I slutningen af november sad vores journalist Andreas Abildlund begravet i historier om Lærernes Pension, da der tikkede en ret interessant pressemeddelelse ind fra netop Lærernes Pension.
Pensionsselskabet ville frasælge sorte investeringer for over to milliarder kroner.
Meddelelsen var interessant, fordi Andreas Abildlund netop havde skrevet om, at Lærernes Pension havde sorte investeringer, der ikke helt stemte overens med deres politik om at være grønne. Og det var netop nogle af de investeringer, som Lærernes Pension nu ville af med.
For nylig erkendte pensionsselskabets bestyrelsesformand, Gordon Øreskov Madsen, over for Folkeskolen, at Lærernes Pension på grund af Danwatchs journalistik havde “skærpet kriterierne for, hvornår virksomheder, der arbejder med fossile brændstoffer, sorteres fra”.
Den slags historier skaber glæde på redaktionen hos Danwatch og 🔥-emoji i vores interne chattråde. For når vi bruger måneder på at dykke ned i problemer med arbejdsforhold på danskejede havne, svinende miner og handel med diktaturer, så vil vi også gerne have, at vores historier gør en forskel.
Danwatch er sat i verden for at holde øje med, hvordan vi i Danmark påvirker verden – både gennem de ting vi køber, det vi investerer i, og hvad danske virksomheder laver ude i verden. Det er sjældent artige, konstruktive eller positive historier, vi kan fortælle. I stedet handler det om krænkelser af menneskerettigheder, miljøsvineri, fusk og tvivlsom moral.
Derfor er det også vigtigt, når vores historier kan skabe forandring, så der bliver rettet op på de problemer, vi afdækker. Det giver lidt håb.
Her er nogle af de områder, hvor vi har været med til at skabe forandringer i årets løb.
I foråret lancerede vi på Danwatch Pensionsmaskinen, der samler alle danske pensionsselskabers investeringer i aktier.
Pensionsselskaberne investerer tilsammen for tre billioner kroner, og det er penge, der kan gøre en enorm forskel alt efter, hvad de bliver puttet i. Ideen med Pensionsmaskinen er derfor at skabe gennemsigtighed omkring, hvordan din og min pension bliver investeret.
Med udgangspunkt i Pensionsmaskinen har vi skrevet en række historier om, hvordan danske pensionsselskaber investerer i kontroversielle våben, tobak og klimaskadelige virksomheder. Nogle af de historier har fået nogle af pensionsselskaber til at reagere og frasælge aktier, de ikke kunne stå inde for, ligesom Lærernes Pension også gjorde med de sorte investeringer.
Dertil er der historier om specifikke virksomheder. For eksempel har flere pensionsselskaber trukket deres investeringer i en tanzaniansk guldmine, der er forbundet til anklager om drab. Ligesom at Lærernes Pension har trukket deres investeringer i det kontroversielle mineselskab Glencore.
En af de problemer, vi for tiden prøver at afdække, er greenwashing. Mængden af grønne løfter og reklamer om bæredygtighed tiltager i, hvad der virker som et hidsigt tempo. Og det er selvfølgelig godt med virksomheder, der har store klimaambitioner, men når virkeligheden ikke stemmer overens med, hvad der bliver sagt, så er det et problem.
Det var historien om Lærernes Pension et eksempel på.
Tidligere på efteråret afdækkede vi også, hvordan danske virksomheder brugte forbrugerundersøgelsen Sustainable Brand Index til at markedsføre sig som grønne. Sustainable Brand Index undersøgte forbrugernes opfattelse af, hvilke virksomheder der var grønnest, men virksomhederne brugte det til at skrive, at de rent faktisk var grønnest.
Efter afsløringen måtte Sustainable Brand Index stramme deres retningslinjer og flere af virksomhederne skrev tydeligere, at folk bare opfattede dem som grønne.
Når vi på Danwatch skriver om, hvordan vores produkter bliver til, eller hvad danske virksomheder laver i verden, støder vi ofte på mennesker, der bliver underbetalt, arbejder uden sikkerhedsudstyr eller ikke får imødekommet deres helt basale rettigheder. Nogle gange kan vores historier være med til at rette op på det.
I sommers rejste vores Afrika-journalist Oscar Rothstein til Liberia sammen med Ekstra Bladet. Her afslørede vi, at arbejdere på landet største havn, der ejet af Mærsks datterselskab APM Terminals, oplevede at blive snydt for løn, snydt for en ordentlig sygeforsikring, snydt for ordentlige værnemidler.
Efter vi fortalte historien har arbejderne fået den løn, de manglede og en ny bedre sygeforsikring.
Da Rusland i foråret invaderede Ukraine gik vi på Danwatch i gang med at undersøge, hvad det har med os at gøre. Vi fokuserede især på danske virksomheder, der opererede i Rusland. Og vi undersøgte, om de havde været på kant med EU’s sanktioner mod Rusland, der blev indført allerede i 2014, da Rusland invaderede Ukraine.
Vi fandt flere eksempler, der tydede på det. Danfoss havde leveret varmevekslere til den russiske flåde, FLSmidth havde leveret udstyr til en mine i Belarus ejet af en sanktioneret russisk oligark, og maling fra danske Hempel var havnet på den russiske flådes værft på Krim.
Efter historierne om har Erhvervsstyrelsen startet undersøgelser af Danfoss eller FLSmidth har brudt EU’s sanktioner. FLSmidth blev frikendt, men ifølge en ekspert underminerede det hele EU’s sanktionsregime.
Samtidig var historierne med til at starte en debat om, hvordan danske virksomheder opererer i Rusland, og historien har også ledt til samråd i Folketinget. Vi vil fortsat holde øje med danske virksomheder i Rusland og andre lande, hvor der er fare for at komme på kant med sanktioner, international lov og de særlige værdier, som de danske virksomheder pryder sig med.
Enhedslisten og Alternativet ville have indført en lov, der forbyder Forsvaret at træne militære enheder i udlandet, der er kendt for menneskerettighedskrænkelser. Imens ville Venstre og Konservative have ændret loven om børneattester, efter Danwatch afslørede, at den ikke gjaldt frivillige, der skulle passer sårbare børn på børnehjem i udlandet. Og så ville SF og Enhedslisten fratage Miljøstyrelsen ansvaret for at give dispensation til ulovlige sprøjtemidler efter afsløringer fra Danwatch.
Så var der samråd om forholdene på Mærsk-havnen i Liberia, danske svine-penge i Chile, Danfoss’ salg til den russiske flåde.
FLSmidth trak sig fra en mine i Mozambique, efter vi havde afsløret, at minen var forurenende og klimaskadelig. Offentlige indkøbere begyndte at se nærmere på forureningen i Indien fra den medicin, de indkøbte. Danske supermarkeder stoppede med at importere jordbær fra farme, hvor Danwatch havde afsløret seksuelle krænkelser.
Og så valgte Hummel og Amnesty at trække en kasket tilbage fra deres nye menneskerettighedskollektion, da vi på Danwatch fandt ud af, at den var lavet i Kina, som Amnesty kritiserer for problemer med netop menneskerettigheder.
Jonathan Tybjerg
