Ahava lukker fabrik på Vestbredden

Mikkel Bahl

Journalist



Husk at dele
Tema
Branche
Beslutning følger lignende udmeldinger fra Soda Stream og G4S, der netop har valgt at udfase al virksomhed i Israel. Eksperter peger på EU’s skarpere holdning og den voksende boykot-bevægelse som årsag.
Mikkel Bahl

Journalist



Den israelske kosmetik-virksomhed Ahava Dead Sea flytter sin fabrik fra den ulovlige bosættelse Mitzpe Shalem på Vestbredden til et område i nærheden af kibbutzen Ein Gedi i Israel ved det Døde Hav. Det skriver den israelske avis Ynet på sin hjemmeside.Ahava Dead Sea har igennem mange år været under stort pres fra den voksende internationale kampagne for boykot, afinvestering og sanktioner, også kendt som BDS. For tre år siden var Ahava tvunget til at lukke sin afdeling i London, og nu har virksomheden altså valgt at kaste håndklædet i ringen og stoppe sin ulovlige aktivitet på besat, palæstinensisk område.Ahavas beslutning følger i kølvandet på lignende beslutninger fra en række andre virksomheder, der har været i BDS-kampagnens søgelys. For nylig meddelte SodaStream, at de ville flytte deres fabrik i den ulovlige bosættelse Ma’ale Adumim på Vestbredden, ligesom Bagel Bagel, ejet af Unilever, og Multi-Lock flyttede deres fabrikker fra Barkan Industrizone på Vestbredden.

I går meddelte sikkerhedsfirmaet G4S ligeledes, at virksomheden vil udfase al aktivitet i Israel – ikke bare på besat område – over de næste 12-24 måneder. Ifølge Financial Times trækker G4S sig fra “omdømmeskadende virksomhed, inklusiv hele den israelske forretning”.

Udviklingen går kun én vej

Ifølge Leila Stockmarr, ph.d. med speciale i den israelske sikkerhedsindustri, så kan man ikke umiddelbart konkludere, at virksomheders beslutninger om at stoppe ulovlig aktivitet på besat område hænger sammen med BDS-kampagnerne, da ingen af virksomhederne selv siger det direkte. Men virksomhedsledelsen kan ikke undgå at tage bestik af den voksende opmærksomhed, problemstillingen får, mener hun.

“Helt overordnet er udmeldingerne et udtryk for, at det i stigende grad opfattes som økonomisk og politisk risikabelt at have produktionsfaciliteter på den besatte Vestbred. I flere år har en række kampagner lagt pres på virksomhederne gennem aktivisme og mediekampagner”, siger hun til Danwatch.

Leila Stockmarr peger på, at EU for nyligt vedtog et sæt retningslinjer, der klart differentierer mellem produkter fra Israel og produkter fra besat land. Derudover fraråder den danske regering borgere og virksomheder at indgå i engagementer, der kan gavne israelske bosættelser.

“Man ser en udvikling, der kun går én vej. Det tror jeg bestemt også har spillet en rolle for de her beslutninger. Samtidig ser vi ser oftere og oftere israelske politikere og embedsmænd udtale sig om det voksende boykot. Det er også et udtryk for, at udviklingen er noget man er opmærksom på i Israel. Det samlede signal er ret klart: Det bør ikke kunne betale sig at tjene penge på den israelske besættelse”, siger Leila Stockmarr.

EU’s pres virker

Fathi El-Abed, formand for dansk-palæstinensisk forening, er enig. Det er netop EU’s nye, skarpere holdning, der har presset israelske og udenlandske virksomheder i Israel, mener han.

“De har fået travlt, fordi EU’s nye retningslinjer træder i kraft meget snart, og så vil det ikke være nok bare at have meldt ud, at man flytter virksomheden. De skal helt ud af besat område for ikke at falde ind under EU’s nye regler”, siger han til Danwatch.

“Med al respekt for ngo’er og aktivisters oplysningsarbejde, så er det adgangen til det store, europæiske marked, der er afgørende for virksomhederne”, siger Fathi El-Abed, som dog også understreger, at aktivisme og oplysningsarbejde i høj grad har været med til at ændre EU’s holdning til de ulovlige, israelske bosættelser.

Læs også

Dansk handel med kosmetik fra bosættelser

Relaterede nyheder
Mere om samme ...
Tema
Branche

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.