En Danwatch-undersøgelse

I syv år blev kosmetik fra ulovlig bosættelse solgt uden korrekt mærkning. Nu flytter produktionen til Israel

Det Døde Hav er en stor turistattraktion – og dets salte og mineraler er en nøgleingrediens i den lokale produktion af cremer. Foto: Danwatch

Redaktør: Jesper Hyhne | Executive Editor: Jesper Nymark | Vil du vide mere om denne undersøgelse, kan du kontakte Danwatch her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Vi har læst artiklen op. Lyt til den her
1. februar 2022
Mere end tyve danske butikker og websites sælger i øjeblikket kosmetik fra mærket Ahava, men ingen af dem fortæller kunderne, at deres cremer kommer fra en ulovlig israelsk bosættelse. Ifølge Miljøstyrelsen bør produkterne klart oplyse netop det. Ahava har i januar 2022 rykket sin produktion ud af bosættelsen, og den danske distributør vil nu rette mærkningen på den kosmetik, som stadig findes på danske hylder.

“Ahava betyder kærlighed på hebræisk”. Gigantiske billboards med Ahavas hjerteformede logo og sloganet “30 års patenteret kosmetik fra Det Døde Hav” pryder fabrikken i den israelske bosættelse Mitzpe Shalem.

Vi befinder os på Vestbredden i Palæstina, men to store israelske flag markerer, at området har været besat af Israel siden 1967. Indenfor i bosættelsens besøgscenter er vægge og montre fyldt med lækre sæber, shampoo og cremer baseret på salte og mineraler fra Det døde Hav, der ligger få hundrede meter væk.

Gennem store gallerivinduer kan man se seks-syv ansatte i hvide kitler og med gennemsigtige plastikhætter over håret lægge sidste hånd på dagens produktion.

En ældre mand og kvinde pakker omhyggeligt kosmetik fra Ahava i papkasser, klar til at blive lastet og sendt til mere end 30 lande verden over. Et af dem er Danmark.

Vildledende markedsføring 

Danwatch har fulgt Ahavas krukker og tuber fra fabrikken i den israelske bosættelse Mitzpe Shalem til hylderne i Magasin og 19 danske webshops, hvor de sælges, uden at forbrugerne oplyses om, at produkterne kommer fra en ulovlig israelsk bosættelse.

Det er vildledning af forbrugerne, hvis man sælger kosmetik fra israelske bosættelser uden klart at angive det på pakken, siger Miljøstyrelsen.

Andre mener, at Magasin og de danske webshops slet ikke bør sælge bosætterprodukter.

Én af dem er FN’s særlige Palæstina-rapportør, den canadiske juraprofessor Michael Lynk.

“De israelske bosættelsers evne til at markedsføre deres varer på det internationale marked giver dem den økonomiske ilt, de har brug for at kunne fortsætte med at trives og ekspandere. Der er brug for et totalt forbud mod, at israelske bosættervarer kommer ind i EU”, siger han.

Danwatch besøgte Ahavas besøgscenter i slutningen af sidste år. Da vi nu beder om en kommentar fra kosmetikproducenten, fortæller direktør Ron Michael, at al Ahavas produktion fra og med januar 2022 er flyttet til en ny fabrik nær Ein Gedi, som ligger inden for Israels internationalt anerkendt grænser.

Det gør virksomheden efter flere års forberedelse – ikke fordi Ahava mener, at der er et noget etisk problematisk i at producere i en bosættelse, men for at flytte til nogle større og mere moderne faciliteter, forklarer Ron Michael.

“Vi flytter produktionen, fordi vi heldigvis er vokset fra kapaciteten i den gamle fabrik”, siger han.

Fremstillet i “Israel” 

Godt 3.200 kilometer fra den israelske bosættelse i Magasins velduftende parfumeafdeling på Kongens Nytorv i København viser en høflig ekspedient os over til en hylde, hvor der udelukkende står Ahava-produkter.

Her er cremer, der fugter og forynger, parfumer til kvinder og barbercreme til mænd.

På bagsiden af den sandfarvede indpakning kan man på flere af produkterne læse, at de er “Fremstillet i Mitzpe Shalem 8698300, Vestbredden af Ahava Dead Sea Laboratories Ltd. Airport City, 7019900 Israel”.

Men det er ikke korrekt mærkning, kan Danwatch konstatere. For Mitzpe Shalem er ikke bare en by på Vestbredden eller i Israel, men derimod en bosættelse på den besatte Vestbred, som ligger uden for Israels internationalt anerkendte grænser.  

Og det skal fremgå tydeligt, siger Miljøstyrelsen. 

“Det vil være vildledende for forbrugeren, hvis det ikke er angivet på produktet, at det oprinder fra en israelsk bosættelse”, skriver Miljøstyrelsen i et svar til Danwatch.  

Styrelsen vil ikke kommentere på det konkrete produkt men gør det klart, at kosmetik fra bosættelser i henhold til en fortolkning af reglerne på området, som EU lavede i 2015, bør mærkes med “vare fra Vestbredden (israelsk bosættelse)” eller lignende formulering. 

Det er altså ikke nok at skrive bosættelsens navn, Mitzpe Shalem, eller dens postnummer sammen med “Vestbredden”, da danske forbrugere ikke kan forventes at vide, at der er tale om en bosættelse. 

Forbrugerrådet Tænk mener også, at markedsføringen af Ahavas produkter i Danmark er vildledende. Forbrugerne skal nemlig kunne gennemskue, hvor cremerne er produceret, forklarer Claus Jørgensen, projektchef i Forbrugerrådet. 

“Forbrugerne skal have oplysningerne i købssituationen, så de kan foretage et oplyst valg.  Teksten skal være klar og tydelig, så forbrugeren ikke er i tvivl om, at produkterne stammer fra israelske bosættelser”, siger han. 

Retter etiketterne 

Hos den danske distributør af Ahavas produkter, TMC Nordic, erkender administrerende direktør Heidi P. Behrens også, at produkterne bør mærkes om for at undgå at vildlede forbrugerne. “Vi har ikke været bekendt med de yderligere krav, der er opstået på området”, siger hun som svar på Danwatchs henvendelse. 

Heidi P. Behrens understreger, at TMC Nordic vil ændre mærkningen af de Ahava-produkter, der i dag står på danske hylder og er produceret i Mitzpe Shalem –  selv om Ahava her efter nytår har flyttet produktionen til Israel.

 “Ahava har jo flyttet deres produktion ud af et konfliktfyldt område, og derfor vil det ikke være en relevant problemstilling fremadrettet. Der er dog nu en andel af et mindre varelager i butikkerne, der skal mærkes korrekt, og det skal naturligvis bringes i orden”, siger hun. 

Ifølge EU’s regler for mærkning af kosmetik er det i sidste ende det firma, der importerer varerne til EU, der er ansvarlig for, at Ahavas produkter er korrekt mærket.  

På produkterne i Magasin er Ahavas datterselskab i Wiesbaden, Tyskland angivet som ansvarlig importør. Trods utallige forsøg er det ikke lykkedes Danwatch at komme i kontakt med firmaet i Wiesbaden. 

Afviser ulovlig mærkning 

Til gengæld fastholder Ahavas direktør Ron Michael i et interview med Danwatch, at mærkningen af de danske produkter lever op til europæiske regler. 

“Mærkningen er godkendt af myndighederne i Tyskland, hvor vi har vores europæiske kontor, og også i andre europæiske lande”, siger han. 

“Det juridiske er efterprøvet både af advokater og ved sager ved europæiske domstole”.

 

  • Mitzpe Shalem er en israelsk bosættelse, som ligger i den sydlige ende af Vestbredden på kanten af Det døde Hav. Den blev grundlagt i 1970 som en israelsk militærforlægning ved navn Metzukei Dragot og blev efterfølgende omdannet til en sekulær kibbutz med navnet Mitzpe Shalem.
  • I dag er bosættelsen et kooperativ, der huser cirka 200 israelske bosættere, heriblandt flere grundlæggere af kosmetikfirmaet Ahava.
  • Ifølge det palæstinensiske researchcenter Applied Research Institute Jerusalem er Mítzpe Shalem bygget på jord, som er konfiskeret fra palæstinensiske indbyggere fra landsbyen Tuqu, ca 44 hektar jord konfiskeret fra den palæstinensiske landsby Kisan samt jord konfiskeret fra bedouinlandsbyen Eyn Traibah.
  • Mitzpe Shalem har fra 1988 til 2021 huset Ahavas fabrik.
  • Fra januar 2022 huser bosættelsen ifølge Ahava kun Ahavas besøgscenter samt dele af virksomhedens administration og laboratorieaktiviteter. Derudover lever indbyggerne i Mitzpe Shalem af turisme, dadelproduktion og kyllingeopdræt. Bosættelsen har desuden en militær forberedelsesskole kaldet “Landets salt”.

Storbritanniens højesteret tog i 2014 stilling til Ahavas mærkning af deres produkter i en sag, hvor aktivister havde lænket sig fast til en Ahava-butik i London. Skønt produkterne dengang kun var mærket med “Dead Sea, Israel”, afgjorde retten, at det på daværende tidspunkt ikke stred imod de britiske regler om forbrugerbeskyttelse.  

I så fald skulle den gennemsnitlige forbruger nemlig forventes at træffe et andet valg, hvis mærkningen havde været nøjagtig. Og dommerne fandt ikke, at en person, der ville købe produkter fra Israel, ville vælge anderledes, hvis det var mærket, at produkterne kom fra de besatte områder.  

Året efter, i 2015, udgav EU-Kommissionen imidlertid en detaljeret  fortolkning af reglerne som fastslog, at betegnelsen “(israelsk bosættelse)” eller en lignende formulering skal tilføjes på produkter fra israelske bosættelser for ikke at vildlede forbrugerne. 

Danwatch har ikke været i stand til at lokalisere nogen domstolsafgørelser, som vedrører Ahava, efter EU’s regler blev præciseret i 2015. Og trods gentagne opfordringer har Ron Michael ikke kunnet henvise til sådanne.

“Meget let at se” 

Danwatch har spurgt direktøren, om han mener, at den almindelige danske forbruger ud fra Ahavas mærkning kan se, at kosmetikken er lavet i en bosættelse. 

“Jeg tror, at alle, der er interesseret, let kan læse mere om det. Noget af det første, der kommer op, når man googler, er Danwatch og andres dækning af den her sag. Så for dem, der går op i det, er det meget let at se, hvor det er lavet”, siger Ron Michael og afviser, at Ahava forsøger at skjule noget. 

Hvor mange penge, Ahava tjener på at eksportere kosmetik til EU, vil Ron Michael ikke oplyse, men datterselskabet i Tyskland har opgivet sin indtægt til at være cirka 20 millioner kroner i 2019.   

Læs undersøgelsen: Dansk handel med bosætterkosmetik   

Flytter produktion til Israel 

Det er ikke første gang, Ahava bliver kritiseret for at  producere i Mitzpe Shalem og for at udnytte råstoffer fra de dele af Det Døde Hav, som retteligt tilhører palæstinenserne.

Nu tager Ahava så konsekvensen og flytter selve produktionen til Ein Gedi, 12,5 kilometer længere sydpå ad landevejen langs Det døde Hav. Den store forskel er, at Ahavas fabrik  dermed kommer til at ligge inden for Israels internationalt anerkendte grænser. 

Ifølge Ron Michael er “100 procent af Ahavas produktion” fra januar 2022 flyttet til Ein Gedi. Men han indrømmer, der fortsat er laboratorieaktiviteter og administration i Mitzpe Shalem. 

“Der er nogle få mennesker i bygningen, og vi overvejer stadig, om vi skal flytte dem andre steder hen. Så der kommer ikke til at være nogen produktion der – der kommer sikkert stadig til at være et besøgscenter, og måske noget administration, men jeg er ikke sikker”, siger han. 

Ahavas besøgscenter i bosættelsen drives ifølge Ron Michael ikke af Ahava selv, hvilket ifølge direktøren betyder, at ansvaret for placeringen ikke er hans. 

“Vi driver det ikke selv – det er en tredjepart, der driver det. Og vi bliver nødt til at sælge til enhver, som vil købe fra os, på grund af konkurrencelovgivning”, forklarer han. 

Hvad navnet på firmaet bag besøgscentret er, vil han ikke oplyse.

Retten til Det døde Hav   

Fra Mitzpe Shalems parkeringsplads kan de mange tusinde turister, som finder vej til Ahavas fabrik, nyde udsigten over Det Døde hav. 

“Shalom og velkommen”, lyder det fra en højtaler-stander, der fortæller gæsterne om den enorme saltsø, hvis kunstgødning og fosfater har ”haft stor økonomisk betydning for den israelske stat og “gjort Israel til hele verdens skønhedsambassadør.”  

Og netop her rammer turistpræsentationen plet.  

For Ahavas kosmetik er en brik i en bitter konflikt, der strækker sig tilbage til Israels besættelse af de palæstinensiske områder Gaza, Vestbredden og Østjerusalem under Seksdageskrigen i 1967. 

Siden da har Israel opført mindst 231 officielle og uofficielle bosættelser på Vestbredden, hvilket ifølge FN og EU er i strid med blandt andet Genève-konventionerne, der forbyder en besættelsesmagt at flytte sin egen befolkning til besat område. 

Som FN’s særlige rapportør for Palæstina, Michael Lynk, udtrykker det: 

“Alle israelske bosættelser på besat palæstinensisk område, både i Østjerusalem og Vestbredden, er ulovlige ifølge international ret”, siger han og henviser til, at FN´s Sikkerhedsråd siden 1979 har erklæret de israelske bosættelser for en “åbenlys krænkelse af folkeretten og en alvorlig hindring for fred” mellem Israel og palæstinenserne. 

Naturressourcer under israelsk kontrol 

Ifølge konventionerne er det ikke kun bosættelserne, der er ulovlige, det er også udnyttelsen af de mange naturressourcer, der findes i de besatte områder. 

Israel må ikke udnytte naturressourcerne på Vestbredden til egen vinding, forklarer Hugh Lowatt, senior policy fellow og ekspert i Israel-Palæstina konflikten ved tænketanken European Center for Foreign Relations (ECFR). Men det sker i stor stil, både i Jordan-dalen og ved Det døde Hav.

  • Siden Seksdageskrigen i 1967 har Israel holdt de syriske Golan-højder samt de palæstinensiske områder Gaza og Vestbredden, herunder Østjerusalem, under militær besættelse.
  • Siden 1967 har Israel løbende bygget mere end 131 officielle bosættelser eller kolonier og omkring 110 uofficielle i de besatte områder, som nu huser mere end 620.000 israelske bosættere. Heraf bor cirka 209.000 i det besatte Østjerusalem.
  • Ifølge det internationale samfund, heriblandt FN’s Sikkerhedsråd og EU, er både besættelsen og bosættelserne i strid med international ret og anerkendes ikke af andre lande end Israel selv.
  • Blandt andet er det ulovligt at overføre en del af sin egen befolkning til besat land, og FN og menneskerettighedsorganisationer har løbende dokumenteret, hvordan bosættelsespolitikken fører til fordrivelse af den palæstinensiske befolkning, ulovlig tyveri af palæstinensisk land og begrænsning af palæstinensernes bevægelsesfrihed.
Kilder: FN, EU, B’tselem

Og det er noget af det, Ahava tidligere er blevet kritiseret for.  

Ifølge den israelske NGO Who Profits har en række aktindsigter vist, at Ahava siden 2004 har haft israelske myndigheders tilladelse til at hente mudder og mineraler fra den del af Det Døde Hav, som ligger på besat område.  

Ifølge israelske myndigheder var Ahavas udgravningssted aktivt i 2011. Men i 2016 meddelte myndighederne til Who Profits, at Ahava ikke længere havde tilladelse til at udgrave fra de palæstinensiske områder. 

Ron Michael siger til Danwatch, at han slet ikke er bekendt med, at Ahava skulle have anvendt ressourcer fra de besatte områder. Han har selv været i Ahava i otte år, men siger, at han har gennemgået dokumenter for de sidste 15 år uden at have fundet tegn på, at virksomheden skulle have haft udgravning på Vestbredden. 

I dag henter Ahava sine råstoffer fra Dead Sea Works, oplyser han. Det er gigantisk udvindingsprojekt, som ejes af den israelske stat og ligger syd for Det døde Hav, inden for Israels internationalt anerkendte grænser. 

Israel og Jordan tjener gode penge på Det Døde Hav og dets store forekomster af mineraler såsom magnesium, brom og potaske, som blandt andet efterspørges til brug i gødning verden over. 

Ifølge Israels statslige turistbureau udvinder Dead Sea Works 11 procent af verdensmarkedets potaske, og virksomheden har kaldt den store saltsøs forekomster “så godt som uudtømmelige”.  

Verdensbanken har vurderet, at palæstinenserne går glip af milliardindtægter på grund af manglende kontrol med egne naturressourcer, blandt andet fra Det Døde Hav. 

Afskåret fra Det døde Hav 

Israels kontrol over området betyder også, at det primært er Israel, der tjener penge på turismen hertil. De private badestrande, som er populære destinationer for turister, som vil flyde på den verdenskendte saltsø, er nemlig alle ejet af ulovlige israelske bosættelser. 

Mohammad Barakat har arbejdet med turisme i de palæstinensiske områder i 25 år og er i dag partner i turistbureauet Green Olive Tours. Han anslår, at langt størstedelen af alle turarrangører i Israel og Palæstina tager deres gæster forbi Det Døde Hav, der er en af Israels store turistattraktioner. 

“Det er klart, at det ville gøre en enorm forskel for palæstinensisk økonomi, hvis det var palæstinenserne, som ejede og kontrollerede de private strande”, forklarer han. 

“Det er tusindvis af turister, som kommer her hver eneste dag, betaler entré og køber måltider, drikkevarer og souvenirs”. 

Nær stranden er Ahavas besøgscenter også et yndet turistmål. Men et par kilometer før man når til bosættelsen, lukker et militært checkpoint på hovedvejen for, at palæstinensere kan komme nærmere. 

Checkpointet afskærer ikke bare palæstinensiske indbyggere fra Vestbredden i at nå bosættelsen men også en 11 km lang strækning af kysten til Det Døde Hav – selvom det retmæssigt er palæstinensisk land. 

“Med mindre du har fået særlige tilladelser, kan palæstinensere fra Vestbredden ikke komme i nærheden af Ahavas fabrik og besøgscenter – heller ikke hvis du som turguide ønsker at tage turister med her til”, forklarer Mohammad Barakat. 

Ifølge Hugh Lowatt fra ECFR er adgangen til Det Døde Hav og den manglende mulighed for at udnytte de rige naturressourcer en afgørende del af Israels politik og har været det lige siden besættelsen i 1967.  

“Det handler om at kontrollere de landbrugsområder, mineralske råstoffer og det turistpotentiale, som kan udgøre det økonomiske grundlag for en fremtidig palæstinensisk stat”, siger han.     

Forhandlernes ansvar 

Det formelle ansvar for markedsføringen af Ahavas produkter i Danmark ligger hos Ahavas datterselskab i Wiesbaden, Ahava Cosmetics GmbH, der står for importen til EU.  

Men ifølge flere eksperter i virksomhedsledelse har de danske forhandlere også et ansvar, både for at sælge bosættervarer og for at sikre, at mærkning og markedsføring overholder lovgivningen.    

Meike Janssen, lektor på Copenhagen Business School og ekspert i markedsføring understreger, at lovens krav om korrekt mærkning skal forstås som et minimumskrav.   

“Mærkningen af Ahavas produkter skal selvfølgelig overholde EU’s og Danmarks lovgivning 100 procent, men det burde være i forhandlernes interesse at give deres kunder så megen information som muligt, så de ikke føler sig dårligt behandlet”, siger hun. 

“Mit klare råd til Magasin og de andre forhandlere af Ahavas produkter er derfor at give deres kunder mere og bedre information end det, lovgivningen foreskriver”.   

Men tilstrækkelig mærkning er ikke nok til at løse problemet, lyder vurderingen fra en anden ekspert, Erik Kloppenborg Madsen, der er lektor emeritus fra  Department of Management på Aarhus Universitet. 

Han mener, at det er salget af bosætterprodukter, der er problemet. 

“Det er ikke ulovligt at importere bosættervarer til Danmark, men bosættelserne er klart ulovlige i forhold til folkeretten. Det er derfor ikke ansvarlig politik at støtte bosætternes produktion på Vestbredden”, siger han. 

“Det strider mod den generelle forpligtelse, virksomheder har til at overholde FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, den økonomiske samarbejdsorganisation OECD’s Guidelines for Multinationale Selskaber og FN’s Global Compact principper”, siger Erik Kloppenborg.  

Han henviser til, at Magasin ifølge sin hjemmeside har tilsluttet sig alle tre regelsæt.  

baggrund

Hvad siger reglerne om virksomheders ansvar?

De mest kendte regler for virksomheders ansvar for menneskerettigheder og miljø er FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv samt den økonomiske samarbejdsorganisation OECD’s retningslinjer for Multinationale virksomheder.

Ikke-bindende

De to regelsæt har eksisteret i adskillige år, men er ikke-bindende og kan derfor ikke indgå som juridisk grundlag i retssager. 

Mange europæiske virksomheder lover på hjemmesider og i årsrapporter at overholde FN’s retningslinjer og andre globale etiske standarder, f.eks. principperne i UN Global Compact, men den konkrete indsats hemmeligholdes ofte med henvisning til behovet for fortrolighed og konkurrencehensyn.

Ingen dansk lov

I Danmark er der ingen lov om virksomhedsansvar. 

Men siden 2012 har Danmark som led i OECD-samarbejdet haft en Mæglings- og Klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd, som kan tage sager om virksomhedsansvar op, udtale kritik og mægle mellem virksomheder og klagere.

Som Danwatch tidligere har beskrevet, behandler nævnet kun ganske få sager og giver meget sjældent klagerne medhold.

Første punkt i de tre regelsæt er, at virksomheder forpligter sig til at overholde menneskerettighederne.   

Magasin genovervejer salg 

Mens Ahavas danske distributør anerkender, at mærkningen af produkterne risikerer at være vildledende, er man hos Magasin af en anden holdning.

“Vi har hos Magasin været i dialog med Miljøstyrelsen, der fortæller og bekræfter, at vores mærkning er lovlig. Fremadrettet vil vi af forskellige årsager overveje, om vi fortsætter samarbejdet”, skriver konsulent i kommunikationsbureauet Lead Agency Rose Olivia Runstedt Klausen på vegne af stormagasinet. 

Adspurgt om det er korrekt, forklarer Miljøstyrelsen imidlertid til Danwatch, at styrelsen slet ikke godkender kosmetiske produkter. 

“Vi undrer os derfor over det svar fra Magasin. Vi mener, at der må være tale om en misforståelse”, skriver AC-tekniker i afdelingen for kemikalier Camilla Maria Petersen, som efterspørger mere information fra Magasin. 

Danwatch har præsenteret Miljøstyrelsens undren for Magasin, og vi har ad flere omgange bedt Magasin dokumentere, at de skulle have fået godkendt mærkningen af Ahavas produkter som lovlig. 

Men Magasin er ikke vendt tilbage på vores spørgsmål. 

Danwatch har også stillet en række andre spørgsmål til Magasin.  

Blandt andet ville vi gerne have haft Magasins kommentar til vurderingen af, at salget af bosættervarer ifølge CSR-eksperter strider imod FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv, OECD’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd og FN’s Global Compact.

Men Magasin har ikke ønsket at svare på spørgsmål om de etiske og socialt ansvarlige aspekter i handlen med bosættervarer. 

“Der er ingen yderligere kommentarer fra Magasin”, skriver Rose Olivia Runstedt Klausen fra kommunikationsbureauet Lead Agency. 

Magasins salg af Ahava-produkter har også tidligere været i søgelyset.  

Sidste gang var i 2015, hvor varehuset først besluttede at fjerne produkterne men kort efter satte dem tilbage på hylderne. Begrundelsen lød, at Udenrigsministeriet ikke opfordrer til at undlade salg af bosætterprodukter. Matas og Sephora valgte dog samtidig at stoppe salget af Ahava-produkter. 

Læs også: Bosættercremer igen på hylderne

Distributør retter mærkning 

I Danmark er det firmaet TMC Nordic, der distribuerer Ahavas kosmetik, siger til de enkelte forhandlere. Her fra siger direktør Heidi P. Behrens, at når mærkningen på de nuværende varer er rettet, vil TMC fortsætte salget af Ahavas produkter herhjemme.  

“Ja, for 100% af produkterne produceres nu i Israel, og jeg er glad for at konstatere, at Ahava agerer agilt i forhold til de forventninger, der er blevet en realitet. Det er jo rigtig positivt, synes jeg”, skriver direktør Heidi P. Behrens. 

Danwatch har desuden kontaktet de 19 danske webshops, som sælger Ahavas produkter i Danmark, og spurgt dem til den manglende mærkning og de etiske problemstillinger ved at sælge produkter fra bosættelser. 

Online-apoteket Apopro har været i dialog med deres leverandør og har på den baggrund valgt at fjerne Ahavas produkter fra deres hjemmeside, skriver apoteker og stifter af Apopro Tine Vestergaard:

“Vi har endnu ikke kunnet opnå et tilfredsstillende svar, og har derfor valgt at stoppe med at sælge produkterne, indtil vi har en tilfredsstillende afklaring”. 

Også den store tyske online-handel Zalando, der driver internetsalg i 17 lande, skriver, at man midlertidigt har stoppet salget af produkterne.

“Zalando tager sit ansvar som forhandler seriøst, og skulle mærkningen af disse produkter være vildledende, vil vi tage de nødvendige næste skridt”, skriver Anne Vibe Hansen kommunikationsansvarlig i Zalando. 

Andre forhandlere skriver, at de er ved at undersøge sagen eller henviser til TMC Nordic.

FAKTA

Svar fra danske forhandlere af Ahavas kosmetik

Helsebixen, Coolshop, Signatura, Med24, Notino, Billigvoks, Shopone, Luxplus, Lookfantastic og Ren-velvaereshop er ikke vendt tilbage på Danwatchs henvendelser.

Rose Olivia Runstedt Klausen fra kommunikationsbureauet Lead Agency svarer på vegne af stormagasinet:

“Vi har hos Magasin været i dialog med Miljøstyrelsen, der fortæller og bekræfter, at vores mærkning er lovlig. Fremadrettet vil vi af forskellige årsager overveje, om vi fortsætter samarbejdet”.

Miljøstyrelsen kan imidlertid ikke bekræfte at have godkendt Magasins produkter og mener, der må være tale om en misforståelse. Men Magasin svarer ikke på Danwatchs henvendelser om dette eller på vores spørgsmål om, hvorvidt de kan fremlægge dokumentation for påstanden.

Magasin svarer heller ikke på nogen af Danwatchs spørgsmål til, at salg af varer fra bosættelser ifølge CSR-eksperter strider imod FN’s og OECD’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd, som Magasin ellers hævder at bygge sin etiske politik på.

Den danske virksomhed TMC Nordic er distributør for Ahava i Skandinavien og sælger Ahavas produkter til et ukendt antal butikker i Danmark.

Heidi M. Behrens, direktør for TMC Nordic, svarer således på Danwatch’ spørgsmål:

Ifølge Miljøstyrelsen lever mærkningen på de AHAVA-produkter, I distribuerer, ikke op til reglerne på området. Hvad er jeres kommentar til det? 

“Vi har ikke været bekendt med de yderligere krav, der er opstået på området. Det er korrekt at nuværende mærkning ifølge markedsføringsloven skal tolkes således, at der skal mærkes yderligere for at undgå at vildlede forbrugeren. Ahava har jo flyttet deres produktion ud af et konfliktfyldt område, og derfor vil det ikke være en relevant problemstilling fremadrettet. Der er dog nu en andel af et mindre varelager i butikkerne der skal mærkes korrekt, og det skal naturligvis bringes i orden.”

Hvad er jeres kommentar til, at I som distributører ifølge Miljøstyrelsen har et ansvar for at leve op til reglerne?

“Det er jeg enig i.”

Mener I, at jeres forbrugere er tilstrækkeligt oplyst om, at de køber et produkt fra en bosættelse, når de køber et AHAVA-produkt fra jer?

“Det er de ifølge vejledningen ikke, men vi har ikke været bekendt med den ændring der har været på området.”

“Miljøstyrelsen oplyser derimod, at vi i Danmark læner os op ad EU-lovgivningen, hvilket gør absolut indtryk på os. Vi ser ingen anledning til ikke at være transparent i denne dialog, og tilkendegiver at vi agter at efterleve de krav der eksisterer på området.”

Kommer I til at fortsætte med at forhandle disse AHAVA-produkter?

“Ja, for 100% af produkterne produceres nu i Israel, og jeg er glad for at konstatere, at AHAVA agerer agilt i forhold til de forventninger der er blevet en realitet. Det er jo rigtig positivt synes jeg, og måske en lykkelig slutning på din artikel? Det håber jeg du husker at få med!”

Kommunikationsansvarlig i Zalando Anne Vibe Hansen skriver til Danwatch:

“Zalando tager sit ansvar som forhandler seriøst, og skulle mærkningen af disse produkter være vildledende, vil vi tage de nødvendige næste skridt. Siden vi sidst talte sammen, har vi kontaktet brandet for bedre at forstå situationen. Desuden har vi midlertidigt deaktiveret produkterne fra brandet på Zalando, indtil vi kan konstatere, om produkterne er forkert mærket”.

Tine Vestergaard, apoteker og ansat i Apopro skriver til Danwatch:

“Apopro er en ikke politisk virksomhed, og forholder os derfor hverken til fordel for, ej heller imod nogle af parterne. Vi har, efter jeres henvendelse, været i dialog med leverandøren. Vi har endnu ikke kunnet opnå et tilfredsstillende svar, og har derfor valgt at stoppe med at sælge produkterne, indtil vi har en tilfredsstillende afklaring”.

Direktør i Proshop Poul Thyregod skriver til Danwatch:

“Vi køber netop vores skønheds-plejeprodukter fra en stor og velestimeret distributør i Europa. Vi har således ikke været nede i detaljen for at se, hvor hver enkelt af de ca. 10.000 produkter vi har i sortiment er produceret. Vi forventer selvfølgelig at vores samarbejdspartnere har styr på de vigtige detaljer. Jeg kan følge din prisværdige dækning af konflikten i Palæstina. Det er et ”betændt” område, hvor konflikten skulle have været løst for længst men har kørt siden middelalderen og måske endda længere. Vi vil undersøge sagen, men kan ikke give et seriøst svar med så kort varsel.”

Compliance Coordinator i CDON Daniel Landberg skriver til Danwatch: 

”Ansvaret for at mærke deres varer korrekt ligger hos producenter og distributører. Dette er EU-lovgivning, og noget, vi antager, bliver fulgt på vores markedsplads. Her har lovgiver lagt ansvaret på tilsynsmyndighederne for at håndhæve reglerne. Som Nordens førende markedsplads er vi i CDON meget omhyggelige med at leve op til alle vores forpligtelser. Dette har dog indtil videre ikke omfattet kontrol af oprindelsesmærkning.

For overskuelighedens skyld skal vi præcisere, at CDON kun er en markedsplads og ikke fungerer som forhandler eller distributør af produkterne.”

Michelle Jacobsen, Kundeservice i Beauticos skriver til Danwatch:

 “Vi har talt med TMC (den danske distributør af Ahava red.), som oplyser, at dette var et kendt issue år tilbage, og at dette nu skulle være på plads. De oplyser yderligere, at de afventer mere info fra AHAVA selv. Såfremt der skal rettes noget, afventer vi og vil straks tilrette, når vi modtager denne information. Vores varer er købt inden for EU, og vi derfor tillid til, at reglerne overholdes af vores leverandører. Vi sætter varer til salg med god tro på, at reglerne følges op igennem salgskæden.

Vi ligger umiddelbart ikke inde med viden om producenternes produktion og dens evt. politiske konflikt.

Der er typisk 2-4 mellemled, inden produkterne lander hos virksomheder som os. Vi stiller naturligvis krav om, at produkterne opfylder loven fra vores leverandør, som vi forventer gør det samme til deres leverandør. Så snart der bliver stillet spørgsmål til dette, tager vi straks aktion på dette, som vi nu har gjort.”

Forhandleren Nicehair henviser til Ahavas distributør TMC Nordic og i øvrigt til en erklæring fra Ahava om, at virksomheden flytter sin produktion til selve Israel.

Henviser begge til den danske distributør TMC Nordic.

Henviser til deres tyske hovedside, og denne er ikke vendt tilbage på Danwatchs henvendelse.

Flere af de webbutikker, der sælger Ahavas produkter i Danmark, er ikke vendt tilbage på Danwatchs henvendelser. Det drejer sig om Helsebixen, Ren-velvaereshop, Coolshop, Signatura, Med24, Notino, Billigvoks, Shopone, Luxplus og  Lookfantastic.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?​

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser. Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664