I alt 1.352 mennesker har mistet adgang til deres hjem, virksomheder eller jord på grund af Kamoa-Kakula, en af verdens største kobberminer i DR Congo.
Minen er ejet af et joint venture bestående af canadiske Ivanhoe Mines, kinesiske Zijn Mining og den congolesiske regering.
Det opgør en ny rapport fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, der har undersøgt kobberudvindingens konsekvenser for lokalbefolkningen i og omkring minebyen Kolwezi i det sydlige DR Congo.
45 af familierne, som er blevet forflyttet, blev genhuset i landsbyen Muvunda sydvest for Kolwezi i 2017, men måtte i årevis klare sig uden både en skole og en sundhedsklinik.
Skolen blev bygget i 2021, mens sundhedsklinikken først stod klar tidligere i år.
Amnestys rapport fortæller også, hvordan husene i Muvunda hverken har indlagt bad, rindende vand eller elektricitet – og at de huller, der er blevet gravet i jorden som nødtørftige toiletter, ikke er tilkoblet noget kloaksystem.
“Under besøg på stedet blev det bekræftet, at erstatningsboligerne og den sociale infrastruktur opført af mineselskabet ikke lever op til hverken congolesiske eller internationale menneskerettighedsstandarder”, skriver Amnesty i rapporten.
Danske FLSmidth er verdens største leverandør af mineudstyr og omsatte i 2022 for over 15 milliarder kroner i deres mineafdeling.
Blandt Valby-virksomhedens kunder finder man netop Kamoa-Kakula-minen i DR Congo, som FLSmidth har leveret til siden 2019.
Og det møder nu kritik fra Amnesty Internationals danske afdeling:
“Det er selvfølgelig bekymrende, at FLSmidth er leverandør til et mineprojekt, hvor grundlæggende rettigheder for de genbosatte familier undermineres”, lyder det fra chef for politik og dokumentation i Amnesty International Danmark, Martin Lemberg-Pedersen, i et skriftligt svar.
Han understreger, at FLSmidth som underleverandør til Kamoa-Kakula-minen bærer et ansvar for de menneskerettighedskrænkelser, der beskrives i Amnesty-rapporten.
“FLSmidth har et ansvar for at gennemføre grundig due diligence med udgangspunkt i menneskerettighederne”, skriver Martin Lemberg-Pedersen.
“For at undgå relationer til aktører, som forårsager menneskerettighedskrænkelser som dem, vi har dokumenteret, har FLSmidth derfor et ansvar for at screeningen af kunder er proaktiv, grundig og gennemsigtig”, skriver han.
FLSmidth fortæller selv i et skriftligt svar til Danwatch, at deres egne menneskeretlige undersøgelser af minen ikke har opfanget problemerne, som Amnesty-rapporten beskriver.
“Vi har lavet due diligence på Ivanhoe (Mines, red.) som en del af vores standard-proces omkring kunder. Men de problemer, der rejses i Amnesty Internationals rapport, specifikt i relation til Kamoa-Kakula-minen, er ikke blevet afdækket gennem vores indledende desktop-baserede undersøgelse”, skriver FLSmidths pressechef Rasmus Windfeld i en mail.
Nu vil den danske minegigant tage problemerne op med det canadiske mineselskab.
“Vi vil gennemgå resultaterne i Amnesty Internationals rapport, og gå i dialog med kunden”, skriver pressechefen.
FLSmidths pressechef oplyser, at kundeforholdet med Kamoa-Kakula startede i 2019, og at de også har indgået en kontrakt i 2022, som selskabet er i gang med at levere på. FLSmidth leverer også løbende reservedele og yder service til mineprojektet.
De ønsker ikke at oplyse, hvor mange penge de har tjent på Kamoa-Kakula.
Joint venturet bag minen, Kamoa SA, svarer i Amnestys rapport, at genbosættelsen er sket i overensstemmelse med FN’s standarder på området.
“FN-principperne er prisværdige, men også udfordrende at implementere, når der ikke er elektricitet tilgængelig i regionen”, skriver selskabet.
Amnesty-rapporten fremhæver imidlertid, at mineselskabet har formået at skaffe elektricitet til selve minen, samt at de boliger, der er blevet bygget til minens ansatte, er af høj kvalitet og forsynet med både elektricitet og vand.
Oscar Rothstein
Emilie Ekeberg
