Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Fodbold bag facaden
- Danwatch sætter fokus på fodboldens magtspil uden for banen og kigger nærmere på FIFA’s beslutninger, DBU og danske virksomheders dilemmaer - samt de aktører, som i disse år forsøger at vinde indflydelse i verdens største sportsgren.
- VM i 2026 viste, at politiske spørgsmål i høj grad er forbundet med fodbolden, og med de kommende to slutrunder - 2030 i Marokko, Spanien og Portugal og 2034 i Saudi-Arabien - tyder intet på, at det vil ændre sig.
- Fra værtskaber og sponsorater til menneskerettigheder og staters imagepleje bliver fodbolden i stigende grad en arena, hvor politiske interesser udspiller sig, og hvor sport, politik og økonomi smelter sammen.
VM i fodbold er i gang, og i Jordan raser fodboldfeberen.
Landet har for første gang nogensinde kvalificeret sig til en VM-slutrunde, og landsholdet skal bl.a. måle sig mod Østrig onsdag morgen og senere de regerende verdensmestre, når Jordan 28. juni spiller mod Argentina.
Hos Abdullah Ibhais spøger det seneste VM – Qatar i 2022 – dog fortsat for meget til, at han har lyst til at tage del i fodboldfesten i hjemlandet.
For da netop Argentina, anført af Lionel Messi, vandt verdensmesterskaberne, sad Ibhais i en fængselscelle.
Og selvom der er gået fire år siden slutrunden i Qatar, spiller det stadig en helt konkret rolle for den 40-årige mand fra Jordan.
For Danwatch skulle egentlig have mødt Abdullah Ibhais i starten af måneden til Oslo Freedom Forum 2026, hvor han var inviteret til at tale.
Men Ibhais dukkede aldrig op i Norge.
“Myndighederne i Jordan har konfiskeret mit pas, og jeg ved ikke, hvornår jeg får det tilbage”, fortæller Abdullah Ibhais fra hovedstaden Amman, da Danwatch fanger ham over en skrøbelig telefonforbindelse.
De jordanske myndigheder mener, at Ibhais ødelægger forholdet til broderlandet Qatar, og beskeden er klar: Stop med at fortælle om dine oplevelser i forbindelse med VM i 2022, for ellers risikerer du tre års fængsel.
Men trods store personlige konsekvenser har Abdullah Ibhais ikke tænkt sig at tie stille.
Tværtimod.
Arresteret
Forventningerne var store, da Abdullah Ibhais i 2014 fik jobbet som “media officer” for den komité, der planlagde VM i Qatar.
To år forinden var han flyttet til den lille golfstat i forbindelse med arbejde, og at et verdensmesterskab for første gang nogensinde skulle afholdes i Mellemøsten var “en drøm, der gik i opfyldelse”, fortæller Ibhais.
I 2016 blev han forfremmet til “media manager”, og arbejdsopgaverne omfattede blandt andet PR og indhold til sociale medier.
Det varede dog ikke længe, før de første bekymringer meldte sig hos ham.
Han skulle blandt andet promovere initiativer, Qatar havde sat i værk for at beskytte migrantarbejderne, når de arbejdede under i den ekstreme varme, men initiativerne var ikke testet grundigt nok til, at Abdullah Ibhais mente, at det var forsvarligt at promovere dem.
Det var kun begyndelsen, og det hele eskalerede en dag i 2019.
På sociale medier florerede der videoer af strejkende migranter, utilfredse med manglende løn og dårlige arbejdsvilkår.
Abdullah Ibhais fik til opgave at tage sig af PR-krisen, men efter selv at have set forholdene, migranterne levede under, nægtede han at udsende en pressemeddelelse, der skulle afskrive protesterne som en stor løgn.
“Jeg valgte i stedet at sige op, men fordi jeg var underlagt kafala-systemet, skulle jeg have min arbejdsgivers tilladelse til at skifte job eller forlade landet”, forklarer han.
Den tilladelse fik han aldrig, og i stedet blev Abdullah Ibhais arresteret og fængslet.
Først i marts 2025 blev han løsladt og deporteret til hjemlandet Jordan.
Ifølge Abdullah Ibhais har der ikke været meget hjælp at hente hos det internationale fodboldforbund Fifa, der arrangerer VM-slutrunderne.
“Da jeg blev arresteret i 2019 offentliggjorde Fifa en pressemeddelelse der sagde, at alle har ret til en fair retssag. Men de har aldrig svaret på mine henvendelser”, fortæller Ibhais.
Han oplever, at Fifa har valgt myndighederne i Qatars side af sagen, og Fifa-præsident Gianni Infantino har i de senere år da også mødtes med fremtrædende politiske figurer i landet.
Fifa-præsident Gianni Infantino sammen med Qatars emir Tamim bin Hamad Al Thani til Fifa Arab Cup 2025 i Doha, Qatar.
Kilde: Instagram-profil tilhørende Fifa-præsident Gianni Infantino
“Boykot VM”
Danwatch har med serien “Fodbold bag facaden” sat fokus på det politiske spil uden for banen.
Derfor deltog Danwatch også i det danske fodboldforbund DBU’s årlige repræsentantskabsmøde i marts.
Her lød det fra DBU-formand Jesper Møller, at man fra dansk side fremover vil holde sig fra de politiske spørgsmål, der i høj grad præger international fodbold.
Det var ellers selvsamme Møller, der efter pres fra offentligheden, talte med store bogstaver om menneskerettigheder, da det danske landshold spillede til VM i Qatar.
At man i Danmark har valgt at beskæftige sig mindre med det politiske i fodboldens verden, overrasker ikke Abdullah Ibhais.
“Nationale fodboldforbund er ikke villige til at stå op for de værdier, de påstår at have. Det er hykleri, fordi de såkaldte værdier bliver sat til siden, når der er penge på spil”, mener Ibhais.
Adspurgt om han fortryder at have talt op imod regimet i Qatar på grund af de store personlige konsekvenser, falder svaret prompte:
“Nej. Os der har mulighed for det, bør altid sige det højt, når VM-formatet har en høj menneskelig omkostning i værtslandet. Det gjaldt ikke kun i Qatar, men også i år og i de fremtidige slutrunder”.
Han tror heller ikke, han kommer til at se med, når hans landsmænd skal spille mod Messi og co. senere på måneden.
“Min familie skal sikkert se det, men jeg synes, man skal boykotte det”, lyder det fra Jordan.
“Indtil man får ryddet op i Fifa, og måden man afholder VM-slutrunder på, burde det ikke være en svær beslutning”.
