Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Putins venner i Danmark
- I den russiske præsident Vladimir Putins absolutte inderkreds sidder en række rige og magtfulde forretningsmænd, såkaldte oligarker. På forskellige måder har oligarkerne støttet Rusland, og de var blandt de første til at blive orienteret om invasionen i Ukraine.
- I forbindelse med invasionen er oligarkerne kommet i Vestens sigtekorn. For at ramme dem på pengepungen har EU og USA rettet sanktioner mod flere af dem.
- Danwatch har sporet flere af oligarkernes forbindelser til Danmark, hvor de driver milliardforretninger og har sat sig på vigtige ressourcer.
- Danwatch har også fundet en dansk virksomhed, der er leverandør til flere virksomheder i Rusland og Belarus, der ejes af oligarker. Ifølge eksperter har den danske virksomhed været på kant med sanktionerne.
Alle sager, hvor danske firmaer bliver anmeldt for at overtræde EU’s regler ved eksempelvis at handle med sanktionerede russiske eller belarusiske oligarker, havner nu på PET’s bord.
Det bekræfter efterretningstjenesten over for Danwatch.
Tidligere har det været bagmandspolitiet (SØIK), der som udgangspunkt har visiteret, hvilken myndighed der skulle behandle politianmeldelser af personer eller firmaer for overtrædelse af EU-sanktioner efter straffelovens § 110 c, stk. 3.
I midten af december 2021 vedtog Folketinget imidlertid at oprette en ny National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som fra 1. januar har overtaget blandt andet området med sanktionsbrud fra bagmandspolitiet.
Men først skal de altså altid forbi PET for at undgå, at sager bliver kastebolde i systemet:
“Sager vedrørende overtrædelse af straffelovens § 110 c, stk 3 behandles af NSK, medmindre sagen behandles i PET. For at optimere sagsgangen og sikre, at sager om sanktionsbrud ikke sendes uhensigtsmæssigt frem og tilbage mellem myndigheder modtager PET, efter aftale med NSK og de nationale kompetente myndigheder, alle anmeldelser om brud på sanktioner, hvorfra sagen, hvis den ikke skal behandles af PET, oversendes til NSK,” skriver PET til Danwatch.
Sanktionsbrud
u003cpu003eu003cspan style=u0022font-weight: 400;u0022u003eI henhold til straffelovens § 110 c, stk. 3, jf. stk. 2, straffes overtrædelser af EU´s forordninger om sanktioner, som er vedtaget med hjemmel i artikel 215 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år. I henhold til § 110 c, stk. 4, straffes uagtsomme overtrædelser med bøde eller fængsel indtil 2 år.u003c/spanu003eu003c/pu003eKilde: Justitsministeriet
Hemmelig tjeneste
PET er langt mere hemmelighedsfulde på spørgsmålet om, hvilke sager de selv kan tænkes at tage op.
“PET kan ikke udtale sig om, hvilke kriterier der ligger til grund for, hvornår sagen behandles i PET”, oplyser tjenesten.
PET vil heller ikke fortælle, om man har modtaget sager om sanktionsbrud til vurdering siden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar i år.
Hos National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er man lidt mere åbne. Her oplyser pressetjenesten til Danwatch:
“NSK har endnu ikke modtaget nogen anmeldelser om brud på sanktioner mod Rusland eller Hviderusland”.
Mulige sager på vej
Det vil typisk være Erhvervsstyrelsen og andre relevante myndigheder, der vil undersøge, om mulige sanktionsbrud skal anmeldes til PET.
En af de sager, styrelsen lige nu undersøger, er Danwatch’s afsløring af et muligt sanktionsbrud begået af den danske industrivirksomhed FLSmidth, som i sommeren 2021 fortsatte med at levere udstyr til en mine i Belarus, der er kontrolleret af den russiske oligark Mikhail Gutseriev, som EU havde sanktioneret.
Det er fortsat uvist, om Erhvervsstyrelsens undersøgelse af FLSmidth munder ud i en politianmeldelse.
Erhvervsstyrelsen oplyser til Danwatch, at man udover sagen med FLSmidth i Belarus har åbnet tre øvrige undersøgelser af mulige brud på EU-sanktioner i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i slutningen af februar.
Mindst en af sagerne er efter alt at dømme oversendt til Finanstilsynet, der fører tilsyn med, om finansielle virksomheder overholder EU’s sanktionsforordninger.
