Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Fodbold bag facaden
- Danwatch sætter fokus på fodboldens magtspil uden for banen og kigger nærmere på FIFA’s beslutninger, DBU og danske virksomheders dilemmaer - samt de aktører, som i disse år forsøger at vinde indflydelse i verdens største sportsgren.
- VM i 2026 viste, at politiske spørgsmål i høj grad er forbundet med fodbolden, og med de kommende to slutrunder - 2030 i Marokko, Spanien og Portugal og 2034 i Saudi-Arabien - tyder intet på, at det vil ændre sig.
- Fra værtskaber og sponsorater til menneskerettigheder og staters imagepleje bliver fodbolden i stigende grad en arena, hvor politiske interesser udspiller sig, og hvor sport, politik og økonomi smelter sammen.
72 medlemmer af Europa-Parlamentet har skrevet et brev, hvori de opfordrer nationale fodboldforbund i Europa til at undersøge Fifa-præsident Gianni Infantinos rolle i en kontroversiel karantænesag under dette års VM.
“Meget tyder på, at Infantino var involveret, selvom han benægter det”, siger Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, og en af dem, der står bag brevet til de nationale fodboldforbund, til Danwatch.
Sagen om karantænen viser et paradoks i forholdet mellem fodbold og politik.
Kritikerne mener, at Fifa er blevet for politisk. Men når politikerne forsøger at holde organisationen ansvarlig, risikerer de samtidig selv at trække fodbolden længere ind i den politiske arena.
Det siger Jens Evald, juraprofessor i sportsret ved Aarhus Universitet.
“Det er positivt at EU-politikerne reagerer på Infantino, fordi de har en opfattelse af, at der er foregået noget i strid med sportens egne regler. Men set i en større kontekst er der en verserende konflikt mellem Europa og Trump, så ved at blande sig risikerer man at spænde fodbolden for en politisk vogn”.
Spørger man Niels Fuglsang, så er det dog Fifa selv, der har bragt politik ind i fodbold.
“Med Infantino er organisationen blevet politiseret. Han bruger Fifa til at støtte regimer, og det virker korrupt”.
Så du ser ikke en risiko for, at politik og sport blandes endnu mere sammen, når I som politikere opfordrer nationale fodboldforbund til at lægge pres på Fifas interne organer?
“Det er et latterligt argument. Alene det at man lavede en fredspris, man kunne give til Trump betyder, at vi er langt forbi det punkt, hvor man kan tale om, at Fifa ikke allerede er meget politisk”, siger Niels Fuglsang.
Opfordring til DBU
En begivenhed som VM er lig med medieopmærksomhed og penge.
Derfor mener Rasmus K. Storm, analyse- og forskningschef hos Idrættens Analyseinstitut i Danmark, at det er svært at forestille sig, at politik, magt og økonomi ikke har en indflydelse på fodbolden.
“En slutrunde er også et udstillingsvindue, som både diktaturer og demokratier kan bruge til at fremme både indenrigs- og udenrigspolitiske dagsordener”, siger han.
Han synes derfor også, at det er helt rimeligt, at de europæiske politikere forholder sig kritisk til, hvordan fodboldens mest magtfulde organ agerer.
Det samme mener Jens Evald.
“Der er en stor global interesse for sport, og det er noget, alle har en mening om, så det ville være mærkeligt, hvis politikerne ikke havde en holdning”.
Samtidig understreger han, at politikerne i Europa-Parlamentet nok ikke skal regne med, at de nationale fodboldforbund automatisk reagerer på deres opfordring om at iværksætte en undersøgelse af Infantino.
Begynder det danske fodboldforbund DBU at tage imod politiske instrukser, vil det være at acceptere at blande sport og politik, mener professor Jens Evald.
Danwatch har rakt ud til DBU for at spørge, hvordan de vil håndtere den politiske opfordring, men på grund af ferie har det desværre ikke været muligt at få en kommentar.
Niels Fuglsang i Bruxelles sender dog en direkte opfordring til DBU.
“Jeg vil råde DBU til at skabe nogle alliancer, der kan udfordre Infantino, når han genopstiller på Fifas kongres næste år. Jeg synes, de indtil videre har haft en meget tøvende tilgang”.
Men at give gode råd til DBU, bør Niels Fuglsang ifølge Jens Evald være varsom med. For selvom politikere kan rejse spørgsmål om Fifa og internationale sportsorganisationers ageren, bør nationale sportsforbund ikke fungere som forlængede arme for politiske aktører, mener han.
“Han skal ikke give gode råd til DBU eller blande sig i det idrætspolitiske”, siger Jens Evald.
Trump er ikke den eneste regeringsleder, der har forsøgt at blande sig i VM.
Ifølge mediet The Guardian greb den britiske premierminister Keir Starmer ind over for Fifa via diplomatiske kanaler for at forsøge at forhindre, at Englands VM-kamp blev flyttet til et tidligere spilletidspunkt.
Starmer mente angiveligt, at en tidligere kamp ville give England mindre tid til at vænne sig til højden i Mexico City og dermed stille holdet dårligere.
Kampen endte med at blive afviklet som oprindeligt planlagt, og England vandt 3-2 over Mexico.
“Mon ikke det engelske fodboldforbund selv havde reageret uden premierministerens indblanding? Et godt råd til politikerne vil være, at de ikke skal tro, de er klogere end dem, der arbejder i idrætten”, afslutter Jens Evald.
Pres på sportens integritet
De politiske kontroverser under VM har sat spot på et af idrættens grundprincipper: sportens autonomi.
Begrebet dækker over, at internationale sportsorganisationer som Fifa som udgangspunkt selv fastsætter reglerne og træffer beslutninger uden indblanding fra politiske aktører.
Men ifølge Rasmus K. Storm bliver sportens autonomi dog også et begreb, som forskellige aktører bruger, når det lige passer ind i deres egen dagsorden.
Fifa bruger ofte princippet til at afvise politisk indblanding, mens kritikere bruger det til at kræve, at organisationen selv overholder sportens regler.
“Sportens autonomi er et værn mod ekstern intervention. Men når organisationer som Fifa har så stor en politisk og økonomisk magt, bliver grænsen mellem sport og politik også sværere at trække”, forklarer Rasmus K. Storm og påpeger, at Fifa-præsident Infantino også selv har det med at opsøge statsledere og deltage i politiske arrangementer.
Derfor mener Rasmus K. Storm også, at den nuværende sag om Trumps telefonopkald til Infantino skader ideen om autonomi i sport.
“Det princip er svært at opretholde, nu hvor der angiveligt har været en ekstern politisk intervention vedrørende regelsættet i en turnering, og det undergraver sportens integritet”.
Niels Fuglsang håber, at en undersøgelse af Infantino vil skabe mere gennemsigtighed og give en bedre indsigt i organisationens beslutninger.
“Jeg håber også, at Infantino bliver fortid i Fifa”, siger den danske politiker.
