Det er svært at ignorere skrigene fra mødre, der får flået deres nyfødte børn fra dem. Eller spædbørnene, som få timer efter deres fødsel, bliver båret ud af et hospital svøbt i blodplettede tæpper, moderløse.
Just som Afghanistan var forsvundet fra den internationale dagsorden, fik det igen opmærksomhed, da bevæbnede mænd d. 12. maj stormede en fødselsklinik i Kabul og dræbte 24 personer, herunder spædbørn, nybagte mødre og sygeplejersker. De grusomme billeder gik verden rundt, men lige så hurtigt som Afghanistan var dukket op i alles bevidsthed, lige så hurtigt lod det til at forsvinde igen.
I en verden lukket ned af corona kan det være svært at holde verdens opmærksomhed, men angrebet på fødselsklinikken viser, hvor alvorlig et kaos, Afghanistan er blevet ramt af i forbindelse med den globale pandemi.:
Angrebet, som en fraktion af Islamisk Stat har taget skylden for, er ellers ikke en isoleret hændelse. Langt fra. Samme dag som angrebet på fødselsklinikken eksploderede en bombe under en begravelse og dræbte 24 mennesker. Imens er landets sikkerhedsstyrker i krig mod den islamistiske bevægelse, Taleban, der kontrollerer store dele af landet, og siden den 1. marts i år i gennemsnit har udført 55 angreb om dagen.
“Angreb som det her er virkelig forfærdelige og demoraliserer almindelige afghanere. I takt med at antallet af angreb stiger, mister de håbet,” siger Asad Kosha, chefredaktør på Kabul Now på en skrattende forbindelse fra Afghanistan.
Asad Kosha fortæller om et Afghanistan, hvor udbruddet af corona forværrer et allerede eksisterende kaos. Pandemien har udskudt de planlagte fredsforhandlinger mellem regeringen og Taleban, og ifølge BBC fortsætter Taleban sine angreb med en større intensitet end normalt. Samtidig resulterer corona-krisen i, at mange mister deres job i et land, hvor mere end halvdelen af befolkningen i forvejen lever for under en dollar om dagen. Landet står i et politisk kaos efter et valg i marts, hvor begge præsidentkandidater erklærede sig som vindere af valget og dermed præsident, hvilket ikke har gjort det nemmere at håndtere krisen. Og for de afghanere, der bliver alvorligt syge af corona, er der kun et lille håb om overlevelse, fordi landets sundhedssystem i forvejen lå i ruiner, skriver blandt andre The Guardian.
“Sagen er, at Afghanistan kæmper flere kampe lige nu, hvor Corona er en af dem, og det giver nogle alvorlig udfordringer, særligt for den fattige del af samfundet,” fortæller Asad Kosha.
Afghanistan har kun registreret 11.000 smittede og 219 døde af corona, “men det faktiske antal smittede og døde er højere, end hvad de officielle numre viser,” forklarer Asad Kosha.
– Det afghanske sundhedssystem er i forvejen presset af folk med krigsskader og en fattig underernæret befolkning. Hvordan har man håndteret corona i den situation?
“Regeringen har taget initiativ til række midlertidige sundhedsfaciliteter for at adressere den krise, der er kommet af coronaudbruddet, men det virkede ikke særlig godt af flere forskellige årsager. For det første har ikke været nok udstyr til at håndtere corona, og for det andet er det er det afghanske sundhedssystem underbemandet og mangler udstyr generelt,” fortæller Asad Kosha.
Problemet med sundhedsfaciliteter ses blandt andet i Zabul i det sydlige Afghanistan, hvor sundhedsmyndighederne er rykket ind i et hospital, der ellers var blevet forladt efter Taliban i september sidste år angreb hospitalet, dræbte næsten 40 mennesker og ødelagde de fleste af bygningerne. Da The Guardian i begyndelsen af maj besøgte hospitalet, havde de handsker og masker, men ventede stadig på at få to respiratorer fra Kabul.
I Helmand, hvor danske soldater har kæmpet, har de hverken udstyr eller penge, fordi det hele er blevet opslugt af korruption — et udbredt problem i Afghanistan. Der er end ikke et sted, hvor man kan isolere de syge, fortæller en lokal politiker til The Guardian og tilføjer, at “både krigen og corona” dræber folk i provinsen.
Den grundlæggende udfordring er, fortæller Asad Kosha, at Afghanistans provinser ikke har faciliteterne til at teste for corona.
“Afghanistan har en befolkning på over 36 millioner. Problemet er, at selvom sundhedsmyndighederne siger, at de prøver at løse problemet, så er virkeligheden den, at der i hele landet kun er et hospital i Kabul, der har faciliteterne til at undersøge og analysere prøverne.”
Herat i det vestlige Afghanistan langs grænsen til Iran har været epicentret for udbruddet af corona i Afghanistan. Det tager mindst fire timer gennem snævre bjergpas at komme fra Herat til Kabul, men ofte er rejsen helt umulig, fordi afghanske sikkerhedsstyrker kæmper mod Taleban i bjergene. Det amerikanske medie Vox fortæller, at prøver ofte går tabt på vejen mellem Kabul og Herat.
De afghanske myndigheder ved godt, at det står galt til. I begyndelsen af marts advarede landets sundhedsminister Ferozuddin Feroz om, at hvis ikke folk holdt social distance kunne halvdelen af landets befolkning blive smittet og mere end 100.000 ville dø. Og i sidste uge erkendte landets vicepræsident Amrullah Saleh, at folk døde, fordi der ikke var tests nok.
“Det her kom bag på os — en nation fanget midt i vold og kampe, som også kæmper med intern fordrivelse,” sagde Amrullah Saleh til BBC:
“Vores sundhedsinfrastruktur var ikke designet til at håndtere et hyper-event som en coronavirus-pandemi”
Konsekvenserne af corona rækker dog langt ud over det rent sundhedsmæssige, forklarer Asad Kosha.
“Arbejdsløsheden stiger, fattigdommen stiger, antallet af tiggere stiger, og vigtigst af alt, så har den store del af befolkningen, der var afhængige af deres daglige lønninger, mistet deres indkomst, og de har ingenting at leve af,” fortæller Asad Kosha.
Afghanistan var i forvejen et af de lande i verden med den højeste arbejdsløshed, og den højeste andel af folk, der lever under fattigdomsgrænsen. Det er nu blevet endnu værre.
Asad Kosha fortæller, at regeringen har taget initiativ til at uddele fem naan-brød til fattige familier, men det er langt fra nok til at brødføde folk, og en del af nødhjælpen når ikke frem til folk på grund af korruption.
I den centrale provins Ghor udviklede nødhjælpsudelingen sig for nylig voldeligt.
“Sikkerhedsstyrker åbnede ild mod demonstranter, der protesterede mod fordelingen af nødhjælpen,” forklarer Asad Kosha om episoden, hvor seks civile døde.
Ifølge Afghanistans indenrigsministerium åbnede sikkerhedsstyrkerne ild, fordi der var bevæbnede folk i demonstrationen, som angreb myndighedernes lokale kontor. Men Amnesty International har krævet en undersøgelse af episoden, og mener, at sikkerhedsstyrkerne tog unødvendige og overdrevne midler i brug.
Den 29. februar i år underskrev USA en fredsaftale med Taleban efter 18 års krig. Samtidig garanterede USA, at de amerikanske tropper og Nato-tropper ville forlade Afghanistan inden for 14 måneder. Det var planen, at fredsforhandlinger mellem Taleban og Afghanistans regering skulle følge i kølvandet på aftalen, men de er blevet udskudt og forstyrret af corona, fortæller Asad Kosha.
Samtidig står Afghanistan i en politisk krise. I februar erklærede en valgkommission, at Ashraf Ghani havde vundet det omdiskuterede præsidentvalg, der foregik sidste år, men den politiske rival Abdullah Abdullah ville ikke acceptere resultatet. Samme dag som Ashraf Ghani blev indsat tog Abdullah Abdullah, den præsidentielle ed. Afghanistan har altså to præsidenter, der har haft utrolig svært ved at dele magten, og det har fået USA til at tilbageholde mange millioner dollar i bistand.
“For nyligt underskrev de endelig en aftale om deling af magten, og nu forventer man endelig, at regeringen kan handle som en samlet enhed i fredsforhandlingerne,” fortæller Asad Kosha.
I mellemtiden har Taleban udnyttet det politiske kaos og corona krisen til at intensivere deres angreb.
“Officielt siger dele af Taliban, at de vil samarbejde i kampen mod corona, men på jorden har de ikke gjort noget for at stoppe udbruddet af corona. De har fortsat med at angribe afghanske sikkerhedsstyrker og offentlige bygninger,” fortæller Asad Kosha.
Office of the Special Inspector General for Afghanistan Reconstruction (SIGAR) under det amerikanske militær, skriver, at antallet af angreb fra Taleban ligger over, hvad der er normalt på denne tid af året, og der bliver i gennemsnit lavet 55 angreb om dagen. Over for Washington Post fortæller flere kilder, at Taleban har udnyttet den nuværende situation til at regruppere og skrue op for deres angreb igen.
Ifølge Asad Kosha, er det i alle tilfælde den fattige del af befolkningen, der bærer den største byrde i den nuværende situation, hvor vold, politisk kaos og fattigdom giver corona de optimale betingelser for at sprede sig på aller hurtigste og farligste vis. Men netop den fattige del af den afghanske befolkning har mistet troen på, hvad myndighederne siger, og tvivler på, at corona virkelig eksisterer eller er så farlig som myndighederne siger.
Som Hossein Ali, en gadesælger, der er vendt tilbage sin bod, siger det til Kabul Now:
“Jeg foretrækker at dø af corona frem for at blive latterliggjort af regeringen”.
Jonathan Tybjerg
