En Danwatch-undersøgelse

Sojaindustri gør Argentinas lokale dødeligt syge

Særligt regioner som Buenos Aires, Cordoba, Santa Fe, Chaco og Entre Rios er sojaregioner. Her er det en sprøjtemaskine, en mosquito, der kører igennem byen Canals i Cordobaregionen.

Fotograf: Pablo Piovano / Researchere: Nicholas Buhmann-Holmes & Mathilde Heldt Rønnow

Redaktør: Louise Voller | Executive Editor: Jesper Nymark | Vil du vide mere om denne undersøgelse, kan du kontakte Danwatch her

I samarbejde med P1 Orientering. Undersøgelsen er produceret med støtte fra Danidas CSR-pulje 2015.
9. april 2019
Pesticidforbruget er eksploderet i Argentina over de seneste årtier. Store indtjeningsmuligheder har ifølge argentinske forskere tilsidesat sundhedshensyn i en sojaindustri, som de kalder ‘ude af kontrol’. Danske importører afviser, at de bærer et ansvar.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Rester fra forbruget af pesticider er overalt i det argentinske samfund.

Det er synligt igennem brugte pesticid-dunke, som bliver efterladt af landmænd på markerne og brugt som vanddunke af lokale. Men samtidig usynligt, fordi resterne ryger i vandløb eller ender i jorden, hvor forskere igennem laboratorieprøver har bevist, at stofferne i stigende grad ender.

Den usynlige trussel gør flere og flere argentinere dødeligt syge.

I dag bliver der brugt over 300 millioner liter pesticider i Argentinsk landbrug, lyder vurderingen fra forskeren Walter Pengue, professor i landbrug og økologi på Det Nationale Universitet i Buenos Aires.

Det svarer til, at der i dag bliver spredt omtrent 6 liter pesticider pr. argentiner om året.

Walter Pengue bliver bakket op af blandt andre det argentinske forskernetværk mod sprøjtemiddelsramte byer (REDUAS), der argumenterer for, at mængderne af sprøjtemidler i stigende grad udsætter den argentinske befolkning for pesticider, der gør dem kræftsyge og betyder, at børn bliver født med misdannelser.

De har lavet en beregning, der peger på at forbruget af pesticider er mere end ottedoblet på lidt over 22 år, hvilket i høj grad er sket i takt med at arealer med sojamarker er vokset.

I byen Rosario møder Danwatch Damian Verzenassi. Han er professor og leder af Institut for Folkesundhed og Miljø, Fakultetet for Lægevidenskab på Det Nationale Universitet. Derudover er han også en del af netværket REDUAS, der er en sammenslutning af forskere og eksperter på området for pesticider.

De er gået sammen om at dokumentere og formidle, hvad pesticidforbruget har af konsekvenser for Argentinas befolkning.

“Det er en meget farlig udvikling, når vi ser på antallet af mennesker, der er påvirket. Der er masser af forskning til at bakke det op”, siger Damian Verzenassi.

Damian Verzenassi beskriver udviklingen med pesticidforbrug i Argentina som meget farlig. Han har i over otte år sendt medicinstuderende ud for at undersøge folkesundheden i mindre byer omgivet af sojamarker.

Vi har interviewet flere folk end noget andet studie i verden indenfor det her emne. Konklusionen er, at sygdomme hænger direkte sammen med genmodificerede sojabønner og brug af glyfosat.

Damian Verzenassi, professor og leder af Institut for Folkesundhed og Miljø på Det Nationale Universitet i Rosario Tweet

Han har været initiativtager til foreløbigt 35 såkaldte health camps siden december 2010. Det vil sige argentinske byer, hvor forskerhold af medicinstuderende har undersøgt glyfosatbaserede sprøjtemidlers forbindelse til sygdomme i mindre byer omgivet af sojamarker. I byerne har de studerende interviewet 65 pct. af indbyggerne, hvilket svarer til over 150.000 mennesker. De har fundet at kræftraterne i områderne med sojamarker er 2-4 gange højere end landsgennemsnittet.

“Vi har interviewet flere folk end noget andet studie i Argentina inden for det her emne. Ingen kan benægte, at sygdommene hænger sammen med genmodificerede sojabønner og brug af glyfosat”, siger Damian Verzenassi.

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet, kalder udviklingen i Argentina “bekymrende”.

“Det her er jo ude af kontrol, og vi må se på det med alvor. Vi har efterhånden temmelig god evidens for, at pesticider er kræftfremkaldende og kan medføre hormonforstyrrende påvirkninger”.

Skadeligt på dna-niveau

De bliver bakket op af et nyt, endnu ikke offentliggjort studie fra Universitetet Nuestra Senora de la Asuncion i Paraguay, der har set nærmere på, hvor farligt det er at bo i områder, hvor pesticider bliver spredt over sojamarker. Studiet undersøgte børn og dna-skader.

“Vi fandt en større gen-skadelig og celledræbende effekt blandt de børn, der var udsat for pesticider sammenlignet med dem, der ikke var. Der er større DNA-skade blandt børn, der er udsat for pesticider sammenlignet med dem, der ikke er”, siger dr. Stela Benitez-Leite om resultaterne. Hun er professor i børnesygdomme i Paraguay og er forsker ved universitetet Nuestra Senora de la Asuncion:

“Disse forskelle i cellemarkører kan ikke forklares ud fra de demografi- eller samfundsfaktorer, vi har undersøgt”.

Derudover fremhæver Philippe Grandjean og Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi på Københavns Universitet, begge et studie, der for nylig blev udgivet uden for Argentina.

Studiet har set nærmere på glyfosat-baserede herbicider (GBH), altså sprøjtemidler baseret på glyfosat, som er det klart mest udbredte sprøjtemiddel i Argentina. Det mest kendte brand er udviklet af firmaet Bayer-Monsanto og hedder Roundup.

Fem uafhængige forskere i USA konkluderede, at sprøjtemidler baseret på glyfosat øger risikoen for at få non-Hodgkins lymfekræft med 41 pct. Det er særligt interessant, fordi studiet også tog al den forskning med, der når frem til, at glyfosat ikke er kræftfremkaldende.

Hele Argentina påvirket

Hele Argentinas befolkning bør være bekymrede over udviklingen, mener Damian Verzenassi.

“Der er beviser for, at glyfosat og pesticidrester er i flodaflejringer, i vandet og i grøntsagerne, vi spiser. Ingen argentinere kan føle sig helt sikre”.

Forskernetværket REDUAS vurderer, at mere end 13 millioner argentinere – eller lidt under hver tredje i landet – er påvirket på helbredet af pesticiderne i en eller anden grad, fordi det øgede forbrug har ført til, at flere er blevet udsat for pesticider.

Sojasektorens indtjening eksploderet

Forbruget af pesticider er steget eksplosivt siden midt-halvfemserne i Argentina uden hensyn til, at flere og flere argentinere bliver kræftsyge, og at langt flere kvinder får aborter eller føder børn med misdannelser. En del af forklaringen er penge.

Det meste soja kommer fra Argentina

  • Argentina er det land, vi henter næstmest soja fra – Danmark importerede 496.000 tons direkte fra Argentina i 2018 ifølge tal fra Danmarks Statistik.
  • Danmark får ifølge Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet også soja igennem Tyskland, Holland og Storbritannien, der blandt andet fungerer som transitlande for soja fra Argentina til Danmark.
  • Spørgsmålet er, hvor meget soja fra Argentina vi får igennem de lande? Vurderingen fra IFRO baseret på de seneste tal lyder, at 39,1 pct. af Danmarks sojaimport stammer fra Argentina. Det vil sige, at 667.000 tons soja kommer fra Argentina eller i runde tal: 650.000 tons.
  • Sveriges totale import af soja lå til sammenligning på 224.000 tons i 2017 svarende til omtrent 1/8 af den danske import.
Kilder: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet (IFRO), Trase.Earth & Danmarks Statistik

Siden 1993 er eksportindtægten for sojaproducenterne næsten firedoblet, viser tal fra FN’s COMTRADE-database. Det svarer til en merindtjening på 81,5 milliarder danske kroner for Argentinas sojaproducenter i den periode. Eller hvad der svarer til to Storebæltsbroer.

Indtjeningen er netop ikke foregået ved, at hver enkelt hektar er blevet mere profitabel. Den er foregået ved at inddrage flere arealer til at dyrke soja – typisk ved afskovning og afbrændinger, viser en omfattende rapport udgivet af NGO’en Mighty Earth.

I dag bliver der dyrket soja på over tre gange så meget land i Argentina sammenlignet med 1993, viser tal fra det argentinske landbrugsministerium. I perioden fra 1996 og 7-8 år frem bliver arealstørrelsen fordoblet, hvilket sker parallelt med, at firmaet Monsanto (i dag Bayer-Monsanto) får tilladelse til at sælge sprøjtemidler med glyfosat og til at introducere genmodificerede sojaplanter.

Soja udgør med over 18,5 millioner hektar ud af Argentinas i alt 32,7 millioner hektar landbrugsjord over 60 pct. af Argentinas landbrugsareal. Det er Argentinas væsentligste planteafgrøde og klart mere udbredt end arealer med både majs og hvede, der i samme periode enten ligger på samme niveau eller er faldet en anelse i Argentina.

Resistens har 5-6-doblet forbruget

En af hovedårsagerne til, at det er blevet værre, er, at mere og mere ukrudt er blevet resistent overfor aktivstoffet glyfosat i de pesticidblandinger, der bliver sprøjtet med.

I Argentina er langt den overvejende del af sojaplanter genmodificerede til at kunne modstå glyfosat. Ideen, da det blev introduceret i 1996 af firmaet Monsanto (i dag Bayer-Monsanto) var, at glyfosat i pesticiderne slår alt ukrudt effektivt ihjel, men freder sojaplanten. Den nye teknologi betød også, at det pludselig heller ikke var nødvendigt at pløje markerne, alt kunne klares kemisk.

Det er internationale forskere dybt uenige om.

På den ene side konkluderer det europæiske fødevaresikkerhedsagentur EFSA, at glyfosat ikke er kræftfremkaldende. På den anden side mener WHO’s forskergruppe IARC det modsatte.

EFSA har kigget på glyfosat, mens IARC også har set nærmere på glyfosatbaserede herbicider. Det vil sige, de også har set nærmere på følgestofferne i de pesticider, der bliver sprøjtet med.

I februar 2019 udkom et studie som mange forskere fremhæver, fordi det er helt opdateret. De fem amerikanske forskere bag metastudiet nåede frem til, at glyfosat er kræftfremkalendende, og at det øger risikoen for non hodgkins lymfekræft med 41 pct. Og i marts 2019 afgjorde en dom i Californien, at glyfosat var årsagen til at en mand fik kræft. Sagen er interessant, fordi eksperter mener, at den vil sætte præcedens for tusinder af andre sager.

Siden er spiret en voksende resistens, der har fået argentinske sojaproducenter til at sprøjte mere og mere på de samme arealer.

“Det samlede forbrug af glyfosat er stigende. I 1996 blev der brugt to-tre liter pesticider pr. hektar. Nu er det 15 liter pr. hektar, og i Chaco-regionen mod nord er det op til 20 liter på grund af varmen og dermed fordampningen,” siger dr. Medardo Avila Vazquez.

“For ti år siden undersøgte forskere, hvad der kunne ligge bag de højere forekomster af sygdomme i områder med sojamarker. I dag er linket så stærkt, at der ikke kan være nogen tvivl”, siger han.

Helle Raun Andersen, ph.d. i miljømedicin på Syddansk Universitet understreger, at forbruget af pesticider hænger sammen med, hvor udsat lokalbefolkningen er.

“Brugen af glyfosat er steget meget i de her områder, så eksponeringen er også steget. Dels fordi der er vokset en resistens frem, som gør, at planterne kræver mere. Dels fordi man bare kan sprøjte løs, fordi det ikke går ud over planterne”.

Løsning: Brems sojaimport

Han bliver bakket op i vurderingen af Walter Pengue, der understreger, at der bliver sprøjtet med mere glyfosat, fordi resistens vokser på markerne.

Eksperterne Danwatch har talt med ser kun én mulighed for at bremse den udvikling.

“Løsningen er, at andre lande stopper importen af genmodificeret soja,” siger Damian Verzenassi og bliver bakket op i den pointe af Medardo Avila Vazquez, medicinsk børnelæge på Det Nationale Universitshospital i Cordoba.

“Næsten al soja i Argentina er genmodificeret, så det nytter ikke noget kun at skele til certificeret soja. Det løser ikke hele problemet,” siger Medardo Avila Vazquez.

Dr. Medardo Avila Vazquez er børnelæge på det Nationale Universitetshospital i Cordoba og forsker i pesticiders skadelige virkning på mennesker. Her står han med lille Ljus (Lys) i hænderne, som dog ikke er i kuvøse på grund af pesticider.

Minder om bly i benzin

Pesticidforbruget i Argentina minder ifølge Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet, meget om dengang bly var tilladt i benzin. Det blev proppet i for at øge oktantallet, så motoren fungerede bedre.

“Industrien sagde også dengang, at i det øjeblik, der er en sundhedsrisiko for befolkningen, så holder vi op med at bruge bly. Men fordi det var en god økonomisk løsning nåede forureningen op på 1.000 tons bly om året, og så var det man opdagede nogle dramatiske påvirkninger i hjernen hos børn”, siger Philippe Grandjean.

Det gjorde, at man fjernede bly fra benzinen og fra 1994 helt stoppede med at sælge blyholdig benzin i Danmark. Parallellen, ifølge Philippe Grandjean er dels, at man godkendte det ved langt lavere doser, der ikke var sundhedsfarlige, dels at konsekvenserne ofte først kom nogle år efter påvirkningen. Forskellen er, at man i Argentina har reageret modsat, mener han. Her er udviklingen opefter med et stigende forbrug af pesticider blot fortsat.

Den danske import af soja fra Argentina er ikke gået op, det er faldet, hvilket Institut for Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet vurderer, kan hænge sammen med den negative omtale henover årene.

Den danske import har ifølge Danmarks Statistik ligget forholdsvist stabilt på 1,6-1,7 mio. tons i løbet af flere år, men hvor Danmark i 2010 hentede 72 pct. af den soja i Argentina er tallet i dag omtrent 39 pct. ifølge beregninger fra IFRO.

Dermed importerer Danmark altså fortsat omtrent 650.000 tons soja fra Argentina. Det er primært foderimportørerne DLG, der står for Dansk Landbrugs Grovvareselskab og Danish Agro, der står bag den import.

Cargill er en af de største sojaeksportører i Argentina og eksporterer også til blandt andre danske DLG, der sælger soja videre til danske landmænd. Her er det et siloanlæg i Cordobaregionen.

Dansk Protein Innovation

  • Der findes initiativer i Danmark, der forsøger at finde nye proteinløsninger.
  • I 2018 blev et partnerskab lavet i Danmark med virksomheder, forskningsinstitutioner, og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. Sammen skal de finde måder at producere bæredygtig protein til dyrefoder i Danmark. Baggrunden er netop på den måde, at sænke importen af soja.
  • Målsætningen er indenfor få år at producere nok til at erstatte en tredjedel af den importerede soja med protein produceret i Danmark.
  • Det er særligt typer af græs, der skal løse opgaven.  
Kilde: Dansk Protein Innovation

DLG: Vil til bunds i det her

I 2011 blev Danmarks største soja-importør, DLG, konfronteret med en argentinsk regeringsrapport, der kortlagde, at forekomster af børnekræft er steget med 300 pct. og misdannelser hos børn med 400 pct. fra 2000-2009 i Argentinas nordlige Chaco-provins, hvor soja er en af de væsentligste afgrøder.

DLG’s daværende koncerndirektør udtalte dengang til Politiken:

“Vi går i gang med at undersøge det her med det samme”. Og at: “Vi skal til bunds i det her”.

Danwatch har forsøgt at få svar fra DLG på, hvad mødet dengang førte til, men det vil DLG ikke svare på. De meddeler helt overordnet, at de kun handler med sojaleverandører, der overholder lovgivningen og lever op til kravene i DLGs code of conduct.

“Vi stiller strenge krav til vores leverandører, ligesom vi har indarbejdet det danske landbrugserhvervs seks kriterier for bæredygtig sojaimport”, skriver Kåre Ghisler Fuglsbjerg, kommunikationschef i DLG, i en mail til Danwatch.

Deres code of conduct rummer et specifikt afsnit om sprøjtemidler, men DLG vil ikke svare på, om nogen nogensinde har tjekket op på, at den bliver overholdt. De seks kriterier, de henviser til, stammer fra seks kriterier som Landbrug & Fødevarer lancerede på vegne af landbrugserhvervet i 2014.

Kåre Ghisler Fuglsbjerg tilføjer:

“Da vores leverandører overholder argentinsk lovgivning og accepterer vores Supplier Code of Conduct – og dermed ikke udsætter lokalbefolkningen for direkte kontakt med sprøjtemidler eller sprøjter i nærheden af lokalbefolkningen – betragter vi vores sojaimport fra Argentina og andre lande som bæredygtig, også i relation til anvendelsen af sprøjtemidler”.

De vil ikke forholde sig til, at alle de cases, Danwatch har besøgt, netop har oplevet at landmændene sprøjtede i nærheden af dem og resten af lokalbefolkningen. Og DLG vil ikke forholde sig til, at fly, der også bliver brugt til at sprede pesticider, netop har ramt lokalbefolkningen direkte.

Landbrug & Fødevarer: Beror på antagelser

Grundlæggende mener det danske landbrugserhverv, at det er udokumenteret, at sygdommene skyldes pesticidforbruget og at Danwatch med sin dataindsamling og besøg i Argentina ikke har bevist, at danske importører er medansvarlige for tilstandene i Argentina.

Danmark er en relativt lille spiller i det globale marked. Hvis vi udover vores indkøbspolitik ønsker at påvirke forholdene i andre lande, er det ikke noget, vi kan gøre alene.

Flemming Nør-Pedersen, direktør, Landbrug & Fødevarer Tweet

Landmændenes interesseorganisation Landbrug & Fødevarer (L&F) har ikke ønsket at stille op til interview om sagen, men i en mail lyder det overordnet fra Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer:

”Danmark er en relativt lille spiller i det globale marked. Hvis vi udover vores indkøbspolitik ønsker at påvirke forholdene i andre lande, er det ikke noget, vi kan gøre alene. Vi tror på, at en fælleseuropæisk tilgang og dialog med de argentinske myndigheder og leverandører er vejen frem til en endnu mere bæredygtig sojaproduktion”.

De oplyser, at de har spurgt de argentinske myndigheder til sagen:

”I forbindelse med sidste uges statsbesøg i Argentina, har Landbrug & Fødevarer spurgt de argentinske myndigheder til pesticidforbruget i sojaproduktionen i Argentina. Landbrug & Fødevarer afventer at høre nærmere fra de argentinske myndigheder.”

Danish Agro, der er Danmarks anden store foderimportør, fremhæver sammen med DAKOFO, brancheforeningen for korn- og foderstofhandel i Danmark, at en indsats er nødt til at være “internationalt afstemt for at flytte noget”. Derfor er det afgørende at lægge sig op ad den europæiske brancheorganisation for fødevareproducenter, FEFAC’s retningslinjer.

De kriterier vi har for samhandel er med til at sikre, at den soja vi importerer er bæredygtigt produceret, og at vores leverandører konstant har fokus på bæredygtighed.

Søren Møgelvang Nielsen, kommunikationsdirektør, Danish Agro Tweet

“De kriterier vi har for samhandel er med til at sikre, at den soja vi importerer er bæredygtigt produceret, og at vores leverandører konstant har fokus på bæredygtighed”, skriver kommunikationsdirektør Søren Møgelvang Nielsen i en mail.

Han vil dog ikke uddybe, hvordan de forhold Danwatch beskriver, kan svare til en bæredygtig produktion af soja.

Danmarks største svineslagteri Danish Crown mener heller ikke, de bærer noget ansvar.

“Danish Crown er ikke direkte involveret i handlen med soja, men vi er oplyst om, at grovvarehandlen har løbende dialog med leverandører i Sydamerika om compliance i forhold til overholdelse af kriterierne. Vi har således ingen grund til at betvivle, at leverandørerne af soja til det danske marked arbejder professionelt med ovenstående problemstillinger”.

Danmarks andet store griseslagteri, Tican Fresh Meat A/S, oplyser til Danwatch i en mail, at:

“Vi stiller ikke ekstraordinære krav til vore griseleverandørers anvendelse af foder. Vore interesser på området koordineres i samarbejde med L&F, hvortil vi henviser”, skriver administrerende direktør, Ove Thejls.

Bæredygtighed hos svenske Lantmännen

Fjerkræslagterierne Rose Pultry og Danpo har ikke svaret på Danwatchs gentagne henvendelser, mens svenske Lantmännen, der også opererer i Danmark, svarer, at de udelukkende køber ansvarligt produceret soja til produktion af foder. Det vil sige RTRS, Proterra, økologisk eller soja produceret tilsvarende.

Æggeproducenterne DanÆg og Dava Foods vil ikke forholde sig specifikt til emnet. DanÆg fastholder, at de har fuld tillid til, at danske sojaimportører henter bæredygtig soja, mens Dava Foods er opmærksomme på, at de har et ansvar, men peger på, at de er optagede af at søge alternative proteinkilder.

en danwatch-undersøgelse
Hele undersøgelsen delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.