Abdul Rahim al-Huwaiti taler direkte til kameraet på sin telefon. “Jeg vil ikke forlade det her sted. Jeg vil bare have mit hjem. Jeg vil ikke have en erstatning, jeg vil ikke have noget som helst. Jeg vil kun have mit hjem”.

Han taler lidt videre, skæver op mod solen og misser lidt med øjnene, inden han siger, “at han ikke ville blive overrasket, hvis han snart bliver slået ihjel”.

Abdul Rahim al-Huwaiti fik ret. 

Ordene skulle senere vise sig at være nogle af hans sidste. I en video på twitter, optaget af vidner til, hvad der efterfølgende skete, kan man høre saudiske sikkerhedsstyrker affyre kavalkader af skud, mens man i en anden kan se hans hjem ødelagt af skudhuller. 

Abdul Rahim al-Huwaiti og hans hus stod i vejen for Saudi-Arabiens stort anlagte prestigeprojekt Neom. Fra officielt hold en futuristisk, næsten utopisk, hypermoderne ørkenby, der skal drives på 100 procent grøn energi.

Men bag den vilde vision er der beretninger om massefordrivelser, dødsstraffe og drab.

Alligevel opfordrer Den Danske Ambassade i Riyadh danske virksomheder til at byde ind med løsninger til Neom og de asiatiske vinterlege, der skal afholdes i ørkenbyen i 2029. 

Det gør Danmark på et tidspunkt, hvor vi ellers har trukket en lignende opfordring til danske virksomheder tilbage i forbindelse med VM-slutrunden i Qatar, ikke mindst på grund af de “bekymrende arbejdsforhold” for migrantarbejdere. Forhold, som forskere og organisationer forklarer, er de samme – hvis ikke endnu værre – i Saudi-Arabien. 

“Ligesom Qatar – som har været i søgelyset i de seneste uger – er Saudi Arabien et land, hvor der foregår systematiske krænkelser af arbejdstagerrettigheder”, skriver direktør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, i en mail. 

Derfor er der også noget “hyklerisk” og “modsatrettet” over, at Udenrigsministeriet nu vil have danske virksomheder til at bidrage til Neom, mener professor i virksomhedsetik hos Roskilde Universitet, Jacob Dahl Rendtorff. 

“UM mener måske, at virksomhederne kan være i stand i til at arbejde for at skabe bedre forhold, hvis de er stærkt til stede i forretningerne fra starten. Det kunne være en offensiv udenrigspolitik fokuseret på menneskerettigheder. Men der er risiko for, at det er et brud med den kritiske boykot-orienterede politik, som man tidligere har lagt op til”, siger han.

Danwatch har gerne villet spørge den nylig tiltrådte udenrigsminister Lars Løkke, hvorfor Udenrigsministeriet anbefaler danske virksomheder at deltage i det kontroversielle billion-byggeri og de asiatiske vinterlege, men det har ikke været muligt.

I stedet skriver Udenrigsministeriet i en mail, at “projektets ambitioner om at være 100 % grønt og bæredygtigt er relevant for danske grønne virksomheder, der ønsker information om nye markedsmuligheder”, og at de forventer, at danske virksomheder respekterer menneskerettighederne:

“Udenrigsministeriet forventer og understøtter, at danske virksomheder er opmærksomme på ansvarlig virksomhedsadfærd og har gjort sig klart, hvordan de vil arbejde med social ansvarlighed, herunder efterlevelse af FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv”, skriver Udenrigsministeriet i en mail.

De har ikke ønsket at svare på, hvorvidt det officielle Danmark er med til at støtte menneskerettighedskrænkelser ved at opfordre til forretninger i Saudi-Arabien.

Mohammed bin Salmans Neom 

Forestil dig det. En fremtidsby midt ude i den saudiske golde ørken og gang det med hundred. Så har du Neom. Et område på størrelse med Belgien, der skal indeholde flyvende taxaer, selvlysende strande, en gigantisk falsk måne og en Jurassic Park-lignende attraktion med robotdinosaurer.

Neom er kronprins og de facto leder af Saudi-Arabien, Mohammed bin Salmans, hjertebarn. Navngivet efter en kombination af det græske ord for “ny” og det arabiske ord for “fremtid” symboliserer byen den storstilede plan: “Vision 2030”. 

Planen er bin Salmans forkromede vej væk fra olien. Tilbage i 2014 lød det fra Den Internationale Valutafond, at det olieafhængige Saudi-Arabien vil risikere at gå bankerot, hvis de ikke reformerer deres økonomi i en fart. 

To år senere havde kronprinsen udtænkt hele fremtiden for golfstaten. Nej til olie og ja til masseturisme, højteknologi, grøn energi og udenlandske investeringer for milliarder af dollars. 

I det nordvestlige Saudi-Arabien skal det hele så materialiseres til en værdi af omtrent 3,5 billioner kroner – 3.500.000.000.000 kroner. Ifølge lækkede dokumenter og Neoms eget reklamemateriale skal byen bestå af et flydende industrikompleks, luksuriøse beboelsesområder og så kronjuvelen The Line. 

En 170 kilometer lang skyskraber, der skal gå tværs gennem ørkenen med vægge af spejle, og som skal huse op til ni millioner mennesker, der skal leve et liv uden biler, veje eller CO2-udledninger. 

“Bygget på vores blod og knogler” 

Flere promovideoer præsenterer Neom som en by, der er “made to change” og som “new wonders of the world”. I en af videoerne fremgår det også, at den højteknologiske by vil blive bygget på “jomfruelig jord”. 

“Om 10 år fra nu vil vi se tilbage, og vi vil sige, at vi var de første, der kom her”, erklærer voiceoveren i videoen. 

Men den påstand kan Huwaitat-stammen langt fra genkende. Fra før Saudi-Arabien var en stat, har stammen boet i den del af ørkenen, hvor Neom skal grundlægges. Nu står stammen og deres små byer i vejen for udviklingen af byen.

For at gøre plads til Neom skal mindst 20.000 medlemmer af Huwaitat tvangsfordrives på grund af projektet. Ifølge den saudiske menneskerettighedsorganisation ALQST er det alle, som bor i landsbyerne al-Khuraiba, Sharma og Gayal, der må finde nye steder at slå sig ned, fordi jorden er påkrævet til Neom.

I langt de fleste tilfælde er de blevet bedt om at finde nye hjem uden ret meget – hvis noget – hjælp fra den saudiske regering, forklarer kommunikationschef hos ALQST, Lina Alathloul over en signal tråd. 

“Nogle af dem er blevet smidt ud af deres hjem uden rimelig kompensation, andre har ikke engang modtaget en. Andre igen er blevet lovet en kompensation, der er meget højere, end hvad de faktisk modtog, så det har givet rigtig store økonomiske vanskeligheder for mange af dem”, siger Lina Alathloul. 

Flere internationale medier har allerede berettet om den pris, områdets stammefolk har betalt for kronprins Mohammed bin Salmans utopi. Til den britiske avis The Guardian har en aktivist og medlem af Huwaitat-stammen blandt andet udtalt, at “Neom bliver bygget på vores blod, på vores knogler”.

I efteråret 2020 sendte Huwaitat-stammen desuden en hastemeddelelse til FN om situationen. Her opfordrer de til en undersøgelse af Saudi-Arabiens tvangsfordrivelser og overgreb på befolkningen i forbindelse med opførelsen af Neom. 

Mord og dødsstraf 

Anmodningen, der blev indgivet til FN i slutningen af ​​september 2020, kom efter måneder med påstået chikane, arrestationer og bortførelser begået af de saudiske regeringsstyrker mod stammefolkene. 

Og altså mordet på Abdul Rahim al-Huwaiti.

Hans liv og død er en del af fortællingen om Huwaitat-stammen. Som indbygger i en af de byer, der skal nedrives, tog han kampen op mod regeringen. Med fatal udgang, fortæller Lina Alathloul fra ALQST. 

“Han gjorde det klart på de sociale medier, at han nægtede at blive fordrevet, mens han beskriver, hvordan befolkningens modsigelser ikke er blevet inddraget i beslutningen om NEOM”, 

“Kort efter hans seneste video kom de saudiske regeringsstyrker, og der udbrød et skænderi mellem dem. Det kostede ham livet. Han blev skudt”.

Efterfølgende har den saudiske menneskerettighedsorganisation fået fat i retsdokumenter, hvor Abdul Rahim al-Huwaiti står anført som en terrorist. 

Al-Huwaiti er ikke den eneste, der har modsat sig styret, og blevet straffet for det. ALQST anslår, at mindst 46 mennesker er blevet tilbageholdt eller fængslet, fordi de enten har nægtet at blive fordrevet eller har udvist solidaritet med Abdul Rahim al-Huwaiti. 

Tidligere i år kunne ALQST rapportere, at tre mænd – Shadli al-Huwaiti, Ibrahim al-Huwaiti og Ataullah al-Huwaiti – alle blev dømt til døden efter at have kritiseret tvangsfordrivelserne fra området. 

“Der har været arrestationer, uhørt lange fængselsdomme og dødsstraf i forbindelse med byggeriet af NEOM, ikke mindst hvis du modsætter dig projektet,” siger Lina Alathloul.

Hverken Neom eller Saudi-Arabiens ambassade i Danmark er vendt tilbage på Danwatchs henvendelser. Til The Guardian siger Ali Shihabi, der er medlem af Neoms rådgivende bestyrelse, at de fordrevne medlemmer af stammen vil blive kompenseret. 

“Praksis i Saudi-Arabien har været, at folk er nødt til at acceptere det, og har normalt gjort det, fordi regeringen har tradition for at kompensere dem generøst.”

Kom og hør mere 

På trods af kras kritik og beskyldninger om overgreb opfordrer det officielle Danmark danske virksomheder til at engagere sig i gigaprojektet. 

Allerede i 2018 inviterer The Trade Council, der er en del af Udenrigsministeriet, på Facebook til et møde, hvor man kan “lære mere om megaprojektet, NEOM – den futuristiske megaby i Saudi Arabien” med henblik på at høre om forretningsmuligheder inden for en lang række sektorer. 

Opfordringen til dansk erhvervsliv om at se mod fremtidsbyen gentages på Udenrigsministeriets hjemmeside, hvor de skriver, at “storslåede mega-projekter i Saudi Arabien skaber muligheder” med henvisning til oliestatens Vision 2030-projekt og Neom. 

“Også i de såkaldte mega-projekter, som er en del af regeringens (Saudi-Arabien, red.) reformprogram, Vision 2030, bliver der behov for danske kompetencer”, står der blandt andet. 

Professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet Jacob Dahl Rendtorff mener, at Udenrigsministeriet skal være forsigtige med at komme med den slags anbefalinger, selvom danske virksomheder “givetvis kan tjene mange penge”.

“Spørgsmålet er selvfølgelig om danske virksomheder så kan gå på kompromis med menneskerettigheder og høje virksomhedsetiske standarder?” siger han. 

Hos ALQST vækker det også undren, at Danmark opfordrer virksomheder til at tage del i Neom-projektet:

“Taget i betragtning af de dokumenterede overgreb, som Saudi-Arabien har begået, bør den danske regering være opmærksomme på deres implikation i en sådan politik. De bør rådføre sig med saudiarabiske civilsamfundsaktører i diasporaen som eksempelvis os”, siger Lina Alathloul. 

Danwatch har spurgt Udenrigsministeriet, hvorfor de opfordrer danske virksomheder til at engagere sig i Neom, når der allerede har været beskyldninger om menneskerettighedskrænkelser og mord i forbindelse med byggeriet af byen.

Vi har også spurgt dem, om de har været i kontakt med organisationer som ALQST for at høre mere om menneskerettighedssituationen i Saudi-Arabien, men ministeriet oplyser, at de ikke har mere at tilføje. 

De asiatiske vinterlege midt i ørkenen 

Danmarks Neom-opfordring stopper dog ikke med opslagene i 2018. Tidligere i år fik golfstaten tildelt værtskabet for de asiatiske vinterlege i 2029, som selvfølgelig skal afholdes i Neom, mere præcist Trojena-resortet, der som resten af byen, endnu ikke er tæt på at stå færdig. 

I et linkedin-opslag fra oktober i år skriver The Danish Trade Council Riyadh, der hører ind under Den Danske Ambassade i Riyadh, at “Trojena kan tilbyde store forretningsmuligheder for danske virksomheder” efterfulgt af, at man er velkommen til at kontakte Trade Council Riyadh for at høre mere. 

Ideen om styrtløb, isdans og bobslæderæs midt i ørkenen har vakt stor undren. I en artikel fra Dagbladet Information fremgår det, at flere tidligere vinter-OL-medaljevindere er forargede over projektet, som de kalder surrealistisk og problematisk.

Også Greenpeace er imod værtskabet. Som Information beskriver, kritiserer organisationen, at Saudi-Arabien ændrer på et naturligt økosystem, når det blander sig i naturen ved at lave kunstige skibakker. Ikke mindst, fordi skibakker kræver sne, og den proces er enorm energitung på grund af den mængde vand, der skal tilføres området. 

Kritikken har fået det franske skiforbund til at fordømme beslutningen, som de i en udtalelse kalder “et vildfarent projekt, som er totalt i modstrid med, hvad der er ønskeligt for planeten”. 

Sport og magt

Ifølge senioranalytiker fra Play the Game Stanis Elsborg er det ikke som sådan en overraskelse, at Saudi-Arabien vandt retten til at afholde de asiatiske vinterlege i Neom. Det har tværtimod hele tiden været tanken, at byen skal være en kommende topdestination for store sportsbegivenheder. 

“Man vil gerne fremme Neom som både et yndet turistmål og en sportshub, og her er vinterlegene et vigtigt skridt i den retning”, siger Stanis Elsborg. 

“Det handler primært om en diversificering af deres økonomi i forhold til, at de skal slippe olien på et tidspunkt, men det handler i høj grad også om geopolitik og Saudi-Arabiens fremtidige rolle i det internationale politiske system”.

På den måde skriver Saudi-Arabien sig ind i tendensen hvor autoritære regimer udnytter sporten til at opnå status, magt og ikke mindst vaske sit image rent, forklarer Stanis Elsborg.

“Saudi-Arabien vil helst ikke forbindes med krænkelser af menneskerettigheder eller drabet på Jamal Khashoggi, som jo stadig hænger over dem, og der bruges sporten som en metode til at komme uden om det på”, siger han med henvisning til journalisten, der blevet slået ihjel på den saudisk ambassade i Istanbul, efter han havde skrevet kritisk om Mohammed bin Salman. 

Migrantarbejde en masse 

Selvom VM i Qatar nu er ovre, er mange af de problemer, der knyttede sig til slutrunden, altså stadig relevante. Nu bare i Saudi-Arabien. 

”Det er ingen hemmelighed, at der er mange udfordringer i Saudi-Arabien, når det gælder menneskerettigheder. Både når det drejer sig om arbejdstagerettigheder og rettigheder for kvinder, seksuelle minoriteter, menneskerettighedsforkæmpere og journalister”, siger direktør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck. 

En anden parallel, som menneskerettighedsorganisationer drager, er, at det også er migrantarbejdere, som vil komme til at bygge faciliteterne til de asiatiske vinterlege. Ligesom Qatar benytter Saudi-Arabien sig af det såkaldte kafala-system, der i grove træk betyder, at migrantarbejdere er stavnsbundet til en arbejdsgiver. 

Systemet har fået voldsom kritik under VM-slutrunden, fordi det giver arbejdsgiverne betydelig magt over migrantarbejderes bevægelsesfrihed og i flere tilfælde tenderer til moderne slaveri. Den massive kritik fik Udenrigsministeriet til at trække en opfordring til danske virksomheder om at engagere sig i VM-byggeriet tilbage i 2021.

Men mens Qatar på grund af kritikken har forbedret arbejdstagerrettighederne ifølge FN’s arbejdsorganisation ILO, har Saudi-Arabien ikke fulgt med. I 2021 kaldte menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch Saudi-Arabiens kafala-system det værste i regionen. 

Med alt det i mente, er det svært ikke at se en gentagelse af Qatar, mener Stanis Elsborg:

“De asiatiske vinterlege ser ud til på mange måder at være en gentagelse af nogle af de debatter, der har været i forbindelse med VM i Qatar, fordi vi kommer til at engagere sig i et land, hvor pressefrihed, menneskerettigheder og ytringsfrihed ikke er noget, man bekymrer sig synderligt om”.

Professor i virksomhedsetik hos Roskilde Universitet, Jacob Dahl Rendtorff, mener derfor, at Udenrigsministeriets opfordring er “risikabel”.

“Under Qatar har vi set, at der har været stor kritik af virksomheder, som ikke er bevidste om deres sociale og etiske ansvar. Derfor er det en risikabel strategi at gentage dette i Saudi-Arabien”. 

Danwatch har spurgt Udenrigsministeriet, hvorfor de opfordrer danske virksomheder til at komme med løsninger til de asiatiske vinterlege i Neom, når der igen er stor risiko for at bidrage til krænkelser af menneskerettigheder og inhumane arbejdsforhold.

Vi har også spurgt til, hvordan de grønne ambitioner hænger sammen med kritikken, men Udenrigsministeriet har ikke mere at tilføje.

Imens viser satellitbilleder, at Neom er ved at grave ud til fundamentet af The Line, det 170 kilometer lange højhus.