Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

nyhedsoverblik

Vi er på vej ind i en økonomisk verdenskrig. Og det rammer os alle

Mens Vesten er forsigtig med ikke at ende i en militær konfrontation med Rusland, er de helt tunge våben blevet taget i brug på den økonomiske front. Og det vedrører os alle.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi igen beskæftiger os med konsekvenserne af krigen i Ukraine. For mens Vesten er forsigtig med ikke at ende i en militær konfrontation med Rusland, er de helt tunge våben blevet taget i brug på den økonomiske front. Og det vedrører os alle.

Sådan rammer krigen og sanktionerne os alle sammen (men især dem, der har mindst)

Tirsdag underskrev den russiske præsident, Vladimir Putin, et dokument, der kan få betydning for alt lige fra prisen på at få fyldt hullet i din tand til den globale fødevaresikkerhed. I dokumentet står der, at Rusland for resten af 2022 vil forbyde import og eksport af en række produkter og råvarer, som skal defineres inden for de næste uger.

Foto: Mikhail METZEL / SPUTNIK / AFP

På næsten samme tid trådte den amerikanske præsident Joe Biden ud foran pressen i Det Hvide Hus og sagde: “Vi forbyder al import af russisk olie og gas og energi”. I Storbritannien sagde premierminister Boris Johnson, at deres import skal udfases i løbet af i år, og i Bruxelles har EU præsenteret en strategi for, hvordan unionen skal gøre sig uafhængig af russisk gas.

Det er de seneste angreb i den økonomiske verdenskrig, der udspiller sig i relation til krigen i Ukraine, og som ifølge The Economist markerer en “ny æra”, hvor økonomisk krigsførelse er mere risikabel og kan “splintre” verdensøkonomien. Angrebene kommer samtidig med, at den militære krig har stoppet næsten al produktion i Ukraine, og store virksomheder som McDonalds og Coca Cola pauser deres forretning i Rusland. 

De økonomiske våben har allerede ramt hårdt i Rusland, som ifølge kreditvurderingsbureauer er på kanten til betalingsstandsning og statsbankerot. Men resten af verden mærker også følgevirkningerne. Rusland er den førende eksportør af en lang række vigtige produkter og råvarer, som allerede er steget markant i pris. Ifølge Den Internationale Valutafond, IMF, er konsekvenserne “allerede meget seriøse”. 

“Prischok vil få betydning over hele verden, især i fattige husholdninger, for hvem mad og brændstof udgør en større andel af udgifterne”, skriver IMF

Lad os se nærmere på nogle af de konkrete varer, der bliver ramt, og hvilken konsekvens, det har:

  • Hvede: Rusland og Ukraine står for en tredjedel af den globale produktion af hvede. Dertil har Ukraine en tredjedel af verdens mest frugtbare jord, og forsyner verden med solsikkeolie, byg og majs. Eller det gjorde de, og det er problemet, for en lande som Yemen og Libanon, der allerede kæmpede med sult og høje fødevarepriser er blevet ramt endnu hårdere, skriver The New Humanitarian.
  • Palladium: Rusland står for en tredjedel af den globale udvinding af metalllet, der derfor er eksploderet til sin højeste pris nogensinde, skriver Reuters. Palladium bruges blandt andet i fyldninger til tænderne, men også i udstødningen til biler, hvor de nedsætter forureningen. Palladium er også en vigtig bestanddel i de mikrochips, der findes i rigtig mange af vores produkter, og det kan skabe problemer, skriver Euractiv.
  • Nikkel: Som vi skrev i sidste uge er russiske Nornickel verdens største eksportør af nikkel, der blandt andet bruges i batterier til grøn teknologi. I denne uge steg prisen med mere end 200 procent, og det fik metalbørsen London Metal Exchange til at stoppe handlen med nikkel, skriver Reuters
  • Olie og gas: Prisen på olie og gas er eksploderet i takt med, at Vesten forsøger at frigøre sig fra de russiske forsyninger. Det har konsekvenser for nogle ret afgørende udgifter såsom vores varme- og elregning og benzin- og dieselpriser. Vi kan i Danmark godt klare os uden de russiske brændstoffer, men som Zetland skriver, gør det nas. Og det er altid de fattigste, der rammes hårdest af stigende priser på basale varer.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Selv om de danske pensionskasser ikke direkte investerer i de notorisk uforudsigelige kryptovalutaer, er de alligevel påvirket af de seneste ugers voldsomme kursfald på blandt andet bitcoin.

Det skriver Dagbladet Børsen på baggrund af data fra Danwatch’s nye Pensionsmaskine.

Tallene viser, at danske pensionskasser har investeret over 4,5 milliarder kroner i aktier, hvor selskaberne bag har beholdninger af bitcoin. Langt det meste er investeret i elbilproducenten Tesla, der har store bitcoin-beholdninger.

Er du også nysgerrig på, hvor dine pensionskroner er placeret, kan du selv søge helt gratis på Pensionsmaskinen.dk.

Virksomheder:
Mere

En domstol på den italienske ø Sicilien skal tage stilling til, om der skal rejses straffesag mod fire personer, der har reddet hundredvis af kæntrede flygtninge og migranter i Middelhavet i 2016 og 2017. 

De fire er sigtet for at have faciliteret “uautoriseret indrejse” i Italien – en forbrydelse, der i værste fald kan give op mod 20 års fængsel, skriver EU Observer.

Udover de fire er 17 øvrige mennesker sigtet under samme paragraf, ligesom NGO’erne Læger Uden Grænser, Red Barnet og et privat shippingfirma også er sigtet.

Flere end 22.000 mennesker er druknet i Middelhavet i løbet af de seneste otte år.

Brancher:
Lande:
Mere

For første gang i Sri Lankas historie er landet gået i restance og kan ikke leve op til dets gældsforpligtelser. 

En længerevarende økonomisk nedtur og en valutakrise har ifølge Bloomberg gjort, at landet nu mangler hård valuta til at importere nødvendigheder som fødevarer og brændstof. Det har blandt andet ført til stor vrede i befolkningen og voldelige protester landet over.

Sri Lankas centralbankchef, Nandalal Weerasinghe, forventer ifølge Bloomberg, at inflationen de kommende måneder vil stige til 40 procent. Landet forhandler nu med den Internationale Valutafond om et lån, der skal redde økonomien. Alene i år er der brug for mellem 21 og 28 milliarder kroner.

Lande:
Mere

Virksomheder og investorer skal følge de sanktioner, der ved lov er pålagt Rusland og Belarus i forbindelse med invasionen af Ukraine. Men det er ikke nok, lyder det nu fra en række storinvestorer.

I et åbent brev, som er delt af Business & Human Rights Resource Centre, opfordrer de 56 underskrivere – der blandt andet tæller danske AP Pension – virksomheder til at foretage ekstra omhyggelige risikovurderinger. Blandt andet ved at kortlægge, om deres forretninger er med til at berige den russiske stat, landets oligarker eller den russiske militærindustri.

De 56 investorer håndterer tilsammen investeringer for op mod 12 billioner kroner.

Er du nysgerrig på, hvad dine pensionskroner investeres i, kan du selv dykke ned i tallene i vores nye Pensionsmaskine, hvor vi har samlet alle danske pensionsselskabers aktieinvesteringer.

Virksomheder:
Lande: | |
Mere

Forurening fra mennesker, stater og virksomheder verden over er hvert år skyld i cirka 9 millioner menneskers for tidlige død. Det konkluderer et eksperthold fra det anerkendte britiske tidsskrift The Lancet i en ny rapport, som blandt andre Ingeniøren fortæller om.

Forskerne kalder forureningen for en trussel mod hele planeten og opfordrer til akut global indsats mod alle større moderne forureningskilder. Forureningen hænger nemlig direkte sammen med både klimaforandringer og tabet af biodiversitet, lyder det i rapporten.

Mere

Ifølge Malis militærregering under lederen Assimi Goïta afværgede landet i sidste uge et kupforsøg fra en gruppe soldater, der var støttet af en unavngiven “vestlig stat”. Det skriver Malis ministerium for Territoriel Administration og Centralisering i en pressemeddelelse.

Det var ifølge ministeriet en gruppe af officerer og underofficerer, der forsøgte at kuppe sig til magten, men kupforsøget blev afværget “takket være årvågenheden og professionalismen fra Malis forsvars- og sikkerhedsstyrker”, står der i pressemeddelelsen.

Den nuværende maliske militærregering kom selv til magten ved et kup for et år siden. Siden har Mali allieret sig nærmere med Rusland og distanceret sig fra den tidligere kolonimagt Frankrig, som er i gang med at trække sine soldater ud af landet. Danmark har også trukket sine soldater ud af landet, efter at Malis regering i januar i år afviste, at Danmark havde fulgt de rette protokoller og danske soldater dermed ikke havde lov til at opholde sig i landet.

Mere

Som en del af en våbenhvile mellem Saudi Arabien, den yemenitiske regering og oprørsregeringen i Yemens hovedstad Sanaa, er det første kommercielle fly landet i Sanaas lufthavn siden 2016.

På flyet mellem Sanaa og Jordans hovedstad Amman var 151 passagerer, herunder en række patienter der havde brug for behandling.

Våbenhvilen, der skal vare i 60 dage, blev forhandlet på plads af FN og er ifølge nyhedsbureauet AP den første landsdækkende våbenhvile i konflikten i seks år.

Yemens oprørskontrollerede områder er underlagt en blokade af en Saudi-ledt militærkoalition, som har forårsaget verdens værste humanitære krise. Før borgerkrigen i Yemen, der brød ud i 2014, modtog Sanaas lufthavn 6000 passagerer om dagen.

Mere

Den amerikanske burgerkæde McDonald’s søger nu en russisk køber til sine 847 restauranter i Rusland. McDonalds begrunder det kommende salg med den humanitære krise forsaget af Ruslands krig i Ukraine samt det “uforudsigelige” forretningsmiljø i landet, skriver nyhedsbureauet AP.

Da krigen i Ukraine brød ud i marts, satte McDonald’s sine operationer i Rusland på pause, mens virksomheden fortsatte med at betale løn for sine 62.000 medarbejdere.

Den første åbning af en McDonald’s i Sovjetunionen den 31. januar 1990 var en historisk begivenhed og symboliserede på daværende tidspunkt en opblødning i den kolde krig. Men efter mere end 30 år er det altså officielt, at McDonalds nu drejer nøglen om igen.

Mere

På få dage er antallet af febertilfælde i Nordkorea steget til 1,2 millioner og 50 mennesker er afgået ved døden. Det sker efter, at landets første officielle corona-tilfælde blev fundet i torsdags, skriver ABC News.

Den nordkoreanske leder Kim Jong Un har højst usædvanligt kritiseret landets myndigheder for at være for langsomme til at reagere på virussens spredning og han har derfor indsat hæren for at effektivisere indsatsen.

FN og Sydkorea har tilbudt henholdsvis vacciner og medicin, udstyr samt sundhedspersonale for at hjælpe Nordkorea, men indtil videre har landet afvist FN’s tilbud om vacciner og endnu ikke besvaret Sydkoreas tilbud om assistance, ifølge ABC News.

Mere

Sidste år gik langt de fleste investeringer foretaget af den selvejende statslige fond Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) til projekter i Afrika. Det fremgår af fondens årsrapport. I alt investerede IFU 650 millioner kroner i kontinentet. Det svarer til 65 procent af den samlede investeringssum.

Danwatch har over flere omgange dækket IFU-støttede projekter. Senest i december 2021 hvor vi skrev om, hvordan fonden har investeret i en kontroversiel bank i Uganda.

Mere

Oliegiganter som ExxonMobil, Shell, BP og Chevron planlægger kontrakter, som vil være en bombe under de globale indsatser for at bremse klimaforandringerne. Det kan The Guardian afsløre på baggrund af analyse af omfattende datamateriale.

Gennemgangen viser blandt andet, at industrien i øjeblikket har 195 enorme nye gas- og olieudgravninger planlagt, som alene vil bidrage med, hvad der svarer til 18 år med det nuværende samlede globale udslip af CO2.

Mens Rusland og Mellemøsten ofte får opmærksomhed for deres olie og gas, viser The Guardians gennemgang, at USA, Canada og Australien er nogle af de lande, som planlægger den største udvidelse af fossile mega-projekter i den kommende tid, og at de pågældende lande også giver de største økonomiske tilskud til den sorte energi.

Temaer:
Brancher: |
Virksomheder: | | |
Lande: | |
Mere
Ikke flere "Kort Nyt"
No more articles to load

Få det ugentlige

nyhedsoverblik

i din indbakke

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.