeretligt anliggende”, siger Karin Buhmann.

Medicin skal helbrede, ikke skade

Dialogen med leverandører er ikke overstået i næste uge eller måned. Den kan tage flere år, fordi processen med rensning af spildevand ikke bare involverer leverandørerne, men også de indiske myndigheder, siger Karen Buhmann. 

“Men hvis forureningen er så alvorlig, at prisen for de mennesker, som forureningen går ud over, er for stor, så må Unicef jo overveje, om de skal få deres medicin et andet sted fra. Det kan ske samtidig med, at de fortsætter dialogen med de indiske virksomheder eller lokale myndigheder. Produktionen af medicin, der er tænkt til at helbrede nogen, må jo ikke ødelægge livskvaliteten for andre”.

I overvejelsen om at trække sig fra visse leverandører og visse steder, er der dog også et andet dilemma for Unicef, siger Karen Buhmann. 

“Når man er så stor en indkøber, som Unicef er, så har man stor indflydelse. Man kan skabe forandring, men hvis man trækker sig ud af sine kontrakter får det også betydning for rigtig mange indere, der måske mister deres arbejde og dermed mister mulighedenf or at forsørge deres familier. Og der vil ikke være noget velfærdssamfund i stil med det danske, der kan gribe dem. Det er også et dilemma, som Unicef står overfor”. 

Ingen lette løsninger

Både Aurobindo, Mylan og Hetero lover allerede, at de renser deres spildevand. Men teknologierne er kontroversielle, fortæller Martijn van Gerven, der er projektleder i den hollandske fond, Access to Medicine Foundation. 

“Der er ingen lette løsninger, og der er heller ikke enighed om, hvem der har ansvaret for, at spildevandet bliver renset, virksomhederne eller myndighederne”, siger han. 

Access to Medicine Foundation har specialiseret sig i at holde øje med medicinalvirksomheders udledning af medicinrester i deres spildevand. Og de har blandt flere projekter et særligt fokus på antibiotika, fordi mængden af antibiotika fører til flere antibiotikaresistente bakterier, der udgør en trussel for sundheden i hele verden. 

Læs artiklen: I en suppe af medicinrester yngler fremtidens største dræber

Gennem de sidste seks år har et team interviewet flere end 17 medicinalselskaber og deres mere end 800 underleverandører om deres niveau af medicinrester i spildevandet, de udleder. Og medicinalvirksomhederne i Indien har forbedret sig, forklarer Martijn van Gerven, men det var også rigtig skidt.

“Problemet er, at selvom virksomhederne siger, at de overholder reglerne for udledning af spildevand, så har de rigtig mange leverandører, der ikke gør”. 

Dernæst skal man holde sig for øje, at niveauerne af medicinrester, som virksomhederne oplyser, ikke er baseret på vandprøver taget fra deres eget spildevand, forklarer han. Det er deres egne beregninger af, hvor meget spildevand, de producerer, sammenholdt med vandet i søen eller vandløbet, som de udleder spildevand i. Hvis de målte niveauet af medicinrester i deres eget udløb, ville det være ufiltreret og altså langt højere. 

Forandringen kan begynde med, at de indiske virksomheder forpligter sig til at overholde reglerne for udledning af medicinrester – og dernæst sørge for, at de selv og deres leverandører lever op til de mål. 

“Lige nu er det industrien selv, der frivilligt sætter målene, og det er industrien, der skal sørge for, at de selv overholder reglerne. Myndighederne er nødt til at lave lovgivning for, hvor meget antibiotika som medicinalselskaberne faktisk må udlede”, siger Martjin van Gerven.

Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercross