Ombudsmanden til kamp mod greenwashing

Virksomheder må kun kalde sig bæredygtige og grønne, hvis de faktisk kan dokumentere det. Og Forbrugerombudsmanden har fået 28 millioner til at komme efter dem, hvis de snyder.

Forbrugerombudsmanden er en kvinde ved navn Christina Toftegaard Nielsen. Hun har fået 28 millioner til behandle klager om vildledende miljømarkedsføring, der hober sig op på hendes bord. PR

I denne uge leverede Forbrugerombudsmanden et nyt og overraskende våben mod greenwashing. Pistolen er pakket ind i silke som en kvikguide til virksomheder, der gerne vil promovere deres CO2-mål eller bæredygtighedsmål. Men beskeden er tydelig. Det er slut med at sælge produkter eller sin virksomhed som grøn, bæredygtig, CO2-reducerende eller god for kloden, hvis det ikke kan dokumenteres. 

Guiden kan koges ned til tre råd. Klima- og miljøanprisninger, som det hedder, skal være korrekte og klart formulerede. De skal kunne dokumenteres, og væsentlige oplysninger må ikke være udeladt. Der er ingen forskel på Forbrugerombudsmandens kvikguide og Markedsføringslovens paragraffer, men det lyder bedre at tilbyde virksomhederne hjælp frem for at true dem med straf for greenwashing. Og det er nødvendigt. 

I juni 2021 lå der 25 sager om påstået greenwashing på Forbrugerombudsmandens bord. Én af dem var mod Danish Crown, der lancerede kampagnen “klima-kontrolleret gris”, hvilket har fået Greenpeace til at anmelde svinekødsproducenten for vildledende markedsføring.  

Også flere modewebshops har i år haft klager om vildledende grøn markedsføring hos Forbrugerombudsmanden. Det drejer sig om Zalando, Boozt, Stylepit, Miinto og The Founded, der alle er blevet anmeldt af Forbrugerrådet Tænk. I begyndelsen af 2021 screenede EU Kommissionen en lang række hjemmesider og fandt vildledende eller direkte falske grønne løfter hos 42 procent af virksomhederne. 

Nu har Forbrugerombudsmanden fået 28 millioner til at behandle sager om virksomheders vildledende forgrønnelse. Og problemet er omfattende. Lige nu ligger der ikke mindre end 1424 klager over virksomheders markedsføring hos Forbrugerombudsmanden. Du får et uddrag af de nyeste her: 

Forbrugerombudsmanden er en kvinde ved navn Christina Toftegaard Nielsen. Hun har fået 28 millioner til behandle klager om vildledende miljømarkedsføring, der hober sig op på hendes bord. Foto: PR.
  • En virksomhed har fået et rap over nallerne for at bede om ansattes CPR-nummer. Medarbejderne skulle køre deres sundhedskort gennem en scanner for at få adgang til virksomhedens wellness-afdeling. Hvis den ansatte stod på firmaets sorte liste, var der ingen adgang til wellness. Selv om virksomheden ikke lagrede cpr-numrene var det alligevel brud på loven, fordi oplysningerne står på kortet, der skulle udleveres til en ansat. Virksomheden rettede ind. 
  • Et elselskab og en detailvirksomhed er for anden gang blevet anmeldt for at have vildledt forbrugere, der troede, at de købte et produkt som detailvirksomheden solgte gennem en kampagne. Men ved købet af produktet fulgte en seks måneders elaftale, som ifølge Forbrugerombudsmanden ikke fremgik tydeligt nok. 
  • Et datingsite har fået en dom i Vestre Landsret for at sælge datingprofiler til 1 krone, men uden at oplyse, at kunderne samtidig bandt sig til et tre måneders abonnement til den nette pris af 299 kr om måneden.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down