Ronja Pilgaard Tidligere
Næste
Danwatch har den seneste uge kunnet fortælle, hvordan ulovligt træ fra en russisk skov-baron er blevet FSC-certificeret, og siden er landet på børneværelser rundt om i verden.
I løbet af FSC’s 27 år lange liv er sagen om ulovligt træ i IKEA-møbler dog langt fra den eneste sag, om ulovligt træ i FSC’s varekæder, der har fanget mediernes opmærksomhed. Og det efterlader forbrugerne med en svækket tillid. Som en af vores kilder, udtalte til Danwatch:
“Som privatperson har man jo ingen mulighed for at følge, hvor træ kommer fra hos en global koncern som IKEA. Og hvis man så heller ikke kan stole på certificeringerne, er det jo fuldkommen uigennemskueligt”.
Den kritik er som et ekko fra flere forskellige miljøorganisationer i løbet af årene, mest udtalt fra organisationer som EarthSight og Rainforest Foundation samt en af FSC’s egne grundlægger, Simon Counsell, der har etableret den kritiske blog FSC-Watch, som samler historier om svigt hos FSC.
“Det er en konstant fangeleg at følge med, når vi skal afsløre snyd i træbranchen”, medgiver FSC Internationals Chief System Integrity officer, Marc Jessel.
FSC er med andre ord klar over, at de har svært ved at garantere bæredygtigt træ fra Rusland og afprøver for tiden forskellige løsninger. Marc Jessel er i øjeblikket i gang med at implementere tre tiltag, som ifølge FSC skal sikre, at forbrugerne i fremtiden kan stole på, at FSC-mærket træ faktisk lever op til FSC’s krav, siger han.
Det første tiltag går ud på, at hvert land og region skal risikovurderes. FSC bruger blandt andet organisationens egne historiske data for de seneste 10 år sammenholdt med offentligt tilgængelige data såsom Transparency Internationals corruption perceptions index for at vurdere, om et område er et højrisiko-område eller ej.
“Det giver os en ret godt overblik over, hvad det er for nogle ting, der går igen, når vi hidtil har lukket en certificering”, siger Marc Jessel.
Der er ikke særligt mange studier af, hvor effektiv FSC-ordningen er. Men i 2018 gennemgik Conservation Effectiveness, et fælles projekt for tidsskriftet Mongabay, WWF og CIFOR, 40 forskningsstudier af både såkaldt Reduced Impact Logging (RIL), der betyder, at man driver skovbrug, mens man forsøger at påvirke naturen mindst muligt, og af FSC-certificerede skovbrug. Det er et krav for at blive FSC-certificeret, at man udfører Reduced Impact Logging.
1: Flere dyr og bedre for miljøet
I 2014 viste et metastudie af 41 videnskabelige studier af Reduced Impact Logging sammenlignet med konventionelt skovbrug, at generelt er det bedre for miljøet at bedrive RIL-skovbrug end konventionelt skovbrug.
De konkluderede endvidere, at der var flere dyrearter og flere dyr i det hele taget i skove, der brugte RIL. Især var der flere flagermus.
2: Lettere at genskabe jorden
I et studie af jordpåvirkningen ved skovbrug i det østlige Amazonas fra 2002 konkluderede forskerne bag, at brugen af tunge maskiner er mindre i RIL-skovbrug, og derfor har jorden lettere ved at genskabe skov i fremtiden. De færre beskadigede skove gør også, at der udledes mindre af den CO2, der opbevares i træernes biomasse. Problemet er bare, at der ikke findes særligt meget forskning, som underbygger, at FSC-certificeringen bidrager positivt til miljøet, konkluderer Conservation Effectiveness.
3: Effekten var ikke målbar
Den amerikanske miljøorganisation, Resources for the Future foretog i 2015 en undersøgelse, hvor de sammenlignede 64 FSC-certificerede skove med ikke-certificerede skove. Men studiet måtte konkludere, at der ikke var forskel på mængden af træ, der blev fældet i områderne. Ressources for the Future konkluderer, at “hvis der er en effekt, er den meget begrænset”.
4: Bedre sociale forhold
Et studie af Paolo Cerutti, seniorforsker fra Center for International Forestry Research (CIFOR) fra 2017 konkluderer, at FSC-certificeret skovdrift sikrer bedre liv til arbejderne på skovbrug i Cameroon, Gabon og Republikken Congo.
Det skyldes, konkluderer Cerutti, at arbejderne blandt andet har bedre adgang til vand, bolig, elektricitet og affaldshåndtering i modsætning til de konventionelle skovbrug. Derudover var der også bedre adgang til sikkerhedsudstyr, når folk arbejdede i skovene.
FSC er en certificeringsordning for træ og papir, der fortæller forbrugerne, at den vare de køber, er produceret således, at der ikke bliver fældet mere træ end skoven kan nå at reproducere.
FSC er skabt af en række virksomheder, sociale organisationer og miljøorganisationer. Derfor fokuserer certificeringen både på miljø og arbejdskraft, ligesom certificeringen stiller krav om, at al gældende lovgivning i et område overholdes.
Det vil sige, at skovbrug, som ligger i højrisiko-områder som Kina og Rusland, hvor der historisk har været flere sager om ulovligt skovbrug, kommer til at skulle tjekkes mere end skovbrug, der ligger i lavrisiko-områder som Schweiz og Norge.
Ny teknologi på vej
Inddelingen efter risikokriterier kommer til at betyde ændringer for de certificerede skovbrug fra slutningen af 2021 og starten af 2022. Blandt andet skal skovbrug i højrisiko-områder udsættes for flere tjek end skovbrug i lavrisiko-området. Det skal dæmme op for det ulovlige træ i FSC-varekæder.
“Den anden ting vi er ved at implementere er blockchain-teknologi. Det smukke ved blockchain er, at det gør os i stand til at kontrollere salg og køb af tømmer fra det øjeblik, det fældes i skoven, til det sælges i byggemarkederne eller i møbelbutikkerne”, siger han.
Blockchain er en teknologi, som gør det muligt at lagre information for hvert skridt i produktionen fra start til slut. Informationerne kan ikke redigeres, da oplysningerne lagres på flere servere, og det gør oplysningerne mere troværdige.
FSC er, fortæller Marc Jessen, nu i gang med at teste konceptet på skovbrug i blandt andet Kina og Ukraine, som er to lande, der har set flere eksempler på ulovligt skovbrug.
“Vi starter i Kina og Ukraine, men derfra skal teknologien rulles ud og i første omgang prioriterer vi, at det sker på de skovbrug, som vi kan se, der er størst risiko ved”.
Men en blockchain er ikke mere værd, end de oplysninger, som skovbrugeren skriver ind i systemet. Derfor, fortæller Marc Jessel, skal FSC for fremtiden også til at bruge det tredje tiltag, en forbedring af det såkaldte Wood ID, der gør det muligt at spore, om et bestemt stykke træ kommer fra et bestemt skovbrug.
Tidligere
Næste
Wood ID har eksisteret i flere år, hvor syreprøver fra jordbund, træstykker og andre dele på et skovbrug blev sammenlignet med de stykker træ, der eksisterer ude i forretninger. Men det tiltag, FSC lige nu er ved at rulle ud, går ud på, at FSC via naturlige variationer i stabile isotoper i træet kan spore, om træ, der udgiver sig for at komme fra et specifikt skovbrug, faktisk også kommer fra det område. Det kan du læse mere om her og her.
“Vi er ved at implementere et testforløb, der skal vise, om vi kan bruge stabile isotoper til at teste systematisk. Lige nu er det et tilbud, men visionen er, at særligt i varekæder med høj risiko for ulovligt træ, vil vi have en metode, som gør det muligt for os at teste stikprøver igennem hele varekæden”.
Tæt på perfektion
Grunden til, at Danwatch overhovedet taler med FSC, er, at en rapport fra den britiske organisation Earthsight har vist, at ulovligt træ fra et FSC-certificeret skovbrug i Sibirien, drevet af lokalpolitikeren og rigmanden Evgenij Bakurov er blevet solgt som møbler i blandt andet IKEA-forretninger verden over. Danwatch har påvist, at træ fra samme skovbrug kan være landet på danske børneværelser.
Og det er altså det, Marc Jessel mener, han er i gang med:
“Hvis vi både havde brugt blockchain-teknologi og Wood ID ved hjælp af stabile isotoper, så ville vi i tilfældet Bakurov have stillet krav om, at hans virksomhed gav os prøver til et isotop-bibliotek, fra et certificeret området. De prøver ville vi kunne matche med træ, hele vejen igennem varekæden. På den måde ville vi være sikre på, at træet er det træ, de påstår, det er”, siger han og fortsætter:
“Med de tiltag, mener jeg, at vi kommer rigtig tæt på perfektion. Jeg siger ikke, vi er der endnu, men vi er i hvert fald godt på vej med de forsøgsordninger”.
Det lyder som om I er på vej mod en verden, hvor I kan garantere, at træ med jeres mærke er bæredygtigt. Men det lyder også som om, I ikke er der endnu.
“Hver gang man har et system, der virker, vil nogle mennesker forsøge at snige sig uden om det. Især når der er tale om en certificering, som også har en markedsmæssig værdi. Og så er spørgsmålet jo, hvad vi så gør, når folk finder en vej uden om de her tiltag med Wood ID og med Blockchain. og til det kan jeg kun svare, at så finder vi også en løsning på det”.
