Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Vi så på, hvor og hvordan julemaden produceres. Her er, hvad vi fandt

Julemaden bygger godt nok på danske traditioner, men ingredienserne kommer fra hele verden, og dele af det kan have en problematisk bismag.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Få måltider i Danmark er så traditionsbundet som julemåltidet. År efter år bliver der serveret det samme, og ve den, der vil lave om på det. 

Mens menuen er forblevet den samme, har ingredienserne udviklet sig ganske markant. De sidste 50 år er vores fødevaresystem blevet ændret godt og grundigt. Den tiltagende globalisering betyder, at vores mad har været på en længere og mere kringelkroget rejse, før den lander på julebordet. Undervejs kan julemenuen have påvirket mennesker og miljø i den anden ende af verden. På godt, men desværre også ofte på ondt. 

Vi har gennemgået en række af de råvarer, der er med på de fleste juleborde. Vi har slået op i Danmarks Statistik for at se, hvor vi importerer maden fra, og vi har undersøgt, hvilke gode og dårlige historier den gemmer på.

And

Anden er æresgæsten på mange juleborde. Mange sværger til den danske, men ellers er der et bredt udvalg af ænder fra rundt omkring i verden. Ser vi på statistikken for import af ænder, så er der størst sandsynlighed for, at den er fransk, hvis du køber fersk and og ungarsk, hvis du køber frossen and. 

Som med andre fjerkræ er der selvfølgelig spørgsmål om dyrevelfærd, men det er svært at konkludere noget entydigt. En ny forskningsartikel ser dog på forskellige måder at holde and på efter typen af and, hvor der er forskellige problemer, alt efter om det for eksempel er Berberiand eller Pekingand.

En af de store ubekendte ved andeproduktionen er, hvilken slags foder anden har fået. Noget andefoder indeholder fiskemel, der ofte er produceret under tvivlsomme forhold. For eksempel i Peru, hvor befolkningen i en by, hvor der produceres fiskemel, udvikler KOL, fordi de får mikroskopiske fiskepartikler i lungerne.

Læs den store undersøgelse af fiskemel fra Danwatch.

En af de nyere diskussioner omkring julebordet handler om CO2-udledningen fra maden. Det kan give anledning til konflikter, men faktisk er julemaden ikke det værste, når det kommer til klimapåvirkning. Der er ikke lavet nogen grundig analyse af udledningen fra andeproduktion, men fjerkræ udleder meget mindre end andre kødtyper som for eksempel oksekød, viser en gennemgang fra Concito.

Flæskesteg

Nogle steder erstattes anden af flæskesteg, andre steder får man begge dele. Flæskestegen er ofte dansk, men vi importerer også en del fra Tyskland. Den foder, som svinene får, kommer til gengæld langvejs fra. 

Ligesom med ænderne kan der være fiskemel i foderet til svin. Danske svin fodres dog især med sojabønner, der oftest importeres fra Sydamerika. 

Et af landene, som danske landmænd importerer soja fra, er Argentina. I 2019 kunne Danwatch dokumentere, at der i den argentinske sojaproduktion er et massivt forbrug af pesticider, der kædes sammen med kræft og misdannelser hos børn i områderne, hvor der produceres soja.

Læs undersøgelsen fra Danwatch her.

Brun sovs

Til jul skal sovsen være brun, og det betyder for mange danskere, at julen også er sovsekulørens højtid. 

Sovsekuløren har haft et lidt dårligt ry, fordi den er sit eget E-nummer. Nærmere bestemt E150c. E-numrene er egentlig en liste over de tilsætningsstoffer – især farvestoffer – der er uskadelige, men alligevel har de fået et dårligt ry.

Sovsekulør er dybest set karamelliseret sukker, man har blandet op med vand, og så har man tilsat ammoniak for at forstærke den brune farve. Sovsekulør og E150c indeholder godt nok stoffet THI, der kan give vitaminmangel, men det er i meget små mængder. Hvis du spiser så meget brun sovs, at du før vitaminmangel, vil du nok støde på andre problemer før det. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har fastslået, at madkulør ikke er giftigt for mennesker. Det kan du læse mere om hos Samvirke.

Rødkål

Rødkål er en af de varer, der med ret stor sikkerhed vil være dansk. Laver du selv rødkålen, passer det med, at friske rødkål faktisk er i sæson i Danmark. Køber du rødkålen færdiglavet på glas, så foregår en stor del af produktionen også i Danmark og benytter dansk rødkål.

Der er en række insekt- og svampemidler, der er godkendt til produktion af konventionelt rødkål, men det kan man selvfølgelig komme uden om ved at købe økologisk. Derudover anbefaler Forbrugerrådet Tænk at købe danske grøntsager i sæson, hvis du vil undgå pesticidrester.

De brunede kartofler

Almindeligt sukker? Rørsukker? Puddersukker? 

Diskussionerne om, hvilken slags sukker man skal brune kartofler i kan være mange og ophedede, men her er et perspektiv, der kan være værd at tage med:

Mens den almindelig sukker primært består af roer fra Lolland, importerer vi det meste rørsukker fra El Salvador (puddersukker består af sukker blandet med en rørsukkersirup). 

Rørsukker bliver kaldt “the hunger crop” – den lidt uskønne danske oversættelse er sulteafgrøden. Det øgenavn har rørsukker fået, fordi prisen t er så lav, at det giver en meget lav fortjeneste til de bønder, der dyrker det. Derfor får bønderne og deres familier sjældent nok at spise og kæmper med underernæring.

Med lave priser følger der ofte børnearbejde, hvilket er blevet dokumenteret flere gange på sukkerrørsplatager i El Salvador og andre mellemamerikanske lande. Læg dertil, at der er så varmt de steder, hvor der dyrkes sukkerrør, at bøndernes helbred lider under det. 

Det kan du læse mere om hos The Conversation.

Nøddepostej

Som et vegetarisk alternativ er mange begyndt at spise nøddepostej ved julebordet, og det har potentiale til at blive en moderne klassiker, men … hasselnødder er heller ikke uden problemer.

70 procent af verdens hasselnødder dyrkes i Tyrkiet, og de høstes i en del tilfælde af børn. Næst efter Tyskland, er Tyrkiet det land, som Danmark importerer flest hasselnødder fra. 

Sidste år skrev vi på Danwatch om arbejdsforholdene i de tyrkiske nøddeplantager. En rapport viste, at arbejdsforholdene er både farlige og opslidende, og mindst en tredjedel af plukkerne var børn. 

Læs den historie her.

Dadler

Dadler er en af de ting, der både kan komme på selve julebordet og på fadet med godter, der går rundt, når gaver skal pakkes op. De fleste dadler importerer vi fra Iran. Dernæst Pakistan, og en række andre lande i Nordafrika og den sydvestlige del af Asien, heriblandt Israel, hvor Danwatch for år tilbage beskrev, at dadlerne kunne komme fra problematiske israelske bosættelser. EU har siden besluttet, at dadler fra bosættelser skal mærkes tydeligt, så man kan se, hvor de kommer fra. 

En ting at være opmærksom på med dadler er, at palmerne kræver meget  vand, og at en del af de steder, hvor de bliver dyrket, er der faktisk mangel på vand. The Guardian har blandt andet beskrevet, hvilke problemer det giver i Tunesien. Iran har også store vandproblemer, og forskere skriver om, at landet eksporterer en stor del af deres vand, når de eksporterer dadler. 

Derudover er det en god ide at være opmærksom på pesticidrester i tørrede frugt. Når frugten bliver tørret falder den i vægt, men mængden af pesticidrester er ofte den samme. Derfor har der blandt andet været undersøgelser, der finder pesticidrester i langt de fleste rosiner. Fødevarestyrelsen har i 2017 fundet et eksempel på, at der var rester af chlorpyrifos i dadler.

Risalamande

Vi bevæger os hastigt videre til desserten, og dermed kommer vi også rundt om en af de andre faste bestanddele ved julen: risengrød.

Grødris er en ristype ved navn Japonica, der dyrkes i tempererede egne og har ikke de problemer, der er forbundet med produktionen af for eksempel basmatiris i Indien. Det meste af den japonica-ris, der bliver solgt i Europa, kommer fra Italien. De seneste år er der dog kommet markant konkurrence fra Myanmar. Importen til EU steg fra omkring 30.000 ton i 2018 til 110.000 ton i 2019, og det har fået italienske politikere i Europa-parlamentet op på stikkerne. De mener, at med den lave pris, som risene fra Myanmar har, kan de ikke være produceret under ordentlige forhold. 

Mandler, vi hakker og putter i risalamanden, kommer som oftest fra USA, der er verdens største producent. Mandlerne har de seneste år været centrum i en ophedet debat om vand. Mandelmælk er blevet et alternativ for veganere og andre, der vil undgå komælk, men mandlerne kræver rigtig meget vand, og Californien, hvor de fleste af dem kommer fra, er ramt af tørke, skriver blandt andre The Guardian og Mother Jones.

Og så er der vaniljen. En lille, men vigtig bestanddel af risalamanden. Og desværre en vare med alvorlige negative konsekvenser. I 2016 fandt vi på Danwatch ud af, at der i vaniljeproduktionen på Madagaskar var problemer med børnearbejde, og vaniljeavlere fanget i spiraler af bundløs gæld. Dertil oplevede vaniljeavlerne, at deres høst blev stjålet. 

De virksomheder, der sælger vanilje til danske supermarkeder, vidste dengang ikke, om de solgte hælervanilje eller vanilje dyrket med ulovligt børnearbejde. 

Læs den vigtige, men deprimerende historie her.

Relaterede nyheder

Få vores nyhedsbrev

Tag snakken videre

Vil du være med til at diskutere, hvordan vi gennem vores forbrug er med til at påvirke verden?

I den nye Facebook-gruppe ‘Forbrug verden bedre’ tager vi snakken om, hvordan vi påvirker mennesker og miljø andre steder i verden gennem de ting, vi køber, eller det vi investerer vores penge i.
Ny gruppe

Hjælp os med at forbinde dig til verden …​

Danwatch holder dig opdateret på, hvordan Danmark er forbundet til de mest sårbare mennesker i verden. Vi holder øje med de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under, og vi holder øje med, hvad danske virksomheder laver i udlandet.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Samtidig mener vi ikke, at vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.