Karin Buhmann er professor ved Copenhagen Business School med et særligt fokus på virksomheder og menneskerettigheder.

Verden er global. Det betyder blandt andet, at virksomheder vokser sig kæmpestore, og de har derfor meget indflydelse. Med indflydelse følger ansvar, siger professor Karin Buhmann.

”Virksomhederne skal tage mere ansvar”

Hvorfor mener du, at virksomhederne skal tage mere ansvar?

”Stadig flere virksomheder, som eksempelvis Facebook, vokser sig rigtig store og globale. Det er en del af det, vi kalder globalisering, hvor økonomi og information ikke lader sig standse af landegrænser.

De store virksomheder får derfor stadig større indflydelse på mange menneskeliv og med indflydelse følger et ansvar – især i svage og fattige lande, hvor myndighederne ikke selv er i stand til at passe på deres borgere. Problemet er, at ikke alle virksomheder tager det ansvar.”

Hvorfor tager virksomhederne ikke ansvar for de mennesker, de har ansat eller påvirker i deres varekæde?

”Det er vigtigt at sige, at det er der også mange virksomheder, der gør. Men når virksomheder ikke tager ansvar, så er det, fordi de ikke føler sig ansvarlige, fordi de faktisk ikke har et ansvar.

De internationale regler, der findes i dag, sørger for at regulere stater. Men staterne har ikke ret meget magt uden for deres egne grænser. Her har multinationale virksomheder som f.eks. Nike masser af indflydelse, men deres indflydelse og dermed også deres ansvar er kun delvist eller slet ikke anerkendt af de internationale regler, der findes …

Hvis man skal tage ansvar, så skal man være anerkendt. Det kender man jo også fra sig selv, hvis vi er anerkendte i et fællesskab, så tager vi også ansvar.”

Hvem skal anerkende virksomhederne?

”FN. Virksomhedernes magt skal anerkendes formelt på et globalt plan. Hvis de bliver anerkendt for den indflydelse, som de faktisk har, så er det også nemmere at stille dem til ansvar. I dag er det meget nemt for dem at krybe udenom.

Udfordringen er, at hvis multinationale virksomheder skal anerkendes på den måde, så kræver det, at de regler, som FN bygger på, bliver videreudviklet til at tage mere højde for den rolle, som virksomheder har.”

Hvad kan vi som forbrugere gøre, når der stadig er virksomheder, der ikke opfører sig ordentligt?

”Mange unge mennesker er allerede bevidste om, hvordan deres tøj er produceret. Vi husker, hvis en virksomhed har opført sig uansvarligt. Og det straffer vi dem for ved ikke at købe deres produkter – det kan man kalde en markedsmæssig sanktion.

For en virksomhed betyder det rigtigt meget, hvis de skal til at genopbygge deres image. Det vil sige, at hvis der er tilstrækkelig mange forbrugere, investorer mv, der står sammen, så kan det være med til at ændre på, hvordan vores varer bliver produceret.”

Hvornår har forbrugere ændret noget væsentligt?

”Vi har f.eks. set det med buræg. Der er så få, der ønsker at købe denne type æg i dag, at de ikke længere er på hylderne.”

Menneskerettigheder

Hvad er det nu det er?
Rettigheder, som alle mennesker har, og som staten ikke må krænke. Her står det blandt andet, at alle har ret til et arbejde under rimelige vilkår og have et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifierchevron-down