27. mar '25Transport / shipping

Mærsk tjener milliarder på amerikanske militær-transporter 

De amerikanske myndigheder har lavet aftale med 23 Mærsk-ejede skibe, der sejler militært udstyr rundt i verden.

032425 mærsk tjener milliarder
Mærsk har 23 skibe med i Maritime Security Program, hvor de forpligter sig til at sejle militært udstyr rundt i verden for det amerikanske forsvarsministerium. Hvert skib i aftalen indbringer Mærsk 36,3 millioner kroner.Illustration: Louise Kock

A.P. Møller – Mærsk har i årevis fragtet militært udstyr rundt i verden for det amerikanske forsvarsministerium – og det har været en særdeles lukrativ forretning for den danske shippinggigant. 

Siden 1996 har Mærsk været en del af the Maritime Security Program (MSP), hvor rederier mod en klækkelig betaling er forpligtet til at stille skibe til rådighed for de amerikanske myndigheder, når der skal transporteres udstyr til krige og konflikter rundt om i verden. 

  • Maritime Security Program blev implementeret  tilbage i 1996 af daværende amerikanske præsident Bill Clinton, og Mærsk amerikanske datterselskab Mærsk Line har været med fra starten af.
  • I 1996 var der tale om 4 Mærsk skibe, der i løbet af årene er steget til 23 ud af 60 skibe, som har været det samlede antal skibe i MSP siden 2003. Alle Mærsk MSP-skibe sejler under amerikansk flag. 
  • Den årlige betaling for at være en del af MSP er samtidigt steget markant. I 1996 lå betalingen   på 2,3 millioner dollars per skib, mens den i 2022 steg fra 5,23 millioner dollars til de nuværende   5,3 millioner dollars per skib om året. 
  • Fra 2026 stiger betalingen til 5,8 millioner dollars per skib, hvilket vil indbringe Mærsk 913 millioner kroner om året, hvis selskabet fortsat har 23 skibe med i programmet. 
Kilde: United States Maritime Administration (MARAD), Mærsk

MSP oplyser til Danwatch, at ‘hvert fartøj i MSP betales ‘$5.3M om året’, svarende til 36,3 millioner kroner, af de amerikanske myndigheder. 

Ifølge MSP har Mærsks amerikanske datterselskab Maersk Line 18 skibe med i MSP, og hertil kommer fem fra Mærsks datterselskab Farrell Line, så Mærsk tegner sig for over en tredjedel af de samlede 60 skibe i programmet. 

Det har alene de seneste fem år indbragt den danske transportgigant 4,1 milliarder kroner.  

Msp skibe
Her ses de 60 skibe, som er del af det amerikanske Maritime Security Program. 18 af skibene er fra Mærsk amerikanske datterselskab Maersk Line – og 5 er fra et andet Mærsk datterselskab Farrell Line.
Foto: United States Maritime Administration.

Flere programmer

11 af de 23 Mærsk-skibe i MSP var også blandt dem, som Danwatch for nylig kunne afsløre har været med til at sejle militært udstyr til Israel i løbet af det første år af krigen i Gaza.  

Ifølge Mærsk har de pågældende sejladser til Israel dog ikke været en del af MSP, men et andet militær-program under de amerikanske myndigheder, som Mærsk er en del af.   

“Alle forsendelser fra Maersk Line, Limited til Israel sker i henhold til det amerikansk-israelske samarbejdsprogram for sikkerhed. I dette officielle amerikanske regeringsprogram finansieres alle transportomkostninger af den amerikanske regering”.

“Betaling for transport under det amerikansk-israelske samarbejdsprogram for sikkerhed er adskilt fra MSP-programmet, hvor et årligt stipendium dækker dele af de højere operationelle omkostninger, for at sikre at skibe og søfarende under amerikansk flag kan være aktive i international handel og tilgængelige for det amerikanske forsvarsministerium”, skriver Mærsk i en mail til Danwatch. 

Mærsk har ikke svaret på, hvor meget sejladserne under det amerikansk-israelske samarbejdsprogram for sikkerhed har indbragt.

  • På baggrund af mere end 2.000 fragtbreve af forsendelser fra USA til Israel i perioden oktober 2023 til september 2024 kunne Danwatch for nylig afsløre, at 14 forskellige Mærsk-ejede containerskibe 43 gange har transporteret flere tusinde tons militært udstyr i løbet af det første år af krigen i Gaza. Det drejer sig om militært udstyr som delkomponenter til pansrede mandskabsvogne, krigskøretøjer, hylstre til missiler og andre varer til militært brug.
  • 11 af de 14 skibe indgår også i det amerikanske militær-program Marine Security Program. Det drejer sig om Maersk Sentosa, Maersk Atlanta, Maersk Chicago, Maersk Columbus, Maersk Denver, Maersk Detroit, Maersk Hartford, Maersk Kensington, Maersk Kinloss, Maersk Pittsburgh og Maersk Seletar. 

Vigtig brik 

MSP oplyser til Danwatch, at der ikke findes tilgængelige registreringer af, hvilke krige og konflikter Mærsk og de andre MSP-skibe sejler udstyr til. Det ligger dog fast, at Mærsk og de andre rederiers skibe i MSP spiller en helt essentiel rolle i USA’s militære operationer.

Den amerikanske udgave af Søfartsstyrelsen, United States Maritime Administration (MARAD), som administrerer MSP, har eksempelvis tidligere meldt ud, at MSP-skibe transporterede over 50 procent af alt det militære udstyr, som USA brugte under de militære operationer i Afghanistan og Irak.    

The ships maersk denver and mary maersk in the port of algeciras, coming from the suez canal.
Maersk Denver er at af de 23 Mærsk-ejede skibe, der er med i Maritime Security Program. Skibet er også et af de Mærsk skibe, som Danwatch har afsløret sejler militært udstyr til Gaza. I følge Mærsk er det dog sket i forbindelse med et andet amerikanske militær-program. Foto: Marcos Moreno/AP/Ritzau Scanpix

Mærsks samarbejde med de amerikanske myndigheder fortsætter, mens den nyvalgte præsident, Donald Trumps, udenrigspolitiske linje i stigende grad udfordrer internationale spilleregler, og mens der bliver kastet militære trusler såvel som trusler om handelskrige mod USA’s normalt nære allierede. Trump har således både truet med at annektere nabolandet Canada samt Grønland. 

Jacob Kaarsbo, tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og i dag selvstændig sikkerhedspolitisk rådgiver, kalder det hypotetisk, men bestemt ikke urealistisk, at man kan ende i en situation, hvor Mærsk står foran at sejle militært udstyr for den amerikanske regering til en konflikt, som går imod Danmarks interesser.

“I og med at de sikkerhedspolitiske forskelle bliver større og større, og vi går mod et sammenbrud i Nato, så stiller det den type aftaler i et nyt lys,” siger han med reference til Mærsks samarbejde med MSP. Han uddyber:

“Hvis vi skal skære helt ind til benet, så er det meget tydeligt, at Trump-administrationen er fuldstændig ligeglade med folkeretten. Den er ligeglad med den territoriale integritet og nationers ret til selvbestemmelse, og det øger jo risikoen for, at vi kommer på hver sin side i konflikter.”  

Kaarsbo kalder Grønland for “et vanvittigt eksempel” på et scenarie, hvor Mærsk risikerer at skulle fragte amerikanske våben til en konflikt, som strider imod Danmarks interesser.

“Det er skørt, men ikke sådan noget, som man længere bare kan regne med ikke kommer til at ske,” siger han og vurderer derfor også, at Mærsk amerikanske våbenfragt sagtens kunne være et område, som FE ville begynde at holde øje med.  

Flaget er helt afgørende

Skulle vi ende i en situation, hvor Mærsk skal fragte amerikansk militærudstyr til en konflikt, som strider imod Danmarks interesser, er der ikke meget, de danske myndigheder kan stille op. 

Mærsks skibe, som er involveret i samarbejdet med MSP, bærer alle amerikanske flag, og det er ifølge Kristina Siig, professor og dr.jur. i søret ved Syddansk Universitet, helt afgørende. 

“Når man som rederi vælger flag, vælger man også, hvilken kurv man lægger sine æg i – herunder hvilken regering eller offentlig myndighed, som man i sidste ende refererer til.”

Med andre ord vil den danske regering ikke kunne sige til et amerikansk-flaget skib fra Mærsk, at det skal stoppe MSP-samarbejdet i en krisesituation. 

“USA skal kunne være sikker på, at det er amerikansk ret, der gælder på de skibe, som bærer amerikansk flag,” siger Kristina Siig og uddyber, at den amerikanske ret i praksis kan veje tungere end internationale spilleregler, i forhold til et skib, der er flaget i USA. 

“Problemet er, at hvad der er international ret, ikke altid er entydigt. De forskellige lande er ikke med i de samme konventioner, og der kan være forskellige meninger om, hvordan folkeretten skal fortolkes,” siger hun.

I sidste er det altså Mærsk, der selv må afgøre om, om de vil træde ud af aftalen med MSP eller for eksempel skifte væk fra et amerikansk flag. 

“Men det er også en tradeoff for Mærsk. USA’s flåde har flere gange hjulpet Mærsk, hvis de var under angreb, fx af Houthierne i Rødehavet. Så det er rart at have en stor ven med store muskler.”

Hverken Mærsk eller MSP har ønsket svare på, hvilke kontraktlige forpligtelser, der indgår i MSP-samarbejder, og hvilke muligheder et rederi har for at afvise en sejlads.