Anders Samuelsen vil sætte børnearbejde på dagsordenen under Ghana-besøg

Ida Stigaard
Emilie Ekeberg
Husk at dele
Land
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) tager i november en dansk erhvervsdelegation med til Ghana for at fremme danske investeringer. Samtidig vil han over for den ghanesiske udenrigsminister fremhæve danske virksomheders forpligtelse til ikke at bruge børnearbejde.
Ida Stigaard
Emilie Ekeberg

Børnearbejde er udbredt i det vestafrikanske land Ghana, hvor hver fjerde barn i alderen 5-14 år arbejder. Særligt i landbrugssektoren er børnearbejde udbredt - og det er blandt andet her, danske investeringer skal fremmes.

Arla og chokoladefabrikanten Toms er sammen med andre top firmaer som Mærsk, Novo Nordisk og Vestas, i delegationen som udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og dronning Margrethe står i spidsen for.

Tre danske satsningsområder i Ghana:

  1. Landbrug og fødevarer
  2. Bæredygtighed
  3. Den maritime sektor, infrastruktur og jernbaner

Tre danske satsningsområder i Ghana:

  1. Landbrug og fødevarer
  2. Bæredygtighed
  3. Den maritime sektor, infrastruktur og jernbaner

Statsbesøget finder sted den 23. til 24. november. Og foruden dronning Margrethe og Anders Samuelsen er miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) samt en lang række virksomheder rejst til det vestafrikanske land.

Børnearbejde i landbruget

Tal fra Verdensbankens levekårsundersøgelse, der blev gennemført i Ghana i 2013, viser at hvert fjerde ghanesiske barn arbejder, og at fattigdom stadig er udbredt. Det er til trods for at det vestafrikanske land ofte fremhæves som en økonomisk og politisk succes-historie, med høj økonomisk vækst og et solidt demokrati.

I en udtalelse til Danwatch skriver udenrigsministeriet, at den danske regering vil diskutere problemet med de ghanesiske kollegaer, men at de samtidig mener, at de danske virksomheder, der deltager i besøget, har en solid praksis for socialt ansvarlige investeringer:

From Aid to Trade

Statsbesøget sker under sloganet ‘From Aid to Trade’

Her er der fokus på udenlandske investeringer og handelssamarbejde med Ghana.

Den danske bistand til Ghana skal udfases inden 2020.

From Aid to Trade

Statsbesøget sker under sloganet ‘From Aid to Trade’

Her er der fokus på udenlandske investeringer og handelssamarbejde med Ghana.

Den danske bistand til Ghana skal udfases inden 2020.

“Vores indtryk er generelt, at mange af de danske virksomheder, der pt. udviser interesse i at investere i Ghana er store virksomheder, der arbejder ud fra en udførlig CSR-politik, når de etablerer sig på markedet. Ser vi over feltet af danske virksomheder, der allerede er etableret i Ghana, har ambassaden ikke kendskab til virksomheder, der ikke arbejder med respekt for disse rettigheder”, skriver ministeriet.

Udenrigsministeriet understreger også, at de ikke har kendskab til danske virksomheder, der direkte eller indirekte benytter sig af børnearbejde. De oplyser desuden, at udenrigsminister Anders Samuelsen vil diskutere problematikken med Ghanas udenrigsminister, Shirley Ayorkor Botchwey.

“I udenrigsministerens samtale med den ghanesiske udenrigsminister vil de generelle udfordringer med at sikre ordentlige arbejdsvilkår i den private sektor blive nævnt, og udenrigsministeren vil fremhæve de danske virksomheders forpligtelse til at sikre, at der ikke bruges børnearbejde”, skriver ministeriet til Danwatch.

Efterlyser arbejdspladser

Et formål med besøget er at bidrage til økonomisk udvikling. Det sker under sloganet "From aid to trade", og som led i at den danske Danida-bistand til Ghana helt skal udfases inden 2020. Ghana-eksperter mener at investeringer kan være vigtige for at udrydde fattigdom og skabe udvikling i landet, men advarer mod investeringer, der kun kommer danske virksomheder til gavn, uden at skabe lokal værdi og arbejdspladser.

“Jeg mener, at udenlandske investeringer er vigtige for at skabe udvikling, men det afhænger af, hvilken type investering det er”, forklarer Lindsay Whitfield, som er lektor på Roskilde Universitet, og leder for Center for Afrikansk Økonomi.

Ifølge Lindsay Whitfield er det afgørende, at investeringerne skaber lokal værdi, for eksempel ved at øge den lokale produktion.

“Hvis investeringerne kun bidrager til at bringe råstoffer ud af landet til forarbejdning andre steder, så hjælper det ikke den ghanesiske økonomi ret meget, selvom det måske gavner danske virksomheder”, forklarer hun.

Også Robert Hinson, som er professor ved University of Ghana og ekspert i multinational forretningsvirksomhed og socialt ansvarlige investeringer, efterspørger lokal forarbejdning af råvarer. Blandt andet indenfor kakaoproduktion, som er en af Ghanas store eksportvarer.

“Det bedste for Ghana vil være, hvis man kan opfordre til, at kakao bearbejdes her. For lige nu ser man, at næsten al den kakao der dyrkes bliver eksporteret, bortset fra nogle få firmaer som holder til i Ghana. Og folk her er interesserede i arbejdspladser”, siger Robert Hinson.

Mineindustriens negative fodaftryk

Også danske virksomheder der leverer udstyr til mineindustrien, særligt i form af spildevandshåndtering, deltager i erhvervsfremstødet.

Mineindustrien i Ghana har været under massiv kritik, både for brug af børnearbejde men også for miljøødelæggelser og sundhedsskadelige arbejdsforhold. Industrien har bidraget til, at 60 procent af alle vandressourcer i Ghana i dag er forurenede. Det fastslår Ghanas Water Resources Commission, ifølge Ghana Press.

James Baba Abugre, forsker ved University of Ghana Business School, påpeger, at mineindustrien er upopulær blandt befolkningen. Han mener ikke, at industrien kommer lokalsamfundene til gode:

“Hvis du ser på udvindingsindustrierne, som olie og minedrift efter guld og mangan, så forsvinder de ud af landet, så snart de er hevet op af Ghanas jord. Der indbetales skat til regeringen, men det betyder ikke, at de bruger pengene i lokalsamfundene, og minesamfundene er fattigere end de havde behøvet at være”, konstaterer James Baba Abugre.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.