1. jun '20Fødevarer

Danish Crown ser bort fra pesticidproblemer i handlingsplan for soja til svinefoder

En handlingsplan for danske svineproducenters sojaimport får kritik for at mangle ambitioner – og for helt at se bort fra problemer i Argentina, hvor mange er blevet syge af sprøjtemidler, som bliver brugt i sojamarkerne.

Bynl1003321
Omfattende brug af sundhedsskadelige sprøjtemidler på Argentinas sojamarker, kædes sammen med kræfttilfælde og misdannelser hos voksne og børn. På billedet ses en sprøjtemaskine i Córdobaregionen i Argentina.Pablo Piovano

Danish Crown lover nu, at den soja, deres underleverandører køber til svinefoder fra 2025, skal være dyrket under ansvarlige forhold. Det skriver den den danske svinegigant i en handlingsplan som netop er offentliggjort. 

Men importen af soja fra Argentina, hvor de kræftfremkaldende pesticider er meget udbredte i produktionen, vil fortsætte.

Danwatch undersøgte  sidste år i ‘Sojaens syge slagside’ de sundhedsskadelige følger af sojaproduktion i Argentina. Her kunne sojaen, som Danmark importerer, kædes sammen med kræfttilfælde og misdannelser hos voksne og børn.

Danish Crowns handlingsplan følger Den Europæiske Foderproducent Organisations (FEFAC) retningslinjer for ansvarlig soja. Og de retningslinjer tillader brug af glyfosat-baserede pesticider.

På trods af uenighed om glyfosats påvirkning på mennesker, er det ifølge flere forskere kræftfremkaldende.

“Glyfosat er kræftfremkaldende ifølge IARC (WHO’s Internationale Agentur for Kræftforskning). IARC har vurderet, at der er nogen evidens for, at glyfosat kan være kræftfremkaldende hos mennesker og dyr,” fortæller Peter Møller, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Ifølge FN-eksperter er det en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne at blive udsat for for sundhedsskadelige sprøjtemidler.

Danish Crown afviste i 2019 kritikken af sundhedsproblemer i Argentina, med, at det er udokumenteret.

Danwatch har efter handlingsplanens udgivelse spurgt Danish Crown, om slagteriet kan dokumentere, at den importerede soja ikke er sprøjtet med de kræftfremkaldende pesticider.

I et mailsvar til Danwatch henviser Kommunikationsdirektør i Danish Crown Astrid Gade Nielsen til, at glyfosat på baggrund af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets risikovurdering er godkendt i EU og anvendes i Danmark.

Det er dog ikke ensbetydende med, at stoffet ikke er sundhedsskadeligt. De kemikalier, som IARC vurderer som kræftfremkaldende, kommer nemlig mere eller mindre automatisk på den danske kræftliste. Det fortæller Peter Møller, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

“Det, at IARC vurderer et kemikalie som kræftfremkaldende, har normalt meget stor vægt på den danske regulering af forbudte kemikalier,” uddyber han.

[Boks3]

Soja kan stamme fra skovrydning

Udover sundhedsproblemerne i Argentina har Danish Crown problemer med at dokumentere hvor mere end halvdelen af den soja, som selskabets gennem sine underleverandører importerer, er produceret. Det viser en ny rapport udgivet af Verdens skove, Mighty Earth og Rainforest Foundation Norway.

Og det er problematisk, mener organisationerne, da der er høj risiko for, at sojaen der importeres til Danmark, også bidrager til skovrydning.

Danish Crowns handlingsplan er en reaktion på rapporten, Men den er langt fra ambitiøs nok, mener blandt andet Verdens Skove:

“Lige nu er det ikke nok, at de vil sikre ansvarligt produceret soja i deres forsyningskæde inden 2025. Det er fem år mere, hvor de accepterer en ikke-bæredygtig sojaproduktion,” siger Gry Bossen fra Verdens Skove.

Kritikken går på, at Danish Crown øjeblikkeligt bør kræve dokumentation fra deres underleverandører for hvor og hvordan, sojaen er dyrket. Og på, at de bæredygtige ordninger, som Danish Crown vil købe soja igennem, ikke stiller høje nok krav til sojadyrkningen.

På overfladen er alting godt

Ifølge handlingsplanen skal Danish Crowns underleverandører fra 1.oktober 2020 købe soja, der er bæredygtigt certificeret.

Det skal ske gennem køb af certifikater og kreditter fra bæredygtigheds-initiativet, Round Table for Responsible Soy. Certificeringen stiller krav til skovrydning, arbejdsforhold og brug af sprøjtemidler.

Kreditterne betyder dog ikke, at den soja, som Danish Crowns leverandører importerer, er ansvarligt produceret.

Gennem kreditsystemet kan importører købe konventionel soja, for herefter at købe kreditter for en tilsvarende mængde ansvarligt produceret soja.

Således vil der blive udbetalt penge til den bæredygtigt certificerede landmand, selvom det ikke er den certificerede soja, man køber.

Derfor mener Gry Bossen fra Verdens Skove, at kreditterne lader meget tilbage at ønske.

“Det er lidt det samme, som at købe aflad. Du køber kvoter og betaler for, at en landmand et sted har dyrket ansvarligt produceret soja. Den soja du står med i hænderne, kan stadig godt være produceret på en ikke-bæredygtig måde,” uddyber Gry Bossen.

Ifølge Verdens Skove er planen ren symptombehandling. Samtidig tillader RTRS-certifikaterne, som Danish Crown altså kræver at deres leverandører bruger, stadig, at træer fældes for at gøre plads til sojamarker.

“RTRS-certificeringens definition af skov ikke nær så striks som FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation,” fortæller Gry Bossen fra Verdens Skove.

“Derfor skal der flere og større træer til, før RTRS definerer det som skov. Der er områder, det er tilladt at rydde skove ifølge RTRS, fordi det ikke indgår som skov i deres certificering,” fortsætter hun.

[Boks2]

Ingen ved hvor sojaen kommer fra

Den grundlæggende udfordring er, at det er virkelig svært at spore sojaen til dens oprindelse. For før sojaen bliver til foder i et dansk svinebrug, har den været igennem en kompliceret rejse.

Rundt om i verden, er der opbygget store kapaciteter, der transporterer og forarbejder store mængder soja. Sojaen, der kan komme fra mange forskellige producenter, bliver blandet sammen i store mængder tidligt i forsyningskæden, bl.a. i store siloer, før det eksporteres.

“Da handelspapirer ofte ikke følger varen, er det svært at dokumentere, hvorfra sojaen kommer og dermed hvordan den er dyrket,” fortæller Aske Skovmand Bosselmann fra Københavns Universitet, der har skrevet flere rapporter om Danmarks sojaimport.

Han forklarer, at de forsyningskæder, der leverer soja til danske svin, blev skabt i en tid uden forbrugeres krav til dyrkningsforhold.

“Forsyningskæden lever ikke op til nutidens krav om gennemsigtighed, fordi de blev bygget i en tid, hvor der ikke var fokus på det,” fortsætter han.

Danwatch har spurgt Danish Crown, om slagteriet kan dokumentere, hvor sojaen, deres underleverandører importerer, kommer fra. Kommunikationsdirektør i Danish Crown, Astrid Gade Nielsen, henviser i et mailsvar til slagteriets handlingsplan for ansvarlig soja.

Men Preben Sunke, viceadministrerende direktør i Danish Crown, har dog udtalt til Information d.4 maj, at Danish Crown ikke kan dokumentere, hvor sojaen, som virksomheden importerer gennem sine underleverandører, stammer fra.

Ifølge Gry bossen fra Verdens Skove er dette netop problemet.

“Hvis de ikke ved, hvor sojaen er fra og dermed ikke kan garantere, at sojaen er afskovningsfri, så ved de vel heller ikke under hvilke metoder, sojaen er dyrket,” understreger hun.

Ekspert: Danish Crown efterlever ikke FN-retningslinjer

Danish Crown har ellers forpligtet sig til at overholde FN’s principper for ansvarlig virksomhedsførelse.

Det betyder blandt andet, at de forpligter sig til ikke at bidrage til krænkelser af menneskerettigheder, og at de skal handle ansvarligt over for miljøet gennem deres aktiviteter.

Når slagteriet ikke ved, om deres underleverandørers soja bidrager til skovrydning og menneskeretskrænkelser, overholder virksomheden ikke FN’s retningslinjer. Det vurderer CSR-ekspert ved Roskilde Universitetscenter, Jacob Dahl Rendtorff.

“Ifølge FN’s retningslinjer skal virksomheder løbende selv vurdere, om de lever op til retningslinjerne. Når Danish Crown ikke ved hvor og hvordan, sojaen er produceret, løber selskabet en risiko for at bidrage til skovrydning og krænkelse af rettigheder,” siger Jacob Dahl Rendtorff.