Åbner i en ny fane
Udvinding og minedrift02/06/2026

Trumps udsending presser Grønland: Kan producere olie om 10 måneder

Omstridt amerikansk olieprojekt i Østgrønland får nu opmærksomhed fra Trumps særlige udsending Jeff Landry.
DENMARK GREENLAND USA's special envoy to Greenland Jeff Landry in Nuuk
Jeff Laundrys besøg i Nuuk i forrige uge fik stor international opmærksomhed. Han var nemlig ikke inviteret af Selvstyret, men udsendt af USA's præsident Trump.Foto: Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix
Danwatch er et undersøgende medie. Vi afslører, hvordan danske virksomheder og andre magtfulde aktører påvirker mennesker, miljø og klima i verden. Vi dokumenterer brud på love, konventioner og etiske retningslinjer og viser konsekvenserne.

Denne artikel er en del af undersøgelsen Kampen om Grønlands undergrund

  • Grønlands undergrund er blevet centrum for en global magtkamp, hvor kritiske mineraler gør øen strategisk vigtig for USA, Kina, Rusland og Vesten. Men jagten på licenser handler ikke kun om råstoffer. Den handler også om geopolitisk indflydelse - og penge.
  • Ifølge flere eksperter, Danwatch har talt med, er størstedelen af selskaberne i råstofbranchen dygtige og seriøse, men de ser også en tendens til, at der kommer flere ”skruppelløse lykkeriddere” til.
  • 57 virksomheder ejer lige nu tilsammen 122 aktive råstof-licenser i Grønland, og en gennemgang viser, at flere af licenshaverne deler både bestyrelsesmedlemmer, ejere og finansielle bagmænd.
  • Danwatch undersøger det magtfulde netværk bag licenserne.

Dagen efter at USA’s særlige udsending, Jeff Landry, rejste hjem fra Nuuk, deltog han i et interview med Fox News for at fortælle om sin rejse til Grønland.

Og her kom han med en opsigtsvækkende melding.

Nemlig at Grønland vil være i stand til at eksportere to millioner tønder olie om dagen, hvis Grønland indgår en aftale med USA:

“Tænk, hvilken lettelse det vil være for Hormuzstrædet. Tænk, hvilken indflydelse det vil give den vestlige halvkugle og Amerika. Tænk, hvilken hjælp det vil være for Europa”, siger han i interviewet og tilføjer:

“Vi kunne vitterligt have de tønder i produktion inden for cirka 10 måneder”.

Dagen efter, at USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, kom hjem fra Nuuk, fortalte han om sit besøg i Fox News. Video: Fox News

Ifølge Anne Merrild, der er professor på Aalborg Universitet, er der ingen tvivl om, at det er den amerikanske virksomhed Greenland Energys omstridte olieprojekt i Østgrønland, som Jeff Landry henviser til.

“Det er de eneste med eksisterende olielicenser i Grønland”, siger hun og peger på, at Grønland i 2021 indførte et forbud mod ny olieefterforskning af hensyn til miljøet, hvorfor der ikke kan være nye projekter på vej.

Og hvorfor olieprojektet i manges øjne er kontroversielt.

Det er dermed første gang, at Jeff Landry offentligt omtaler det amerikanske olieprojekt i Østgrønland. 

Og fordi Landry mødtes med Præsident Donald Trump kort inden interviewet med Fox News, kan det ikke tolkes som andet, end at Trump er politisk involveret i Greenland Energys projekt.

Det siger Ulrik Pram Gad, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier:

“Det har han nok hele tiden været, men nu er det tydeligt. På vegne af Trump taler Jeff Landry hele det her projekt op, så det bliver ekstra vigtigt og meningsfyldt over for baglandet”.

“MAGA-entreprenør-typer”

Bag olieprojektet, som nu har fået Trumps særlige udsendings opmærksomhed, står Greenland Energy, hvis direktør, Robert Price, også var i Nuuk i forrige uge.

Både til erhvervskonferencen Future Greenland og til åbningen af USA’s konsulat.

Robert Price ønskede ikke at svare på pressens spørgsmål, men i en live-streaming med et sponsoreret amerikansk medie om aktier og investeringer fortalte direktøren, at han forventer, at der ligger 13 milliarder tønder olie i Jameson Land, og at de potentielt kan “producere mindst 1,5 millioner tønder olie om dagen”.

Altså stort set samme udmelding som Jeff Landry.

Og ligesom Jeff Landry, fremhævede Robert Price også situationen i Hormuzstrædet i sit interview:

“Det, der sker i Hormuzstrædet, er, at Iran nu har beføjelse til at forstyrre ikke kun oliehandlen frem og tilbage, men også i andre dele af verden, og de kan virkelig skade vores samlede økonomi, ikke kun i Europa, men også her i USA, og det er derfor, vi ønsker at gøre det(udvinde olie i Grønland, red.)”.

Greenland Energys direktører Robert Price og Larry Swets ønskede ikke at svare på den danske presses spørgsmål i Nuuk. De stillede i stedet op til en live-session med et sponsoreret, amerikansk investormedie. Video: GateWatch

Seniorforsker Ulrik Pram Gad hæfter sig særligt ved, at de to amerikanere bruger samme ordlyd.

“Det understreger bare, at det primære publikum for den her gruppe MAGA-entreprenør-typer i Grønland, er Trump. Det er tydeligt, at man støtter hans agenda, uanset hvad hans agenda nu er”, siger han og fortsætter:

“Han(Jeff Landry, red.) forsøger at løse et problem(i Hormuzstrædet, red.), som Trump har skabt for sig selv, men han gør det på en måde, der jo ikke giver mening. Det tidsperspektiv, han kommer med, er urealistisk.”

“Fuldstændig umulig”

Professor Anne Merrild, der tidligere har arbejdet med olieefterforskning i Vestgrønland, bakker Ulrik Pram Gad op.

Hun understreger, at man skal tage det amerikanske olieprojekt seriøst, men kalder Landrys tidshorisont “fuldstændig umulig”.

Blandt andet fordi Greenland Energy endnu ikke har lavet prøveboringer.

“Det kan på ingen måde lade sig gøre at få en produktion i gang inden for 10 måneder. Selv hvis vi sagde, at de var heldige ud over al sandsynlighed og borede ned i et kæmpe oliereservoir som det første, så skulle man jo lave yderligere boringer for at kortlægge reservoirets størrelse, man skulle lave en plan for, hvordan man hiver det op, hvordan man transporterer det væk, og der skal ligge godkendelser for det hele. Der skal foretages høringer. Det tager normalt mange år, siger Anne Merrild og fortsætter:

“Fordi de her udtalelser er så urealistiske, ser jeg dem mere som et politisk budskab, der slet ikke handler om Grønland, men om at sende et signal om, at man ikke er afhængig af at få åbnet Hormuzstrædet, fordi man kan få olien andre steder fra”.

Danwatch har tidligere dokumenteret Greenland Energys plan for deres grønlandske olieeventyr.

De planlægger at skibe 300 containere med boreudstyr af sted mod Jameson Land til august, og forventer at foretage de første efterforskningsboringer til oktober.

Og det på trods af, at Råstofdepartementet over for Danwatch har udtalt, at Greenland Energy ikke har de nødvendige tilladelser klar.

Få hele overblikket her:

TIDSLINJE

Greenland Energy’s plan

Her er, hvad vi ved om planerne for olieefterforskning i Grønland.

7. april 2026

Børsnotering

Greenland Energy henter kapital fra nye investorer på den amerikanske Nasdaq-børs. Selskabets vision er olieefterforskning i Jameson Land i Østgrønland.

1

7. april 2026

1. august 2026

Udstyr

CEO Robert B. Price oplyser, at alt udstyr vil stå klar til afskibning. Det omfatter 300 containere og en borerig fra det canadiske selskab Stampede Drilling.

Transport color facade factory industry business 1177716 pxhere.com

1. august 2026

12. september 2026

Shipping

Et containerskib fra den canadiske virksomhed Desgagnés, som er specialiseret i arktisk transport, er booket til at fragte boreudstyret fra havnen i Valleyfield i Quebec til Østgrønland.

Sea ship vehicle cargo ship ferry cargo 917877 pxhere.com

12. september 2026

Oktober 2026

Olieboring

Borerig #12 fra Stampede Drilling skal bore to brønde flere kilometer ned i den grønlandske undergrund. Boringerne forventes at vare omkring 60 dage.

Landscape horizon silhouette cloud sky sun 764406 pxhere.com

Oktober 2026

Kilde: Danwatch/Foto:Nasdaq+PxHere (Creative Common).

Danwatch har flere gange forsøgt at få en kommentar fra Greenland Energy, men de henviser til deres pressemeddelelser.

Fra samme undersøgelse

Gå ikke glip af den næste afsløring.
Få vores nyhedsbrev

Få ugens historier fra Danwatch direkte i din indbakke hver søndag.

Nedenfor kan du tilvælge vores månedlige tematiske nyhedsbreve.

Uanset hvor mange, du vælger, skriver vi højst til dig tre gange om ugen.