En Danwatch-undersøgelse
Med periskoper, der kan opdage mennesker på mindst ti kilometers afstand, overvåger militære køretøjer indkøbt af EU en grænsemur mellem Syrien og Tyrkiet. EU hævder, at udstyret skal sikre Europas borgere. “Formålet er at holde flygtninge ude”, mener ekspert.
En Danwatch-undersøgelse
Emilie Ekeberg

Journalist

John Hansen
Journalist / Politiken

Korrespondent: Sebnem Arsu / Foto: Getty Images

Redaktør: Louise Voller

Emilie Ekeberg

Journalist

John Hansen
Journalist / Politiken

Korrespondent: Sebnem Arsu / Foto: Getty Images

Redaktør: Louise Voller

I samarbejde med
Med periskoper, der kan opdage mennesker på mindst ti kilometers afstand, overvåger militære køretøjer indkøbt af EU en grænsemur mellem Syrien og Tyrkiet. EU hævder, at udstyret skal sikre Europas borgere. “Formålet er at holde flygtninge ude”, mener ekspert.
Afspil video

74-årige Osman Kulte kan høre skud og eksplosioner, mens han sirligt fejer nyafklippede olivengrene sammen i den lille tyrkiske landsby Akinci. Men lyden af krig generer ham ikke længere, for den foregår på den anden side af en tre meter høj mur som løber lige forbi landsbyen. Muren markerer grænsen mellem Tyrkiet, hvor Osman Kulte bor, og Syrien, hvor krigen er.

Da borgerkrigen i Syrien begyndte i 2011 blev den lille grænselandsby, hvor Osman Kulte bor med sin familie, et uroligt sted. Nogle dage strømmede flere end 1.000 mennesker forbi, på flugt fra krigen.

“Der kom mange over, indtil muren blev bygget for syv måneder siden. Så stoppede det fuldstændig”, fortæller Osman Kulte.

Tyrkiet huser lige nu 3.547.194 flygtninge fra Syrien, og antallet af registrerede flygtninge vokser stadig. Ifølge Tyrkiets regering beviser det, at Tyrkiet overholder international lov ved at holde sin grænse åben for asylsøgere.

Dét afviser FN’s flygtningeorganisation UNHCR. Antallet stiger, fordi de syriske flygtninge, som allerede er i landet, får børn, og fordi myndighederne fortsat arbejder på at registrere flygtninge, som kom ind i landet for længe siden, forklarer Andrej Mahecic, talsmand for UNHCR.

Kun svært syge eller hårdt sårede får lov at krydse grænsen, ifølge FN-organisationen.

Grænsen til Syrien lukket

Strømmen fra Syrien er standset af den nye mur, som siden 2014 møjsommeligt er blevet bygget langs hele den 911 kilometer lange grænse og nu står næsten færdig.

En halv snes kilder blandt tyrkere, og syrere, som kom over før grænsen blev lukket, og som vi træffer i områderne tæt på grænsen til Syrien, bekræfter, at grænsen i praksis er lukket for syrere, medmindre de har et gyldigt visum til Tyrkiet.

Samir Ali, som har åbnet en lille butik i grænsebyen Reyhanli, er selv flygtning fra Aleppo. Han kom til Tyrkiet, mens grænsen endnu var åben. Men hans søster kan i dag ikke følge ham, med mindre hun kan betale smuglere, som måske kan skaffe hende over grænsen: “De der gerne vil over grænsen, kan ikke. De, der forsøger alligevel, bliver skudt på”, siger Samir Ali.

Muren er bygget af tre meter høje betonelementer. Med mellemrum løfter tårne sig over muren med varmefølsomme kameraer, som skal opdage mennesker, som forsøger at nærme sig muren fra den syriske side. Der er højttalere, som på tyrkisk og arabisk advarer mod at komme nærmere. Og der er maskingeværer som kan skyde, hvis advarslerne bliver overhørt.

Grafik: Politiken

Flygtninge skudt af grænsevagter

Siden september i fjor er 42 civile blev dræbt af skud fra de tyrkiske grænsevagter, siger Rami Abdurrahman, direktør for Syrian Observatory for Human Rights i London.

I tårnene er der plads til at indkvartere soldater, men i mange af tårnene kan udstyret, inklusive maskingeværerne, fjernbetjenes fra centrale kommandostationer. Chancen for, at en syrisk flygtning slipper uopdaget hen til muren er næppe stor: Ud over tårnene overvåges området også af droner, og af pansrede militærkøretøjer på kørevejen lige bag muren på den tyrkiske side.

Køretøjerne af typen Cobra II er udstyret med periskoper som kan kigge over muren, mens de kører, og på den måde slå alarm om bevægelser på den anden side.

82 af den slags pansrede køretøjer med periskoper har Danmark og de 27 andre EU-lande betalt omtrent 262 millioner kroner (35,6 millioner euro) for. 32 af dem er lige nu posteret ved grænsemuren mod Syrien.

Kulegravning af EU-kontrakter

Det har hverken Danmark eller EU gjort noget for at fortælle offentligheden om. EU’s gave til Tyrkiets grænseværn dukkede op i en kulegravning af hundredvise af EU-kontrakter, som Danwatch har gennemført sammen med Politiken og det europæiske mediesamarbejde European Investigative Collaboration.

En af kontrakterne viser, at det tyrkiske firma Otokar i november 2015 vandt en kontrakt på at levere overvågningsudstyr til grænsekontrol for 353 millioner kroner (47,5 millioner euro) hvoraf EU betaler tre fjerdedele, mens Tyrkiet selv betaler en fjerdedel. Måneden efter fortalte Otokar, at firmaet havde vundet en kontrakt på samme beløb for at levere 82 Cobra II køretøjer til de tyrkiske sikkerhedsstyrker.

At det er de samme Cobra II køretøjer, som blev taget i brug i foråret 2017 og hvoraf 32 lige nu patruljerer grænsemuren, viser de krav til udstyret, som fremgik af EU’s udbudsmateriale:

Et periskop med varmesøgende kamera skal fuldt udfoldet hæve sig fire meter over jorden – så det kan kigge over den tre meter høje mur. Sensorer og kameraer skal kunne opdage tre opretstående, 180 centimeter høje mennesker på mindst 10 kilometers afstand. Udstyret, som EU har betalt det meste af, er på den måde med til at afsløre de flygtninge, som forsøger at forcere grænsemuren, og som risikerer at blive skudt på og dræbt.

Skudt med skarpt mod syriske flygtninge

’Ibrahim Khaled’ (navnet ændret, red.), 24 år, har oplevet det. Sammen med sin mor, og mod betaling af 1.000 euro for hjælp fra smuglere, sneg han sig i efteråret over grænsen fra Syrien til Tyrkiet. Da de var få hundrede meter fra grænsen blev der åbnet ild mod de cirka 60 flygtninge, som havde fulgtes ad fra en flygtningelejr nær Darkush i Syrien. Han tog sin mor i hånden og de løb. Han hørte maskingeværernes smæld og skrig fra flygtninge bagude, som han forestiller sig blev ramt. Han så sig ikke tilbage.

“Jeg tænkte, at hvis jeg blev stående, ville jeg blive skudt”, siger han. Sammen med moderen slap han over grænsen. De bor i dag i den tyrkiske by Mersin. Han ved ikke, hvad der blev af de andre fra lejren i Syrien.

“Vi var heldige”, siger han.

Vi har ikke kunnet efterprøve ’Ibrahim Khaled’s beretning, men flere end en håndfuld syriske flygtninge, som vi mødte i Tyrkiet i begyndelsen af marts, fortalte om tilsvarende oplevelser.

Hans beretning svarer også til udsagn fra 16 syriske flygtninge om skyderier og fysisk vold fra tyrkiske grænsevagter, som Human Rights Watch (HRW) offentliggjorde i en rapport 3. februar. I en ny rapport, offentliggjort torsdag, fortæller syriske flygtninge om 10 tilfælde siden midten af december, hvor tyrkiske grænsevagter har skudt mod syrere, som forsøgte at krydse grænsen med hjælp fra smuglere.

14 blev dræbt, heraf 5 børn, og 18 blev såret af skud, fortalte de i rapporten unavngivne syrere til HRW.

Muligt brud på folkeretten

Der er flere problemer i at behandle flygtninge på den måde, siger Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved Raoul Wallenberg-instituttet og adjungeret professor på Aarhus Universitet:

“Hvis der bliver skudt med skarpt efter flygtninge, der prøver at krydse grænsen, er det et direkte menneskerettighedsovergreb”.

Og hvis det er korrekt at Tyrkiet bruger muren til reelt at lukke grænsen mod Syrien for flygtninge, er det også galt:

“Hvis grænsemuren gør det umuligt for syriske flygtninge at søge asyl, så er det et brud på folkerettens princip om non-refoulement (ikke-afvisning), som er en hjørnesten inden for flygtninge- og menneskeret”, siger Gammeltoft-Hansen.

Danmark og EU kan ikke bare overlade ansvaret for eventuelle lovbrud til Tyrkiet, siger han:

“Hvis de tyrkiske myndigheder bryder konventionerne, så kan EU-landene principielt set have et medansvar ved aktivt at finansiere denne form for grænsekontrol, hvis de kender til at udstyret bruges på en måde der krænker flygtningenes rettigheder”.

Martin Lemberg-Pedersen, adjunkt ved Aalborg Universitet og forsker i flygtningespørgsmål:

Vi stiller ikke dette udstyr til rådighed for at forhindre mennesker, som har behov for international beskyttelse, i at krydse grænsen mellem Syrien og Tyrkiet, men for at sikre, at grænsen administreres forsvarligt.

Skriftligt svar fra EU-kommissionen Tweet

“Det bør føre til selvransagelse for danske politikere, at de kan se midlerne flyde til et regime som gør det muligt at handle på måder, der helt åbenlyst er i modstrid med EU og Danmarks forpligtelser”, siger han.

Regering: Ansvar ligger hos EU

Hverken Tyrkiets regering i Ankara eller Tyrkiets ambassade i København har reageret på henvendelser om sagen. Men i et svar til Human Rights Watch 21. marts bekræfter Tyrkiets indenrigsministerium at man har været nødt til at “begrænse sin ’åben dør-politik’ på grund af truslen fra kurdiske terrorister i Syrien, og at grænsestyrkerne “advarer mod at komme tæt på grænsen”, men afviser at der bliver skudt eller brugt vold mod “syrere i nød”.

Men hvad ved den danske regering om, hvad der foregår ved grænsen?

Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) blev i Folketinget spurgt om, hvad han kender til det, der foregår ved grænsemuren. Spørgsmålet fra Nikolai Villumsen (Enh.) tog udgangspunkt i beretninger fra Human Rights Watch om flygtninge fra Syrien, som bliver beskudt og med vold tvunget tilbage til Syrien, hvis de forsøger at krydse grænsen for at søge asyl, .

Det skriftlige svar fra Anders Samuelsen lød blandt andet sådan:

“Situationen for flygtninge i Tyrkiet følges med stor bevågenhed, særligt gennem EU. (…) EU følger løbende situationen for flygtninge og migranter i Tyrkiet tæt, og man har fra EU’s side tidligere generelt ikke kunnet bekræfte beskyldninger om menneskerettighedsovertrædelser”.

Anders Samuelsen ønsker ikke at svare på spørgsmål om emnet.

I stedet fik vi et skriftligt svar fra Udenrigsministeriet, hvoraf det fremgår, at Cobra køretøjerne ved grænsen er finansieret fra en kasse, som EU-Kommissionen har ansvaret for, “hvorfor ansvaret for overvågning også ligger hos EU”.

“Den danske ambassade i Ankara følger situationen med flygtninge i Tyrkiet, blandt andet gennem møder med EU-delegationen i Ankara vedrørende migration og genbosættelse”.

Svaret forholder sig ikke til, hvad den danske regering ved om, hvad der foregår ved den angiveligt lukkede grænse, herunder vold og dræbende skud mod flygtninge. Ministeriet henholder sig til, at Tyrkiet har lovet at overholde alle regler og har ikke svaret på opfølgende spørgsmål.

Tyrkisk militær er slutbruger

I et skriftligt svar understreger EU-Kommissionen om årsagen til, at Tyrkiets grænsemur mod Syrien bevogtes med EU-betalte overvågningskøretøjer:

“Vi stiller ikke dette udstyr til rådighed for at forhindre mennesker, som har behov for international beskyttelse, i at krydse grænsen mellem Syrien og Tyrkiet, men for at sikre, at grænsen administreres forsvarligt. Det tjener sikkerheden for både flygtninge, lokalbefolkning og i sidste ende Tyrkiets og Europas borgere”.

“EU leverer ikke militær- eller bevæbnet udstyr til Tyrkiet”, fremgår det af svaret fra EU-Kommissionen. Ikke desto mindre fremgår det af svaret fra Udenrigsministeriet i Danmark, at køretøjer er overdraget til “det tyrkiske militær som slutbruger”, men at det efter planen skal overdrages til en civil tyrkisk grænsemyndighed, som endnu ikke er etableret.

Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, vurderer, at EU har to interesser i at betale Tyrkiet for kontrol ved grænsen mod Syrien:

“EU har haft en klar interesse i bedre kontrol med grænsen til Syrien. Der var en bekymring over syrienskrigere, som brugte den grænse både frem og tilbage, og det kunne legitimere en støtte til Tyrkiet. Den anden motivation er jeg ikke i tvivl om: Det hjælper til at holde flygtninge og migranter væk fra EU. Den måde man har håndteret flygtningekrisen på siden september 2015 har været en konstant øgning og militarisering af grænsekontrollen”, siger han.

Maximilian Popp, Der Spiegel, Zeynep Sentek og Craig Shaw, theblacksea.eu, Francesca Sironi, L’Espresso og Hanneke Chin-A-Fo, NRC Handelsblad har bidraget til artiklen.

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch’ fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Seneste nyheder
All articles loaded
No more articles to load
Fik du læst
All articles loaded
No more articles to load