Ny serie

Øjenvidner til en verden i lockdown

Normalt vil Danwatch selv være på jorden og dække, hvordan en verdenshistorisk begivenhed som coronakrisen påvirker sårbare mennesker, og hvordan vi i Danmark er forbundet til det. Men da vi ikke kan rejse ud nu, har vi i stedet valgt at åbne verden op sammen med de mange medier og journalister fra hele verden, vi samarbejder med.
Beirut, Libanon

“Covid-19 har uden tvivl været en gave for regeringen”

Play Video
Efter måneder med masseprotester i Libanon har coronakrisen givet myndighederne mulighed for at forbyde demonstrationer og rydde landets protestlejre. Men landets økonomiske og politiske krise er så stor, at folk er begyndt at fylde gaderne igen, fortæller Danwatchs libanesiske samarbejdsmedie Daraj.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Jonathan Tybjerg

En nødsituation er ikke en passende tid for kritik. Nogenlunde sådan har budskabet lydt fra magthavere  verden over, siden corona-pandemien brød ud. Det har ført til, at myndigheder og virksomheder uden den store modstand har blokeret kritiske medier under påskud af at begrænse “fake news” om virussen. Ligesom undtagelsestilstanden har givet mulighed for at tage helt nye metoder i brug til masseovervågning af befolkninger.

Tendensen har været den samme i Libanon, hvor myndighederne i deres indsats mod smittespredning har øjnet muligheden for at forbyde de store regeringskritiske protester, som har stået på i landet siden oktober sidste år. En stor del af libaneserne har på den måde været tvunget væk fra gaderne i et par måneder nu. 

I mellemtiden er landets igangværende politiske og økonomiske krise imidlertid kun blevet forværret. Alene i april er Libanons møntfod, liraen, faldet til under halvdelen af sin værdi. Imens er inflationen steget, og den almindelige libaneser har svært ved at få råd til dagligvarer. Ifølge nye regeringsberegninger kan 75 procent af befolkningen snart have brug for økonomisk støtte for at få mad på bordet. Og Verdensbanken regner med, at halvdelen af Libanons befolkning i løbet af 2020 vil ryge under fattigdomsgrænsen.

Landet står på kanten af en statsbankerot, og for at klare skærene har landets regering bedt valutafonden IMF om et lån på ti milliarder dollar. Men det er ikke gratis at låne den slags penge, og Libanon er i forvejen et af de mest forgældede lande i verden.

Den økonomiske krise er efterhånden en større bekymring for libaneserne end coronasmitte, og derfor er det snart ikke længere muligt at forhindre folk i at genoptage masseprotesterne. Det fortæller Diana Moukalled, journalist og stifter af mediet Daraj, Danwatchs samarbejdspartner i Beirut, da vi fanger hende i slutningen af april.

Har Libanons regering udnyttet coronakrisen?

”Ja, Covid-19 har uden tvivl været en gave for regeringen. Lige siden oktober har befolkningen været på gaden for at demonstrere mod landets ledere, og nu fik myndighederne så en chance for at sige ’alle må blive hjemme, I kan ikke gå ud og demonstrere’. Vi så det særligt i centrum af Beirut på Martyr Pladsen, hvor folk plejede at samles for at protestere. Selv efter folk var gået hjem og pladsen var tom, var det første, myndighederne gjorde, at gå ned til centrum og rive alle protestteltene ned og brænde dem. Altså, teltene var tomme, og man gjorde det alligevel! Det var et signal, man ville sende”.

”Nu siger alle de regeringsvenlige stemmer, at tiden ikke er inde til protester, og at demonstrationerne skader økonomien. Men folk er blevet hjemme i mere end en måned, og økonomien er kun forværret i mellemtiden. Det er ikke de folkelige protester, som skader økonomien, det er den dårlige regeringsførelse”.

Er det særligt coronakrisen, som påvirker Libanons økonomi lige nu?

”Corona var bare prikken over i’et. Før Covid-19 var landet allerede ét stort rod. Protestbevægelserne er blevet til som svar på den udbredte korruption blandt myndighederne og regeringen. Og nu er det finansielle system så brudt sammen. 4000 lira svarer i dag til en dollar – det er et fald på mere end 130 procent af dens værdi på ingen tid. Så der er en enorm krise. Samtidig har myndighederne prøvet at indskrænke ytringsfriheden og lukke ned for kritiske røster. Libaneserne har skullet finde sig i meget, og man må sige, at den økonomiske krise lige nu har langt værre konsekvenser for befolkningen end Covid-19”.

Er der risiko for, at myndighedernes forbud mod protester vil vise sig mere permanente?

“Det er meget svært for myndighederne at forhindre folk i at sige deres mening, men de prøver bestemt at gøre det sværere. Folk protesterer stadig på alle mulige måder. Du kan se folk lufte deres holdninger på sociale medier eller finde på alle mulige teknologiske løsninger, og enkelte protesterer stadig i gaderne. Økonomien og situationen er virkelig opslidende for folk. Men jeg tror også, at den her katastrofale situation vil få endnu flere mennesker på gaden, og jeg regner med at se flere protester.. Ja, myndighederne kommer til at slå ned på det, men vi er ikke Syrien, vi er ikke Egypten, vi er ikke Iran og ikke engang Tyrkiet. I Libanon har vi en tradition for åbenhed. Så selvom jeg forventer hårde modsvar fra myndighederne, tror jeg ikke, at de for alvor vil være i stand at stoppe protestbevægelserne og de mange kritiske røster lige nu”.

Tingene udviklede sig voldeligt

Dagen efter interviewet med  Diana Moukalled brød protester ud i byen Tripoli i det nordlige Libanon. De følgende dage blev folk ved med at gå på gaden og pludselig udviklede tingene sig voldsomt. Demonstranter kastede molotow-cocktails mod banker, men det var en ellers fredelige demonstrant, for hvem det endte fatalt.

Den libanesiske hær fyrede tåregas, gummikugler og enkelte skarpe skud ind i en demonstration i Tripoli. En ung mand ved navn Fawaz Fouad al-Samman blev ramt og døde, mens 20 andre blev såret. 

“Regeringen og myndighederne har brugt mange kræfter på at dæmme op for den politiske situation i Beirut. Men hvis du ser uden for Beirut i for eksempel Tripoli, så fortsætter demonstrationerne,” fortæller Alia Ibrahim, medstifter og direktør af Daraj, da Danwatch kommer igennem til hende via Zoom i slutningen af maj. 

“Og demonstrationerne fortsætter ganske enkelt, fordi folk står over for ekstremt svære økonomiske problemer. I Tripoli gik folk på gaden og græd og skreg og var meget vrede, og én blev dræbt. En ung far blev skudt og døde. Alt han sagde, var, at han ikke kunne blive hjemme.” 

“Situationen er den, at du har en stor del af det libanesiske samfund, der lider af fattigdom, arbejdsløshed og manglende sociale ydelser på en gang, og oven i det kommer indespærringen. Det er fornærmende, når man midt i deres protester beder folk om sætte deres vrede til side, sætte deres sult til side, og gå hjem, fordi de kan blive ramt af en virus.”

“Bliv hjemme og dø i stilhed. Det er, hvad den libanesiske befolkning hører fra deres regering,” siger Alia Ibrahim

I samarbejde med Daraj

flere

Øjenvidner til en verden i lockdown

Kommende

Øjenvidner til en verden i lockdown

Der er umiddelbart ikke flere artikler på vej ...

Få besked, når der kommer flere øjenvidneberetninger

Corona har afbrudt vores forbindelse til resten af verden. Hjælp os med at genskabe den.

Coroa har tvunget os til at finde nye måder at lave journalistik og finansiere den. Danwatch laver kritisk undersøgende journalistik om, hvordan vi i Danmark er forbundet til nogle af de mest sårbare mennesker i verden gennem de ting, vi køber.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Det holder vi fast i, selvom nedlukningen af vores samfund også har store økonomiske konsekvenser for os.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Vores bank
Merkur Bank

Registreringsnr.
8401

Kontonr.
0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355
SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Månedligt bidrag

Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber.
Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber

Årligt bidrag

Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber.
Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber