Og det er noget af det, Ahava tidligere er blevet kritiseret for.
Ifølge den israelske NGO Who Profits har en række aktindsigter vist, at Ahava siden 2004 har haft israelske myndigheders tilladelse til at hente mudder og mineraler fra den del af Det Døde Hav, som ligger på besat område.
Ifølge israelske myndigheder var Ahavas udgravningssted aktivt i 2011. Men i 2016 meddelte myndighederne til Who Profits, at Ahava ikke længere havde tilladelse til at udgrave fra de palæstinensiske områder.
Ron Michael siger til Danwatch, at han slet ikke er bekendt med, at Ahava skulle have anvendt ressourcer fra de besatte områder. Han har selv været i Ahava i otte år, men siger, at han har gennemgået dokumenter for de sidste 15 år uden at have fundet tegn på, at virksomheden skulle have haft udgravning på Vestbredden.
I dag henter Ahava sine råstoffer fra Dead Sea Works, oplyser han. Det er gigantisk udvindingsprojekt, som ejes af den israelske stat og ligger syd for Det døde Hav, inden for Israels internationalt anerkendte grænser.
Israel og Jordan tjener gode penge på Det Døde Hav og dets store forekomster af mineraler såsom magnesium, brom og potaske, som blandt andet efterspørges til brug i gødning verden over.
Ifølge Israels statslige turistbureau udvinder Dead Sea Works 11 procent af verdensmarkedets potaske, og virksomheden har kaldt den store saltsøs forekomster “så godt som uudtømmelige”.
Verdensbanken har vurderet, at palæstinenserne går glip af milliardindtægter på grund af manglende kontrol med egne naturressourcer, blandt andet fra Det Døde Hav.
Afskåret fra Det døde Hav
Israels kontrol over området betyder også, at det primært er Israel, der tjener penge på turismen hertil. De private badestrande, som er populære destinationer for turister, som vil flyde på den verdenskendte saltsø, er nemlig alle ejet af ulovlige israelske bosættelser.
Mohammad Barakat har arbejdet med turisme i de palæstinensiske områder i 25 år og er i dag partner i turistbureauet Green Olive Tours. Han anslår, at langt størstedelen af alle turarrangører i Israel og Palæstina tager deres gæster forbi Det Døde Hav, der er en af Israels store turistattraktioner.
“Det er klart, at det ville gøre en enorm forskel for palæstinensisk økonomi, hvis det var palæstinenserne, som ejede og kontrollerede de private strande”, forklarer han.
“Det er tusindvis af turister, som kommer her hver eneste dag, betaler entré og køber måltider, drikkevarer og souvenirs”.
Nær stranden er Ahavas besøgscenter også et yndet turistmål. Men et par kilometer før man når til bosættelsen, lukker et militært checkpoint på hovedvejen for, at palæstinensere kan komme nærmere.
Checkpointet afskærer ikke bare palæstinensiske indbyggere fra Vestbredden i at nå bosættelsen men også en 11 km lang strækning af kysten til Det Døde Hav – selvom det retmæssigt er palæstinensisk land.
“Med mindre du har fået særlige tilladelser, kan palæstinensere fra Vestbredden ikke komme i nærheden af Ahavas fabrik og besøgscenter – heller ikke hvis du som turguide ønsker at tage turister med her til”, forklarer Mohammad Barakat.
Ifølge Hugh Lowatt fra ECFR er adgangen til Det Døde Hav og den manglende mulighed for at udnytte de rige naturressourcer en afgørende del af Israels politik og har været det lige siden besættelsen i 1967.
“Det handler om at kontrollere de landbrugsområder, mineralske råstoffer og det turistpotentiale, som kan udgøre det økonomiske grundlag for en fremtidig palæstinensisk stat”, siger han.
Forhandlernes ansvar
Det formelle ansvar for markedsføringen af Ahavas produkter i Danmark ligger hos Ahavas datterselskab i Wiesbaden, Ahava Cosmetics GmbH, der står for importen til EU.
Men ifølge flere eksperter i virksomhedsledelse har de danske forhandlere også et ansvar, både for at sælge bosættervarer og for at sikre, at mærkning og markedsføring overholder lovgivningen.
Meike Janssen, lektor på Copenhagen Business School og ekspert i markedsføring understreger, at lovens krav om korrekt mærkning skal forstås som et minimumskrav.
“Mærkningen af Ahavas produkter skal selvfølgelig overholde EU’s og Danmarks lovgivning 100 procent, men det burde være i forhandlernes interesse at give deres kunder så megen information som muligt, så de ikke føler sig dårligt behandlet”, siger hun.
“Mit klare råd til Magasin og de andre forhandlere af Ahavas produkter er derfor at give deres kunder mere og bedre information end det, lovgivningen foreskriver”.
Men tilstrækkelig mærkning er ikke nok til at løse problemet, lyder vurderingen fra en anden ekspert, Erik Kloppenborg Madsen, der er lektor emeritus fra Department of Management på Aarhus Universitet.
Han mener, at det er salget af bosætterprodukter, der er problemet.
“Det er ikke ulovligt at importere bosættervarer til Danmark, men bosættelserne er klart ulovlige i forhold til folkeretten. Det er derfor ikke ansvarlig politik at støtte bosætternes produktion på Vestbredden”, siger han.
“Det strider mod den generelle forpligtelse, virksomheder har til at overholde FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, den økonomiske samarbejdsorganisation OECD’s Guidelines for Multinationale Selskaber og FN’s Global Compact principper”, siger Erik Kloppenborg.
Han henviser til, at Magasin ifølge sin hjemmeside har tilsluttet sig alle tre regelsæt.