Efter Danwatch-afsløring: Råstofminister erkender mangelfuld kontrol med licenser

Jeg skal starte med at sige, at jeg grundlæggende ikke er enig i de fremførte påstande om, at der ikke er styr på tingene på råstofområdet i Grønland. Jeg uddyber hvorfor længere nede i min mail.

Men når det er sagt, er jeg overhovedet ikke uenig i, at enhver ansvarlig myndighed hele tiden skal tilpasse sig de aktuelle forhold. Derfor er Naalakkersuisut allerede i gang med at se rammerne igennem for udenlandske investeringer i lyset af de seneste 14 måneders pres udefra. Og det er slet ikke utænkeligt, at vi i den forbindelse indfører stramninger som foreslået af blandt andet Flemming Getreuer Christensen omkring en tidligere screening af investorer. Så jeg tager den del af den fremførte kritik til mig, og jeg er enig i, at der bør ske en tidligere vurdering af licenserne, og det arbejde passer fint med allerede igangsat arbejde omkring en investeringsscreeningslov og et mere politisk arbejde med en investeringsstrategi.

Jeg vil som sagt gerne uddybe, hvad jeg er uenig i i artiklen, der er udkommet.

I artiklen påstås det fra en ekspertkilde, at vi fra grønlandsk side giver licenser i blinde, hvilket skulle medføre at ”nogen i et mærkeligt hjørne af Grønland kan gøre, hvad de vil og bruge licenserne til at manipulere markedet, uden at de kommer Grønland til gode”. Denne påstand kobles til en bekymring for Kongerigets sikkerhed. Jeg mener, denne kritik er uberettiget. Det ses ganske rigtigt internationalt, at der kan forekomme situationer, hvor selskaber anvender efterforskningsresultater, annonceringer af fund eller handelsaktiviteter i børsnoterede selskaber til at påvirke investorinteresse. Men som min departementschef allerede har skrevet til dig inden artiklen udkom, reguleres den slags adfærd gennem børs- og værdipapirlovgivning i de jurisdiktioner, hvor selskaberne er noteret. Og hvis det fører til en dom, ser vi selvfølgeligt på det.

På mineralområdet i Grønland er tilladelser knyttet til konkrete forpligtelser, herunder krav om aktiviteter, rapportering og overholdelse af vilkår fastsat i tilladelsen. Hvis vilkårene ikke overholdes, kan myndighederne blandt andet give påbud, ændre vilkår eller i sidste ende tilbagekalde en tilladelse. De instrumenter er med til at sikre, at tilladelserne anvendes til efterforskning og ikke blot til spekulative formål. Dermed vil jeg mene. at der er tale om en uunderbygget ”speku-lyse”. når eksperten giver udtryk for. at der kan ske markeds- og børsmanipulation, ligesom det er en ganske alvorlig påstand at sige, at vi underminerer Kongerigets sikkerhed.

I artiklen påstår en ekspert også, at det er påfaldende, hvis virksomheder har adresser i lande ”med andre skatteforhold”. Her må jeg bare påpege, at det ikke er usædvanligt, at selskaber, der arbejder med mineralefterforskning internationalt, er registreret eller har selskabsadresser i forskellige lande med forskellige skatteforhold. Mineralefterforskning finansieres ofte gennem internationale investorer og koncerner, og derfor indgår selskaberne ofte i internationale selskabsstrukturer. For den grønlandske Skattestyrelses vedkommende er det vigtigt, at der er samarbejdsaftaler med de pågældende lande i forhold til at kunne kræve indsigt i selskabernes regnskaber. Der er for nuværende kun få steder, hvor der ikke er sådanne aftaler på plads. At et selskab har adresse i et land med lave skatter, er i sig selv ikke et problem i forhold til Naalakkersuisuts administration af efterforskningstilladelser. Uanset hvor selskabet er registreret, så betaler selskabet selskabsskatter og personskatter til Grønland samt at anvendte grønlandske leverandører også betaler skat til Grønland.

I artiklen sår en ekspert tvivl om hensigten med de omtalte licenser, fordi de ligger langt fra hinanden og mener af den grund, at selskabet derfor ikke kan nå at lave den fornødne efterforskning. Jeg ved simpelthen ikke, hvad denne vurdering baserer sig på andet end gætværk. Det er altså ikke usædvanligt, at efterforskningstilladelser ligger i geografisk adskilte områder. Efterforskning foregår typisk i faser og kan planlægges fleksibelt over tilladelsesperioden, og aktiviteterne behøver derfor ikke nødvendigvis at foregå samtidigt i alle områder. Samme ekspert har en generel bekymring for de små virksomheders hensigter i efterforskningsbranchen. Han mener at nogle ikke gennemfører seriøse programmer og er skruppelløse. Det er en vag påstand uden substans, som jeg slet ikke forstår, får plads i artiklen. Der er ingen dækning for påstanden og en useriøs tilgang til en licens vil alene pådrage selskabet udgifter og på ingen måde komme dem til gode.

Ideen om mere transparens i boreprogrammer virker også lidt verdensfjern. Det er ikke forskningsarbejde, der foregår ude på felterne, men forretning. Det vil internationalt være uhørt, hvis selskabernes boreprogrammer skulle være offentlige. Det vil indebære, at de skulle offentliggøre tolkningen af deres data og dermed dele den med deres konkurrenter.

I forhold til Jacob Kaarsbos kritik er jeg som sagt enig i at vi løbende skal vurdere, om der er behov for opstramning, og jeg er også enig i, at meget taler for en tidligere vurdering af investorer. Som nævnt passer det godt ind i det overordnede arbejde med screeningsloven og investeringsstrategien. Men Kaarsbos udtalelse om at fjendtligt indstillede aktører kan bruge en råstofefterforskningslicens i Grønland til at kompromittere Kongerigets sikkerhed og underminere Kongeriget. mener jeg hviler på manglende indsigt i både råstofområdet og vores forvaltning.

Så…mit svar til dig går på to ben. Jeg forstår godt den del af kritikken, der handler om at lave en tidlig screening af investorer og tager den til mig uden forbehold, men jeg mener også at store dele af den fremførte kritik hviler på et forkert grundlag.