Den 24. april i år gjorde soldater fra specialenheden Bataillon d’intervention rapide (BIR) holdt i Ndop, en landsby i det vestlige Cameroun. Og så var freden ellers forbi.
BIR’s soldater bankede og siden anholdte 30-40 indbyggere – 17 af dem er ikke blevet set siden.
“Soldaterne udvalgte os, der har dreadlocks”, siger en af de anholdte i en ny rapport fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch. “For BIR er det en indikation på, at man er separatist. De tvang os til at tage tøjet af og bankede os med en jernhammer og deres bælter”.
Danwatch har tidligere afdækket, at netop BIR over flere omgange har modtaget træning af det danske forsvar.
I både 2016, 2017 og 2018 var Frømandskorpset i det sydvestlige Cameroun for at undervise enheden i blandt andet kampe på små områder og ledelse af militæroperationer.
BIR opererer på direkte ordre fra Camerouns autoritære præsident Paul Biya og har de seneste år primært været indsat mod terrorgruppen Boko Haram i det nordlige Cameroun og engelsktalende separatister i det vestlige Cameroun, hvor Ndop ligger.
“I virkeligheden minder BIR’s taktikker om Boko Harams. Deres drab, tortur og vilkårlige anholdelser af civile er ikke enkelttilfælde. De sker systematisk”, fortalte Christopher Roberts, der forsker i vestafrikansk sikkerhedspolitik på University of Calgary, til Danwatch i maj måned.
Historier som den fra Ndop er således ganske velkendte. Forfatter til Human Rights Watchs rapport, Ilaria Allegrozzi, har i årevis dokumenteret alvorlige menneskerettighedskrænkelser begået af BIR.
“BIR er med afstand den mest voldelige enhed i Camerouns militær”, har hun tidligere sagt til Danwatch.
Forsvarets træning af BIR – og andre kontroversielle hærenheder i Afrika – har fået Alternativet og Enhedslisten til at foreslå ny lovgivning.
“Det er helt uacceptabelt, at danske soldater bidrager til militær træning og kapacitetsopbygning af enheder, der systematisk overtræder menneskerettigheder. Danwatchs afsløringer giver anledning til at indføre lovgivning på området”, sagde Peder Hvelplund, forsvarsordfører for Enhedslisten, i juli.
I et interview med DR2 Deadline har generalmajor Peter Boysen forsvaret det danske samarbejde med Camerouns militær. Det samme har Forsvarsminister Morten Bødskov (S) gjort i et svar til Alternativets politiske ordfører Torsten Gejl:
“Det er Forsvarsministeriets vurdering, at træning og uddannelse i humanitær folkeret og menneskerettigheder alt andet lige mindsker risikoen for, at der begås overgreb”, lød det i juli.
FLSmidth har tjent mindst en halv milliard danske kroner på at udbygge og vedligeholde en udskældt kulmine i Moatize i det nordvestlige Mozambique, men nu skal det være slut.
Det oplyser FLSmidths pressechef Rasmus Windfeld, efter at Danwatch i løbet af foråret 2022 har afdækket, hvordan kulstøv fra minen forurener både drikkevand og lunger for minens naboer.
“Vi afslutter vores engagement i Moatize og vil fremover ikke have nogen service-aktiviteter der”, siger Rasmus Windfeld til Danwatch.
Som følge af afsløringerne har danske pensionskasser med ejerskab i FLSmidth kaldt virksomheden ind på tæppet, og FLSmidth har selv erkendt, at de har et medansvar for de mange problemer ved minen.
FLSmidth ønsker i dag ikke at give yderligere oplysninger om den videre proces, eller en begrundelse for beslutningen om ikke længere at servicere minen. De henviser til, at der er tale om et “kundeforhold”.
Det er det brasilianske mineselskab Vale, der det sidste tiår har drevet kulminen i Moatize med danske FLSmidth som underleverandør.
I foråret annoncerede Vale så, at de havde solgt minen til indiske Jindal Steel & Power Limited, fordi det brasilianske mineselskab er i gang med at udfase kul fra deres portefølje.
Som Danwatch tidligere har beskrevet, har de nye indiske ejere en mindst lige så ringe historik for miljøødelæggelse og menneskerettighedskrænkelser som den forrige ejer.
I den forbindelse fortalte FLSmidth, at de ville foretage en undersøgelse af de nye ejere – en såkaldt Due Diligence – før de ville beslutte, om de skulle fortsætte sit engagement i Moatize.
Det er tilsyneladende på baggrund af denne undersøgelse, at FLSmidth nu trækker sig fra den udskældte kulmine i det østafrikanske land.
FLSmidth er leverandør til en lang række andre kulminer verden over, faktisk nærmere 500 af slagsen.
I flere år har Mærsks havnevirksomhed APM Terminals i Liberia haft en sundhedsforsikring, der har forhindret de ansatte i at få tilstrækkelig lægehjælp og kostet et spædbarn livet.
Det bliver nu ændret efter omfattende kritik fra medarbejderne, der, som Danwatch og Ekstra Bladet de seneste uger har afsløret, er stærkt utilfredse med deres arbejdsforhold, samt et påbud fra Arbejdsministeriet.
Pressechef i Mærsk, Signe Wagner, bekræfter i en mail, at Mærsk skifter sundhedsforsikring for deres ansatte i Liberia, men svarer ikke uddybende på baggrunden for beslutningen.
Havnearbejderne i Liberia vil fremover være forsikret gennem det lokale forsikringsselskab Omega. Det var også det selskab, som Mærsk benyttede, da de kom til Liberia i 2011, men efter et par år rykkede den danske rederikoncern medarbejdernes sundhedsforsikring over hos Pactilis, en marokkansk udbyder af sundhedsforsikringer.
Som forsikrede gennem Pactilis har Mærsks ansatte i Liberia ikke kunne få den nødvendige lægehjælp. Det fortæller i alt fjorten både nuværende og tidligere medarbejdere til Danwatch og Ekstra Bladet.
“Vi kan ikke få hjælp på rigtige hospitaler, kun på små klinikker, hvor der ikke er ordentlige læger. Uanset hvad vi kommer med af problemer, giver de os bare noget smertestillende”, sagde Prince T. Swen, teamleder på havnen i Monrovia, da Danwatch og Ekstra Bladet besøgte ham i forsommeren. “Vi er overladt til os selv”.
Som Danwatch og Ekstra Bladet tidligere har beskrevet, er mange ansatte på havnen generet af omfattende cementstøv. De har problemer med både synet og vejrtrækningen.
“Hvis medarbejderne skal have tjekket deres lunger ordentligt, skal de have det gjort på JFK Hospital (Liberias største, red.), men det kræver egenbetaling, og det er der ingen, der har råd til”, siger Jackie Doe, leder af havnearbejdernes fagforening, DOWUL.
For James Koffa Wolova, terminaloperatør hos APM Terminals Liberia siden 2011, har Mærsks sundhedsforsikring haft tragiske konsekvenser.
I januar 2020 mistede han sit tredje barn under en fødsel på Global Pharm Health Center, en af de fem klinikker, hvor Mærsks medarbejdere har kunne få dækket deres sundhedsudgifter. Hans kone overlevede kun med nød og næppe.
James Koffa Wolovas kone havde store mavesmerter, da de ankom til klinikken. Han fortæller, at lægerne ikke anede, hvad de skulle stille op med hende.
En læge mente, at hun skulle have akut kejsersnit. James Koffa Wolova og konen blev bugseret ind i en ambulance og kørt mod St. Joseph’s Catholic hospital i den modsatte ende af byen.
“Men der var ingen båre, ambulancen var helt tom. Der var heller ingen læger eller sygeplejerske, der kørte med os. Min kone måtte ligge på gulvet”, fortæller James Koffa Wolova, da Danwatch og Ekstra Bladet møder ham i hans hus i Monrovia-forstaden Johnsonville.
På det tidspunkt var fødslen allerede gået i gang. Barnets hoved var på vej ud.
Halvvejs mod hospitalet fik James Koffa Wolova stoppet ambulancen. Blodet fossede ud af hans efterhånden bevidstløse kone, mens chaufføren drønede over Monrovias bumlede veje.
“Jeg var bange for at miste min kone også”, siger han.
Fremme ved den nærmeste klinik, Fidelity Health Center, blev barnet erklæret dødt, fremgår det af lægejournaler.
Danwatch og Ekstra Bladet har forelagt James Koffa Wolovas historie for Mærsk. Virksomheden har valgt ikke at forholde sig til sagen.
Familien har nu lagt sag an mod Global Pharm Health Center
Sager som James Koffa Wolovas har ført til, at Mærsks sundhedsforsikring også har fået kritik af Liberias regering. I en undersøgelse af arbejdsforholdene på havnen i Monrovia fra april 2021 skriver Arbejdsministeriet, at de er “bekymrede” over medarbejdernes sundhedsforsikring.
I samme omgang giver ministeriet APM Terminals Liberia besked på at skaffe medarbejderne en “tilfredsstillende” sundhedsforsikring indenfor 60 dage.
Med over et års forsinkelse har Mærsk – omsider – handlet på påbuddet.
Når det spritnye våbenskib ‘Gennady Dmitriev’ fra Ruslands berygtede Sortehavsflåde inden længe skal i indgå i militære aktioner, så er det med et tydeligt dansk aftryk fra industrikoncernen Danfoss om bord.
Det afslører en redegørelse fra Danfoss til Erhvervsstyrelsen, som Danwatch har fået aktindsigt i.
Danfoss er efter flere afsløringer fra Danwatch blevet bedt af myndighederne om at forklare en række salg af varmeveklsere til skibe i den russiske flåde foretaget af Danfoss russiske datterselskab Ridan. Herunder til våbentransportskibet ‘Gennady Dmitriev’, som i sidste uge ankom til Sevastopol på Krim.
Erhvervsstyrelsen undersøgelse skal kaste lys over, om Danfoss har brudt sanktioner i forbindelse med levering af varmevekslere til skibene i den russiske flåde.
Hidtil har det været fremme, at varmevekslerne har været produceret på Ridans fabrik i Nizhny Novgorod – lidt over 400 kilometer fra Moskva.
I redegørelsen fra Danfoss fremgår det nu, at Ridans varmevekslere er fremstillet med plader, som er leveret fra Danfoss danske selskab Sondex i Kolding, som Danfoss opkøbte i 2016.
“Sondex A/S leverer dele til varmevekslere til JSC Ridan. Disse dele er enkeltplader, kassetter (plader, der loddes sammen to og to) og pakninger”, står der i redegørelsen, hvor det også slås fast, at varmevekslerne ikke er en metervare, men produceres til hver enkelt kunde:
“Når en indkøbsordre er modtaget, producerer JSC Ridan den specifikke varmeveksler”.
Nægter kendskab
Danfoss fremhæver dog i redegørelsen, at det danske hovedkvarter i Nordborg ikke kender til, hvor Ridans produkter ender.
“Danfoss A/S og dets danske datterselskaber gøres ikke af JSC Ridan bekendt med det endelige slutprodukt, slutbruger og/eller slutbrugen. Dette gælder også for et eventuelt salg, levering, overførsel eller eksport af varmevekslere eller andre produkter fra JSC Ridan til det russiske militær, herunder til det russiske militær som slutbruger”.
Danfoss har tidligere erkendt over for DR og Danwatch, at Ridan har solgt varmevekslere til blandt andet våbenskibet Gennady Dmitriev, der er designet til at kunne sejle op på siden af krigsskibe og ubåde og omlaste ammunition og missiler på åbent hav.
I redegørelsen understreger Danfoss, at man ikke havde nogen viden om, at varmevekslerne ville ende på skibe i den russiske flåde.
“Hverken Danfoss A/S eller Sondex A/S har nogen de facto viden om, at de af JSC Ridan leverede varmevekslere er solgt til det russiske militær”.
En af verdens førende eksperter i menneskerettigheder og erhverv, Tara Van Ho fra Essex Law School i England, har tidligere til Danwatch fremhævet, at Danfoss som moderselskab også har et ansvar for, hvor et datterselskabs produkter ender.
Eksempelvis skete Ridans salg af varmeveksler til våbenskibene i 2017, hvor Rusland var blevet pålagt sanktioner som følge af landets ulovlige annektering af Krim i 2014.
“De bør proaktivt sikre, at deres datterselskaber, inklusive Ridan, regelmæssigt er involveret i due diligence (risikovurdering, red.) og træffer passende forbedrede foranstaltninger, når de er involveret i salg til militærproduktion”, siger hun.
Danwatch har foretaget en gennemgang af offentligt tilgængelige shippingdata, som viser, at Ridan igennem mange år har modtaget store sendinger med komponenter fra andre Danfoss-selskaber i blandt andet Danmark, Kina, Rumænien og Slovenien.
Især det danske Sondex A/S, som Danfoss-koncernen opkøbte i 2016, har været storleverandør til Ridan, som de gennem årene har leveret mindst 6.700 tons komponenter og reservedele til.
I 2017, hvor Ridan vandt kontrakten om at bygge varmevekslere til de to våbentransportskibe, leverede Sondex især vulkaniserede gummipakninger til Ridans varmevekslere. Ifølge Danfoss’ egen redegørelse til de danske myndigheder har Sondex også leveret forskellige typer af varmevekslerplader til det russiske søsterselskab Ridan.
Stod sort på hvidt
Danfoss skriver også i redegørelsen: “JSC Ridan har efter det oplyste ikke haft grund til at tro, at de leverede varmevekslere havde en militær anvendelse.”
Danwatch har i en tidligere artikel stillet et stort spørgsmålstegn ved den udlægning, Da Ridan i 2017 vandt kontrakten om levering af varmevekslere til to våbenskibe stod der sort på hvidt i det officielle udbudsdokument fra skibsværftet Vympel, at varmevekslerne er til et et fartøj, der skal transportere våben.
Hvis Danfoss og Ridan dengang havde taget et hurtig kig på kunden Vympels hjemmeside kunne de også have set en pressemeddelelse fra august 2016 , hvor der står, at skibsværftet har indgået en kontrakt med den russiske føderations forsvarsministerium om to fartøjer til våbentransportprojekt 20360M. Det fremgår også, at det ene skib skulle til Sortehavsflåden Krim, der også dengang var underlagt EU-sanktioner.
Det er uvist, hvornår Erhvervsstyrelsen kommer med en afgørelse i sagen. Styrelsen oplyser til Danwatch, at den fortsat er under behandling, og at man ikke har yderligere kommentarer.
Danfoss er i en pressemeddelelse i forbindelse med redegørelsen meget skråsikre på, at en afgørelse ikke får konsekvenser for koncernen.
“Danfoss har oplyst til Erhvervsstyrelsen, at dets egne undersøgelser ikke giver anledning til at tro, at eksterne eller interne regler og procedurer er blevet overtrådt. Danfoss afventer derfor uden bekymring resultatet af Erhvervsstyrelsens undersøgelse.”
Danfoss meldte den 15. juli ud, at koncernen har indgået en aftale om at afhænde Ridan til den lokale ledelse, og at transaktionen forventes afsluttet i september måned i år.
På kortet nedenfor har vi ved hjælp af åbne kilder dokumenteret våbenskibet Gennady Dmitrievs sejlads fra skibsværftet i Rybinsk til flådebasen ved Sevastopol på Krim. Ved at klikke på stedmarkørerne kan du se fotos fra turen.
Mærsk-ansatte på havnen i Liberias hovedstad Monrovia arbejder under stærkt kritisable forhold. Det afdækker Danwatch og Ekstra Bladet i disse uger.
Vi kan dokumentere systematiske lønproblemer og fyringer i strid med Liberias arbejdslov. Samtidig fortæller de i alt syv nuværende og syv tidligere Mærsk-ansatte, som har valgt at stå frem med deres historier, om omfattende cementstøvsforurening, en ubrugelig sundhedsforsikring samt chikane af medarbejdere, der engagerer sig i fagforeningsarbejde.
“APM Terminals (Mærsks havneafdeling, red.) tjener mange penge på at drive havnen, men de er ligeglade med os ansatte, der udfører selve arbejdet”, siger Ballah Kpadeh, der samtidig er tillidsmand for havnearbejderne.
Nu får sagen politikere i Liberia til at lange ud efter Mærsk.
Abraham Darius Dillon, medlem af Senatet for oppositionspartiet Liberty Party, efterlyser forbedringer af arbejdsforholdene, mens Samuel Kogar, der sidder i Repræsentanternes hus for et andet oppositionsparti, People’s Unification Party, advarer den danske rederigigant: de risikerer at få revet deres kontrakt itu.
“Til sidst vil vi ikke have noget andet valg”, siger han.
Danwatch og Ekstra Bladet har mødt både Samuel Kogar og Abe Darius Dillon på deres kontorer i Monrovia og præsenteret dem for arbejdsforholdene på havnen.
Mærsks havnevirksomhed APM Terminals fik i 2010 eneansvaret for den komplette drift af Freeport of Monrovia, Liberias vigtigste stykke infrastruktur, hvor der hver dag sejler tonsvis af varer ind og ud af landet.
Kontrakten løber 25 år, men hvis Mærsk ikke sørger for ordnede forhold for deres medarbejdere, kan de ikke være sikre på at blive i Liberia aftalen ud, lyder det altså fra Samuel Kogar.
“Ja, APM Terminal er en stor, international virksomhed, men fortsætter de på denne måde, må vi i Repræsentanternes Hus genoverveje deres kontrakt. Så kan vi ikke stole på dem”, siger han til Danwatch og Ekstra Bladet. “Mærsk er arrogante. De lever ikke op til, hvad de lover”.
Under alle omstændigheder ønsker Samuel Kogar at bryde med Mærsks monopol på havnen.
“Lad os i det mindste give APM Terminals noget konkurrence. På den måde kan de blive presset til at forbedre arbejdsforholdene”, siger han.
Senatsmedlem Abraham Darius Dillon er lidt mere forsigtig.
“Jeg ønsker ikke, at APM Terminals forlader Liberia, men om jeg ønsker, at de forbedrer sig: Helt klart”, siger han.
“Jeg har det ikke godt, når mennesker ikke bliver behandlet ordentligt, uanset om det er folk fra Liberia eller andre lande. Men det er klart, at jeg får det endnu dårligere, når det handler om folk fra mit land”, siger Abraham Darius Dillon.
Det er ikke kun i Liberia, at afsløringerne af tilstanden på havnen i Monrovia har fået politikere til at råbe op.
Herhjemme har Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl indkaldt erhvervsminister Simon Kollerup og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (begge S) til samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Her skal de forklare, hvad de vil gøre ved Mærsks brud på arbejdstagerrettighederne.
Mærsk har afvist at stille op til interview. I stedet har pressechef Signe Wagner sendt en række skriftlige svar. Hun anerkender, at der er “uoverensstemmelser” på havnen i Monrovia, men afviser flere af de konkrete kritikpunkter.
“Det er skandaløst og ganske uacceptabelt, at Mærsk som Danmarks største internationale operatør knægter arbejderrettigheder”.
Sådan siger Christian Juhl, udviklingsordfører hos Enhedslisten, efter at syv nuværende og syv tidligere Mærsk-ansatte i Liberia er stået frem hos Danwatch og Ekstra Bladet med markant kritik af de arbejdsforhold, den danske rederigigant tilbyder på havnen i hovedstaden Monrovia.
Derfor vil han nu bede erhvervsminister Simon Kollerup og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (begge S) om at forholde sig til kritikken af Mærsk. Det skal ske på et samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg efter ferien.
“Jeg har tidligere rejst sager om multinationale virksomheders ageren rundt i verden, men denne sag virker som en af de groveste”, siger han til Danwatch og Ekstra Bladet.
Udviklingsordføren vil også inddrage Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd, der behandler sager om danske virksomheders brud på blandt andet arbejdstagerrettigheder.
Kritikken af Mærsks arbejdsforhold går på alt lige fra manglende lønudbetalinger og fyringer på kant med arbejdsloven til omfattende cementstøvsforurening, en ubrugelig sundhedsforsikring og gentagen chikane af fagforeningsmedlemmer.
“Danmark har tilsluttet sig en række konventioner fra ILO (Den Internationale Arbejdsorganisation, red.) om ansattes vilkår, som danske virksomheder er forpligtede til at følge, men som Mærsk ser stort på i Liberia. Og det på trods af at Mærsk præsterer milliard-overskud på deres aktiviteter kloden rundt. Grove udnyttelser af arbejdere som disse bør stoppes”, siger Christian Juhl til Danwatch og Ekstra Bladet.
Lignende kritik er tidligere også kommet fra fagforbundet 3F Transport, der organiserer danske havnearbejdere. Deres næstformand, Karsten Kristensen, har kaldt forholdene på havnen i Monrovia for “rystende”.
“Mærsk ved udmærket godt, hvordan de skal behandle deres medarbejdere. Det ser vi herhjemme, men ude i verden opererer de tydeligvis efter laveste fællesnævner. Det er ikke pænt at se på”, sagde han til Danwatch og Ekstra Bladet, da vi onsdag den 20. juli første gang kunne fortælle om frustrationerne for Mærsks folk i Liberia.
Mærsk har afvist at stille op til interview. I stedet har pressechef Signe Wagner sendt en række skriftlige svar. Hun anerkender, at der er “uoverensstemmelser” på havnen i Monrovia, men afviser flere af de konkrete kritikpunkter.
EU er klar til at sætte en effektiv stopper for al import af varer, der er produceret ved hjælp af tvangsarbejde. Det bekræfter en talsmand for Kommissionen over for Danwatch.
“Vi bliver nødt til at sætte en stopper for importen af varer, der er fremstillet med tvangsarbejde, uanset om det foregår indenfor EU eller udenfor,” siger talsmanden.
Så snart sommerferien er forbi, vil EU-Kommissionen derfor præsentere sit forslag. Og hvis man skal dømme efter udfaldet af den seneste afstemning i EU-Parlamentet om sagen, er flertallet på forhånd hjemme.
Ikke mindre end 503 ud af parlamentets 704 medlemmer opfordrede i begyndelsen af juni Kommissionen til at forbyde al import af varer, som er fremstillet ved hjælp af tvangsarbejde.
Den samme brede opbakning går igen i EU’s officielle handelspolitik og i EU-Parlamentets gældende Kina-politik.
Det store spørgsmål bliver, hvilke varer og geografiske områder, som vil blive omfattet af det kommende forbud, som ventes at træde i kraft i midten af 2023.
Her er Unionens blik stift rettet mod Kina og især mod Xinjiang-provinsen, hvor masseinternering og statslige tvangsarbejdsprogrammer er udbredte som led i det kinesiske kommunistpartis forsøg på at kontrollere landets uighuriske mindretal.
Som Danwatch og TV2 har dokumenteret er en meget stor del af danske solcelleanlæg bygget med solpaneler fra de kinesiske producenter Longi, Trina, Ja, Risen og Jinko. De fem firmaer anklages ifølge forskningsrapporten In Broad Daylight – Uyghur Forced Labor and the Global Solar Supply Chain for at anvende underleverandører, som bruger tvangsarbejde – eller for selv at gøre det.
Læs også: Solcelleeventyret skyggeside: Danske solceller kan indeholde uighurisk tvangsarbejde.
Ifølge en pressetalsmand i Parlamentet er der næppe tvivl om, at det kommende forbud vil komme til at omfatte varer fra Xinjiang-provinsen, herunder især importen af bomuld og solpaneler.
Og det skarpe fokus på Kinas undertrykkelse af uighurerne i Xinjiang og den massive anvendelse af tvang i de såkaldte arbejdsprogrammer går da også igen i mange af de ikke mindre end 107 høringsvar, som Kommissionen har modtaget forud for fremsættelsen af forslaget.
Flere uighuriske eksilorganisationer hilser det kommende forbud velkomment og det samme gør European Coalition for Corporate Justice, ECCJ, der er et netværk af 450 europæiske NGOer, fagforeninger og forbrugerorganisationer, der arbejder for at fremme virksomheders ansvar for menneskerettighederne.
I en kommentar opfordrer ICCJ til at det kommende forbud bliver effektivt og nævner specifikt Xinjiang som en oplagt region, der bør omfattes af forbuddet på grund af den udbredte risiko for tvangsarbejde i varer, der er fremstillet på provinsens mange fabrikker og landbrug.
Blandt de mange høringssvar finder man da også adskillige fra nationale firmaer, som beskæftiger sig med byggeri af solcelleanlæg.
Det gælder også fra den europæiske brancheforening Solar Power Europe, der repræsenterer 270 virksomheder og organisationer inden for solcellebranchen, heriblandt den danske brancheforening Dansk solkraft, energigiganten Ørsted og solcelleentreprænøren European Energy.
Solar Power Europe foreslår blandt andet, at virksomheder, der allerede er medlem af forskellige tilsynsordninger skal fritages fra kontrol, at EU’s kontrol skal begrænses til stikprøver, og at indkøringsfasen for det nye forbud skal være så lang som muligt.
Som begrundelse fremhæver Solar Power Europa blandt andet, at importforbuddet ikke må pålægge virksomhederne for stor en administrationsbyrde samt, at “EU i øjeblikket er fuldstændig afhængig” af import fra Kina og Sydøstasien i bestræbelserne på at gennemføre den grønne omstilling.
Hvis importen fra Kina skal stoppe, er der behov for først at genopbygge en europæisk produktionskapacitet, understreger brancheforeningen.
EU-Kommissionen vil ikke på forhånd bekræfte, hvilke varer eller geografiske områder, som vil blive omfattet af det nye forbud, men en talsmand understreger over for Danwatch, at det er meningen at forbudet skal være “effektivt” og “omfatte alle produkter, som findes på det europæiske marked.”
Ifølge en talsmand for EU-Parlamentets udvalg for international handel bliver Kommissionens forslag om et importforbud fremsat den 13. september, hvorefter det skal det debatteres i EU-Parlamentet og i Det Europæiske Råd.
Denne denne proces ventes at tage tre-fire måneder, hvorefter forbudet kan vedtages og formentlig træde i kraft fra midten af 2023.
“Det gør ondt på mig at se, hvad der foregår i Kina” .
Sådan lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), efter Danwatch og TV2’s afsløring om muligt kinesisk tvangsarbejde bag de solceller, som danske energiselskaber stiller op på danske marker.
Jeppe Kofod forklarer, at Danmark allerede har påtalt brugen af tvangsarbejde overfor den kinesiske udenrigsminister, og at Danmark vil kæmpe for at sanktionere tvangsarbejde i Kina.
Han mener dog også, at de danske virksomheder også har et ansvar.
“Alle steder, der er tvangsarbejde, skal vi kæmpe for at forbyde det. Men det er også vigtigt at sige, at virksomhederne har et ansvar i forhold til at sikre, at grundlæggende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder bliver overholdt”, siger Jeppe Kofod.
Som Danwatch og TV2 kunne fortælle i går, køber de to store danske energiselskaber Better Energy og European Energy solceller fra kinesiske virksomheder, hvis underleverandører bruger kontroversielle kinesiske arbejdsprogrammer i Kinas Xinjiang-provins.
I Xinjiang foregår der ifølge forskere og menneskerettighedsorganisationer en systematisk undertrykkelse af det muslimske folkeslag uighurerne, og arbejdsprogrammerne er en del af det jerngreb, den kinesiske regering har om provinsen.
Om programmerne siger flere eksperter, at de involverer tvangsarbejde, fordi uighurerne reelt ikke har mulighed for at sige nej til at deltage.
Hvis de gør, kan de risikere at ryge i en af de berygtede lejre, hvor utallige vidnesbyrd fra tidligere fanger kan bevidne om tortur og indoktrinering til det “rette” kinesiske sindelag.
En række partier på Christiansborg er ligesom udenrigsministeren forfærdede over forholdene bag kinesiske solceller.
“Vi har jo længe vidst, at forholdene er forfærdelige, men det kommer bag på mig, at det kan føres tilbage til Danmark”, siger udenrigsordfører for De Radikale, Martin Lidegaard.
Politisk ordfører for De Konservative, Mette Abildgaard, mener, det er under al kritik, at der er en risiko for, at de solceller, der skyder op i det danske landskab, kan være fremstillet ved brug af tvangsarbejde.
“Den gode smag, man ellers har i munden over at få grøn omstilling til landet, forsvinder fuldstændig, når man ser og hører det her”, siger hun.
Karsten Filsø, der er energiordfører hos SF, er enig:
“Vi kan ikke være bekendt, at vores klimaomstilling skal foregå på slavearbejde. For det er det, det er”.
I en skriftligt kommentar kritiserer klimaminister Dan Jørgensen ligeledes brugen af tvangsarbejde i Kina, som der “skal gøres noget ved”.
“Vi har en fælles handelspolitik i EU, og herigennem skal vi lægge pres på Kina for at stoppe den praksis. Fra dansk side så vi gerne, at man helt kunne udelukke sådanne produkter”, skriver Dan Jørgensen gennem ministeriets presseafdeling.
Hvordan et eventuelt stop for kinesisk import af produkter lavet på tvangsarbejde skal se ud, uddyber klimaministeren dog ikke.
Flere af de andre partier peger også mod løsninger i EU.
“Vi er nødt til at se på EU-plan, hvordan vi kan stille krav til importen fra Xinjiang, ligesom USA har prøvet at gøre det”, siger blandt andre Mette Abildgaard fra De Konservative med henvisning til USA’s importstop fra netop Xinjiang.
De Konservative, Enhedslisten, De Radikale og SF vil desuden alle have garanti for, at de offentlige udbud om solenergi, som følger af den nye aftale om firedobling af sol- og vindenergi, skal kræve en garanti for, at der ikke er brugt tvangsarbejde i produktionen af solcellerne.
På bare 15 år er Kina gået fra at have stort set ingen produktion af solceller til at have overtaget hele forsyningskæden i sådan en grad, at det i dag dominerer markedet totalt. I 2019 var fire ud af fem solceller produceret i Kina.
Set i lyset af under, hvilke forhold de bliver produceret, mener flere partier, at det er nødvendigt, vi får produktionen af grønne teknologier hjem til Europa.
“Vi har tidligere været alt for naive og ladet produktionen gå ud til dele af verden, hvor grundlæggende rettigheder, miljø- og arbejdsforhold ikke bliver respekteret”, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.
Samme analyse har Martin Lidegaard:
“Jeg vil ikke udelukke, at vi har sovet i timen, men verden har også forandret sig. De seneste 20-30 år har alle nydt godt af globaliseringen, som blandt andet har bidraget til en billig, grøn omstilling. Men vi kommer til at justere på den tilgang, vi har haft”, siger Martin Lidegaard.
Han påpeger, at det udover at handle om ordentlige vilkår også handler om større sikkerhed i forsyningskæderne. Vi skal ikke gå fra at være afhængige af russisk gas til at være afhængige af kinesiske solceller, mener han.
Mette Abildgaard fra Konservative er enig. Ifølge den politiske ordfører er det ligeledes nødvendigt at få produktionen hjem af sikkerhedsmæssige årsager.
“Ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv var det ikke hensigtsmæssigt at være afhængig af russisk gas. På samme måde er det ikke hensigtsmæssigt, at vi er afhængige af eksempelvis Kina. Hverken når det gælder solceller eller vindmøller, hvor de også bliver en mere og mere markant aktør”, siger hun.
I en ny afsløring af den britiske tv-station BBC kommer det frem, at britiske specialstyrker fra enheden SAS har stået bag en lang række drab på afghanske mænd, som sandsynligvis har været civile.
Programmet BBC Panorama har gennemgået hundredvis af missionsrapporter fra SAS-enheden i den britiske hær fra dens udstationering i Helmand-provinsen i 2010-2011, hvor danske soldater også var udstationeret i samme periode.
BBC har også talt med tidligere soldater i SAS-enheden, der fortæller, at de bevidnede andre SAS-soldater dræbe civile afghanske mænd under nattemissioner. De beretter også om, at de britiske soldater “plantede” våben på ofrene for at få det til at se ud som om, at drabene var begået i selvforsvar.
De tidligere SAS-soldater fortæller også, at der var en konkurrence mellem SAS-delinger om at dræbe flest afghanere.
Det britiske forsvarsministerium vil ikke kommentere på afsløringerne, men siger, at britiske soldater “aftjente med mod og professionalisme”.
BBC’s gennemgang af de interne militærdokumenter viser, at der var et mistænkeligt sammenfald mellem drab på afghanere, når SAS-soldater var på mission. Ofte er forklaringerne for drabene i de interne rapporter helt identiske: Soldaterne dræber en afghaner, fordi han under en anholdelse pludselig hiver et gevær eller en granat frem og angriber de britiske soldater.
Antallet af drab på afghanere under sådanne missioner i den halvårlige periode, som BBC har undersøgt, er ifølge det britiske medie “trecifret”, mens ingen britiske soldater mistede livet under de påståede livsfarlige situationer, hvor de angiveligt gentagne gange blev angrebet af tilbageholdte afghanere.
“For mange mennesker blev dræbt under nattemissioner og forklaringen gav ikke mening”, udtaler en unavngiven tidligere britisk soldat fra specialstyrkerne til BBC.
“Når nogen er tilbageholdt, bør de ikke ende med at dø. Da det skete gang på gang, vakte det uro i hovedkvarteret. Det var tydeligt, at der var noget galt”.
Interne dokumenter i Storbritanniens militær viser ifølge BBC, at der også internt i Forsvaret var stor bekymring om de kontroversielle SAS-missioner, hvor afghanske mænd på mystisk vis mistede livet.
Internt i Forsvaret refererede bekymrede stemmertil nye oplysninger om SAS-missioner som “den seneste massakre” og en højtstående officer i specialstyrkerne advarede om, at der kunne være tale om en “overlagt politik” om drab på civile.
Ifølge BBC blev der sat en intern undersøgelse i gang, men officeren, som var sat i spidsen, endte med at blive overbevist om SAS-soldaternes udlægning af sagen uden at besøge nogle af de pårørende eller landsbyerne, hvor razziaerne blev begået.
Danske politikere vil lukke et hul i loven om børneattester.
Det sker efter, Danwatch har afsløret, at organisationer der sender frivillige til børnehjem i udlandet, ikke har lovhjemmel til at indhente en børneattest på dem, de sender afsted. Det mener oppositionen ikke kan være rigtigt, og derfor vil De Konservative og Venstre nu have loven ændret.
Jan E. Jørgensen, der sidder i både rets- og kulturudvalget for Venstre, har indsendt et udvalgsspørgsmål til kulturministeren, Ane Halsbroe-Jørgensen, da børneattestlovgivningen ligger under kulturministeriet. Heri efterspørger han handling.
Brigitte Klintskov Jerkel, der er børneordfører for De Konservative, er gået skridtet videre og har indsendt et beslutningforslag om at ændre loven, så den dækker frivillige danskere, der skal sendes til udlandet.
“Det er vigtigt, at vi får lukket hullet i lovgivningen, så Danmark kan stå inde for de personer, som vi sender ud i verden for at arbejde med udsatte og sårbare børn”, skriver Brigitte Klintskov Jerkel til Danwatch.
Beslutningsforslaget er blevet indsendt efter Danwatch i en afdækning af børnehjemsturisme i blandt andet Cambodja, kunne fortælle, at pædofile udnytter frivilligturismens infrastruktur til at forgribe sig på børnene, der bor på børnehjem.
Ifølge ECPAT – der er et internationalt netværk af organisationer, som arbejder for at stoppe seksuel udnyttelse af børn – er seksuelle overgreb på børn, der bor på børnehjem, et problem i det globale syd.
De begrunder det med, at frivilligindustrien skaber en ukontrolleret adgang til tæt kontakt med de sårbare børn. Frivillige skal nemlig som oftest ikke gennem nogen eller meget begrænsede baggrundstjek, før de kan købe en frivilligrejse til et børnehjem i udlandet, hvor de kan være sammen med sårbare børn. Her kan de, helt uden opsyn, lege med dem, give dem bad og putte dem for natten.
Den danske børneattest indeholder straffe for seksuelle forbrydelser begået mod mindreårige. Børneattestlovgivningen blev vedtaget, så foreninger og organisationer der ansætter medarbejdere eller frivillige, som har kontakt med børn under 15 år, kan sikre sig, at dem de ansætter, ikke tidligere har forgrebet sig på børn.
Men den lovgivning har altså et hul, der betyder, at organisationer, der sender frivillige til børnehjem i udlandet, ikke kan indhente den, fordi de frivillige ikke skal arbejde for organisationen i Danmark.
Efter Danwatch kontaktede Brigitte Klintskov Jerkel vedrørende hullet i lovgivningen, har hun indsendt et beslutningsforslag om en lovændring inden udgangen af indeværende år.
Hun kalder på, at regeringen skal “udvide lovgivningen om indhentning af børneattest ved ansættelse eller beskæftigelse af personer, som skal, eller har mulighed for, kontakt med børn under 15 år, også at gælde for organisationer, som sender frivillige til udlandet.”
Hun mener, at det er dybt problematisk, at organisationer ikke kan indhente børneattesten, fordi de frivillige ikke har en direkte ansættelse ved dem.
“Da det er organisationerne, der arrangerer opholdet og faciliterer kontakten mellem frivillige og sårbare børn, ligger der et moralsk ansvar hos dem for bedst muligt at kunne sikre sig, at de personer, de sender afsted, ikke har til hensigt at forgribe sig på børn i en udsat position”, skriver hun i beslutningsforslaget.
Og det er ifølge hende ikke bare organisationerne, der udsender de frivillige, der har et moralsk ansvar, men det har Danmark også som afsenderland:
“Vi som land, skal kunne stå inde for dem, som vi sender ud i verden, for at arbejde med nogle af verdens mest udsatte og sårbare børn – også selvom de ikke er ansat, men frivillige“.
Jan E. Jørgensen fra Venstre har i dag indsendt et udvalgsspørgsmål, som Danwatch har set, til kulturministeren Ane Halsboe-Jørgensen.
Han spørger til, hvorvidt hun finder hullet i lovgivningen problematisk, da det betyder, at organisationer, når de sender frivillige afsted “ikke ved, om de sender personer afsted, der før har begået seksuelle forbrydelser mod børn”.
Hvis hun finder det problematisk, efterspørger han også et initiativ fra hendes side til at få problemet løst.
Hvis du interesseret i at vide mere, kan du finde en artikel af Danwatch om børnehjemsturisme i det globale syd her eller du kan høre Danwatch’ podcast om frivilligturisme på børnehjem her.
Børnehjem er et oplagt mål for pædofile, der rejser afsted som frivillige til udlandet, på grund af den uregulerede kontakt med sårbare børn uden opsyn.
Det har Danwatch dokumenteret i en artikel om børnehjemsturisme i det globale syd.
På trods af det kan danske organisationer, foreninger eller virksomheder, der sender frivillige afsted til børnehjem i udlandet, ikke få lov til at indhente en børneattest på dem, de sender afsted.
Det er ikke godt nok, mener flere partier, der nu siger til Danwatch, at de vil se på, om loven kan tilpasses.
I Kenya er den hollandske statsborger Hans Vriens Egon Dieter for tiden på anklagebænken for at have forgrebet sig seksuelt på flere mindreårige børn på et børnehjem, som han selv havde oprettet.
Men inden han flyttede til Kenya, sad han 2,5 år i fængsel i Holland for at have forgrebet sig på børn over en lang årrække. Dengang stod 182 ofre frem. Men det var der ingen i Kenya, der vidste.
Hans Vriens Egon Dieter er bare et eksempel på mennesker fra hovedsageligt Vesten, der poserer som velgørere, men reelt rejser ud i verden for at udnytte velgørenhedsindustriens infrastruktur til at forgribe sig på børn.
Velgørenhedsindustrien, som den såkaldte frivilligturisme er en del af, gør det muligt, at mennesker fra hele verden kan komme og være sammen med sårbare og udsatte børn, som de kan lege med, putte til lur og give bad – helt uden opsyn.
Den tætte kontakt til sårbare børn er et oplagt mål for pædofile, og det bliver udnyttet ifølge ECPAT, der er et internationalt netværk af organisationer, der arbejder for at stoppe seksuel udnyttelse af børn.
Ifølge ECPAT er det et stort problem, at frivillige kan købe et ophold af en udbyder af frivilligophold og med ingen eller meget lidt baggrundstjek være sammen med børn uden opsyn under deres ophold.
ECPAT forklarer, at børn på børnehjem er meget sårbare over for overgreb. Det er de blandt andet, fordi de ofte er meget omsorgssøgende, men også fordi strømmen af frivillige i deres hjem normaliserer et uregelmæssigt samvær med fremmede mennesker, og det kan gøre det sværere for børnene at lægge mærke til faresignaler i voksnes adfærd.
Til trods for børnenes sårbarhed sender danske organisationer hvert år frivillige afsted til børnehjem, uden at der er indhentet børneattest. Problemet er ifølge organisationer, der udsender frivillige til projekter med børnekontakt i udlandet, at det slet ikke er muligt at indhente børneattest på dem, de sender afsted, fordi de frivillige ikke er ansat ved den danske organisation.
Hvis de frivillige var ansat i Danmark, ville det derimod være pålagt en ren børneattest.
“De kan ikke indhente børneattester på en person, medmindre personen har et kontraktuelt ansættelsesforhold ved organisationen eller virksomheden”, fortæller Ulrick Junge, der er Enheds- og Juridisk chef ved Politiets Administrative Center.
Børneattesten er en særskilt straffeattest, der indeholder domme og bøder for seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år.
På det danske politis hjemmeside skriver politiet, at børneattesten adskiller sig fra den traditionelle straffeattest ved, at overtrædelserne står på attesten i minimum 10 år og nogle særlige grove straffe vil stå på børneattesten, indtil den dømte fylder 80 år eller dør.
Ifølge ECPAT er det vigtigt, at der er en lovgivning, der sikrer, at frivilligindustrien har tiltag på plads, der beskytter børn mod seksuelle overgreb fra frivillige.
De forklarer, at på trods af frivilligrejsebureauernes velgørende intentioner, har de også kommercielle hensyn for øje, da de skal sælge deres frivilligrejser.
Derudover har de ofte ikke den nødvendige ekspertise til at kunne implementere de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Børneattestloven ligger under kulturministeriet, hvor Ane Halsboe-Jørgensen er kulturminister. Hun er godt klar over, at mange af dem, der sælger frivilligophold på børnehjem, opererer inden for det kommercielle marked som rejsebureauer.
“Det er vigtigt, at børn kan føle sig trygge, når de er i voksnes varetægt”, skriver kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen til Danwatch. “Udfordringen opstår, når en organisation ikke selv ansætter de frivillige, men blot agerer rejsebureau”.
Derfor har hun nu bedt sit ministerium om at gå i dialog med de relevante organisationer, som f.eks. ECPAT for at finde en løsning.
Om der er brug for ny lovgivning på området, har hun ikke forholdt sig til.
Jan E. Jørgensen, der er rets- og kulturordfører for Venstre, mener, at loven skal ændres: “Det er et hul i lovgivningen, som der bør lukkes”.
Han siger til Danwatch, at han vil bringe det for kulturministeren. “Jeg vil stille et spørgsmål til kulturministeren og høre, om hun vil tage initiativ til at lukke det hul i lovgivningen.”
Christina Thorholm, der er familieordfører for de Radikale Venstre, mener også, at det er problematisk, at udbydere af frivilligrejser i Danmark ikke kan indhente børneattest på dem, som de sender afsted.
“Det synes jeg grundlæggende, ikke er okay. Det burde vi kunne lovgive om, som vi har kunnet det med foreninger”, siger hun.
Christina Thorholm har sagt til Danwatch, at hun vil tale med sin retsordfører, for at høre, hvad man eventuelt ville kunne justere på.
Det samme vil Brigitte Klintskov Jerkel, der er børneordfører for de Konservative.
“Jeg synes, at det er noget bekymrende, at organisationer der sender frivillige ud til at tage sig af børn på børnehjem, der er i en udsat situation, ikke kan indhente en børneattest og sikre sig, at den er ren”, siger Brigitte Klintskov Jerkel.
Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Hvis du er mere interesseret i frivilligturisme på børnehjem, kan du finde Danwatch’ podcast om frivilligturisme på børnehjem under Danwatch Undersøger på hjemmesiden eller i din favorit podcastapp, og en uddybende artikel om børnehjemsturisme her.
I et §20-spørgsmål til Forsvarsminister Morten Bødskov kræver Alternativet nu svar på, hvordan ministeren forholder sig til Danwatchs afsløringer om Frømandskorpsets træninger af militære enheder i Afrika, der har begået alvorlige menneskerettighedsovergreb som drab, tortur, voldtægt og nedbrænding af landsbyer.
Alternativet opfordrer desuden til, at ministeren tager initiativ til at drøfte “fremtidig planlægning og udførelse af kapacitetsopbyggende indsatser af militære styrker i Afrika med Folketingets partier”.
Også Enhedslisten reagerer på sagen og vil nu have indført lovgivning, der forbyder, at Danmark træner udenlandske militære styrker, som – det er dokumenteret – har begået systematiske overgreb.
“Det er helt uacceptabelt, at danske soldater bidrager til militær træning og kapacitetsopbygning af enheder, der systematisk overtræder menneskerettigheder. Danwatchs afsløringer giver anledning til at indføre lovgivning på området”, siger Peder Hvelplund, forsvarsordfører for Enhedslisten.
Partiernes reaktion kommer efter, at Danwatch de seneste uger har bragt en række afsløringer om Forsvarets træningsmissioner i Afrika mellem år 2016-2020.
Først kunne Danwatch afsløre, at Frømandskorpset har trænet specialenheden FORSAT i Mali, der fire måneder efter den danske træning dræbte mindst to civile.
Frømændene har også trænet den brutale militære specialstyrke BIR i Cameroun, som før, under og efter den danske træning har dræbt civile, begået voldtægter og stået bag omfattende tortur.
Senest afslørede Danwatch, at Forsvaret vidste, at dansk-trænede camerounske tropper fra specialstyrken COPALCO blev “indsat mod egen befolkning”, men at Forsvarsministeriet lod Forsvaret fortsætte træningen alligevel. I mellemtiden blev civile henrettet og landsbyer sat i brand under de militære operationer, hvor dansk-trænede soldater deltog, under den camerounske borgerkrig.
“Afsløringerne kaster alvorlige skygger over Danmarks engagement i både Mali og Cameroun”, siger Torsten Gejl, politisk ordfører for Alternativet, til Danwatch.
Danwatch har i den seneste tid sat fokus på Forsvarets træningsmissioner i Afrika. Vi har blandt andet afsløret, at Frømandskorpset har trænet borgerkrigstropper i Cameroun, som Forsvaret vidste blev indsat mod egen befolkning.
Læs alle artiklerne her:
Enhedslisten kalder de seneste artikler fra Danwatch for “dramatiske afsløringer”. Den udlægning er Alternativet enig i. Især er det sagerne fra Cameroun, der vækker opsigt, hvor dansk-trænede enheder har begået systematiske overgreb, som Forsvaret har haft kendskab til.
“Vi finder det meget foruroligende og dybt alvorligt, at danske frømand har været med til at træne den mest voldelige enhed i Camerouns militær, BIR, når man i forvejen kendte til de alvorlige rapporter om menneskerettighedskrænkelser begået af enheden”, siger Torsten Gejl fra Alternativet.
“Danske udsendte skal og bør aldrig være med til at støtte, direkte eller indirekte, at der begås umenneskelig behandling af den kaliber”, siger han.
Torsten Gejl mener, at det er forrykt, at Forsvaret og Forsvarsministeriet under den daværende minister Claus Hjort Frederiksen har overset så mange blinkende alarmlamper.
“Det er et lavpunkt for det danske forsvars aktiviteter i Afrika, at Danmark fortsatte sin træningsmission i Cameroun efter den camerounske hær ifølge Amnesty International udsatte civilbefolkningen for tortur og vilkårlige henrettelser”, siger Torsten Gejl.
I Danmark er der ingen lov, der forbyder træning af militære enheder, som krænker menneskerettighederne. Dette står i kontrast til lande som USA, som har haft love siden 1997, der eksplicit forbyder militæret at træne udenlandske tropper, der er kendt for at begå grove menneskerettighedskrænkelser.
Dog har det amerikanske militær omgået loven i flere tilfælde f.eks. i Cameroun, hvor man sammen med Frømandskorpset har trænet den yderst brutale specialstyrke BIR.
Hos Enhedslisten mener de dog, at der er inspiration at finde i den amerikanske lovgivning:.
“Vi vil udarbejde et beslutningsforslag, der skal forhindre, at vi træner tropper, der er kendt for systematisk at krænke menneskerettighederne. Det bør vi sætte en stopper for”, siger Peder Hvelplund til Danwatch.
“Lovgivningen bør omfatte, at der oprettes en instans, som vurderer de her missioner og løbende fører kontrol med, hvordan situationen udvikler sig, så vi undgår lignende sager, hvor Danmark indirekte bidrager til at begå menneskerettighedskrænkelser”, tilføjer Hvelplund.
Torsten Gejl siger, at Alternativet som udgangspunkt vil støtte op om en sådan lovgivning. Han mener også, at menneskerettighedsorganisationer skal “tages med på råd i langt større grad, både før, under og efter træningsmissioner”.
Efter at et flertal af befolkningen stemte ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, kan Danmark fremover deltage i EUs militære træningsmissioner i Afrika. Internationale medier har tidligere afsløret flere lignende sager med EU-trænede enheder, der har begået grove menneskerettighedsovergreb.
Enhedslisten vil nu være særlig opmærksom på, at Danmark ikke fortsætter med at træne brutale sikkerhedsstyrker i udlandet bare i EU-regi.
“Vi kommer til at holde ja-partierne oppe på deres klare løfter om, at det vil være en forudsætning, at danske tropper ikke bidrager til træning af tropper, som systematisk overtræder menneskerettighederne”, siger Peder Hvelplund.
Danwatch har også bedt om kommentar fra resten af folketingspartiernes forsvarsordførere, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. Vi prøver at få en kommentar fra Forsvarsminister Morten Bødskov.
